Søg efter:
jan 18 2022
247 – 1 Korintherbrev

1 Korintherbrev 1-7
Paulus var i Efesos, da han hørte om problemerne i menigheden i Korinth. Han skrev straks dette brev:

Jeg priser Gud for jer hele tiden. Det er indlysende for alle, at Gud har beriget jer med åndelige gaver, så I kan tjene ham, indtil Jesus kommer igen.
Jeg forstår, at der er splittelse blandt jer. Jeg har hørt, at nogle siger: “Jeg følger Paulus,” eller “Jeg holder fast i Apollos lære,” eller “Min kristendom kommer fra Peter.” Atter andre siger: “Jeg følger ikke nogen undtagen Jesus.”
Hvorfor spilder I tiden med sådanne skænderier? Da jeg var sammen med jer, fokuserede jeg fuldstændig på at give jer det enkle evangelium. Jeg lod mig ikke distrahere væk fra Jesu kors. Jeg var ligeglad med, at andre syntes at forkyndelsen af korset var latterlig. Jeg vidste, at det er Guds kraft.
Jeres splittelse skyldes stolthed. Er I ikke klar over, at Gud bruger tåbelige ting for at vise sin visdom? Husk, at jeg kom til jer i svaghed. Jeg fremstod ikke som en fantastisk person med fin tale. Nej, jeg stod midt iblandt jer og rystede af frygt. Jeg stolede fuldstændig på, at Gud Ånd ville gøre sin gerning i jeres liv. Og det gjorde han! I kom til tro! Det skete ikke ved menneskelig fornuft. Apollos og jeg lærte jer ikke Guds visdom. Guds Ånd lærte jer disse ting.

Jeg ved, hvordan man lærer Guds visdom til dem, der er modne i deres vandring med Herren. Men jeg gav jer mælk, fordi I var spædbørn i troen. Det er klart for mig, at I stadig ikke er klar til at blive fodret som modne kristne. I kæmper indbyrdes. I er jaloux på hinanden. Når man siger: “Jeg er af Paulus,” og en anden siger: “Jeg foretrækker Apollos,” så opfører I jer, som om I slet ikke kender Jesus.
Hvem er Paulus og Apollos overhovedet? Vi er Jesu slaver! Vi fik besked på at arbejde sammen med jer. Gud sagde: “Paulus, gå hen og plant troens frø. Apollos, vand planterne. Lad dem nu være i fred. Jeg får dem til at vokse.” Vi er blot slaver, der udfører vores tildelte arbejde. Gud er den, der har planlagt det hele.

Se nærmere på de af os, der kaldes apostle. Vi er ligesom krigsfangerne, der bliver paraderet gennem gaderne, indtil vi bliver dræbt. Vi er tåber for Kristus, svage og hadede. Vi er hjemløse, og vores konstante følgesvend er sult. Vi skal arbejde hårdt bare for at holde os i live.
Vi er nødt til at velsigne dem, der forbander os. Vi skal være tålmodige med dem, der misbruger os. Når folk bagtaler os, skal vi sige pæne ting om dem. Vi er verdens “skrald”! Alligevel er jeg jeres åndelige far, og I skal efterligne mig.

Jeg planlægger at komme og besøge dig. Når jeg ankommer, skal jeg så irettesætte jer som børn? Nej, jeg tror, I ønsker at jeg kommer med sagtmodighed. Derfor sender jeg Timoteus til jer, for at minde jer om evangeliet.

Der er et par problemer, der skal tages hånd om med det samme. For det første har jeg hørt, at der er en mand i kirken, som har sex med sin stedmor? Jeg kan ikke tro, at I tillader denne modbydelige synd. Fjern denne mand fra jeres fællesskab – straks! Synd er som gær. Med tiden overtager den hele dejen.

Jeg har også fået at vide, at I tager hinanden i retten, hvor der er ikke-kristne dommere. Er der ikke gudfrygtige mennesker i kirken, der kan dømme disse ting? Hør, den dag vil komme, hvor I skal dømme engle. I skal også dømme denne verdens mennesker. I bør kunne tage disse sager selv, blandt brødre. Hvis der ikke er nogen i kirken til at dømme mellem jer, så udhold uretfærdigheden! Tillad dig selv at blive snydt!

Der er også spørgsmålet om umoral. Det simple faktum er, at jeres krop ikke er skabt til seksuel urenhed. Gud skabte mennesker til sig selv og – som kristen – er din krop Helligåndens tempel. Da han betalte for dig, tog Guds Ånd dit legeme i besiddelse. Du er ikke længere din egen. Du skal prise Gud i alle ting.
Seksuelle behov skal opfyldes inden for ægteskabet. Gud har givet mig evnen til at forblive single, men ikke alle har denne gave. Derfor bør de gifte sig i stedet for at leve med et brændende begær. Når et par er gift, skal de være bevidste om hinandens behov.

Jeg ved, at nogle af jer er gift med en, der ikke kender Jesus. Bliv hos den person, i håbet om at vinde dem for Jesus. Hvis de forlader dig … ja, så er der ikke noget, du kan gøre ved det.
Accepter den situation i livet, som Gud har givet dig. Selvfølgelig er det i orden at forbedre sig selv, når det er muligt, men lad dig ikke tynge af at kæmpe imod den plads, Gud har givet dig.

Fortsættes i næste kapitel

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 17 2022
184 – Kvinden ved brønden

Johannes 4,1-42
En gang tog Jesus sine disciple gennem Samaria, da de rejste fra Jerusalem til Galilæa. Det var usædvanligt, da jøder normalt undgik enhver kontakt med samaritanerne.
Omkring middagstid kom de til en brønd nær en af de samaritanske landsbyer. Jesus var træt, så han satte sig ned, mens disciplene gik ind i byen for at købe mad.
En samaritansk kvinde kom til brønden for at hente vand. Jesus sagde til hende: “Giv mig noget vand at drikke.”
Kvinden var overrasket. ”Jøder taler normalt ikke med samaritanere. Så hvorfor bad du mig, en samaritansk kvinde, om vand?”
Jesus sagde: “Hvis du vidste, hvem jeg er, ville du bede mig om at give dig levende vand.”
Hun sagde: “Herre, brønden er dyb, og du har ingen spand. Hvordan kan du få ‘levende vand’? Er du større end Jakob, der gravede denne brønd?”
Jesus sagde: “De, der drikker af denne brønd, vil blive tørstig igen. Men de, der drikker mit vand, vil have en levende brønd i sig, som uafbrudt vælder med vand til evigt liv.”
Kvinden var forbløffet. “Giv mig da det vand, du taler om, så jeg aldrig bliver tørstig igen. Så behøver jeg ikke vende tilbage til denne brønd.”

“Gå og hent din mand og tag ham med herhen.” Hun kiggede væk. “Jeg har ikke en mand.”
“Det ved jeg godt. Du har haft fem mænd, og ham, du bor sammen med nu, er ikke din mand.”
Hun sagde: “Jeg kan høre på dig, at du er en profet. Sig mig da, hvad du mener om dette gamle stridsmål: Vi samaritanere siger, at dette bjerg er stedet, hvor Gud skal tilbedes. I jøder siger, at man skal tage til Jerusalem for at tilbede. Hvem har ret?”
“Lyt godt efter, hvad jeg siger: Tiden er nu kommet, hvor Gud ikke leder efter folk, der opsøger bestemte steder, men folk, som vil tilbede ham i ånd og sandhed.”
Hun var næsten målløs! “Jeg ved, at en dag skal Messias komme, og da vil han forklare os disse ting.”
Jesus smilede. “Det er mig! Jeg er Messias.”

Kvinden skyndte sig tilbage til landsbyen, netop som disciplene kom tilbage med maden. De var forbløffede over, at Jesus havde talt med hende, men ingen sagde noget om det. Da kvinden kom til byen, fortalte hun alle om den mand, hun havde mødt ved brønden. “Kom og se en mand, som fortalte mig alt, hvad jeg nogensinde har gjort i mit liv. Han må være den Messias, vi venter på.”
Mændene var nysgerrige, så de gik ud for at se, hvad hun talte om.

I mellemtiden forsøgte disciplene at få Jesus til at spise den mad, de havde taget med fra byen. Han sagde: “Jeg har mad at spise, som I ikke ved noget om.”
De så på hinanden. “Har nogen givet ham noget at spise?”
Jesus rystede på hovedet. ”Nej, min mad er at gøre Guds vilje. I tror, at der stadig er fire måneder til høst…” – Jesus pegede på de mænd, der kom gående hen mod dem fra byen – ”Men se dér. Det er tid at høste her og nu!”
Mændene kom og talte med Jesus og bad ham til sidst blive hos dem et stykke tid. Han blev i to dage, og mange troede på ham som deres Herre og Frelser.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 17 2022
197 – Johannes halshugges

Mark 6,14-29 og Luk 9,7-9
Johannes Døberen blev arresteret, blot fordi kong Herodes ønskede at behage sin kone. Johannes havde talt kraftigt imod deres ægteskab og sagt: “Det er synd at gifte sig med sin brors kone.”
Herodes’ kone ville, at Johannes nu skulle dø! Men Herodes vidste, at Johannes var en retfærdig mand. Kongen frygtede også folket, da han vidste, at de troede, han var en profet. Desuden nød han at høre Johannes prædike. Han besluttede at holde profeten i fængslet i stedet for at dræbe ham.
Herodes var vært for en stor fest for at fejre sin fødselsdag. Han inviterede mange indflydelsesrige mennesker. Under festen sendte han bud efter sin kones datter og fik hende til at danse for publikum. Herodes var tilfreds med hendes præstation, så han sagde til pigen: “Bed mig om noget, så skal jeg give dig det.”
Han kunne se, at det imponerede deltagerne ved festen, så han tilføjede: “Bed mig om hvad som helst. Jeg sværger, jeg vil give det til dig, også halvdelen af mit kongerige.”
Datteren besluttede at spørge sin mor: “Hvad skal jeg bede om?”
Det var præcis, hvad hendes mor ønskede. “Du skal bede om Johannes Døberens hoved.”
Pigen skyndte sig tilbage til festen og sagde: “Jeg vil have Johannes Døberens hoved på et fad. Og jeg vil have det nu.”
Herodes var chokeret. Han havde jo afgivet et løfte foran alle gæsterne, så han bad vagten gå ned og halshugge Johannes og give hovedet til pigen.

Vagten gjorde, som han fik besked på. Han gik til fængslet og halshuggede Johannes. Så bragte han hovedet tilbage og gav det til den unge kvinde på et fad. Hun tog det med til sin mor.
Johannes’ disciple gik til fængslet og fik hans lig. Efter at de havde begravet det, gik de hen og fortalte det til Jesus.
Nogen tid senere hørte Herodes om de ting, Jesus gjorde. Herodes sagde da: “Jeg dræbte Johannes, og nu er han opstået fra de døde. Han er kommet tilbage med store kræfter.”
Fra den dag af ønskede Herodes at møde og tale med Jesus.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 16 2022
151 – Hoseas og Gomer

Hosea 1 – 3
Gud sagde til profeten Hoseas: “Du skal gå hen og finde dig en prostitueret, som du skal gifte dig med.”
Hosea tog hen hvor der boede prostituerede og valgte en ved navn Gomer. Hun sagde ja til at være hans kone. Men efter brylluppet fortsatte hun med at se sine mange elskere.

Snart ventede Gomer et barn med en af disse mænd. Hun fødte en søn, og Gud sagde til Hosea: “Accepter dette barn som dit eget.” Så Hoseas tog imod barnet og gav det navnet Jizre’el. Han prædikede for Israels folk og sagde: “Gud udvalgte jer og gjorde jer til sin ejendom. Men I er utro og løber efter andre guder. Nu siger han til jer: Husk Jizre’el og hvad Jehu gjorde der. På samme måde vil jeg dømme jer, og I vil ophøre med at være et folk i Jizre’el-dalen.’”

Gomer fik endnu et barn med en af sine elskere. Denne gang var det en pige. Hosea blev bedt om at acceptere hende, så han kaldte hende “Ingen Nåde.”
Efter at Ingen Nåde var vænnet fra, opsøgte Gomer igen sine elskere. Hun fødte endnu en søn. Gud sagde: “Accepter dette barn i dit hjem, men kald ham ‘Ikke Mit’.”

Hoseas prædikede for Israels folk: “I har bevæget jer langt væk fra Gud. I ved ikke, hvem I tilhører, og Gud siger: ‘Du er ikke min.’
“Men den dag kommer, hvor det vil ændre sig! Gud vil stolt sige: ‘I er mit folk, og jeg er jeres Gud’.”
Jizre’el vil sige til sin bror: ‘Du har et nyt navn. I stedet for Ikke Min, er det Du er min.’ Han vil sige til sin søster: ‘I stedet for Ingen Nåde er dit navn nu Stor barmhjertighed.’

Gomer blev træt af at bo sammen med Hosea og sine børn. Hun stak af med en af sine elskere, men fandt ud af, at han var slavehandler, og han gjorde hende til slave.
Hun længtes efter at være tilbage hos sin mand. Hun vidste, at det var umuligt at genvinde det, hun havde mistet.

Gud sagde til Hosea: “Gå hen til markedspladsen og køb din kone blandt slaverne.”
Profeten tog sine penge og gik til markedspladsen. Han så alle slaverne stå nøgne der. Blandt dem var Gomer. Hosea gik hen og betalte den krævede pris. Så tog han sin kappe af og brugte den til at dække sin kone. Sammen gik de tilbage til hans hus.
Han sagde: “Jeg valgte dig og giftede mig med dig. Nu har jeg købt dig. Du vil aldrig mere forlade mig og gå ud til dine elskere.” Hosea elskede hende og tog sig af hende.
Han sagde til Israel: “I har forladt jeres Gud og solgt jer til afguder. De har behandlet jer med foragt og misbrugt jer, efterladt jer nøgne og forladte. Men den dag vil komme, hvor Gud vil købe jer tilbage og vise jer Stor Barmhjertighed og sige: ‘Du er min’.”

admin 0 Kommentarer
jan 15 2022
104 – Batseba

2 Samuel 11
Da det blev forår, var det tid til igen at angribe ammonitterne. Normalt ville David følge med sine mænd, men han besluttede at blive hjemme.
Efter at have taget en lur en eftermiddag, gik han langs soldækket, på paladsets tag. Derfra så han en smuk kvinde tage et bad. Han sendte bud efter en tjener og spurgte: “Hvem er den kvinde?”
“Hun hedder Batseba. Hun er hustru til Urias, en af dine 30 særligt udvalgte mænd.”

David sendte bud efter hende, og de havde sex sammen den nat. Kort efter opdagede hun, at hun var gravid. Hun sendte besked om det til David, og han besluttede at han ville skjule det, han havde gjort. Derfor sendte han straks besked til Joab: “Send Urias til mig.”
Soldaten kom, og kongen spurgte ham: “Hvordan går kampen? Har Joab det godt?”
Efter at Urias havde afgivet en rapport, fortalte kongen ham, at han kunne tage hjem til sin kone, før han gik tilbage til slaget. Han sendte endda en gave til parret.
Urias forlod kongen, men gik ikke hjem. Han sov natten igennem ved døren til slottet sammen med alle kongens tjenere. Om morgenen kaldte kongen ham ind og spurgte: “Hvorfor gik du ikke hjem?”
“Det ville jeg ikke. Pagtens Ark er på slagmarken. Israels hær sover i telte. Joab og hans officerer er i kamp. Jeg kan ikke gå til mit hus og leve roligt. Jeg kan ikke spise og drikke med min kone, mens de ofrer sig for vores folk.”
David sagde: “Bliv her en dag mere, og så sender jeg dig tilbage til slaget.”
Kongen bad så Urias om at spise og drikke med ham. I løbet af aftenen fik David drukket ham fuld. Alligevel gik han ikke hjem, men sov igen ved døren til slottet.

Næste morgen skrev David et brev til sin hærfører. “Sæt Urias i front, hvor kampene er hårdest. På et bestemt tidspunkt skal du få dine mænd til at falde tilbage og så skal du lade ham dø.”
Kongen gav det forseglede brev til Urias og bad ham bringe det til Joab. Joab adlød ordren og placerede Urias på det sted, hvor det var farligst at opholde sig. På et tidspunkt forlod de andre soldater ham, og Urias blev dræbt. Batseba hørte, at hendes mand døde i kamp, og hun sørgede over ham.
Joab fortsatte sin kamp mod den ammonitiske hovedstad. Til sidst brød han igennem og erobrede deres vandforsyning. Han sendte bud til David. “Kom hurtigt! Før hæren ind i byen og indtag den, så du får æren.”
David førte hæren til sejr over de ammonitiske byer. Han fik det ammonitiske folk til at rive deres mure og alle deres bygninger ned. Han tog alt af værdi og satte folk i gang med at lave mursten.
David tog derefter tilbage til Jerusalem. Da Batsebas sørgetid var forbi, gjorde han hende til sin kone. Kort efter fødte hun deres søn. Kun Gud kendte til deres synd, og han var ikke glad.

VIDEOER

 

admin 0 Kommentarer
jan 15 2022
105 – Natans historie til David

Anden Samuelsbog 12 og Salme 51
Kun Gud kendte til Davids synd med Batseba. Han sendte profeten Natan, som fik foretræde for David og fortalte ham denne historie: “Der var to mænd i samme by; den ene var rig, den anden fattig. Den rige havde får og køer i mængde, den fattige havde kun et eneste lille lam, som han havde købt. Han tog sig godt af det, det voksede sig stort hjemme hos ham og børnene. Det spiste af hans brød, det drak af hans bæger, og det lå i hans skød, som om det var hans datter. En dag fik den rige besøg, men han nænnede ikke at tage af sine egne får eller okser og tilberede det til den vejfarende, der var kommet til ham. Så tog han den fattige mands lam og tilberedte det til manden, der var kommet.”
David blev vred. Han råbte: ”Hvordan kunne manden være så hjerteløs? Han fortjener at dø. Han skal erstatte lammet firedobbelt.”
Nathan pegede på David og sagde: “Du er manden! Herren siger: ‘Jeg gjorde dig til konge over Israel og gav dig alt, hvad du har. Jeg ville have givet dig mere, hvis du havde bedt om det. Så hvorfor har du foragtet mig og handlet ondt? Du slog Urias ihjel med et ammonitisk sværd og tog hans hustru. På grund af dette vil sværdet aldrig forlade dit hus. Du gjorde alt dette i hemmelighed, men jeg vil dømme dig åbent.’”
David brød nu sammen i gråd og anger: “Jeg har syndet mod Herren.”

Senere skrev han denne bøn:
“Gud, vær mig nådig i din godhed, udslet mine overtrædelser i din store barmhjertighed! Vask mig fuldstændig ren for skyld, rens mig for synd! For jeg kender mine overtrædelser, og min synd har jeg altid for øje.
Mod dig alene har jeg syndet, jeg har gjort, hvad der er ondt i dine øjne; så er du retfærdig, når du anklager, og ren, når du dømmer.
I skyld har jeg været, fra jeg blev født, i synd, fra min mor undfangede mig.
Du elsker sandhed i det dunkle, du lærer mig visdom i det skjulte.
Rens mig med isop for synd, vask mig hvidere end sne! Forkynd mig fryd og glæde, lad de knogler, du knuste, juble! Vend dit ansigt bort fra mine synder og udslet al min skyld!
Skab et rent hjerte i mig, Gud, giv mig på ny en fast ånd! Kast mig ikke bort fra dig, og tag ikke din hellige ånd fra mig! Lad mig atter frydes over din frelse, styrk mig med en villig ånd!
Jeg vil lære lovbrydere dine veje, så syndere kan vende om til dig.”

Natan gik da til David og sagde: “Herren har hørt din bøn og tilgivet din synd. Du skal ikke dø, men barnet vil dø på grund af det, du gjorde imod Gud.”
Pludselig blev barnet sygt. David bad Gud om at skåne ham. På den syvende dag døde barnet. Tjenerne var bange for at fortælle det til David. De havde set den smerte, der var om ham, mens barnet stadig var i live. De troede, han ville gøre noget desperat, når han fandt ud af, at barnet var dødt.
Han så dem hviske til hinanden. Han sagde: “Er barnet dødt?”
“Ja, han er død.”
Så rejste David sig, tog et bad og tog rent tøj på. Han tilbad i Herrens hus og sendte derefter bud efter noget at spise.
Tjenerne var forbløffede. Han forklarede dem sin reaktion: “Da barnet stadig var i live, bønfaldt jeg Herren, om han ville vise nåde og lade barnet leve. Men nu, hvor han er død, er der ikke noget, jeg kan gøre. Han kan ikke komme tilbage til mig, men jeg kan gå til ham.”
Senere fødte Batseba en anden søn, og David kaldte ham Salomo. Herren elskede Salomo og sagde, at han ville blive Israels næste konge.

VIDEOER

 

admin 0 Kommentarer
jan 14 2022
73 – Benjamins stamme 1

Dommerbogen 19
På Dommernes tid udbrød der borgerkrig blandt israelitterne. Alle stammerne forenede sig mod Benjamins stamme og udryddede dem næsten. Det hele begyndte med, at en kvinde forlod en mand.
En vis levit fik en kvinde til at blive sin medhustru. En dag forlod hun ham og gik tilbage til sine forældres hjem. Efter fire måneder besluttede manden at gå hen og være sød ved hende i håb om, at hun ville vende tilbage til hans hus.
Da han kom dertil, bød hendes far ham velkommen i sit hjem. De to mænd blev venner, så levitten blev i tre dage.
Han stod tidligt op på den fjerde dag for at tage hjem. Pigens far sagde: ”Få dig en god morgenmad, inden du går. Så går det bedre under rejsen.”
Så de spiste sammen og nød deres venskab. Tiden gik og det blev sent på eftermiddagen. Faderen sagde: ”Det er for sent at tage af sted nu. Vent til morgen, hvor du kan tage afsted tidligt.”

Levitten blev natten over, og om morgenen sagde pigens far: “Få dig en god morgenmad, inden du tager af sted. Så går det bedre under rejsen.”
Igen spiste og snakkede de til sidst på eftermiddagen. Faderen sagde: ”Det er for sent at tage af sted nu. Vent til morgen, hvor du kan tage afsted tidligt.”
Denne gang var manden fast besluttet på at tage af sted. Han tog afsted med sin medhustru, men de nåede ikke langt, før de indså, at de måtte finde et sted at overnatte.
De rejste videre til en by kontrolleret af Benjamins stamme. De håbede nu, at nogen ville invitere dem indenfor. Først var der ingen, der tilbød dem noget, men til sidst så en gammel mand dem og inviterede dem ind i sit hus.
De nød hinandens selskab den aften, da en flok mænd pludselig omringede den gamle mands hus. De slog på døren og sagde: “Send den mand ud, som bor hos dig. Vi vil have sex med ham.”
Den gamle mand råbte tilbage: “Denne mand er gæst i mit hus. I får ikke lov at misbruge ham. I stedet sender jeg min datter og mandens medhustru ud til jer. Gør med dem, hvad I vil, men manden får I ikke.”
Mændene udenfor ville ikke lytte. De blev mere voldelige og insisterede på at have sex med manden. Til sidst tog levitten fat i sin medhustru og skubbede hende ud ad døren.
Gruppen af mænd skiftedes til at voldtage hende resten af natten. Tidligt om morgenen lod de hende gå. Hun kravlede tilbage til huset og faldt sammen uden for døren.
Levitten vågnede og gjorde sig klar til at fortsætte sin rejse. Han så sin medhustru ved døren. “Kom, nu er det tid at rejse videre.” Hun rørte sig ikke, så han satte hende på sit æsel og gik hjem.
Da de kom hjem, indså han, at hun var død. Han skar hendes krop i tolv stykker og sendte dem derefter til alle områder af Israel. Da folket så dette, sagde de: “Aldrig er noget lignende sket for Israels folk.”
Det blev et diskussionsemne i alle byer. Endelig var folket klar over, at de var nødt til at gribe ind over for Benjamins stamme.

Fortsættes i næste historie

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 14 2022
74 – Benjamins stamme 2

Dommerbogen 20-21
Fortsat fra forrige historie
Man forberedte sig nu på krig imod Benjamins stamme. Det blev erklæret, at ingen by var undtaget fra denne krig. Enhver, som overtrådte dette, ville blive ødelagt. De svor også en ed på, at ingen ville tillade at deres døtre giftede sig med mænd fra Benjamins stamme.
Begge lejre samlede massive hære. Israels ledere tog til Betel og søgte Guds lederskab. Om morgenen begyndte krigen. Mod slutningen af dagen havde benjaminitterne dræbt mange israelitter og havde vundet slaget.
Israels høvdinge trådte i fællesskab frem for Gud Herren. De sagde: “Skal vi fortsætte denne kamp mod vores brødre?”
Herren sagde: “Bekæmp dem!”

Dagen efter dræbte benjaminitterne endnu en gang mange israelitter og vandt slaget. Hele hæren trådte nu frem for Gud Herren i Betel. De ofrede og råbte til Gud: “Skal vi fortsætte kampen mod Benjamin, eller skal vi stoppe?”
Herren sagde: “I skal fortsat kæmpe. Jeg giver jer sejren i morgen.”
Den israelitiske hær forberedte sig på at kæmpe om morgenen, men denne gang gemte de nogle af deres mænd bag byen. Benjaminitterne kom ud for at kæmpe, og endnu en gang så det ud til, at de vandt. Israelitterne trak sig tilbage, og benjaminitterne løb efter dem. De råbte: “Vi vinder altid hver kamp!”
Byen var nu helt ubeskyttet. De israelitter, som havde gemt sig, løb nu ind i byen og ødelagde den totalt og dræbte alle. Da Israels hær så røgen fra byen, vendte de om og kæmpede videre. Benjamins hær så også røgen og vidste, at de var blevet narret.

Herren kæmpede mod Benjamin, og snart blev de rædselsslagne og prøvede at løbe væk, men Israel fik dem omringet. De eneste, der overlevede, var 600 mænd, som gemte sig i en fæstning. Alle andre i stammen blev dræbt, og deres byer blev ødelagt.
Da det var forbi, indså Israels folk hvad de havde gjort. De gik til Betel og trådte frem for Gud. De græd og sørgede og sagde: “Hvad har vi gjort? Nu mangler vi en af vores tolv stammer.”
De blev for Herrens ansigt hele dagen og bragte ofre. De sagde: “Hvad kan vi gøre? Vi har kun 600 mænd fra Benjamin, og alle deres kvinder er døde.” De vidste, at det var vigtigt, at stammen blev genbefolket, men de kunne ikke give dem deres egne døtre på grund af den ed, de havde aflagt. Pludselig fik de en idé. “Var der en by, som ikke deltog i kampen?”

En af deres byer havde ikke adlydt ordren om at kæmpe. Derfor gik hæren nu hen til byen og dræbte alle der, undtagen byens jomfruer. Israel sluttede fred med de 600 mænd i fæstningen, og gav dem de 400 jomfruer til at være deres hustruer. De havde dog stadig brug for yderligere 200 kvinder, så de fik endnu en ide. De sagde til benjaminitterne: “Shilo har en årlig højtid. På et tidspunkt kommer unge kvinder dansende ud af byen. Skjul jer i vingården ved vejsiden. Når tiden er inde, springer I hver især ud og tager en kone til jer selv. Før dem med hjem til jeres land. I skal ikke bekymre jer om deres fædre og brødre. De vil klage til os, men vi vil forklare dem situationen.”
Benjaminitterne gemte sig nu i vingården. De ventede, indtil de unge kvinder kom dansende ud af Shilo. Da sprang de frem og greb kvinderne.
Kvindernes fædre og brødre klagede, men Israels mænd sagde: “Mændene har brug for koner, og vi har ikke nok at give dem. I skal ikke bekymre jer om forbandelsen, fordi I gav jo faktisk ikke jeres døtre til dem. De tog dem selv!”
Benjamins mænd vendte tilbage til deres byer og genopbyggede dem. De slog sig ned med deres nye koner og stiftede familie. Endnu en gang var alt fredeligt i landet.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 13 2022
43 – De ti bud

Anden Mosebog 19 – 20 og 24
Israelitterne kom til Sinajbjerget tre måneder efter de forlod Egypten. De slog lejr, og Moses gik op på bjerget for at tale med Gud. Herren sagde: “Sig til folket: ‘Hvis I adlyder mig og holder mine befalinger, skal I være min dyrebare ejendom. I skal være mit hellige folk blandt alle folkeslagene.’”
Da Moses fortalte dette til folket, blev de alle enige og sagde: “Vi vil gøre alt, hvad Gud siger!”
Så Moses gik tilbage op på bjerget og fortalte Gud, at folket gik med til hans betingelser. Så sagde Herren: “Jeg vil have, at de hører mig tale til dig, så de altid vil stole på dig. Fortæl dem, at de skal bruge tre dage på at rense deres hjerter og vaske deres tøj. Så kommer jeg ned på bjerget og snakker med dem.”
Folket gjorde, som de fik besked på. De vaskede deres tøj og indviede sig til Herren. Pludselig, på den tredje dag, var der voldsomme flammer på bjerget. Jorden rystede, og en sky dækkede hele bjerget. Der var torden og lyn, og folket hørte, hvad der lød som trompeter, der blev højere og højere.

Da sagde Gud:
“Jeg er Herren din Gud, som førte dig ud af Egypten!
Du må ikke have andre guder end mig.
Du må ikke lave gudebilleder af nogen art.
Du skal holde mit navn helligt og ikke misbruge det.
Du må ikke arbejde på den syvende dag, men i stedet skal du holde den hellig.
Du skal ære dine forældre, så du vil leve længe på jorden.
Du må ikke slå ihjel.
Du må ikke begå ægteskabsbrud.
Du må ikke stjæle.
Du må ikke lyve for andre eller om andre.
Du må ikke ønske at have noget som tilhører en anden.”

Folket råbte: “Sig til Gud, at han skal holde op med at tale til os. Vi dør, hvis han bliver ved med at tale! Lad ham tale med dig, og så fortæl os, hvad han sagde. Vi lytter til dig.”
Moses sagde: “Vær ikke bange. Gud ønsker, at I skal stå i ærefrygt for ham, så I afholder jer fra synd.” Så gik Moses op på bjerget for at tale med Gud.

Gud gav ham detaljerede instrukser om, hvordan folket skulle leve deres liv, og hvordan de skulle behandle hinanden. Gud fortalte, hvordan man ofrer til syndernes forladelse. Han gav også instrukser om, hvordan de skulle bygge en Pagtens Ark, så han kunne leve blandt sit folk. Til sidst gav Gud Moses to stentavler med lovene skrevet med Guds finger.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
Copyright © 2024 Carsten Riis Jensen | Carsten Riis Jensen