Søg efter:
jan 18 2022
256 – Rejsen til Rom

Apostlenes Gerninger 27 – 28
Det blev arrangeret, at Paulus kunne rejse til Rom på fragtskibe. Han blev sat i varetægt af en romersk officer ved navn Julius. Han var venlig mod Paulus og lod sine venner besøge ham, når de var i havn.
Rejsen var langsom på grund af storme. Efter mange stop og bådskift flere gange, ankom de til på øen Kreta. Det var tæt på vinter, så de måtte stoppe.
Alligevel ville kaptajnen sejle et par kilometer op ad kysten til en bedre havn. Vejret var klaret og der var nu en svag brise.
Paulus sagde til Julius: “Sig til kaptajnen, at han skal blive her! Hvis han ikke gør det, vil han miste skibet og dets last, og nogle mennesker kan dø.” Den romerske officer tænkte på, hvad Paulus sagde, men besluttede at tillade kaptajnen at sejle videre til den anden havn.

De forlod havnen og begyndte at sejle langs kysten. Pludselig skubbede en voldsom vind skibet ud på dybere vand. Besætningen kæmpede mod vinden, men stormen blev mere intens. Til sidst holdt kaptajnen op med at bekæmpe vinden og lod den føre skibet videre.
Efter flere dage i stormen smed besætningen lasten over bord. Et par dage senere smed de skibets grej over bord. Paulus sagde nu til mændene: “Jeg sagde, at I ikke skulle forlade havnen. I lyttede ikke, men nu har jeg gode nyheder til dig. En engel viste sig for mig i går aftes med et budskab fra Gud. Han sagde: ‘Vær ikke bange! Du skal stå foran kejseren. Ingen på dette skib vil dø.’ Det, Gud siger, er sandt. Vi vil alle overleve, men skibet vil blive ødelagt.”

De var i stormen i fjorten dage. Omkring midnat den sidste dag så sømændene, at de nærmede sig land. De smed hurtigt et anker for at undgå at ramme klipperne.
Nogle af dem begyndte at fire redningsbåden ned, så de kunne komme af skibet. Paulus råbte: “I vil alle dø, hvis disse mænd forlader skibet!” Straks skar soldater linerne over og lod redningsbåden falde i vandet. Alle bad til, at morgenen snart ville komme.
Paul talte med besætningen lige før dagslys. Han sagde: “I har ikke spist i fjorten dage. Spis noget, fordi I skal bruge styrke til at gå i land i dag.” Så tog han noget brød op, takkede Gud og begyndte at spise. Alle på skibet spiste noget mad.

Da det var lyst, kunne de se land gennem stormen. Kaptajnen fik øje på en bugt med en strand. Han besluttede at sejle skibet mod stranden så langt som det ville nå. De trak ankeret op og hejste et sejl. Den voldsomme vind drev dem mod stranden, indtil skibet ramte en sandbanke. Det satte sig fast i sandet og begyndte så at blive knust af bølgerne.

Soldaterne ønskede at dræbe fangerne, så de ikke ville flygte. Julius standsede dem, fordi han ville redde Paulus’ liv. Han beordrede dem, der kunne svømme, til at hoppe over bord og komme til land. Snart var alle i vandet, og de nåede alle sikkert land.

Efter fjorten dage i en voldsom storm ramte Paulus’ skib en sandbanke ud for øen Malta. Alle kom i land, og lokalbefolkningen kom og begyndte at hjælpe dem. De byggede bål på grund af regnen og kulden.
Paulus hjalp med at samle træ. Da han smed noget at træet på bålet, bed en giftig slange ham i hånden. Paul tabte træet, men slangen hang fra hans hånd. Lokalbefolkningen sagde: “Åh, han er en frygtelig morder! Han slap for at dø på havet, men nu strammer guderne ham!”
Paul rystede slangen ind i ilden, og alle ventede på, at han skulle svulme op og falde død om. Efter nogen tid indså de, at han ikke ville dø. Så sagde de: “Han er en gud!”

Guvernøren på øen åbnede sit hjem og sørgede for de skibbrudne. Paulus erfarede, at guvernørens far lå syg i sengen. Han gik hen og lagde sin hånd på mandens hoved. Øjeblikkeligt blev han helbredt. Nyheden om dette spredte sig over hele øen, og folk begyndte at bringe andre til Paulus, så han kunne helbrede dem.

De blev på Malta indtil vintermånederne var forbi. Julius bestilte så passage for dem på et fragtskib, der skulle til Rom. Da de gjorde sig klar til at tage af sted, bragte øens folk dem alt det de havde brug for til turen. Da de ankom til Rom, blev Paulus ført til et hus, hvor han opholdt sig indtil sin retssag for kejseren. Der var altid en soldat ved siden af ham, men han var fri til at få venner på besøg. De kristne i Rom tog nådigt imod ham og opmuntrede ham.
Han sendte et brev til de jødiske ledere i byen. Han fortalte dem om, hvad der var sket i Jerusalem, og hvorfor han var i Rom. Han inviterede dem til at komme og besøge ham. De mødtes og talte om Guds rige og Jesus. Deres diskussion varede hele dagen, indtil sidst på eftermiddagen. Nogle af dem troede på budskabet, men andre gjorde ikke.

Da de var ved at gå, sagde Paulus: “Profeten havde ret, da han sagde, at ‘I ville lytte, men ikke høre, I vil se, men ikke se.” Jeres stædighed har lukket jeres ører og dækket jeres øjne. I kan dog være sikre på, at hedningerne vil se og høre, og Gud vil tilgive deres synder.”

Paul blev i huset i to år og ventede på retssagen. I den tid modtog han mange gæster og prædikede Kristus for dem alle. Ingen forsøgte at standse ham.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 18 2022
236 – Peters fængsling

Apostlenes Gerninger 12
Barnabas og Saulus ankom til Jerusalem på det tidspunkt, hvor kong Herodes besluttede at forfølge de kristne. Han begyndte med at arrestere Jakob, bror til Johannes. Derefter myrdede han Jakob. Da han så, hvor meget dette glædede jøderne, arresterede han Peter og fik ham sat i fængsel. Seksten soldater bevogtede ham. Kirken begyndte at bede døgnet rundt for Peter.
Natten før han skulle henrettes, sov Peter mellem to vagter. Hans hænder og fødder var i lænker. De andre vagter stod ved siden af forskellige døre i fængslet.
Pludselig dukkede en engel op og fyldte fængselscellen med lys. Peter vågnede ikke, så englen prikkede til ham: “Vågn op og tag tøj på.” Peter så da englen, men han troede ikke på, at det virkelig skete. Han troede, han så et syn. Alligevel rejste han sig, og hans lænker faldt til gulvet.
Englen sagde: “Følg mig!” Peter fulgte ham forbi flere vagtposter, indtil de kom til porten, der førte ud i byen. Peter så hvordan den åbnede sig af sig selv.
De gik ad en bygade, da englen pludselig forsvandt. Peter stod alene i natten og indså til sidst, at han ikke drømte.

Han gik hen, hvor de troende bad for ham, og bankede på porten. En tjenestepige gik hen til døren, og hun fik et chok, da hun hørte Peters stemme gennem døren. Hun løb tilbage ind i huset og råbte: “Peter står ved døren.”
De troede hende ikke, men hun blev ved med at sige: ”Jeg ved, hvad jeg hørte. Peter står ved døren.”
De sagde: “Det er umuligt! Peter er i fængsel. Du har sikkert hørt hans engel.”
Peter fortsatte med at banke på døren, så de til sidst åbnede den. Han fortalte dem nu hvordan Herren sendte en engel for at udfri ham. De priste alle Gud for det.

Næste morgen var vagterne forfærdede over at opdage, at Peter var væk! Da Herodes fandt ud af det, lod han alle seksten mænd henrette.
Herodes tog derefter til et feriested ved kysten og holdt en tale for en skare mennesker. Da han var færdig, råbte de: “Dette er en guds stemme!”
Pludselig slog en engel ham, og han blev angrebet af orme og døde.
Guds rige voksede og blev udbredt mere og mere. Barnabas og Saulus forlod Jerusalem og drog tilbage til Antiokia og tog Johannes Markus med sig.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 18 2022
229 – Apostle og diakoner

Apostlenes Gerninger 5,17 – 6,7
Budskabet om Jesus spredte sig over hele Jerusalem, hvilket gjorde de jødiske ledere vrede. De sendte vagter, som arresterede apostlene og satte dem i fængsel.
Den nat kom en engel og løslod dem uden at vagterne så det. Englen sagde: “Gå til templet i morgenen og forkynd for folket.”
Ved solopgang gik apostlene til templet.
Senere den morgen samlede ypperstepræsten det ledende råd. Han sendte derefter vagternes kaptajn for at løslade apostlene fra fængslet. Da kaptajnen kom derhen, var fængselscellen tom. Han skyndte sig tilbage og sagde: “Vagterne er på deres post, og dørene er låst, men mændene er ikke indenfor!”
Lidt efter kom en mand løbende og sagde: “De mænd, du har sat i fængsel, underviser nu i templet!”

Kaptajnen for vagterne tog sine mænd og gik til templet, hvor de så, at apostlene underviste folket. Han indså så, at han ikke kunne bruge magt mod dem, fordi hans mænd var bange for folket. Alligevel gik apostlene villigt med ham.
Ypperstepræsten sagde: “Vi sagde til jer, at I ikke skulle undervise i Jesu navn. Alligevel har I fyldt Jerusalem med jeres lære. I siger endda, at vi er skyldige i at have dræbt Jesus.”
Peter sagde: “Vi skal adlyde Gud mere end mennesker. I dræbte Jesus ved at hænge ham på et kors, men Gud oprejste ham fra de døde. Nu sidder han ved Guds højre hånd og giver omvendelse og syndsforladelse.”
Dette gjorde de religiøse ledere vrede. De sendte apostlene ud af lokalet, og derefter diskuterede de, hvordan de ville slå dem ihjel. Et respekteret medlem af rådet talte: “Vær forsigtig med, hvad I gør med disse mænd. Mit råd er at lade dem være. For hvis dette er menneskers vilje eller værk, falder det fra hinanden, men er det fra Gud, kan I ikke fælde dem; kom ikke til at stå som mennesker, der kæmper mod Gud.”
Efter nogen diskussion var de enige i dette råd, men før apostlene fik lov at gå, fik de dog pisk og besked om ikke at tale i Jesu navn igen.

Apostlene forlod rådet med glæde. De sagde: “Gud har fundet os værdige til at lide for Jesu navns skyld!” De fortsatte med at forkynde Jesus, og antallet af troende blev endnu større.

Der opstod på det tidspunkt et problem, i forhold til enkerne blandt gruppen af kristne. Nogle af enkerne var fra Israel, og nogle var fra jødiske samfund i andre lande. Enkerne fra Israel fik bedre pleje end de andre.
Apostlene sagde: “Vi må fokusere på forkyndelsen af Guds ord og på bøn, men det behov, der er opstået her, skal vi alligevel gøre noget ved.”
De bad menigheden udvælge syv mænd, som ville føre tilsyn med opgaven. De sagde: “Dem, I vælger, skal være højt respekterede og fyldt med Helligånden. De skal kendes for deres visdom.” Alle var glade for dette forslag, så de udvalgte syv mænd.
Apostlene bad for disse mænd og gav dem ansvaret for opgaven. Dette fik antallet af troende til at vokse hurtigere. Selv en stor gruppe jødiske præster kom til tro på Jesus.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 17 2022
186 – Menneskefiskere

Matthæus 8,1-4 og 14-17 og Markus 1,21-45 og Lukas 4,31 – 5,11
Jesus gik til synagogen i Kapernaum. En dæmonbesat mand råbte til ham: “Gå væk! Lad mig være i fred! Jeg ved hvem du er! Du er Guds Hellige.”
Jesus sagde: “Ti stille og far ud af manden!” Dæmonen kastede manden på gulvet.
Han skreg, da dæmonen forlod hans krop. De omkringstående var chokerede. De havde aldrig set en sådan autoritet og magt.

Bagefter gik Jesus hjem til Peter og Andreas. Peters svigermor lå syg i sengen med høj feber. Familien bad Jesus om at helbrede hende. Han rørte ved hendes hånd og sagde til feberen: “Forlad denne kvinde!”
Han tog hendes hånd og sagde: “Rejs dig nu.” Straks forlod feberen hende, og hun rejste sig. Hun var fuldstændig rask, så hun begyndte at lave mad til gæsterne i sit hus. Om aftenen var næsten hele byen ved huset. Jesus underviste folket, helbredte de syge og uddrev dæmoner.

Næste morgen stod han op før solopgang og gik hen til et sted, hvor han kunne være alene. Der bad han og talte med sin himmelske far.
Da byens folk vågnede, begyndte de at lede efter Jesus og fandt ham endelig. Han fortalte dem, at han skulle besøge de andre byer i området. De bad ham om at blive hos dem, men han sagde: “Nej, jeg skal også forkynde Guds Rige i andre byer.” Derefter rejste han rundt i Galilæa, underviste folket, helbredte de syge og uddrev dæmoner.

På et tidspunkt kom en mand med spedalskhed og knælede ned foran Jesus og bad: “Hvis du vil, kan du helbrede mig.”
Jesus så på ham med medfølelse. “Ja, det kan jeg og det vil jeg. Bliv rask!” Øjeblikkeligt forlod sygdommen manden, og han blev helbredt.
Jesus gav ham derefter denne instruks: “Fortæl ikke nogen om, hvad der lige er sket. I stedet skal du straks gå til præsten og bringe et offer, sådan som der står i Moseloven.”
Men manden var så begejstret, at han begyndte at fortælle alle om, hvad der var sket. Det betød, at Jesus ikke længere kunne bevæge sig uset rundt i byerne. I stedet gik han til andre områder og lod folk komme til ham.

En dag tog han til bredden af Genesaret Sø for at undervise folket. Der lå to fiskerbåde på kysten, og fiskerne vaskede deres garn i nærheden. Jesus steg ind i båden, som var ejet af Simon Peter, og bad ham skubbe lidt fra land. Da dette var gjort, satte han sig ned og underviste folket.
Da han var færdig, sagde han til Peter: “Sejl ud på det dybere vand og kast nettene ud.”
Peter sagde: “Herre, vi fiskede hele natten og fangede intet. Men hvis du vil, så gør jeg det.”
Han sejlede derefter båden ud på dybere vand. Da han kastede sit garn ud, fangede han en enorm mængde fisk, ja, faktisk så mange fisk, at nettet begyndte at revne. Peter råbte til sine partnere: “Jakob og Johannes!” De skyndte sig ud og hjalp med at samle fiskene ind. De fyldte begge både, lige til de var tæt på at synke.
Peter blev fuldstændig overvældet af dette mirakel. Han faldt på knæ og sagde til Jesus: “Gå bort fra mig, for jeg er en syndig mand!”
Jesus sagde: “Simon, vær ikke bange. Før i tiden fangede du fisk. Fra nu af skal du fange mennesker.”
Fiskerne sejlede ind til kysten, forlod alt og fulgte Jesus.

VIDEOER


admin 0 Kommentarer
jan 17 2022
222 – Opstandelsen

Matthæus 27,62 – 28,15 og Mark 16,1-8 og Luk 24,1-12 og Joh 20,1-18
Alt var stille ved Jesu grav indtil tidlig søndag morgen, mens det stadig var mørkt. Pludselig kom der et jordskælv, og en engel dukkede op ved gravstedet. Han rullede den enorme sten væk og satte sig på den! Vagterne var rædselsslagne og besvimede. Og så … var alt stille igen.

Da solen stod op, gik Maria Magdalene og nogle andre kvinder ind i haven, så de kunne salve Jesu legeme. De spekulerede på, hvordan de skulle få nogen til at rulle stenen tilbage fra graven.
Da de kom til graven, så de, at soldaterne var væk, og at stenen var rullet tilbage. De så også, at graven var tom!
Maria vendte rundt og løb for at fortælle disciplene om den tomme grav. De andre kvinder blev i haven. Til sidst gik de ind i graven. De så to engle. En af englene sagde: “Vær ikke bange! I leder efter Jesus, som blev korsfæstet. Han er her ikke, for han er opstået fra døden. Gå nu og fortæl det til hans disciple og særligt til Peter.”

I mellemtiden fandt Maria disciplene og sagde: “De har taget Jesu legeme, og vi ved ikke, hvor det er!”
Da Peter og Johannes hørte det, løb de hen til graven. Johannes kom der først, men gik ikke ind. Peter skyndte sig ind, og Johannes fulgte efter. De så de klæder, der var blevet viklet rundt om Jesu krop, men liget manglede. De forlod graven og gik hjem, forvirrede over, hvad der var sket.

Efter at de var væk, kom Maria Magdalene tilbage til haven. Hun græd. Da hun kom til graven, så hun englene. En af dem sagde: “Hvorfor græder du?”
“Fordi de har taget min Herre bort, og jeg ved ikke, hvor han er.”
Hun vendte sig om og så en mand stå i nærheden. Hun vidste ikke, at det var Jesus. Hun troede, det var gartneren. “Herre, hvis du har taget ham bort, så fortæl mig, hvor han er, så jeg kan hente ham.”
Jesus sagde: “Maria!”
Øjeblikkeligt vidste hun, hvem det var! Hun faldt ned og tog fat i hans fødder: “Min Mester!”
Han sagde: “Hold mig ikke fast, men gå hen og sig til mine disciple, at I har set mig.” Straks rejste hun sig og løb for at finde disciplene.

Jesus viste sig derefter for de andre kvinder, da de gik tilbage til byen. De faldt ned og tilbad ham. Han sagde: “Gå og find mine brødre og sig dem, at jeg vil møde dem i Galilæa.”
Alle kvinderne fandt disciplene og sagde: “Jesus lever! Vi har set ham og talt med ham. Han er i live!” Mændene kunne ikke tro, at det virkelig var sandt.

Vagterne, der var ved graven, var rædselsslagne over begivenhederne den morgen. De gik hen og fortalte de religiøse ledere præcis, hvad der skete. Efter nogen diskussion gav ypperstepræsten vagterne en stor sum penge og sagde: “Fortæl folk, at Jesu disciple kom og stjal hans lig, mens I sov. Vi vil sørge for, at I ikke får problemer med Pilatus.” Vagterne tog pengene og gjorde, som de fik besked på.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 17 2022
214 – De store, de rige og de fattige

Matthæus 20,20-28 og Markus 10,46-52 og Luk 19,1-10
Turen til Jerusalem tog Jesus gennem Jeriko. Undervejs knælede Jakob og Johannes’ mor ned foran ham og sagde: “Herre, jeg vil, at mine sønner skal sidde ved siden af dig, når du er i dit rige – den ene på din højre side og den anden til venstre.”
Han sagde: “Du ved ikke, hvad du beder om.”
Han vendte sig mod disciplene og sagde: “Kan I lide, som jeg er ved at lide?”
De svarede med tillid. “Ja, Herre. Vi er klar til at lide.”
Jesus sagde: “Det er sandt, at I vil komme til at lide for mig, men det, som du beder mig om, er uden for min kontrol. Det er Gud Fader som vælger, hvem der skal sidde på højre side og venstre side af mig.”
De ti andre blev vrede på brødrene, da de hørte denne samtale. Jesus kaldte dem sammen og sagde: “I denne verden bliver folk med autoritet herrer over andre. De forventer at blive rost og serveret. Det skal ikke gælde jer. Hvis du vil være stor, så begynd med at tjene andre. Hvis du ønsker at blive den største af alle, så tjen alle! Følg mit eksempel. Jeg kom ikke for at andre skal tjene mig. Jeg giver mit liv, så andre kan leve.”

I Jeriko boede en overtolder ved navn Zakæus. Han ville se Jesus, da han gik gennem byen, men han var ikke særligt høj og kunne ikke se over menneskemængden.
Derfor løb han ned ad stien foran folket og klatrede op i et træ. Han vidste, at han da ville være i stand til at se Jesus, når han gik under træet.
Da Jesus nåede hen til træet, standsede han! Han så op og sagde: “Zakæus, kom ned fra det træ. Jeg skal være gæst hos dig i dag!”
Zakæus kravlede hurtigt ned fra træet og bød Jesus velkommen i sit hus. Folk begyndte at mumle: “Hvordan kunne han overhovedet tænke på at gå ind i den store synders hus?”
Men Zakæus sagde til Jesus: “Jeg vil give halvdelen af alt, hvad jeg ejer, til de fattige. Og hvor jeg har snydt folk, vil jeg betale dem tilbage fire gange det beløb, jeg tog fra dem.”
Jesus sagde: “I dag er frelsen kommet til dette hus. Jeg er kommet for at søge og frelse dem, der er fortabt.”

Da Jesus forlod Jeriko, passerede han en blind mand ved navn Bartimæus. Han sad ved vejen og tiggeden. Han hørte folkemængden og sagde: “Hvad sker der?
“Jesus af Nazareth går forbi.”
Da han hørte dette, råbte han: “Jesus, Davids søn, forbarm dig over mig!”
Folk i nærheden bad ham om at være stille. Men han råbte endnu højere: “Davids søn, forbarm dig over mig!”
Jesus standsede og så i hans retning: “Før manden hen til mig.”
De gik til Bartimæus og sagde: “Jesus kalder på dig. Skynd dig, rejs dig og gå til ham.”
Bartimeus rejste sig, smed sin kappe og gik til Jesus. Herren sagde: “Hvad vil du, at jeg skal gøre for dig?”
“Rabbi, jeg vil gerne kunne se!”
Jesus sagde: “Gå! Din tro har helbredt dig.” Straks kunne Bartimæus se, og han begyndte at følge Jesus.

VIDEOER


admin 0 Kommentarer
jan 17 2022
213 – Lazarus opvækkes

Johannes 11
Lazarus og hans søstre Maria og Martha boede i byen Betania. Lazarus blev meget syg, så hans søstre sendte bud efter Jesus. Han var en ven af deres familie. De sagde: “Din ven er syg.”
Jesus ventede to dage efter at have modtaget denne besked. Så sagde han til sine disciple: “Vi tager til Judæa.”
De sagde: “Herre, det er ikke sikkert at tage dertil. De religiøse ledere søger efter dig, så de kan slå dig ihjel.”
Han sagde: “Vores ven Lazarus sover, og jeg er nødt til at vække ham.”
”Herre, det er godt, at han sover. Det vil hjælpe ham med at få det bedre.”
Jesus sagde direkte til dem: “Lazarus er død, og for jeres skyld er jeg glad for, at jeg ikke var der, for hans død vil hjælpe jer til at tro. Men lad os nu komme af sted!”
Thomas sagde: “Nå, men lad os bare gå med Jesus. Så dør vi i det mindste sammen med ham.”

Da de næsten var der, fik de at vide, at Lazarus havde været død i fire dage. Martha hørte, at Jesus kom, så hun gik ham i møde: “Herre, du kunne have helbredt min bror. Han ville være i live i dag, hvis du havde været her. Jeg ved, at alt er muligt med dig.”
Jesus sagde: “Martha, din bror skal opstå.”
“Ja, jeg ved, at han vil være en del af opstandelsen på den yderste dag.”
Jesus sagde: “Jeg er opstandelsen og livet. De, der tror på mig, skal leve, selvom de dør. De vil altid være i live – for evigt. Martha, tror du på dette?”
“Ja Herre. Jeg tror, du er Messias, Guds søn.”

Hun gik så tilbage til deres hus og hviskede til sin søster. “Maria, mesteren er her og spørger efter dig.”
Maria rejste sig og løb hen til Jesus, og andre fulgte efter hende. Da hun kom hen til ham, faldt hun ned for hans fødder. “Herre, min bror ville stadig være i live, hvis du var kommet før.”
Så begyndte hun at græde.
Jesus blev meget rørt, da han så Maria og de andre græde. Han sagde: “Hvor har I lagt ham?”
Hun rejste sig for at føre ham derhen. Da begyndte Jesus at græde.
De førte ham til gravstedet, som var en hule med en sten på tværs af indgangen. Da Jesus så det, sagde han: “Fjern stenen!”
Martha sagde: “Herre, han har været død i fire dage. Der vil være en voldsom stank!”
Han vendte sig mod hende: “Husker du, hvad jeg sagde? Hvis du tror, vil du se Guds herlighed.”
Hun trådte tilbage, og mændene fjernede stenen. Jesus så op og bad: ”Far, jeg takker dig, at du altid hører mig. Lad nu dette mirakel blive en hjælp til, at folk kommer til tro på, at du har sendt mig.”
Han stillede sig ved indgangen til graven og råbte: “Lazarus, kom ud!”

Alles øjne vendte sig mod graven. Pludselig kom den døde ud, stadig bundet med linned fra top til fod. Jesus sagde: “Hjælp ham af med de ligklæder.”
Mange af jøderne troede på Jesus fra den dag. Men da de religiøse ledere hørte om det, indkaldte de til et møde. Det blev besluttet, at Jesus skulle dø før alle begyndte at tro på ham.
De lagde også planer om at dræbe Lazarus, fordi hans opstandelse fik så mange mennesker til at vende sig til Jesus.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 17 2022
200 – Mad til 4000

Matthæus 15,29 – 16:16 og Markus 8,1-21.27-30
Jesus forlod området ved Tyrus og Sidon og gik til hedningesiden af Genesaret Sø. Mens han underviste, kom store skare til ham med alle mulige sygdomme og problemer. Jesus helbredte dem alle, og folkemængden var forbløffet.
Så sagde Jesus til sine disciple: “Alle disse mennesker har nu været hos os i tre dage, og de er løbet tør for mad. Jeg vil ikke sende dem væk uden at give dem mad.”
Disciplene sagde: “Herre, vi har ikke mad nok til at brødføde den store skare.”
“Hvor meget har I?”
“Vi har syv brød og et par små fisk.”
“Sig til alle, at de skal sætte sig ned.”
Han tog brødet og fisken og velsignede det. Så brækkede han det i stykker og gav det til sine disciple. De gik rundt og gav det til de mange mennesker. Der var 4000 til stede. Alle spiste til de var mætte. Disciplene samlede så resterne, som fyldte syv kurve.

Bagefter sendte de folkene hjem. Jesus og hans disciple steg i båden og sejlede til den jødiske side af søen.
Her mødte de nogle jødiske ledere, som begyndte at skændes med Jesus. De ønskede, at han skulle give dem tegn fra himlen. Han nægtede og steg tilbage i båden.
Da de sejlede tilbage til hedningernes side af søen, indså disciplene, at de havde glemt at få nok mad med til turen. De havde kun et lille brød.
Jesus sagde til dem: “Pas på de religiøse lederes surdej.” Disciplene gik ud fra, at han skældte dem ud for at have glemt brødet.
Han sagde: “Jeres tro er stadig så lille! Har I ikke lige oplevet, at 5000 mennesker blev bespist med kun fem brød og to fisk. Hvor mange kurve samlede I bagefter?”
“Tolv.”
”I så også, hvordan 4000 mennesker blev bespist med kun syv brød og et par små fisk. Hvor mange kurve samlede I bagefter?”
“Syv.”
“Så lyt godt efter og forstå, hvad jeg siger. Pas på de religiøse lederes gær.” Endelig forstod mændene, hvad han talte om.

Da de kom til den anden side, tog Jesus dem med til Cæsarea Filippi. Der spurgte han dem: “Hvem siger folk, at jeg er?”
“Nogle siger, at du er Johannes Døberen. Andre siger, at du er Elias eller Jeremias.”
“Hvem siger I, at jeg er?”
Peter sagde: “Du er Messias, den levende Guds Søn.”
Jesus sagde: “Peter, du er velsignet! Du har ikke lært dette af mennesker, men Gud Fader har åbenbaret det for dig.”
Derefter sagde han til dem: ”I skal endnu ikke sige til nogen, at jeg er Messias.”

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 17 2022
199 – Livets brød og mad til hunde

Matthæus 15,21-28 og Markus 7,24-30 og Joh 6,22-71
Dagen efter at Jesus havde bespist de 5000, fandt folkene ham på den anden bred og vidste, at han var ankommet med en bestemt båd. De vidste også, at båden var sejlet afsted dagen før uden ham, så de spurgte: “Hvordan kom du dertil?”
Jesus ignorerede deres spørgsmål og gik direkte til det virkelige problem. Han sagde: “I er her, fordi I fik fyldt jeres maver af det brød, jeg gav jer i går. Men I bør i stedet søge efter det levende brød, som giver dig evigt liv.”
De sagde: “Hvad kræver Gud af os?”
Jesus sagde: “Dette er, hvad Gud kræver: Tro på ham, som han har udsendt. Tro på mig!”
De sagde: “Giv os et tegn, så vi kan tro. Moses gav os manna i ørkenen. Hvilke mirakler kan du gøre?”
Han sagde: “Jeres fædre fik manna i ørkenen, men døde til sidst. Jeg er Livets Brød, som Gud sendte ned fra himlen. Brødet, jeg tilbyder jer, er mit legeme, og den drik, jeg giver, er mit blod. Mit kød og mit blod vil give dig evigt liv.”
Folk var chokerede! De sagde til hinanden: “Hvordan kan denne mand sige, at han er kommet ned fra Gud? Vi kender jo hans forældre. Og hvordan kan han give sit kød at spise og sit blod at drikke?”
Fra den dag holdt mange op med at følge ham. De sagde: “Det her tror vi simpelthen ikke på! ”

Jesus vendte sig mod de tolv og sagde: “Vil I også gå?”
Peter sagde: “Herre, hvor kan vi gå hen? Du er den, der giver os evigt liv. Vi har set og tror nu. Du er Guds Hellige.”
Jesus sagde: “Jeg har udvalgt jer tolv, men en af jer vil forråde mig.”

Derefter tog Jesus sine disciple med til Tyrus og Sidon, et hedningeområde nord for Israel. Mens han var der, kom en ikke-jødisk kvinde og sagde: “Davids søn, forbarm dig over mig. En dæmon har taget kontrol over min datter og torturerer hende konstant.”
Jesus ignorerede hende og sagde ikke et ord. Hun blev ved med at tigge, indtil hans disciple sagde: “Herre, send hende væk. Hendes gråd begynder at irritere os.”
Jesus så på hende og sagde: “Gud sendte mig for at hjælpe sine fortabte får, Israels folk.”
Da knælede hun ned foran ham og sagde: “Herre, hjælp mig.”
Han sagde: “Det er ikke rigtigt at tage den mad, der tilhører børnene, og fodre den til vilde hunde.”
Hun sagde: “Det er sandt. Men hundehvalpene får dog lov at sidde under bordet og spise de krummer, der falder ned til dem.”
Han sagde: “Kvinde, din tro er stor! Du kan gå hjem nu. Dæmonen har forladt din datter.”
Hun rejste sig og gik hjem. Der fandt hun sin datter liggende på sengen. Dæmonen var væk.

VIDEOER


admin 0 Kommentarer
jan 17 2022
194 – Jesus stilner to storme

Matthæus 8,23-34 og Markus 4,35 – 5,20 og Lukas 8,22-39
Jesus underviste hele dagen. Om aftenen sagde han til sine disciple: “Lad os sejle over til den anden side af søen.” Så de tog adskillige både og begyndte deres rejse til hedningesiden af Genesaret Sø.
Da Jesus var træt, gik han bagerst i båden og lagde sig på en pude. Snart faldt han søvn. I løbet af natten ramte en voldsom storm søen. Store bølger slog ind over båden og truede med at kæntre. Jesus sov igennem det hele.
Disciplene vækkede ham og sagde: “Mester, vågn op! Er du ligeglad med, at vi er ved at dø?”
Jesus vågnede og råbte: “Hold op! Vær stille!” Straks standsede vinden og havet blev stille.
Så vendte han sig mod disciplene og sagde: “Hvorfor blev I bange? Hvor er jeres tro?” Så lagde han sig ned og sov igen.
Mændene så på himlen og det stille hav. De sagde: “Hvad er det for et menneske, at selv vinden og havet adlyder hans stemme!”

De kom i land nær et sted, hvor en vild mand boede. Ingen var i stand til at kontrollere ham. Mange gange forsøgte de at sætte lænker på ham, men han knækkede dem nemt af. Han strejfede nøgen omkring i bjergene og levede i grave. Han græd og råbte og skar sig selv med sten.
Da han så Jesus og disciplene, løb han hen og knælede ned foran ham. Han råbte: “Jeg ved, hvem du er. Du er Jesus, den Højeste Guds Søn! Lad mig være i fred!”
Jesus sagde: “Hvad er dit navn?”
“Vi bliver kaldt Legion, fordi vi er mange. Vi beder dig, send os ikke ned i afgrunden. Se, der er en flok grise ovre på den bakke. Send os derhen.”
Jesus så på grisene og sagde: “Far i grisene! ”
Dermed forlod dæmonerne manden og for i grisene. Alle 2000 gik amok og styrtede ned ad bakken og ud over kanten. De styrtede i havet og druknede.
Mændene, der passede grisene, løb ind i byen og fortalte folket, hvad der var sket. En flok kom ud for at se det. Da de kom til Jesus, så de manden, der havde været dæmonbesat. Han sad stille, fuldt påklædt og lyttede til Jesus.
Igen fortalte mændene, hvad der var sket. Alle var bange, så de bad Jesus om at gå.

Da han steg i båden, sagde manden, der blev helbredt: “Må jeg tage med dig?” Jesus sagde: “Gå tilbage til dit folk og fortæl dem, hvor meget Herren har gjort for dig. Fortæl dem om Guds barmhjertighed over dit liv.”
Jesus og hans disciple forlod kysten og vendte tilbage til den jødiske side af søen. Manden tog til sin hjemby og begyndte at fortælle alle, hvad Jesus havde gjort for ham. De mennesker, der hørte det, var forbløffede.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
Copyright © 2024 Carsten Riis Jensen | Carsten Riis Jensen