Søg efter:
jan 18 2022
253 – Optøjer i Jerusalem

Apostlenes Gerninger 21,15 – 22,30
Paulus mødtes med de ældste i menigheden i Jerusalem og fortalte, hvordan hedninger vendte sig til Kristus. Alle priste Gud, da de hørte det.
Men derefter delte de ældste deres bekymringer med Paulus. “Nogle jødekristne mener, at du lærer jøder at opgive Moseloven. Vi er nødt til at standse disse rygter. Fire mænd har aflagt et løfte til Gud. De ønsker at opfylde dets krav i templet, men de har ikke pengene til at betale for det. Slut dig til dem, og betal deres honorar. Dette vil vise, at du ikke har forladt Guds love.”
Paul var enig. Så han aflagde løftet og gik til templet med mændene. Ritualet tog syv dage.

På den sidste dag så nogle jøder fra Efesos Paulus på markedspladsen med en ikke-jødisk kristen fra deres by. Senere så de ham i templet og antog, at hedningen var med ham. De råbte: “Hjælp! Her er manden, der har vendt hele verden imod os. Nu bringer han en hedning ind i vores tempel!”
Folk greb fat i Paulus, førte ham ud af templet og begyndte at slå ham. Romerske soldater løb ind i mængden for at standse dem. Deres kommandant satte Paulus i lænker og førte ham væk. Folkemængden råbte: “Dræb ham!” og begyndte at bevæge sig hen mod soldaterne. Da soldaterne så det, løftede soldaterne Paulus op og bar ham. Da de kom til døren til kasernen, sagde Paulus til kommandanten: “Må jeg tale til mængden?” Kommandøren var overrasket, men gik med til at lade ham tale.
Paul stillede sig på trappetrinet og løftede hånden. Alle blev stille.
Han sagde:
“Jeg fik en streng jødisk uddannelse. Jeg beviste min dedikation over for vores religion ved at forfølge troende på Jesus. Jeg smed både mænd og kvinder i fængsel og fik også nogle af dem dræbt. En dag tog jeg til Damaskus for at føre flere fanger tilbage til Jerusalem. Pludselig omringede et skarpt lys mig. Jeg faldt til jorden og hørte en stemme sige: ‘Saulus, Saulus, hvorfor forfølger du mig?’ Jeg sagde: ‘Hvem er du, Herre?’ Stemmen sagde: ‘Jeg er Jesus fra Nazareth – ham, du forfølger.’ Han sagde så til mig, at jeg skulle tage til Damaskus, og at jeg ville få at vide, hvad jeg skulle gøre.
Da jeg først var i byen, kom der en kristen, og jeg bekendte min tro på Jesus og blev døbt. Jeg kom tilbage til Jerusalem og bad i templet. Herren talte til mig igen. Han sagde: ‘Jeg sender dig til fjerne steder, og der skal du prædike for hedningerne.'”

Så snart Paulus sagde ordet “hedninger”, blev skaren der lyttede til ham igen rasende. De begyndte at råbe og kaste støv i luften. De råbte: “Dræb ham!”

Hurtigt tog kommandanten Paul med ind i kasernen. Han beordrede soldater til at slå Paulus, indtil han havde besvaret alle deres spørgsmål. Da soldaterne gjorde sig klar til det, sagde Paulus til en af dem: “Er det lovligt at slå en romersk statsborger uden en rettergang?”
Soldaten fortalte det straks til kommandanten, som derefter spurgte: “Er du romersk statsborger?”
“Ja, jeg er født som borger.”
De, der havde gjort sig klar til at slå Paulus, gik straks væk fra ham. Kommandanten selv blev bekymret for sit eget liv, fordi han havde sat en romersk borger i lænker – og næsten slået ham – uden en retfærdig rettergang.

Fortsættes i næste kapitel

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 17 2022
183 – Mødet med Nikodemus

Johannes 2,13 – 3,21 og 4 Mosebog 21,4-9
Jesus tog sine disciple med til Jerusalem for at fejre påske. Da han kom dertil, så han folk i templet, som vekslede udenlandske penge og solgte dyr til ofring.
Han lavede en pisk af strimler af læder og drev dyrene ud af templet. Han væltede også pengebordene og spredte mønter overalt. Han sagde til ejerne af duerne: “Få dem væk herfra! I har gjort min fars hellige hus til en markedsplads.”
Nogle af byens religiøse lederne udfordrede ham og sagde: “Hvem gav dig autoritet til at gøre dette? Giv os et tegn.”
Han sagde: “Riv dette tempel ned, og jeg vil genopbygge det på tre dage.” De var forbløffede! De var ikke klar over, at han med disse ord talte om sin egen krop.

Andre samledes omkring Jesus under påsken og lyttede til hans lære. De troede på ham, da de så hans mirakler.
Nikodemus var en af de lærde religiøse ledere i byen. Han var også farisæer. Han kom til Jesus om natten og sagde: “Mester, vi ved, at du er fra Gud, fordi vi ser dig gøre mirakler.”
Jesus gik lige til sagen: “Lyt nøje til hvad jeg siger: Medmindre en person bliver født på ny, kan han ikke se Guds rige.”
Nikodemus var chokeret. “Det er umuligt! Hvordan kan en mand komme tilbage i sin mors mave og blive født for anden gang?”
Jesus forklarede: “For at blive frelst, må et menneske opleve både fysisk fødsel og åndelig fødsel. Hvis du kun er født én gang, vil dit fokus være på de jordiske ting. Men den, der også er født åndeligt, vil kunne fokusere på de åndelige ting. Derfor skal et menneske genfødes. Bliv ikke så overrasket over det, jeg siger. Der er mange ting, du ikke kan se med dine øjne. Du hører og mærker vinden, men du kan ikke se den. Sådan er det med Guds Ånd.”
Nikodemus rystede på hovedet, “Jeg forstår det bare ikke.”
Jesus lænede sig tilbage og så på ham. “Du er en af landets lærde ledere, men du forstår det ikke? Da folket var på ørkenvandring, klagede de hele tiden til Gud. Han sendte slanger iblandt dem, og mange døde. Så bad han Moses om at lave en kobberlange og sætte den på en stang. De, der så på den, blev helbredt. Sådan vil det være med Menneskesønnen. Han vil blive løftet op, og de, der tror på ham, vil få evigt liv. Gud elskede verden så højt, at han sendte sin søn for at enhver, som tror på ham, ikke skal gå fortabt men have evigt liv. Lad mig forklare det, så du kan forstå det: Hvis du tror på Guds søn, får du evigt liv. Hvis du ikke tror på ham, må du lide Guds dom.”

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 17 2022
196 – Betesda dam

Johannes 5
Der var en dam i Jerusalem, med navnet Betesda. Det var tæt på Fåreporten. Lokalbefolkningen troede, at en engel af og til lavede røre i dammes vand. De troede, at en syg person ville blive helbredt, hvis han eller hun var den første, der kom i vandet, efter at det var blevet rørt. Derfor opholdt en stor gruppe sig i nærheden af dammen og ventede på englen.
Jesus gik hen til dammen, da han var i Jerusalem til en jødisk højtid. Han så en mand, der havde været syg i 38 år. Jesus spurgte: “Ønsker du at blive helbredt?”
Manden sagde: “Ja, men når jeg ser vandet blive rørt, kommer andre altid i dammen før mig.”
Jesus sagde: “Rejs dig op! Tag din sengemåtte og gå hjem.” Straks blev manden helbredt og rejste sig. Jesus gik væk, imens manden tog sin måtte.

Nogle af de jødiske ledere så manden bære sin måtte. De sagde: “Hvor vover du! Det er sabbat. Det er ikke tilladt at bære sengemåtter på sabbatten.”
Manden sagde: “Men, der var en mand, som helbredte mig, og han bad mig tage min måtte og gå hjem.”
“Hvem sagde, at du skulle udføre dette arbejde på en sabbat?”
“Jeg ved det ikke. Han helbredte mig og så forsvandt han.”

Senere så Jesus manden i templet og sagde til ham: “Du er blevet helbredt, men du skal holde op med at synde. Hvis du ikke gør det, vil der ske dig noget værre.” Manden vidste nu, hvem der havde helbredte ham. Han skyndte sig hen til de jødiske ledere og fortalte dem, at det var Jesus.
Da de hørte det, besluttede de endeligt, at de måtte gøre en ende på den indflydelse Jesus havde på folket. De mente, at hans handlinger på sabbatten var fuldstændig uacceptable.
Jesus sagde til dem: “Min far arbejder på sabbatten, og det vil jeg også.”
Da de hørte det, begyndte lederne at drøfte, hvordan de kunne dræbe ham. De sagde: “Han bryder reglerne om sabbatten. Nu kalder han Gud sin far. Han tror, han er lig med Gud!”

Jesus sagde: “Sønnen gør kun det, som Faderen siger til ham. Faderen elsker Sønnen og giver ham magt, så han kan give liv til enhver, han vil. Faderen har gjort Sønnen til menneskers dommer. Hvis I ikke ærer Sønnen, ærer I ikke Faderen, som sendte ham. Jeg vil give evigt liv til dem, der hører mig og tror på ham, som har sendt mig. Den, der tror, vil ikke blive dømt, men er gået over fra døden til livet.
Hvordan ved I, om jeg fortæller jer sandheden? Jeg har sagt det til jer, men I mener ikke det er godt nok, fordi jeg jo taler om mig selv. I hørte Johannes Døberen tale om mig, men I troede ham ikke. Faderen talte om mig, men I lukkede jeres ører for ham. Mine mirakler viser, at jeg taler sandt, men I accepterer dem ikke som bevis. I studerer skrifterne konstant. De taler om mig, men I vender jeres øjne bort. Sandheden er, at I ikke er villige til at komme til mig og få liv.”

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 17 2022
211 – Tabt får, mønt og søn

Mattæus 18,12-14 og Lukas 15
De religiøse ledere blev vrede, da de så almindelige syndere flokkes om Jesus. De sagde: “Han tillader skatteopkrævere og syndere at være omkring sig. Han spiser endda måltider med dem.”

Jesus svarede ved at fortælle dem disse tre historier:

“Hvis en mand har hundrede får, og ét af dem farer vild, forlader han så ikke de nioghalvfems i bjergene og går bort for at søge det som er faret vild? Og hvis det sker at han finder det, sandelig siger jeg jer: han glæder sig mere over det end over de nioghalvfems som ikke er faret vild. Således er det ikke jeres himmelske Fars vilje at en af disse små skal gå fortabt.

Eller hvis en kvinde har ti kostbare sølvmønter, og hun en dag mister den ene, mon så ikke hun tænder lys og fejer og gennemsøger hele huset, indtil hun finder den? Og når hun har fundet den, råber hun til sine veninder og nabokoner: ‘Glæd jer sammen med mig, for jeg har fundet den sølvmønt, som jeg havde tabt!’ Sådan er det også i Himlen, hvor Guds engle jubler, hver gang en synder vender om til Gud.

Der var en mand, som havde to sønner. En dag sagde den yngste søn til sin far: ‘Giv mig min del af arven nu!’ Faderen delte så, hvad han ejede, mellem de to sønner.
Nogle dage senere samlede den yngste søn alle sine penge og rejste udenlands. Der soldede han hele sin formue op i et udsvævende liv, 14og da han ikke havde flere penge, begyndte vanskelighederne at melde sig. Der blev hungersnød i landet, og han sultede. Til sidst søgte han job hos en landmand, der sendte ham ud for at vogte grise på marken. Han drømte om at spise sig mæt i det, grisene åd, mens der var ingen, der gav ham noget. Nu var han villig til at sluge sin stolthed og sagde til sig selv: ‘Hjemme hos min far får en daglejer mere, end han kan spise, og her går jeg og er ved at dø af sult. Nu prøver jeg at tage hjem til min far og sige: Far, desværre har jeg svigtet både dig og Gud. Jeg fortjener ikke længere, at du kalder mig din søn. Men kan jeg få et job hos dig?’
Så begav han sig på vej og nærmede sig hjemmet. Mens han endnu var et godt stykke borte, fik hans far øje på ham, og fuld af medynk løb han ham i møde, omfavnede ham og kyssede ham på kinden til velkomst. ‘Åh, far,’ sagde sønnen, ‘jeg har svigtet både dig og Gud. Jeg fortjener ikke længere at kaldes din søn.’
Men hans far råbte til tjenerne: ‘Skynd jer! Find det bedste tøj, vi har i huset, og giv ham det på. Giv ham ring på fingeren og sko på fødderne – og slagt fedekalven, for nu skal der festes!4Min søn var fortabt, men nu er han fundet! Han var død, men nu har han fået livet tilbage!’ Og så blev der festet!

Imens var den ældste søn ude at arbejde i marken. Da han kom hjem, hørte han musik og dans inde fra huset. Han kaldte på en af tjenerne for at spørge, hvad der foregik. ‘Din bror er kommet hjem!’ fik han at vide. ‘Din far har slagtet fedekalven, og nu er der fest, fordi din bror er kommet hjem i god behold.’
Den ældste bror blev sur og ville ikke gå ind i huset. Så gik hans far ud og bad ham komme med ind. ‘Nej,’ sagde han, ‘nu har jeg i årevis slidt og slæbt for dig. Aldrig har jeg overtrådt nogle af dine påbud, men du har aldrig givet mig så meget som et gedekid, så jeg kunne holde fest sammen med mine venner. Men din søn dér har ødslet dine penge bort sammen med prostituerede kvinder, og så snart han viser sig, slagter du gårdens bedste kalv for ham!’
‘Hør, min søn,’ sagde hans far, ‘du er altid hos mig, og alt mit er dit. Men i dag må vi feste og være glade, for din bror var død, men har fået nyt liv. Han var fortabt, men er blevet fundet.’”

VIDEOER


admin 0 Kommentarer
jan 16 2022
147 – Jonas og olieplanten

Jonas 3-4
Fortsat fra forrige historie
Endnu en gang sagde Gud til Jonas: “Gå nu og tag til Nineve. Du skal fortælle dem, at jeg vil dømme dem på grund af deres ondskab.” Denne gang rejste Jonas sig straks og tog til Nineve.
Byen Nineve var ekstremt stor. Det tog tre dage at gå fra den ene ende til den anden. Jonas gik nu rundt i byen og råbte: “Gud vil ødelægge denne by om 40 dage!”
Byens folk hørte ham og troede, at det han sagde var sandt. De vedtog en lov, der sagde, at alle skulle faste – ingen undtagelser. Alle skulle gå uden mad, og alle skulle klæde sig i sæk og aske. De bønfaldt Gud om barmhjertighed.
Kongen trådte ned fra sin trone og lagde sine kongelige klæder til side. Også han klædte sig i sæk og aske. Han udsendte en lov, som lød: “Ingen må smage på mad eller vand. Det inkluderer også dyr. Alle skal klæde sig i sæk og aske og holde op med deres ondskab. Måske vil Gud ombestemme sig og tillade os at leve.”
Herren så alt, hvad de gjorde. Han så, at de havde vendt sig bort fra deres ondskab og han tilgav dem og ødelagde ikke byen.

Jonas blev rasende, da han hørte om dette. Han sagde: “Jeg sagde jo, at det ville ske! Jeg vidste, at du er en barmhjertig Gud. Jeg vidste, du var hurtig at tilgive. Det var netop derfor, jeg ikke ønskede at komme her. Derfor stak jeg af. Dræb mig nu, for jeg ønsker ikke at leve.”
Herren sagde: “Tror du, det er godt at være så vred over dette?”
Jonas svarede ikke, men gik til østsiden af byen. Han byggede en lille hytte så han kunne sidde og se, hvad Gud gjorde med byen.
Mens han sad der, lod Gud en olieplante vokse op ved siden af ham. Olieplanten havde store blade, som gav skygge for den varme sol. Jonas var glad for planten og nød den skygge, den gav.
Næste morgen fik Gud en orm til at angribe planten og dræbe den. Da solen blev varm, visnede planten. Så lod Gud en varm østenvind blæse over Jonas. Som dagen gik, blev solen og vinden varmere og varmere, og der var ingen vind til at beskytte ham. Jonas råbte: “Jeg vil ikke leve mere. Jeg vil gerne dø!”
Gud sagde til ham: “Er det rigtigt at være vred på olieplanten?”
”Ja, det er rigtigt at være vred. Jeg er så rasende, at jeg gerne vil dø.”
Herren sagde: “Du er vred over en simpel olieplante. Du plantede den ikke. Du vandede den ikke. Den voksede op den ene dag og døde den næste.
Skulle jeg ikke også tage mig af befolkningen i denne by? Om ikke andet, så bor der over 120.000 børn her, for ikke at nævne alle dyrene.”

admin 0 Kommentarer
jan 15 2022
106 – Tamar

2 Samuel 13
Amnon var Davids ældste søn – og hans favorit. Amnon havde alt, han ønskede sige, undtagen én ting. Han ville have sin halvsøster Tamar. Hun var smuk og jomfru. Han tænkte på hende hele tiden. Han blev bogstaveligt talt syg og ville ønske, at han kunne gå i seng med hende.
Han havde en fætter, der var kendt for at være listig. Da han hørte, hvordan Amnon havde det, kom han med en plan. Han sagde: “Læg dig i din seng, som om du er syg. Når kongen spørger efter dig, så sig til ham, at du vil have Tamar til at komme og lave noget brød på dit værelse. Fortæl ham, at du vil have, at hun skal give dig det.”
Amnon fulgte denne plan, så kongen bad Tamar om at gå og hjælpe sin bror med noget mad. Mens hun var der, sendte Amnon alle tjenerne ud af lokalet. Da hun rakte ham noget mad, greb han hende og sagde: “Kom og læg dig hos mig!”
Hun bønfaldt ham: “Nej! Stop! Det ville være en forfærdelig synd. Du bringer skam over mig. Spørg kongen, og han vil give mig til dig. Han vil give dig hvad som helst.”
Men Amnon ville ikke lytte. Han trak hende ind i sengen og voldtog hende. Men da han var færdig, ville han ikke længere have hende. Faktisk hadede han hende. Han sagde: “Gå din vej!”
Hun råbte: “Nej! Send mig ikke væk! Det, du har gjort, er forkert, men det er værre at sende mig væk.”
Han råbte efter sin tjener. “Få denne kvinde væk herfra og lås døren bag hende.”
Efter Tamar var blevet sendt ud, rev hun det tøj, som viste at hun var jomfru, i stykker.
Hendes bror var Absalom. Så snart han hørte hvad der skete, lovede han at dræbe Amnon. Men han vidste, at det skulle planlægges nøje. Han fik sin søster til at flytte ind i sit hus. Han sagde til hende: “Prøv nu at få det ud af dine tanker og sig ikke noget til nogen.”

Fra den dag af var Tamar ked af det og sørgmodig, og Absalom holdt helt op med at tale til Amnon. Kongen blev rasende, da han hørte om voldtægten. Alligevel gjorde han ikke noget ved det.
To år senere holdt Absalom en fåreklipningsfest og inviterede alle Davids sønner. Han sørgede for, at Amnon ville være der. Absalom sørgede for en stor banket til lejligheden. Alle havde rigeligt at spise og drikke.
Absalom bad tjenerne om at holde øje med Amnon. Han sagde: “Vent, til han har fået rigeligt at drikke, og dræb ham så. Vær ikke bange. Der sker jer ikke noget, for I følger jo mine ordrer.” De gjorde præcis, som de fik besked på. Da tiden var inde, dræbte de Amnon. De andre sønner løb for deres liv.
Nyheden herom nåede hurtigt kongen. Han fik at vide, at Absalom havde dræbt alle kongens sønner. David rev sit tøj og faldt til jorden. Men bagefter hørte han, at det ikke var sandt. Kun Amnon var død. De sagde: “Absalom har planlagt dette, siden hans søster blev voldtaget.”
Til sidst kom Davids andre sønner og de gik hen til kongen og græd sammen.
Absalom flygtede til et naboland og gemte sig for sin far. David sørgede over Amnon i tre år.

admin 0 Kommentarer
jan 14 2022
50 – Koras oprør

4. Mosebog 16 – 17
Da Israel vendte tilbage i ørkenen, besluttede fire mænd at gøre oprør mod Moses og Aron. Lederen var Kora, fra Levis stamme. De dannede en gruppe på to hundrede og halvtreds fremtrædende mænd og gik til Moses. De sagde: “Du er gået for vidt. Vi er et helligt folk. Herren er med os alle. Alting behøver ikke gå igennem dig.”
Moses sagde til Kora: “Jeg ved, hvad det drejer sig om. Levitterne er blevet udvalgt til at udføre Herrens tjeneste. Nu vil du også have præstedømmet. Gud har udvalgt Arons familie, så dermed er du i oprør mod Gud. I morgen vil vi alle stille os foran Herren og holde røgelseskar, fyldt med ild og røgelse. Herren vil vælge, hvem der skal lede folket.”
To af dem sagde: “Vi kommer ikke! Du har ført os tilbage i ørkenen for at dø. Nu taler du som en konge og befaler over os. Derfor deltager vi ikke i morgen!”
Det gjorde Moses vred. Han sagde til Herren: “Jeg har aldrig mishandlet disse mennesker. Jeg har ikke taget noget fra dem. Alligevel hader de mig.”

Næste dag stod Moses, Aron og alle to hundrede og halvtreds mænd foran Herren med deres fade fyldt med ild og røgelse. Hele menigheden var der for at se på.
Herrens herlighed viste sig, og Gud sagde til Moses og Aron: “Flyt jer! Jeg vil ødelægge hele menigheden.”
Moses faldt ned og bad: “Straf ikke alle for, hvad nogle få mennesker har gjort.” Gud sagde: “Sig til folket, at de skal gå væk fra de telte, hvor mændene som ikke ønskede at deltage, bor.” Så gik alle i sikker afstand fra teltene. De to mænd kom ud og stillede sig ved indgangen til deres telte sammen med deres koner, børn og babyer. Kora gik hen og stod hos dem.
Moses talte til menigheden. »Hvis disse mænd bliver gamle og dør en naturlig død, så vil I vide, at Herren ikke har sendt mig for at gøre disse ting. Men hvis der sker noget usædvanligt med dem, vil I vide, at de talte imod Gud.”
Pludselig åbnede jorden sig, og mændene og deres familier faldt i hullet. Jorden lukkede sig om dem, som om jorden slugte dem. Folket skreg og løb fordi de frygtede, at de også kunne blive opslugt. Da kom der ild fra himlen og dræbte alle to hundrede og halvtreds mand, der ofrede røgelse.
Herren sagde til Moses: Saml alle to hundrede og halvtreds fyrbækkener fra mændenes aske. De skal udhamres til tynde plader til beklædning af alteret. Det skal minde folket om, at præstedømmet og afbrænding af røgelse kun er for Aron og hans efterkommere.”

På trods af alt dette diskuterede de næste dag stadig præstetjenesten. En gruppe personer gik til Moses og Aron for at tale med dem om de mennesker, der døde dagen før. De sagde: “Du dræbte Guds folk.”
Moses så, at Guds vrede brændte imod folkemængden. Derfor sagde Moses til Aron: “Skynd dig at hente et røgelseskar og fyld det med røgelse og ild. Løb rundt blandt folket og skaffe soning for deres synder. Guds vrede strømmer ud, og han rammer dem med pest.” Da Aron gjorde dette, så han, at pesten allerede var begyndt at sprede. Han gjorde soning for folket, der stod mellem de døde og de levende. Pesten stoppede, men 14.700 døde den dag.
For at løse spørgsmålet om præstedømmet sagde Herren til Moses: “Lad hver stamme tage en vandrestav med. Sæt Arons navn på Levis vandrestav. Placer dem i tabernaklet. Jeg får en af dem til at spire. Dette vil få folk til at holde op med at klage over dig!”
Moses fulgte Herrens instrukser. Den næste dag så han, at Arons stav ikke kun havde spiret. Den havde også dannet knopper, blomstrede og frembragte mandler! Folkene så det og blev forbløffede. Fra den dag ønskede de ikke engang at komme i nærheden af tabernaklet, hvis de risikerede at dø. Arons stav blev sat tilbage i tabernaklet til opbevaring.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 13 2022
22 – Stjålet velsignelse

Første Mosebog 27
Da Isak blev ældre, blev han blind og troede, at han snart skulle dø. Så han besluttede at give familievelsignelsen til Esau. Han sagde: “Gå på jagt efter vildt og tilbered det, sådan som jeg kan lide det. Når jeg har spist, vil jeg give dig velsignelsen.”
Rebekka overhørte dette og fortalte det til Jakob. Hun sagde: “Gå hen og hent to unge geder. Jeg vil tilberede dem som måltid til din far og gøre det sådan, som han kan lide det. Du serverer det for ham og får velsignelsen.”
Jakob sagde: “Esau er en behåret mand, og jeg har glat hud. Hvis min far rører ved mig, vil han opdage, at jeg prøver at narre ham. Han vil give mig en forbandelse i stedet for en velsignelse!”
Rebekka sagde: “Lad din forbandelse være over mig! Gå og gør, som jeg har sagt.”

Så gik Jakob hen og hentede de to gedeunger og gav dem til sin mor. Hun gav ham Esaus jagttøj at tage på. Efter hun havde tilberedt måltidet, dækkede hun Jakobs arme og nakke med gedeskind.
Jakob tog maden med til sin fars telt. Han sagde: “Far.”
Isak vendte sine blinde øjne mod ham. “Ja, søn, hvem er du?”
“Jeg er Esau. Sæt dig op og spis, så du kan give mig velsignelsen.”
Isak sagde: “Jeg er overrasket over, at du er tilbage så hurtigt!
“Din Gud var med mig og gav mig succes.”
Isak sagde: “Kom tæt på mig, så jeg kan være helt sikker på, at du virkelig er Esau.” Så Jakob trådte nærmere og Isak rakte ud og rørte ved hans arm. Den var behåret som Esaus arm. Isak fik også fandt om Jakobs nakke. Også den mærkede han var behåret.
Han sagde: “Søn, jeg er forvirret. Din stemme lyder som Jakob, men din hud føles som Esau. Er du virkelig Esau?”
“Ja, far, jeg er Esau.”
“Godt, så giv mig måltidet.” Jakob serverede maden for sin far. Det smagte præcis som Esau ville have tilberedt det. Alligevel var Isak ikke overbevist. Så han bad sin søn komme og give ham et kys. Da Jakob lænede sig over for at kysse sin far, lugtede Isak det tøj, hans søn havde på. Det havde duften af udendørs. Han sagde:
“Duften af min søn er som lugten af en mark – velsignet af Gud! Må Gud give dig af himlens dug og jordens rigdom: en overflod af korn og ny vin! Må nationer tjene dig og folk bøje sig for dig. Du skal være herre over dine brødre. Din mors sønner vil bøje sig for dig. Må de, der forbander dig, være forbandede, og de, der velsigner dig, være velsignede.”

Kort efter at Jakob havde forladt teltet, kom Esau ind med det kød, han havde tilberedt. “Far, sæt dig op og spis det måltid, jeg har lavet til dig. Så kan du give mig velsignelsen.”
Isak så op. “Hvem er du?”
“Jeg er Esau, din førstefødte søn!”
Isak begyndte at ryste. “Hvem var det da, som gav mig et måltid vildt? Jeg gav ham velsignelsen. Og dén velsignelse er nu hans!”
Esau var chokeret. Han råbte: “Velsign også mig, min far!”
“Din bror bedrog mig og tog din velsignelse. Jeg har gjort ham til din herre. Alle hans slægtninge vil tjene ham. Jeg har givet ham alt! Hvad kan jeg da give dig?”
Da Esau forlod sin fars telt, sagde han: “Når min far er død, slår jeg Jakob ihjel!”
Rebekka hørte dette og skyndte sig at fortælle Jakob det.
“Du skal gå. Gå til min brors hus! Jeg sender bud efter dig, når Esau er over sin vrede. Gå hurtigt. Jeg vil ikke miste jer begge på én dag!”
Hun fik så Isaks tilladelse til Jakobs rejse. Isak gik med til, at Jakob skulle tage til Rebekkas land og finde sig en hustru.

admin 0 Kommentarer
jan 13 2022
23 – Jakobs to hustruer

Første Mosebog 28 – 29,30
Jakob begyndte nu rejsen til sin mors land. Hans far havde sagt: “Du må ikke gifte dig med en kana’anæisk kvinde. Gå tilbage til din mors familie og find en kone der. Må Gud give dig de velsignelser, han lovede Abraham!”
Jakob rejste hele dagen, og om natten sov han på jorden og brugte en sten som pude.
I løbet af natten drømte han, at han så en stige, der gik op til Himlen. Der var engle, der gik op og ned! Han så Herren stå over stigen og sige: “Jeg er Herren, Abrahams Gud og din far Isak. Jeg giver dette land til dig og dine efterkommere. Hele jorden vil blive velsignet på grund af dem! Jeg er med dig. Jeg vil bringe dig tilbage til dette land.”
Pludselig vågnede Jakob og blev bange. Han sagde, “Gud er på dette sted, og jeg vidste det ikke! Dette er Guds hus og døren til himlen!”
Han tog stenen han havde brugt som pude og brugte den til at bygge et alter. Han hældte olie på det og kaldte stedet Betel, som betyder „Guds hus“. Han sagde: “Hvis Gud våger over mig og sørger for mig og fører mig tilbage til dette land, så vil han være min Gud, og jeg vil give ham en tiendedel af alt, hvad han giver mig.”
Jakob rejste videre til sin mors brors hjem. Hans onkel Laban tog imod ham med glæde.

Laban havde to døtre. Den ældste var Lea, og den yngste var Rakel – som var smuk.
Mod slutningen af en måned sagde Laban til Jakob: “Arbejd for mig, så vil jeg give dig løn. Hvad er din pris?”
Jakob sagde: “Jeg vil arbejde for dig i syv år for din yngste datter Rakel.”
Laban indvilligede og sagde: “Det er en aftale!”
Så Jakob arbejdede for Laban i syv år, og det virkede som nogle få dage på grund af hans store kærlighed til Rakel.
Da de syv år var ved at være gået, inviterede Laban til bryllupsfest. Han førte sin datter frem og gav hende til Jakob. Det var først om morgenen Jakob indså, at hans onkel havde givet ham Lea, den ældste datter.
Han var rasende! Han gik til Laban og sagde: “Hvorfor har du bedraget mig? Du ved, jeg elsker Rakel! Jeg tjente dig syv år for hende.”
Laban sagde: “I vores land må en yngre datter ikke gifte sig, før den ældste er gift. Men hør hvad vi nu gør: Hvis du lover at arbejde yderligere syv år for mig, så må du om en uge gifte dig med Rakel også.”
Det sagde Jakob ja til, og ugen efter han sig med Rakel.

admin 0 Kommentarer
jan 13 2022
27 – Dina

Første Mosebog 34-35
Jakob havde elleve sønner, men kun én datter. Hun hed Dina. En dag tog hun ud for at være sammen med nogle af de unge kvinder i området. Mens hun var der, så en prins ved navn Sikem hende og voldtog hende.
Efter han havde voldtaget hende, følte han kærlighed til hende og talte ømt til hende. Han sagde til sin far: “Jeg elsker denne pige, og jeg vil have, at du taler med hendes far, så hun kan være min kone.”
Jakob hørte om sin datters voldtægt imens hans sønner drev kvæg. Inden de vendte tilbage, kom Sikems far og talte med Jakob om mulighederne for et bryllup.

Dinas brødre blev rasende, da de hørte om alt dette. De følte, at det var en forargelse for hele Israels familie.
Den unge mands far sagde: ”Tænk på det gode, der kan komme af dette. Min søn elsker din datter. Lad dem blive gift. Så giver vi dig vores døtre at gifte sig med, og vi bliver ét folk.”
Sikem sagde: “Jeg vil gøre, hvad du beder om, hvis du vil tillade mig at gifte mig med Dina.”
Jakobs sønner udtænkte en plan, så de kunne få hævn. De sagde: “Vi kan ikke give dig vores kvinder, fordi dine mænd ikke er omskåret. Den eneste måde vi kan blive enige, er hvis alle mænd i din by bliver omskåret. Hvis du accepterer dette, giver vi dig Dina og tager dine døtre som vores hustruer. Men hvis du nægter at gøre dette, tager vi Dina og går.”
Sikem og hans far var glade for disse vilkår. De gik tilbage til byen og mødtes med alle mændene. De forklarede aftalen og sagde derefter: “Dette er en stor aftale for os. De har mange rigdomme. Med tiden bliver det hele vores. Det eneste, vi skal gøre, er at blive omskåret.”

Alle mændene var enige og blev straks omskåret. Tre dage senere havde de stadig store smerter. To af Dinas brødre, Simeon og Levi, gik ind i byen og overrumplede mændene. De dræbte dem alle med sværd. De slog også Sikem og hans far ihjel og tog Dina med hjem.
Bagefter gik de andre brødre hen og plyndrede byen. De plyndrede hvert hus og alle marker. De tog kvinderne og børnene, deres ejendele og alt kvæget.
Jakob blev chokeret, da han fandt ud af det. Han sagde til Simeon og Levi: “I har fået hele dette land til at vende sig imod os. Når først nyheden om det kommer ud, vil alle de omkringliggende byer komme imod os og totalt ødelægge os.”
De sagde: “Hvilket valg havde vi? De kan ikke behandle vores søster som en prostitueret.”
Gud sagde til Jakob: “Skynd dig! Gå til Betel. Byg et alter på det sted, hvor jeg viste mig for dig, da du løb fra Esau.”
Så gav Jakob instruktioner til sin familie og hele folket med ham. Han sagde: “Rens jeres hjerter og smid alle jeres afguder væk. Vi skal til Betel, og jeg skal bygge et alter for Gud. Han har altid hjulpet mig, hvor end jeg har været.”
Så folket gav ham alle deres afguder og øreringe. Jakob gemte dem under en eg nær byen Sikem. De gik derefter til Betel, hvor Jakob byggede et alter. Gud sendte rædsel over byerne omkring dem, så de var bange for at angribe Jakob og hans sønner. Gud mødtes med ham og gav ham alle Abrahams løfter.
Derefter forlod de Betel og drog sydpå. Undervejs døde Rakel, da hun fødte sin søn Benjamin. Hun blev begravet nær Betlehem.

admin 0 Kommentarer
Copyright © 2024 Carsten Riis Jensen | Carsten Riis Jensen