Søg efter:
jan 17 2022
171 – Daniel i løvekulen

Daniel 6
Da Dareios blev konge, udnævnte han en embedsmand over hver af sine 120 provinser. Han valgte derefter tre administratorer til at føre tilsyn med de 120 embedsmænd. Daniel var en af de tre administratorer, og han var den dygtigste. Kongen var ved at give ham magt over hele riget, men embedsmændene og de to andre administratorer ønskede ikke, at dette skulle ske. De besluttede at få Daniel ned med nakken, og de søgte efter noget, de kunne anklage ham for, men de fandt intet. Til sidst sagde de: “Der er kun én måde, vi kan gøre dette på. Vi må finde noget i hans Guds love.”

Det lykkedes dem at finde noget, og dernæst lavede de en plan. De gik til kongen og sagde: “Kong Dareios, må du leve evigt! Embedsmændene og administratorerne er blevet enige om, hvordan vi kan ære dig. Med din tilladelse ønsker vi, at alle skal tilbede dig i 30 dage. Vi laver en lov, der siger, at ingen må tilbede nogen anden gud i den tid. Vi ønsker, at du underskriver den som en lov for mederne og perserne, der ikke kan ændres. Hvis nogen ikke adlyder denne lov, vil de blive kastet i en løvekule.”
Darius var glad for denne ære, så han underskrev loven.

Daniel hørte om den nye lov, men fulgte alligevel sin daglige rutine med bøn. Tre gange om dagen gik han ind i sit hus og åbnede de vinduer, der vendte ud mod Jerusalem. Der knælede han ned og bad og takkede Gud. Det var præcis, hvad mændene vidste, at han ville gøre. De gik derfor til kongen og sagde: “Er det sandt, at du underskrev en lov, der sagde, at ingen i 30 dage må tilbede nogen anden gud end dig? Og stod der ikke, at enhver, der overtrådte dette, ville blive kastet i en løvekule?”
Han sagde: “Selvfølgelig. Jeg gjorde det til en lov for mederne og perserne, som ikke kan ændres.”
“Da er vi kede af at måtte fortælle dig, at Daniel, en jødisk eksil bryder denne lov. Han bøjer sig ned og tilbeder sin Gud tre gange om dagen.”

Dareios var chokeret! Han vidste, at han måtte finde en måde at redde Daniel på. Han arbejdede på det hele dagen. Til sidst kom mændene og sagde: “Du ved, at medernes og persernes lov ikke kan ændres.”
Kongen gav da ordre til at hente Daniel. Kongen talte med ham lige før han blev kastet i kulen. “Må den Gud, du tjener, redde dig fra disse løver.”
Daniel blev sænket ned i løvekulen, og så blev der lagt en sten over åbningen. Kongen satte sit segl på den, så ingen kunne blande sig. Han gik tilbage til sit palads og aflyste aftenunderholdningen. Han nægtede at spise, og han kunne ikke sove hele natten.

Da det endelig blev morgen, skyndte han sig tilbage til løvehulen. Da stenen var fjernet, råbte han: “Daniel, den levende Guds tjener. Var din Gud i stand til at redde dig fra løverne?”
Daniel råbte tilbage: “Min konge, Gud sendte sin engel, som lukkede munden på disse løver. Jeg er ikke blevet såret på nogen måde. Gud ved, at jeg er uskyldig. Deres Majestæt, jeg har ikke gjort dig uret på nogen måde.”
Kongen gav ordre til at få Daniel trukket op. Dareios sagde nu til vagterne. “Gå hen og hent de mænd, der konspirerede imod Daniel. Hent også deres koner og børn. Kast dem alle i løvekulen.”

Alle mændene og deres familier blev skubbet ned i løvekulen. Løverne rev dem fra hinanden, før de overhovedet nåede gulvet.
Kong Darius sendte et dekret ud i hele sit rige. Det lød: “Alle skal frygte Daniels Gud, fordi han er den levende Gud. Hans rige vil vare evigt. Han er i stand til at redde dem, der tjener ham.”

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 17 2022
172 – Genopbygning af templet

Anden Krønikebog 36,21-23 og, Ezra 1 – 6 og Haggaj 1 – 2
Jeremias havde sagt, at Juda ville være i fangenskab i 70 år. Mod slutningen af den tid sagde den persiske konge: “Herren har sagt til mig, at han vil sende sit folk tilbage til Jerusalem for at genopbygge deres tempel. Derfor er de nu frie til at rejse hjem og bygge Guds hus.”
Kongen gav dem guld og sølv til projektet, og han gav dem de tempelkar, som blev taget, da Jerusalem blev ødelagt. Han donerede penge til at købe cedertræ fra Libanon til indersiden af templet. Han sørgede endda for husdyr, så folket kunne bringe ofre til Gud. Herren rørte sit folks hjerter. Mange tog imod opfordringen om at vende tilbage til Juda for at udføre Guds værk. Nogle, der ikke selv kunne gå, gav penge og forsyninger.

Da folket ankom, ofrede de til Gud på tempelpladsen. Folket råbte af glæde og begyndte derefter at bygge templet.
De mennesker, som boede der, var kede af, at jøderne var kommet tilbage. De forsøgte at standse projektet, men intet virkede. På det tidspunkt regerede nu en ny konge over Persien. De sendte ham en besked og fortalte ham om det nye tempel. De overbeviste ham om at standse byggeriet.
De jødiske bygherrer havde intet andet valg end at standse og vente på, at situationen ændrede sig. Det gav dem en mulighed for at bygge deres egne huse. Inden længe fik den ene familie efter den anden cedertræ i deres hjem. Til sidst var lageret af cedertræ fra Libanon væk! De vidste, at det ikke kunne erstattes. Så hver gang nogen talte om at bygge templet, sagde folket: “Det er ikke et godt tidspunkt at bygge nu.”

Profeten Haggaj sagde til folket: “Jeg har et budskab fra Herren! Tænk over, hvad I gør! I siger, at det ikke er tid nu til at bygge Guds hus. Alligevel bor I selv i fine hus, mens mit hus ligger i ruiner.’”
Haggaj fortalte dem, at Gud havde fjernet sin velsignelse fra dem: “I planter en stor mængde korn, men alligevel høster I meget lidt. I spiser, men I er stadig sulten. I drikker, men I er stadig tørstige. I har tøj på, men I er ikke varme. I tjener penge og putter dem i poser uden at vide, at poserne har huller. Overvej den måde I lever!”
Folket lyttede, men de vidste, at der ikke var noget cedertræ til at gøre templet færdigt. Haggaj sagde: “Gud siger, at I skal gå op i bjergene og hente almindeligt træ og bruge det i templet. Han siger, at han vil være tilfreds med det, I bygger.”
Folket adlød og gik op i bjergene og fældede træ til at erstatte det manglende cedertræ. Derefter gjorde de forberedelser til at genstarte projektet.

Med tiden kom en anden konge til magten i Persien. Han gav denne ordre: “Enhver, der modsætter sig bygningen af templet, skal dø!”
Det betød, at folkene omkring Jerusalem ikke hindre opførelsen af templet. I stedet blev de befalet at give forsyninger til dets færdiggørelse.
Folk arbejdede med stor entusiasme. Haggaj kom med endnu et budskab fra Herren: “Jeg er glad for, at I adlyder mig! Jeg vil sørge for jer. I har ikke plantet jeres frø, jeres vinstokke har endnu ikke frembragt druer, og jeres træer har ikke blomstret. Alligevel høster I mine velsignelser og forsyninger.”
De fleste var glade, da de så, at bygningen næsten var færdig, men nogle af de ældre mænd sagde: »Vi husker Salomos tempel. Det var smukt! Dette tempel er lille og slet ikke smukt.”
Bygherrerne blev modløse. Haggaj kom med endnu et budskab fra Gud. “Hvem husker templet bygget af Salomo? Hvordan kan de to sammenlignes? Vær ikke modløse. Dette tempels herlighed vil være større, end I kan forestille jer. Jeg vil ryste nationerne, og hele verden vil fokusere på netop dette sted. Vær stærke og fokusér på det arbejde, der ligger foran jer. Jeg er med jer, som jeg altid har været.”

Folket blev på denne måde opmuntret til at arbejde videre og færdiggøre templet.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 17 2022
190 – En officer og en død

Lukas 7,1-17
En romersk officer boede i Kapernaum. Han var en god mand og gjorde gode ting for Israels folk. En dag blev hans tjener syg og var ved at dø. Han spurgte nogle af de jødiske ledere, om de ville tale med Jesus på hans vegne. Han sagde: “Bed ham om at komme og helbrede min tjener.”
De gik til Jesus og sagde: “Han er en god mand og elsker vores folk. Han har endda bygget en synagoge til os.”
Jesus gik med til at tage med dem til mandens hus.
Da de nærmede sig, sendte den romerske officer nogle venner hen til Jesus med dette budskab: “Jeg er ikke værdig til, at du kommer ind i mit hus. Jeg kender godt til autoritet. Når jeg siger ting, skal andre adlyde. Så jeg ved, at hvis du bare siger ordet, vil min tjener blive helbredt.”
Jesus blev forbløffet og sagde: “Jeg har ikke set denne form for tro i hele Israel!”
Mandens venner gik tilbage til huset og fandt ud af, at tjeneren var helbredt.

Jesus tog sine disciple med til en anden by, og en stor skare fulgte dem. Da de nærmede sig portene, så de et begravelsesoptog. Det var for en ung mand, som var eneste søn af en kvinde, der også havde mistet sin mand.
Jesus så hendes desperate situation og gik hen til hende. Han sagde: “Græd ikke.”
Så gik han hen til den åbne kiste og lagde hånden på den. Straks standsede bærerne. Jesus sagde: “Unge mand, lyt til mig. Rejs dig!”
Manden åbnede øjnene og satte sig op. Han så sig omkring og spurgte, hvad der skete. Jesus hjalp ham ned og tog ham til sin mor.
Folket var både lamslået og bange. Til sidst begyndte de at prise Gud. Nyheden om dette gik gennem hele Israel og til de omkringliggende lande.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 17 2022
195 – Blødninger og Jairus datter

Matthæus 9,18-26 og Markus 5,21-43 og Luk 8,40-56
Jesus og hans disciple forlod den ikke-jødiske side af søen og gik tilbage til den jødiske side. En stor folkemængde ventede på ham.
En mand ved navn Jairus løb hen og faldt ned foran Jesus. Han var synagogeforstander. Han sagde: “Min datter er ved at dø! Hun er kun tolv år gammel. Jeg beder dig, kom og helbred hende.”
Jesus fulgte Jairus, sammen med disciplene. En stor skare af mennesker fulgte også med.

Da de gik ned ad vejen, passerede de en kvindes hjem. Hun havde lidt af blødninger i tolv år. Mange læger forsøgte at hjælpe hende, men hendes tilstand blev kun værre.
Da hun hørte, at Jesus gik forbi, tænkte hun: ”Jeg bliver helbredt hvis bare jeg kan komme tæt nok på til at røre ved kvasten på hans tøj. Ingen behøver vide noget om det.”
Så hun gik gennem folkemængden og rakte ud og rørte ved hans tøj. Øjeblikkeligt vidste hun, at hun var blevet helbredt. Jesus mærkede kraften gå ud af ham, så han standsede og sagde: “Hvem rørte ved mig?”
Peter så på mængden og sagde: “Hvad mener du med? Se på alle mennesker omkring dig.”
Jesus søgte efter den person, der havde rørt ved ham. Da kvinden indså, at hun ikke kunne skjule, hvad hun havde gjort, knælede hun ned foran ham.
Jesus sagde til hende: “Vær ikke bange. Din tro har helbredt dig. Tag hjem igen. Den sygdom vender ikke tilbage.”

Mens de talte, kom nogle mennesker og sagde til Jairus: “Du behøver ikke tage Mesteren med dig. Din datter er død.”
Jesus hørte dem og sagde til Jairus: “Vær ikke bange. Tro på mig.” De fortsatte til hans hus.
Da de kom derhen, så de, at de sørgende allerede var ankommet. Det var deres job at spille fløjte og græde meget højt. Jesus sagde: “Hvorfor larmer I? Pigen sover kun.”
De lo af ham, fordi de vidste, at hun var død. Han fik dem ud af huset, og derefter gik han, Jairus og hans kone, Peter og Johannes hen, hvor pigen lå. Han tog hendes hånd. “Barn, stå op.”
Med det samme åbnede pigen øjnene og rejste sig. Forældrene så forbløffet på. Jesus sagde til dem: “Giv hende noget at spise.”
Så sagde han til dem: “Fortæl det ikke til nogen.” Men nyheden om denne begivenhed spredte sig over hele området.

VIDEOER


admin 0 Kommentarer
jan 17 2022
196 – Betesda dam

Johannes 5
Der var en dam i Jerusalem, med navnet Betesda. Det var tæt på Fåreporten. Lokalbefolkningen troede, at en engel af og til lavede røre i dammes vand. De troede, at en syg person ville blive helbredt, hvis han eller hun var den første, der kom i vandet, efter at det var blevet rørt. Derfor opholdt en stor gruppe sig i nærheden af dammen og ventede på englen.
Jesus gik hen til dammen, da han var i Jerusalem til en jødisk højtid. Han så en mand, der havde været syg i 38 år. Jesus spurgte: “Ønsker du at blive helbredt?”
Manden sagde: “Ja, men når jeg ser vandet blive rørt, kommer andre altid i dammen før mig.”
Jesus sagde: “Rejs dig op! Tag din sengemåtte og gå hjem.” Straks blev manden helbredt og rejste sig. Jesus gik væk, imens manden tog sin måtte.

Nogle af de jødiske ledere så manden bære sin måtte. De sagde: “Hvor vover du! Det er sabbat. Det er ikke tilladt at bære sengemåtter på sabbatten.”
Manden sagde: “Men, der var en mand, som helbredte mig, og han bad mig tage min måtte og gå hjem.”
“Hvem sagde, at du skulle udføre dette arbejde på en sabbat?”
“Jeg ved det ikke. Han helbredte mig og så forsvandt han.”

Senere så Jesus manden i templet og sagde til ham: “Du er blevet helbredt, men du skal holde op med at synde. Hvis du ikke gør det, vil der ske dig noget værre.” Manden vidste nu, hvem der havde helbredte ham. Han skyndte sig hen til de jødiske ledere og fortalte dem, at det var Jesus.
Da de hørte det, besluttede de endeligt, at de måtte gøre en ende på den indflydelse Jesus havde på folket. De mente, at hans handlinger på sabbatten var fuldstændig uacceptable.
Jesus sagde til dem: “Min far arbejder på sabbatten, og det vil jeg også.”
Da de hørte det, begyndte lederne at drøfte, hvordan de kunne dræbe ham. De sagde: “Han bryder reglerne om sabbatten. Nu kalder han Gud sin far. Han tror, han er lig med Gud!”

Jesus sagde: “Sønnen gør kun det, som Faderen siger til ham. Faderen elsker Sønnen og giver ham magt, så han kan give liv til enhver, han vil. Faderen har gjort Sønnen til menneskers dommer. Hvis I ikke ærer Sønnen, ærer I ikke Faderen, som sendte ham. Jeg vil give evigt liv til dem, der hører mig og tror på ham, som har sendt mig. Den, der tror, vil ikke blive dømt, men er gået over fra døden til livet.
Hvordan ved I, om jeg fortæller jer sandheden? Jeg har sagt det til jer, men I mener ikke det er godt nok, fordi jeg jo taler om mig selv. I hørte Johannes Døberen tale om mig, men I troede ham ikke. Faderen talte om mig, men I lukkede jeres ører for ham. Mine mirakler viser, at jeg taler sandt, men I accepterer dem ikke som bevis. I studerer skrifterne konstant. De taler om mig, men I vender jeres øjne bort. Sandheden er, at I ikke er villige til at komme til mig og få liv.”

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 17 2022
213 – Lazarus opvækkes

Johannes 11
Lazarus og hans søstre Maria og Martha boede i byen Betania. Lazarus blev meget syg, så hans søstre sendte bud efter Jesus. Han var en ven af deres familie. De sagde: “Din ven er syg.”
Jesus ventede to dage efter at have modtaget denne besked. Så sagde han til sine disciple: “Vi tager til Judæa.”
De sagde: “Herre, det er ikke sikkert at tage dertil. De religiøse ledere søger efter dig, så de kan slå dig ihjel.”
Han sagde: “Vores ven Lazarus sover, og jeg er nødt til at vække ham.”
”Herre, det er godt, at han sover. Det vil hjælpe ham med at få det bedre.”
Jesus sagde direkte til dem: “Lazarus er død, og for jeres skyld er jeg glad for, at jeg ikke var der, for hans død vil hjælpe jer til at tro. Men lad os nu komme af sted!”
Thomas sagde: “Nå, men lad os bare gå med Jesus. Så dør vi i det mindste sammen med ham.”

Da de næsten var der, fik de at vide, at Lazarus havde været død i fire dage. Martha hørte, at Jesus kom, så hun gik ham i møde: “Herre, du kunne have helbredt min bror. Han ville være i live i dag, hvis du havde været her. Jeg ved, at alt er muligt med dig.”
Jesus sagde: “Martha, din bror skal opstå.”
“Ja, jeg ved, at han vil være en del af opstandelsen på den yderste dag.”
Jesus sagde: “Jeg er opstandelsen og livet. De, der tror på mig, skal leve, selvom de dør. De vil altid være i live – for evigt. Martha, tror du på dette?”
“Ja Herre. Jeg tror, du er Messias, Guds søn.”

Hun gik så tilbage til deres hus og hviskede til sin søster. “Maria, mesteren er her og spørger efter dig.”
Maria rejste sig og løb hen til Jesus, og andre fulgte efter hende. Da hun kom hen til ham, faldt hun ned for hans fødder. “Herre, min bror ville stadig være i live, hvis du var kommet før.”
Så begyndte hun at græde.
Jesus blev meget rørt, da han så Maria og de andre græde. Han sagde: “Hvor har I lagt ham?”
Hun rejste sig for at føre ham derhen. Da begyndte Jesus at græde.
De førte ham til gravstedet, som var en hule med en sten på tværs af indgangen. Da Jesus så det, sagde han: “Fjern stenen!”
Martha sagde: “Herre, han har været død i fire dage. Der vil være en voldsom stank!”
Han vendte sig mod hende: “Husker du, hvad jeg sagde? Hvis du tror, vil du se Guds herlighed.”
Hun trådte tilbage, og mændene fjernede stenen. Jesus så op og bad: ”Far, jeg takker dig, at du altid hører mig. Lad nu dette mirakel blive en hjælp til, at folk kommer til tro på, at du har sendt mig.”
Han stillede sig ved indgangen til graven og råbte: “Lazarus, kom ud!”

Alles øjne vendte sig mod graven. Pludselig kom den døde ud, stadig bundet med linned fra top til fod. Jesus sagde: “Hjælp ham af med de ligklæder.”
Mange af jøderne troede på Jesus fra den dag. Men da de religiøse ledere hørte om det, indkaldte de til et møde. Det blev besluttet, at Jesus skulle dø før alle begyndte at tro på ham.
De lagde også planer om at dræbe Lazarus, fordi hans opstandelse fik så mange mennesker til at vende sig til Jesus.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 16 2022
166 – Daniels beslutning

Daniel 1,1-16
Nebukadnesar var konge af Babylon. Han erobrede Jerusalem og tog folket til fange. Han beordrede derefter, at embedsmændene skulle udvælge de bedste unge mænd og oplære dem til at tjene ved det kongelige hof. De skulle undervises i sprog, litteratur og visdom. Denne uddannelse skulle vare tre år, og i løbet af den tid ville kongen give dem den bedste mad og vin.
Fire af de udvalgte unge mænd var Daniel, Shadrak, Meshak og Abed-Nego. Disse mænd besluttede, at de ikke ville besmitte sig ved at spise og drikke ting, der var imod Guds lov. Daniel bad tilsynsmanden om at udelade disse ting fra deres daglige kost.
“Det kan jeg ikke lade dig gøre! Der vil komme en dag, hvor du får foretræde for kongen, og da vil han opdage, at I ser dårligere ud end de andre, og så vil han få mig slået ihjel!”
Da sagde Daniel: “Før du beslutter dig, så sæt os på prøve. Tillad os fire at spise grøntsager og drikke vand i ti dage. Derefter kan du sammenligne os med de andre.”

Tilsynsmanden havde stor respekt for Daniel, så han gik med til denne prøve. Efter ti dage så Daniel og hans venner bedre og sundere ud end alle dem, der havde spist kongens mad og vin. Tilsynsmanden tillod de fire at fortsætte med kun at spise grøntsager og drikke vand.
Gud var med Daniel, Shadrak, Meshak og Abed-Nego. Han gav dem viden og lod dem forstå visdom. Daniel forstod også visioner og drømme.
Efter tre år interviewede Nebukadnesar alle de unge mænd, der havde gennemgået hans træningsprogram. Ingen af de andre rangerede så højt som de fire venner, så de fik tjeneste ved kongens hof. Han rådførte sig med dem i enhver sag, og med tiden værdsatte kongen deres råd ti gange højere end hans andre rådgivere. Daniel fortsatte med at tjene i hoffet under mange konger.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 15 2022
125 – Elias på Karmelbjerget

1 Kongebog 18
Hungersnøden i Israel var alvorlig og varede i tre år. Til sidst sagde Herren til Elias: “Gå og sig til kong Akab, at jeg vil sende regn til landet.”
Kong Akabs hofchef hed Obadja. Han var tro mod Gud og skjulte endda 100 af Herrens profeter, da Jezabel forsøgte at dræbe dem.
Han og kongen gik ud for at finde græs til paladsets husdyr. Imens Obadja vandrede rundt, gik Elias hen til ham. Obadja faldt straks til jorden og sagde: “Min herre Elias!”
Profeten sagde: “Gå og sig til kongen, at jeg er her.”
Obadja var chokeret. Han sagde: “Hvad har jeg gjort, siden du ønsker mig slået ihjel? Kongen har ledt efter dig over hele landet og endda i andre lande. Så snart jeg fortæller ham, at du er her, vil Herren føre dig til et andet sted. Så slår Akab mig ihjel, når han kommer og finder ud af, at du ikke er her.”
Profeten sagde: “Bare rolig. Så længe Herren lever, vil jeg mødes med Akab i dag.”
Så gik Obadja hen og fortalte Akab det. Så snart kongen så Elias, sagde han: “Der har vi manden, som har ødelagt Israel.”
Elias sagde: “Nej, det er ikke mig, men dig, der har ødelagt Israel. Du har vendt Herren ryggen og tjener Ba’al. Sig til Israel at de skal mødes mig på Karmelbjerget. Tag Ba’als og Asheras profeter med, dem som spiser ved Jezabels bord.”

Akab befalede så israelitterne at de skulle samles ved Karmelbjerget sammen med profeterne. Da alle var der, sagde Elias til folket: “Hvor længe vil I gå frem og tilbage? Hvis Herren er Gud, så følg ham. Hvis Ba’al er Gud, så følg ham.” Folket sagde ikke noget, men så bare på profeten. Han sagde. »Jeg står her som kun én profet af Herren, men se, der er 450 ba’alsprofeter. Giv os to tyre. Ba’alsprofeterne tager den ene, forbereder den til ofring og placerer den på brændet. Men de mål ikke sætte ild til træet. Jeg vil gøre det samme. De skal påkalde deres guds navn, og jeg vil påkalde Herrens navn. Den Gud, der tænder ilden, er den sande Gud.”
Folket accepterede udfordringen, og Elias sagde til Ba’alprofeterne: ”I går først!”
De klargjorde tyren og påkaldte Ba’als navn. De bad hele morgenen og dansede rundt om alteret, men der skete ikke noget.

Elias begyndte at håne dem. “Måske skulle I råbe højere! Jeres gud sover måske, så I må vække ham! Måske er han gået på toilettet.” De råbte højt og skar sig selv, indtil blodet fossede ud. Det holdt ved hele eftermiddagen, men der skete ikke noget.
Derefter byggede Elias et alter med tolv sten, én for hver af Israels stammer. Han gravede en rende rundt om alteret og lagde træet på alteret. Dernæst placerede han tyren ovenpå træet.
Han sagde til folket: “Gå hen og hent noget vand og hæld det på offeret.” Da de havde gjort det, bad han dem om at gøre det igen. Efter at de havde gjort det anden gang, bad han dem om at gøre det en tredje gang. Da de var færdige, var alteret gennemblødt og renden var fyldt med vand.
Elias bad nu: “Herre, Abrahams, Isaks og Jakobs Gud. Lad alle vide, at du er Gud, og jeg er din tjener. Svar mig, så disse mennesker vender tilbage til dig!”

Pludselig faldt ild ned fra himlen og brændte offeret, træet og de tolv sten op. Den slikkede endda vandet op, der var i renden. Folket faldt på knæ og råbte: “Herre er Gud! Herren er Gud!”
Elias beordrede da: “Grib fat i ba’alsprofeterne! Lad ikke nogen af dem undslippe.” Folket greb dem og Elias dræbte dem alle.
Han vendte sig mod Akab og sagde: “Spis noget. Der er en regnbyge på vej.”

Så gik han op til toppen af bjerget for at bede. Han sagde til sin tjener: “Se mod havet. Hvad ser du?”
Tjeneren sagde: “Jeg kan ikke se noget.” Syv gange bad Elias ham gå hen og se efter.
Til sidst sagde hans tjener for syvende gang til ham: “Jeg ser en lille sky, omtrent på størrelse med en mands hånd, komme fra havet.”
Elias sagde: “Gå hen og sig til Akab: ‘Skynd dig hjem så hurtigt du kan, så regnen ikke stopper dig.'” Akab satte sig i sin vogn og skyndte sig hjem. I løbet af kort tid blev himlen mørk og vinden begyndte at blæse. Pludselig kom der et regnskyl. Guds kraft kom over Elias, og han løb hurtigere end Akabs vogn og ankom til Jizre’el før ham.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 14 2022
64 – Gideons uld

Dommerbogen 6
I syv år bevægede midjanitterne sig rundt i Israel som en sværm af græshopper. Overalt hvor de kom frem, tog de alle afgrøder og husdyr. De efterlod intet til israelitterne at spise. Folk blev desperate og måtte finde steder at gemme sig i bjerghuler.
En mand ved navn Gideon gemte sig også for midjanitterne. Han måtte tærske sin hvede i et vinkar i stedet for en åben tærskeplads. Herrens engel kom og satte sig under et egetræ i nærheden. Han sagde: “Herren er med dig, mægtige kriger.”
Gideon sagde: “Hvis Gud er med os, hvorfor lader han så alle disse dårlige ting ske os? Hvor er alle de vidunderlige mirakler, vores fædre fortalte os om? Gud kæmper ikke længere for os.”
Englen sagde: “Jeg vil sende dig for at udfri Israel fra midjanitterne.”
Gideon var chokeret. “Herre, hvordan kan jeg udfri Israel? Jeg er ikke noget særligt.”
Herren sagde: “Jeg vil være med dig, og du skal sejre.”
Gideon sagde: “Herre, jeg har brug for et tegn på, at det virkelig er dig. Bliv her, mens jeg forbereder et offer.”
Herren sagde. “Jeg bliver her, indtil du vender tilbage.” Gideon skyndte sig af sted og forberedte et offer til Herren. Da det var parat, satte han det på en sten, og Herrens engel rørte ved offeret med spidsen af sin stav. Ild kom op fra klippen og fortærede offeret.
Gideon råbte: “Nu skal jeg dø, for jeg har set Herrens engel ansigt til ansigt!”
Herren sagde: “Vær ikke bange. Du skal ikke dø. Gør hvad jeg siger. Din far har et Ba’al-alter. Riv det ned og byg et alter for Gud. Bring dernæst et brændoffer til Herren.” Gideon adlød, men han gjorde det om natten. Han var bange for sin familie og de mænd, der levede i hans by.

Om morgenen så folket, at Ba’alalteret var revet ned. De så også, at der i stedet var bygget et alter til Herren og de så asken fra brændofferet. De fandt hurtigt ud af, at det var Gideon, der havde gjort det.
Mændene i byen gik til hans fars hus og sagde: “Giv os din søn! Vi slår ham ihjel, fordi han rev Ba’als alter ned.”
Gideons far sagde til dem: “Vis mig manden, der forsvarer Ba’al. Han vil være død i morgen! Hvis Baal virkelig er en gud, så lad ham forsvare sig selv.”
Endnu en gang kom midjanitterne ind i Israel og slog lejr i en dal. Herrens Ånd fyldte Gideon, og han sendte bud til folket om, at de skulle komme og være klar til kamp.

Gideon bad: “Herre, giv mig et tegn.” Så lagde han et uldskind på tærskepladsen og sagde: “Jeg ved, at du vil udfri os, hvis morgenduggen kun er på ulden men jorden er tør.”
Han stod tidligt op om morgenen og konstaterede, at ulden var gennemvædet, men jorden var tør.
Gideon sagde: “Herre, vær ikke vred på mig. Tillad mig endnu en prøve. Lad denne gang ulden forblive tørt, og duggen være over hele jorden.” Om morgenen var ulden tør, og der var dug på jorden.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 14 2022
87 – Goliat

1 Samuel 17
Filistrene invaderede endnu en gang Israel. Begge hære stod over for hinanden og pludselig trådte en stor filister frem. Han hed Goliat, og var kæmpestor.
Han råbte: “Hvorfor forbereder I jer til kamp? Det behøver kun være mellem mig og én af jer: Hvis jeres mand dræber mig, bliver vi jeres slaver. Men hvis jeg dræber jeres mand, bliver I.”
Ingen tog imod hans udfordring, så hver morgen og aften stillede han sig frem og råbte ad Israel hver morgen og aften. Dette varede i fyrre dage. Saul tilbød en belønning til den, der kunne besejre denne kæmpe.

Imens det skete, sagde Isaj til David: “Gå hen og besøg dine brødre og tag noget mad til dem. Giv besked om, hvordan kampen forløber.”
David stod tidligt op og gik til kamppladsen. Han så mændene stillet op i kampformationer. Han gav maden til kvartermesteren og løb for at se, hvad der foregik.
Pludselig begyndte Goliat igen at råbe sin udfordring: “Kom nu. Send nogen herud og lad os kæmpe – mand mod mand. Vinderen tager alt.”
David var chokeret. Han sagde: “Hvem tror denne ugudelige filister, at han er? Han trodser den levende Guds hære.”
Davids ældste bror blev vred. “Hvorfor er du her? Gå tilbage til dine får. Krig er for mænd.”
David svarede ham. “Jeg gjorde ikke noget forkert. Jeg har lige stillet et spørgsmål.” Han vendte sig om og stillede spørgsmålet igen. “Hvem tror denne ugudelige filister, han er?”
Saul hørte om Davids spørgsmål og sendte bud efter ham. David sagde: “Du skal ikke bekymre dig om denne filister. Jeg vil kæmpe mod ham.”
Kongen sagde: “Han er en kriger. Du er ung uden erfaring.”
David sagde: “Jeg vogter min fars får. Hver gang en bjørn eller en løve er kommet og forsøgt at tage et lam, greb jeg udyret og slog det ihjel. Herren var altid med mig og gav mig sejr. Denne ugudelige filister er blot endnu en løve eller bjørn. Herren vil give mig ham.”
Saul sagde: “Gå da, og Herren være med dig.” Så gav han David sin rustning, men han kunne ikke gå, fordi den var for tung. David tog i stedet sin hyrdestav og en slynge. Han gik ned til bækken og udvalgte fem glatte sten og puttede dem i en pose. Så gik han hen mod kæmpen.

Goliat så David komme. Han råbte: “Er du en hund, som kommer til mig med en pind?”
David råbte: “Du kommer til mig med sværd og et spyd, men jeg kommer til dig i Herrens navn. Du har fornærmet ham. Derfor vil jeg skære dit hoved af og give din krop til fuglene. Denne kamp er Herrens, og han har givet dig til mig.”
Goliat begyndte at gå hen imod David, men David løb mod kæmpen. Han lagde en sten i sin slynge. Med dødelig nøjagtighed ramte stenen Goliat i panden. Han faldt næsegrus til jorden og David løb frem, trak Goliats sværd og huggede kæmpens hoved af.
Begge hære blev chokerede, da de så det. Filistrene vendte om og løb. Israelitterne råbte et sejrsråb og jagtede dem. Mange filister døde den dag.

Saul spurgte sin general, Abner: “Hvem er den unge mand?”
“Jeg ved ikke.”
Saul sendte bud efter David. Han kom og stillede sig foran kongen med kæmpens hoved stadig i hænderne. Saul sagde: “Hvem er du? Hvem er din far?”
David sagde: “Jeg er søn af Isaj fra Betlehem.”
Saul lod ikke David rejse hjem, men gjorde ham til hærfører. David havde succes med alt, hvad Saul fik ham til at gøre.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
Copyright © 2024 Carsten Riis Jensen | Carsten Riis Jensen