Søg efter:
107 – Absalom og David forsones

2 Samuel 14
Efter tre år holdt David endelig op med at sørge over Amnon. Han begyndte nu at savne sin søn Absalom. Alligevel ville han ikke bede ham om at vende tilbage fra sit skjul.
Joab lagde mærke til det, så han hyrede en kvinde, som var god til at optræde. Han bad hende gå til kongen, og han gav hende de ord, hun skulle sige. Hun klædte sig i sørgetøj, bøjede sig for David og sagde: “Hjælp mig, min konge!”
David sagde: “Fortæl mig dit problem.”
»Jeg havde kun to sønner, efter min mand døde. For nylig kom de i slagsmål, og den ene dræbte den anden. Nu siger min familie, at jeg skal give dem den eneste søn, jeg har tilbage. De siger, han skal dø, fordi han er en morder. Min konge, da vil min mands navn være udslettet fra jorden.”
David sagde: “Du kan gå hjem. Jeg tager mig af det. Hvis nogen siger, at det ikke er i orden, så send dem til mig.”
Hun sagde: “Sværg ved Gud, at min søn ikke vil blive dræbt for det, han gjorde.”
David sagde: “Jeg sværger ved Herren, som lever. Din søn skal ikke dø.”
Hun sagde: “Må jeg stille dig et spørgsmål mere?”
“Ja, hvad er det?”
“Jeg vidste, at du ville give mig en rigtig dom, fordi Guds visdom er i dig. Du ser tydeligt, hvad der er godt og hvad der er ondt. Derfor var denne dom god. Men hvorfor følger du så ikke dine egne anvisninger og visdom? Du gør Guds folk uret ved ikke at bringe din søn tilbage. Vi skal alle dø en dag, men Gud er livets Gud. Han ønsker, at vi skal forsone os med hinanden.”
David sagde: “Du stillede mig et spørgsmål, og nu har jeg et til dig. Sig mig sandheden: Har Joab sendt dig hertil for at tale med mig?”
Hun sagde: “Min herre kongen har visdom fra Herrens engel. Ja, din tjener Joab fortalte mig, hvad jeg skulle sige, men det er kun fordi han elsker dig og vil det bedste for dig.”
Kongen kaldte på Joab og sagde: “Gå hen og hent Absalom tilbage i fred, men jeg ønsker ikke at se ham.” Så gik Joab hen og førte Absalom tilbage til Jerusalem. Han fik lov til at bo i sit eget hus.

To år gik, og han fik stadig ikke lov til at se kongen. Til sidst besluttede han at bede Joab om at arrangere et møde mellem ham og hans far. Han sendte bud efter Joab, men han kom ikke. Han sendte bud efter ham anden gang, men han kom stadig ikke. Til sidst sendte Absalom sine tjenere for at sætte ild til Joabs bygmark.
Joab opsøgte Absalom og spurgte: “Hvorfor satte du ild til min mark?”
“Jeg var nødt til at få din opmærksomhed. Fortæl mig nu hvorfor du førte mig tilbage til Jerusalem? Jeg havde det bedre, hvor jeg var. Gå til kongen og aftal et møde mellem os to. Jeg vil gerne se ham, selvom han slår mig ihjel.”
Joab aftalte et tidspunkt, hvor kongen og hans søn kunne mødes. Absalom fik foretræde for sin far og bøjede sig til jorden. David rejste sig og gik hen og kyssede sin søn.

VIDEOER

114 – Magtskifte

1 Kongebog 1
Da David blev gammel og skrøbelig, frøs han hele tiden. Det hjalp ikke at dække ham med tæpper. Til sidst besluttede de at give ham en sygeplejerske, som skulle sove med ham. De fandt en smuk jomfru, og hun var hans konstante sygeplejerske. Hun sov med ham, men de havde ikke sex.

Adonija var den fjerde søn af David, en yngre bror til Absalom. Han var lige så smuk som sin bror. David irettesatte og opdrog aldrig Adonija.
Da David var gammel og sengeliggende, sagde Adonija: “Jeg bliver den næste konge.” Han hyrede 50 livvagter til at løbe foran ham, mens han kørte gennem gaderne i en vogn. Han bad Joab om at hjælpe sig og bad også om hjælp fra ypperstepræsten. Andre nægtede at hjælpe, inklusive profeten Natan.
Adonia var vært for en fest og inviterede dem, der støttede ham. Han inviterede også sine brødre, Davids tjenere og Judas embedsmænd. Men han inviterede ikke dem, der var imod ham, og han inviterede ikke Salomo.
Batseba var Salomons mor. Natan fortalte hende, hvad der skete. Han sagde: “Kongen ved ikke, hvad Adonija gør. Hvis vi ikke stopper det, dør du og din søn.”
Så fortalte han hende præcis hvad de skulle fortælle kongen. Hun gik til Davids soveværelse, hvor hans sygeplejerske betjente ham. Batseba sagde: “Min herre, du sagde, at Salomo vil blive konge efter dig. Men nu har Adonija gjort sig selv til konge, uden at du ved det. Hele Israel ser frem til, at du fortæller dem hvem der skal være konge. Hvis du dør uden at fortælle dem det, vil Salomo og jeg blive dræbt som forbrydere.”

I præcis det øjeblik kom Natan ind og sagde: “Min herre, gjorde du Adonija til konge? I dag holder han en fest med Israels embedsmænd. De spiser og drikker og siger ’Længe leve kongen.’ Mange af os er ikke inviteret. Jeg er overrasket over, at du godkendte dette uden at fortælle mig det.”
David sagde til Batseba: “Så sandt Herren lever skal din søn Salomo være konge efter mig. Det vil ske i dag.”

Han gav derefter en opgave til nogle præster, embedsmænd og profeten Natan: “Lad Salomon ride på mit personlige muldyr til det sted, hvor du vil salve ham til konge. Blæs derefter i vædderhornene og råb ‘Længe leve kong Salomo!’ Lad ham derefter sætte sig på min trone. Fortæl alle, at han er den, jeg har udvalgt til at være konge efter mig.”
Mændene fulgte Davids instrukser. Så snart Salomon blev udråbt til konge, strømmede folket ud på gaderne og råbte, spillede på fløjte og festede.

Folkene ved Adonijas fest hørte støjen og undrede sig over, hvad der skete. Mænd skyndte sig ind og fortalte: “Kong David har gjort Salomo til konge over Israel! Lige nu sidder han på den kongelige trone.”
Alle forlod hurtigt festen og gik hjem. Adonija var bange for, hvad Salomo ville gøre ved ham. Han løb hen til tabernaklet og greb fat om alterets horn. Han sendte en besked til Salomo og sagde: “Jeg er din slave. Lov mig, at du ikke slår mig ihjel.”
Salomo sendte en besked tilbage. “Jeg vil ikke dræbe dig, hvis du opfører dig ordentligt. Hvis ikke, slår jeg dig ihjel.” Så gik Adonija hen og bøjede sig for Salomo og ærede ham som konge.

VIDEOER

115 – David og Joabs død

1 Kongebog 2
Før David døde, gav han Salomo instrukser om, hvordan han skulle regere som konge: “For at få succes skal du være stærk og modig og altid følge Guds befalinger. Når tiden er inde, skal du dræbe Joab. Han myrdede to ledere af Israel – Abner, Sauls hærfører, og Amasa, hans fætter. Han dræbte dem ikke på slagmarken. Begge disse mænd stolede på ham, fordi det var en tid med fred. Lad ham ikke blive gammel fredeligt. Husk, at Shim’i forbandede mig, da jeg løb fra Absalom. Han bad om nåde, og jeg sagde, at han kunne leve. Det er op til dig at straffe ham. Handl med ham efter din visdom.”
Kort efter døde David, og de begravede ham i Jerusalem. Han havde været konge i fyrre år.

Senere gik Adonija til Batseba og sagde: “Du ved, at hele Israel forventede, at jeg skulle blive konge. Jeg accepterer Salomo som konge, fordi det er Guds vilje med Israel. Jeg har kun ét ønske.”
“Hvad er det?”
“Kongen vil ikke afslå noget, hvis du beder om det. Så gå hen og spørg, om jeg må tage Davids sygeplejerske som min kone.”
Batseba gik da til Salomo. Han hilste hende og bad tjenerne om at placere endnu en tronstol ved hans højre hånd. Der satte hun sig og sagde: “Jeg har en lille anmodning.”
“Spørg om hvad som helst, mor.”
Hun sagde: “Lad Adonija få Davids sygeplejerske som hustru.”
Salomo var chokeret. Han sagde: “Det svarer til at spørge, om han må blive konge. Denne anmodning skal koste Adonija livet.” Salomo beordrede dernæst, at Adonija skulle dræbes.
Ypperstepræsten havde støttet Adonija, så kongen tog hans job fra ham. Han var den sidste præst fra Elis slægt. Dette opfyldte den profeti, der blev givet om ham.

Joab vidste, at hans tid var kommet, så han gik hen til tabernaklet og greb alterets horn. Salomo fik besked om det og sagde til en vagt: “Gå hen og dræb ham.”
Vagten gik hen og sagde til Joab: “Kom herud!”
Han sagde: “Nej, jeg vil dø her!”
Vagten gik tilbage og fortalte det til kongen. Salomo sagde: “Gør, som han ønskede. Dræb ham der, ved alteret! Han fortjener at dø for at have myrdet to gode mænd, som var bedre end ham selv.” Joab blev dræbt ved alteret og begravet i nærheden af sit hjem.

Salomo kaldte da på Shim’i. Kongen sagde: “Byg et hus i Jerusalem og bo der. Du må ikke forlade denne by resten af dit liv. Hvis du går, dør du. Dit liv er i dine hænder.”
Shim’i sagde: “Det er rimeligt. Jeg vil gøre, som du har sagt.”
Han boede i Jerusalem i tre år. En dag løb to af hans slaver væk, så Shim’i løb efter dem og fik ført dem tilbage.
Salomon fik ham hentet ind: “Du ignorerede den befaling, jeg gav dig. Nu skal du betale for, hvad du gjorde mod min far. Du forbandede ham, dog vil hans rige bestå for evigt.” Dermed blev Shim’i dræbt.
Derefter etablerede Salomo sig som Israels konge.

VIDEOER

116 – Salomos visdom

1 Kongebog 3 – 4 og 2 Krønikebog 1
Salomo elskede Gud og prøvede at følge sin far Davids eksempel. En dag tog han til Gibeon og ofrede 1.000 brændofre på alteret. Den nat viste Gud sig for ham i en drøm: “Hvad vil du, at jeg skal give dig?”
Uden tøven sagde Salomo: ”Herre, min far var en stor konge, men jeg føler mig som et barn, der ikke ved noget. Giv mig visdom og forstand til at herske over dit folk.”
Herren var tilfreds med Salomos svar. “Du har bedt om visdom i stedet for langt liv, rigdom og fred. Derfor vil jeg give dig visdom. Den vil overstige, hvad nogen har haft eller nogensinde vil have. Jeg vil også give dig stor rigdom og ære. Og jeg vil give dig et langt liv, men kun hvis du følger mig som David gjorde.”

Kort efter dette løfte gik to prostituerede til domsalen og stillede sig foran kongen. Den ene af dem sagde: “Denne kvinde og jeg bor i samme hus, og jeg fik et barn derhjemme. To dage efter at jeg havde født, fik også denne kvinde et barn. Vi var sammen, og der var ikke nogen anden hos os i huset; vi to var alene derhjemme. Så døde denne kvindes søn om natten, fordi hun kom til at ligge på ham, og midt om natten stod hun op og tog min søn fra mig, mens jeg sov, herre; hun lod ham ligge i sin favn og lagde sin døde søn i min favn. Da jeg stod op om morgenen for at amme min søn, var han død; men da jeg så nærmere på ham i morgenlyset, var det slet ikke min søn, ham jeg havde født.”
Den anden kvinde sagde: ”Nej, det levende barn er mit og det døde barn er hendes!”
De to begyndte at skændes foran kongen.
Salomo vendte sig mod en vagt og sagde: “Kom med et sværd.” Han pegede på barnet og sagde: “Skær drengen i to stykker og giv hver mor halvdelen.”

En af kvinderne råbte da: “Nej! Dræb ikke min søn! Hun kan få ham! Lad ham leve.”
Den anden kvinde sagde: “Ja, skær ham i to, så vi begge får en del.”
Kongen vendte sig mod vagten: “Giv drengen til den første kvinde. Hun er moderen, fordi hendes hjerte råber efter barnet.”
Israels folk var forundrede over hans visdom.

Salomo herskede over alle nationerne fra Eufratfloden i nord til Egypten i syd. Der var fred i hele regionen så længe han levede. Der var så mange mennesker i Israel, at de var som sandet på stranden. Alle levede i fred og uden frygt for krig.
Salomo fik givet viden om mange emner. Han havde forståelse for planter, fugle og dyr. Hans visdom var større end nogen andens i verden. Konger fra hele verden sendte folk for at lytte til ham og lære af ham.

VIDEOER

 

118 – Dronningen af Saba

1 Kongebog 10 – 11,25 og 2 Krønikebog 9
Dronningen af Saba hørte om kong Salomons store visdom. Hun kunne ikke tro, at det var sandt. Hun besluttede at besøge ham og teste ham med en række svære spørgsmål. Hun ankom i Jerusalem med en stor karavane af kameler fyldt med guld, juveler og krydderier.
Hun mødtes med kongen og stillede ham sine spørgsmål. Han var i stand til at svare på hvert eneste af dem. Ingen af dem var for svære for ham at forklare hende. Hun var forbløffet over at se det palads, han havde bygget, mængderne af mad til hvert måltid, den måde, hans tjenere var klædt på, og de brændofre, han ofrede i templet. Hun sagde: “Alt, hvad jeg har hørt om dig, er sandt, men jeg kunne ikke tro det, før jeg så det med mine egne øjne. Nu ser jeg, at jeg ikke fik halvdelen at vide af, hvad der er sandt om dig. Må din Gud blive ved med at velsigne dig, når du leder og dømmer dit folk.”
Hun gav ham et halvt ton guld og flere krydderier, end der nogensinde var kommet til Jerusalem. Salomo gav hende også mange gaver, før hun og hendes tjenere vendte hjem.

Hvert år modtog Salomo 25 tons guld. På grund af det dækkede han mange ting med guld – smykker, drikkebægre, fade og sin trone. Han brugte ikke sølv, fordi han ikke syntes, det var værdifuldt.
Salomo lavede 200 store skjolde, hver med 15 pund hamret guld. Han lavede også 300 mindre skjolde med 4 pund guld i hvert. Ingen anden konge i verden var så rig og klog som Salomo.
Han samlede en stor flok heste til sit militær. De blev importeret fra mange lande rundt om i verden.

Desværre samlede Salomon også mange kvinder, hvilket var en direkte overtrædelse af Guds lov. Han havde 700 koner, alle døtre af konger. Hver af dem tilbad deres hjemlands afguder. Han havde også 300 medhustruer.
Da Salomo blev gammel, overbeviste disse kvinder ham om at bygge en helligdom for hver af deres afguder. Til sidst havde hver bakke omkring Jerusalem en helligdom, som ærede deres mange guder. Salomo begyndte at brænde røgelse på disse steder og ofre. Til sidst holdt han op med at tilbede Herren og sluttede sig til sine hustruers afgudsdyrkelse. Ondskab fyldte hans hjerte.
Gud var vred på Salomo, fordi han ikke længere fulgte Davids veje. Herren sagde: “Jeg vil rive dit rige i to og give en del til en af din tjenere. Men jeg vil ikke gøre det i din levetid på grund af mit løfte til David. Din søn vil miste det meste af dit rige.”
Så tillod Gud, at Salomos fjender rottede sig sammen imod ham, så der ikke længere var fred i landet. Til sidst døde Salomo. Han havde været Israels konge i fyrre år.

VIDEOER