Søg efter:
jan 18 2022
249 – 2 Korintherbrev

2 Korintherbrev 1-6
Menigheden i Korinth reagerede ikke positivt på Paulus’ første brev, så han sejler over havet for at mødes med dem. Det gik heller ikke godt. Derefter sender han dem et meget barskt brev – et, som ikke er inkluderet i Bibelen. Titus vender tilbage med opmuntrende nyheder om, hvordan de tog det til sig og omvendte sig fra deres synder. Paulus sender så dette tredje brev. Han skriver:

Må vor Herre Jesu Kristi nåde og fred være med jer. Som I ved, planlagde jeg først at komme til jer, inden jeg besøgte kirkerne i Makedonien. Jeg ændrede mening, fordi jeg ville spare jer for endnu et smertefuldt besøg. Jeg følte, at når jeg endelig kom, ville jeg have, at det skulle være en kilde til glæde og ikke til tårer. Så i stedet for at komme, skrev jeg det sidste brev, ikke for at såre jer, men for at vise min store kærlighed til jer.
Den mand, der stod bag alle disse problemer, har såret både jer og mig. Jeg priser Gud for, at han har omvendt sig. Brødre, det er ikke tid nu at overvælde ham med skyldfølelse. Beslut dig jer den rigtige straf, og tilgiv ham derefter. Vis ham, at I elsker ham, og lad ikke Satan få fordelen i denne situation.

Efter jeg havde skrevet det barske brev, havde jeg brug for at vide, hvordan I reagerede. Jeg sendte brevet med Titus og bad ham komme tilbage og aflægge rapport om jeres reaktion. Planen var, at vi skulle mødes i Troas. Jeg tog dertil, men han var ikke kommet endnu. Herren åbnede døre for at dele evangeliet i Troas, men jeg var fuldstændig fokuseret på jer. Jeg tog afsted med et skib over til Makedonien i håb om at finde ham der.
Med jer i tankerne var denne tur ensom, og jeg var overvældet af bekymring for jer. I min fortvivlelse åbenbarede Gud flere sandheder for mig.

Først indså jeg, at vores liv på jorden er som en romersk sejrsmarch. Folk brænder røgelse langs vejen, og lugten minder soldaterne om deres sejr. Men den samme lugt er frastødende for fangerne, fordi det minder dem om deres henrettelse, når de først kommer til Rom.
Det er os, der brænder langs vejen, mens Jesus marcherer triumferende. Denne verden følger efter ham. For de sejrende i Kristus er vi lugten af triumf. Verden finder os frastødende på grund af deres kommende dom.

Dernæst tænkte jeg på, hvordan mennesker i denne verden er så stolte af deres anbefalingsbreve. Mine tanker var på jer, og jeg indså, at I er Kristi brev, produceret af os, skrevet af Ånden og læst af alle. På grund af det har jeg tillid til at fortsætte. Det er ikke mit arbejde. Det er Guds Ånd, der bringer liv.
Sammenlign dette med de stenbogstaver, der blev givet til Moses. Midlertidigt skinnede hans ansigt som solen, så han lagde et slør over ansigtet. Fordi han gjorde det, lagde folk ikke mærke til, hvornår den skinnende glans forsvandt. Det slør er der stadig! Det dækker deres hjerter, når Loven læses, så de kan ikke forstå det.
Når en person vender sig til Kristus, fjernes dette slør. Guds Ånd bringer frihed, og vi afspejler Herrens herlighed.

Da jeg tænkte på forhænget og evangeliets lys, blev jeg rørt af en følelse af hast. Guds barmhjertighed skinner igennem os! Det er vigtigt, at vi presser på. Vi er nødt til at lægge alt det til side, der kan holde os tilbage. Vores budskab burde være tydeligt at se.
Men denne verdens gud har lagt et slør over øjnene på dem, der ikke vil tro. De afviser ikke os, fordi Jesus er verden lys. De afviser ham.

Da jeg rejste til Makedonien, gik alle disse tanker gennem mit hoved. Jeg følte mig svag og ude af stand til at udrette noget. Men da indså jeg, at det er Gud, der har givet os denne tjeneste. Han bruger svage mennesker til at udføre evigt arbejde. Vi kan sagtens blive skubbet rundt og knust, men det ændrer ikke noget. Det var præcis, hvad der skete med Jesus. Som det var med ham, sådan er det med os. Vores prøvelser og vores død vil give liv til andre.
Jeg kendte ikke til jeres situation. Men jeg indså, at den opmuntring, vi får, ikke skyldes det, der sker her på jorden, nej, vores opmuntring kommer fra Gud. Og derfor giver vi ikke op!

Desuden kan det, der sker med os her, ikke sammenlignes med det, der venter os i himlen. Han gav os sin Ånd, men Ånden er blot en forudbetaling af det, der venter os forude. Mens vi er i denne krop, er vi ikke i vores himmelske hjem. Men når vi forlader vores krop, er vi endelig hos Herren.
Det er lige meget, om vi er her eller der. Vores formål er det samme. Lad os derfor arbejde sammen for at forberede folk til den dag, hvor de vil stå foran Gud. Kristus døde for os, så lad os leve for ham.

Tænk på den tjeneste, der er blevet givet os. Enhver, der kommer til Kristus, bliver en ny skabning. Det gamle liv forsvinder, og et nyt liv dukker op. Gud tillader os at være en del af dette! Vi arbejder sammen med Kristus.
Dette er grunden til, at Gud ønsker, at vi skal være fri for alt, der ville holde os tilbage. Derfor skal vi passe på ikke at blive bundet sammen med en ikke-troende. Derfor holder vi os rene, så vi kan arbejde sammen og få arbejdet gjort.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 18 2022
241 – Sang i fængslet

Apostlenes Gerninger 15,36 – 16,40
Paulus sagde til Barnabas: “Det er på tide, at vi besøger Galatien og ser, hvordan det går med kirkerne.” Barnabas var enig, men ville tage Johannes Markus med. Paul nægtede og påpegede, at Markus forlod dem på den sidste tur. De kunne ikke blive enige om dette, så de besluttede at gå hver sin vej. Paulus valgte at tage Silas med på sin rejse.
Mens de besøgte Galatien, fandt de en ung mand ved navn Timoteus. Han var højt respekteret af alle de troende, så Paulus opfordrede ham til at deltage i deres tjeneste.

En nat drømte Paulus, at han så en mand sige: “Kom! Kryds havet og kom herover og hjælp os.”
Paulus vågnede og vidste, at drømmen var fra Gud. Efter de havde krydset havet, rejste de til byen Filippi. De talte med en gruppe kvinder, der var gået til floden for at bede. En af dem var Lydia, en kvinde, som solgte tøj. Hun lyttede til Paulus’ prædiken, og derefter kom hun og hendes familie til tro på Jesus. Efter de var blevet døbt, overbeviste de Paulus om at bruge deres hus som base for sin tjeneste.
I den samme by var der en dæmonbesat slavepige, som tjente penge til sine ejere ved at forudsige fremtiden. Hun begyndte at følge Paulus og Silas gennem Filippis gader. Pludselig råbte hun: “Disse mænd er her for at fortælle os om frelse.”
Det gjorde hun i flere dage. Til sidst vendte Paulus sig og sagde til ånden i hende: “Forlad denne pige! I Jesu Kristi navn, far ud af hende.” Straks forlod ånden hende.
Hendes ejere var rasende! De vidste, at slavepigen ikke længere var rentabel for dem. Så de samlede en hob, der førte Paulus og Silas til byens embedsmænd. De sagde: “Disse jøder kom til Filippi og begyndte at undervise Roms borgere om deres Gud. Det er ikke i orden!”

Byens embedsmænd var enige og fik de to mænd pisket offentligt. De blev derefter ført i fængsel, hvor fangevogteren satte dem i lænker.
Omkring midnat begyndte Paulus og Silas at bede, synge og lovprise Gud. Pludselig rystede et jordskælv fundamentet i fængslet. Dørene fløj op, og lænkerne faldt af fangerne.
Fangevogteren vågnede og så, at dørene var åbne. Han antog, at fangerne var flygtet, så han trak sit sværd frem for at begå selvmord. Paulus råbte: “Vent! Gør det ikke! Vi er her alle.”
Fangevogteren greb en fakkel og skyndte sig ind i cellen. Han faldt på knæ og sagde: “Herrer, hvad skal jeg gøre for at blive frelst?”
“Tro på Herren Jesus, og du vil blive frelst – du og din familie.” Fangevogteren tog dem med til sit hjem, og Paulus forkyndte dem evangeliet. Hele familien troede og blev døbt. Fangevogteren vaskede derefter mændenes sår og serverede dem et måltid.

Næste morgen sendte byens embedsmænd vagter til fangevogteren. De sagde: “Du kan frigive disse mænd og lade dem gå.”
Paul sendte en besked tilbage til byens embedsmænd. “Vi tager ikke af sted! Vi er romerske borgere, og I fik os slået offentligt og smidt i fængsel uden en retssag. Nu vil I have os til at gå stille og roligt. Det gør vi ikke. Hvis I vil have os til at forlade jer, bliver I nødt til at komme og personligt frigive os.”
Byens embedsmænd blev chokerede, da de hørte, at disse mænd var romerske statsborgere. De skyndte sig til fængslet og undskyldte. De førte dem personligt ud af fængslet og bad dem forlade byen.
Paulus og Silas gik ikke med det samme. De tog tilbage til Lydias hjem og opmuntrede de troende. Først derefter rejste de.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 18 2022
242 – På Areopagos

Apostlenes Gerninger 17
Paulus og Silas og deres gruppe rejste til Thessalonika. De brugte tre uger på at tale med jøderne og forklare, hvordan Messias skulle komme og lide og derefter opstå fra de døde. De sagde: “Jesus er den lovede Messias.”
Nogle af jøderne, og et stort antal grækere, kom til tro. De øvrige jøder i byen var oprørte over dette. De blev så vrede, at de besluttede at ødelægge den kristne bevægelse i byen. De gik hen på markedspladsen og samlede en gruppe bøller. Sammen organiserede de en pøbel mod de kristne.
Snart var hele byen i oprør! De kunne ikke finde Paulus, så de tog flere andre troende og trak dem ud på gaden. De førte dem til byens embedsmænd og sagde: “En gruppe mænd laver ballade over hele landet! De er ikke loyale over for kejseren, men siger, at de har en anden konge, en mand ved navn Jesus. Nu er disse ballademagere kommet til vores by, og disse mænd har budt dem velkommen i deres hjem.”
Embedsmændene var forsigtige og sagde, at de ville undersøge sagen. De fik de troende til at betale en stor kaution, før de løslod dem. Den nat sendte de kristne Paulus og Silas til Berøa.

Jøderne i Berøa tog imod evangeliet og granskede alvorligt de hellige Skrifter for at se, om evangeliet virkelig var sandt. Det resulterede i, at mange dér kom til tro, både jøder og grækere. Nyheden om dette nåede folket i Thessalonika, så de oprørske jøder der tog derfor til Berøa for at fortsætte deres kamp mod bevægelsen. Angrebene blev så alvorlige, at de kristne sendte Paulus til Athen med båd. Planen var, at Silas og Timoteus skulle blive i Berøa og slutte sig til ham senere.

Paulus ankom til Athen og ventede på, at hans ledsagere skulle slutte sig til ham. Da han gik gennem byen, blev han chokeret over at se alle afgudsstatuerne. Til sidst gik han til markedspladsen og fortalte folk om Jesus. De var fascineret af denne snak om en mand, der blev oprejst fra de døde. Så de tog Paul til et sted kaldet Areopagos og lod ham tale der.

Han sagde: “Mænd fra Athen! Jeg kan se, at I er ekstremt religiøs. Jeg fandt endda et alter til ’En ukendt Gud.’ Lad mig nu fortælle dig om den Gud, du ikke kender. Han er Himlens Herre og har skabt alt på jorden. Han lever ikke i ting lavet af mennesker. I begyndelsen skabte Gud ét menneske, og alle jordens folkeslag stammer fra ham. Alt hvad I har kommer fra Gud. Han er grunden til, at I lever. Gud har tidligere været tålmodig med jer, men nu skal I omvende jer. Han vil dømme jer ved Jesus, ham, der opstod fra de døde.”

Nogle af mændene lo, da de hørte, at Jesus stod op fra de døde. Andre ville høre mere en anden gang. Nogle få mennesker troede.
Paulus forlod Athen og tog til Korinth for at vente på Silas og Timoteus.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 18 2022
243 – 1 Thessalonikerbrev

1 Thessalonikerbrev 1-5

Paulus plantede en kirke i Thessalonika, men havde ikke mulighed for at blive der længe. Forfølgelserne tog til, og de kristne insisterede på at tage ham ud af området. Derfor forlod han Silas og Timoteus for at hjælpe disse unge kristne. Han ventede på dem i Korinth.
Han var bekymret for denne unge kirke på grund af den forfølgelse, de nu oplevede. Til sidst bragte Silas og Timoteus vidunderlige nyheder om, hvordan folket forblev tro mod Jesus på trods af de mange lidelser. Paulus skrev straks dette brev for at opmuntre dem. Han sagde:

Sammen med Silas og Timoteus takker vi altid Gud for jer. Vi beder for jer nat og dag. Vi husker, hvordan I tog imod Jesus i konfliktens storm. Vi forkyndte ikke med smigrende ord, men I vidste, at det, vi sagde, kom fra Helligånden. I beviste vores værd og accepterede vores budskab. Nu taler alle om, hvordan I vendte jer fra afguder for at tjene den levende Gud, og hvordan I tålmodigt venter på Jesu genkomst.
I tog nådigt imod os, ligesom I tog imod evangeliet. Vi vågede over jer, som ammende mor med sit barn. Vi tog lønnet arbejde, så vi kunne betale for os selv og ikke være jer til unødig byrde. Vores kærlighed til jer er som en hengiven far, der hjalp jer til at lære at vandre med Gud.
Nu gør evangeliet sin gerning inde i jer. Folk hader jer, fordi de hader evangeliet. Jeg ønsker at være hos jer i denne prøvelsens tid, men Satan stod i vejen for mig.

Da jeg indså, at jeg ikke kunne være sammen med jer, forlod jeg Timoteus og rejste hertil. Jeg bad ham hjælpe jer, imens I står over for denne forfølgelse. I lang tid fik jeg ikke nyheder om, hvordan I har det. Til sidst kunne jeg ikke holde det ud længere. Jeg sendte bud til Timoteus og spurgte efter jer.
Han kom personligt og fortalte mig den gode nyhed om jeres tro og kærlighed i Jesus. Han fortalte mig, at I ønsker at se mig lige så meget, som jeg ønsker at se jer. Pris Gud! I står fast i jeres tro. Åh, hvor jeg længes efter at være sammen med jer og lære jer mere om at vandre med Herren.

Hør nu. Fortsæt med at leve et liv, der behager Gud. Hold jer væk fra umoral. Vær ikke som dem, der er slaver af ukontrollerede lidenskaber. Det er en livsstil, der sårer alle.
Det fornærmer også Guds Ånd, som bor inde i jer. Glem ikke, at Gud giver mennesker, som laver sådan, en hård dom.
Lad i stedet jeres kærlighed være gudfrygtig. Men hvorfor fortæller jeg jer dette? Gud har lært jer at elske hinanden. Jeg beder jer bare om at gøre det endnu mere.
Timoteus fortalte mig, at I er bekymrede for dem, der er døde for nylig. I skal ikke bekymre dig om dem. Husk, at Jesus også døde, men Gud oprejste ham fra de døde! Han vil gøre det samme med dem, der har sat deres lid til ham.
Når Jesus kommer tilbage til jorden, vil han først oprejse dem, der er døde i ham. Så vil vi andre møde ham i luften. Vær ikke modløse som dem uden vores håb. Trøst i stedet hinanden med disse ord.
Vi har selvfølgelig ikke en tidsplan for, hvornår det skal ske. Alligevel skal vi forberede os, som om det ville ske i dag.
Når det sker, vil de, der lever i synd, blive overrumplet. De er ligesom folk, der låser deres døre om natten og tror, de er sikre. Pludselig bryder en tyv ind i deres hjem!
Vor Herre Jesu komme vil være som veerne for en kvinde, der skal føde. Pludselig vil vi stå foran Guds domstol. Men Jesus Kristus døde, så vi kan leve med ham for evigt. Giv hinanden opmuntring med denne sandhed.

Indtil Jesus kommer igen, skal I som kirke indrette jer på følgende måde:

• Ær dem, der opfylder jeres åndelige behov.
• Dyrk fællesskabet med hinanden.
• Vær ikke dovne.
• Hav tålmodighed med dem, der er modløse.
• Hjælp de svage.
• Søg ikke hævn, når folk gør jer ondt.
• Gør altid det, der er godt.

Sådan lever I et åndeligt liv:
• Glæd jer altid, bed og sig tak. Det er Guds vilje med dig.
• Lyt til Guds Ånd, når han taler til jer gennem andre, men tjek altid, at budskabet virkelig er fra Gud.
• Hold fast i det gode og hold jer væk fra det onde.

Mine kære venner, vi er en familie, så bed for mig og glæd jer over fællesskabet. Del dette brev med alle i kirken. Vor Herre Jesu Kristi nåde være med jer.

admin 0 Kommentarer
jan 18 2022
244 – 2 Thessalonikerbrev

2 Thessalonikerbrev 1-3

Thessalonikerne elskede Paulus’ første brev og læste det igen og igen. De talte så meget om Herrens dag, at de snart troede, at den allerede var begyndt. Nogle blev ekstremt bekymrede over, hvad dette betød, mens andre sagde deres job op, fordi de mente, at Herren var ved at oprette sit rige. Snart skulle de, der sagde deres job op, forsørges af dem, der stadig havde arbejde. Alt dette blev fortalt til Paulus, så han valgte at skrive dette andet brev. Han sagde:

Sammen med Silas og Timoteus takker vi altid Gud for jer. Vi takker Gud, fordi I vokser i troen, og på grund af jeres store kærlighed til hinanden. Vi taler om jer overalt. Vi praler af jeres tro og jeres ekstraordinære tålmodighed over for de alvorlige forfølgelser.
Gud har æret jer ved at udvælge jer til at lide for ham. Alligevel vil den dag komme, hvor Gud vil dømme dem, der volder jer så meget smerte. Han vil give jer hvile, og de vil lide for evigt. Kristus vil komme igen med sine engle, og med flammende ild vil han tage hævn over dem, der ikke adlyder evangeliet. De vil blive straffet og fjernet for evigt fra Guds nærhed og fra hans herlighed.
Vi beder konstant om, at Gud vil fortsætte med at finde jer værdige til dette kald – at han vil fortsætte med at vise verden sin godhed og kraft gennem jeres tro. Så vil vor Herre Jesu Kristi navn blive herliggjort i dig.

Nu skal jeg tale med jer om vor Herre Jesu Kristi komme. Jeg forstår, at I er blevet bekymrede – og tænker på, at Herrens dag allerede ér begyndt. Lad mig gøre det klart for jer, at det er ikke sandt!
Før den dag overhovedet kommer, skal følgende ting først ske: En ond mand skal komme til magt og organisere modstand mod Himlens Gud. Hans onde kræfter er allerede i gang i verden, men Helligånden holder ham tilbage. Den dag vil komme, hvor Ånden vil træde til side og tillade denne mand at modsætte sig alt, der er helligt. Han vil sidde i Guds tempel og hævde, at han er Gud. Han vil udføre alle slags mirakler og imponere folk med mange onde gerninger. Han vil bedrage de mennesker, der nægter at tro på sandheden. Gud vil sørge for, at de tror på ham.
Derefter vil Jesus komme og ødelægge ham. Husk, at jeg fortalte jer faktisk alt dette, da jeg var sammen med jer. Men husk også, at Gud elsker dig! Han gav jer frelse ved sin Ånd. Vi er bare taknemmelige for, at han tillod os at præsentere evangeliet for jer. Stå fast på det, I har lært.

Hvad skal I da gøre, imens I venter på hans komme? Først og fremmest skal I bede for os. Bed om, at vi kan få dette evangelium ud til så mange mennesker som muligt. Bed om, at vi vil være i stand til at arbejde uden frygt for onde mennesker.

Den anden ting, I bør gøre, er at holde jer fra de folk iblandt jer, som nægter at arbejde. Kan I huske hvor hårdt vi arbejdede, da vi var sammen med jer? Vi gik ikke rundt og spiste andres mad. Nej, vi arbejdede – og vi arbejdede hårdt – nat og dag. Vi var ikke en økonomisk byrde for nogen af jer.
Det ville selvfølgelig have været helt i orden, hvis vi havde modtaget støtte fra jer. Men det gjorde vi ikke, fordi vi ville være et eksempel på flid og hårdt arbejde.
Her er den regel, vi lærte jer: “Hvis en mand ikke arbejder, spiser han ikke!” Vi har hørt, at der er nogle blandt jer, der ikke kun nægter at arbejde, men også blander sig i andres arbejde. Lyt nu til, hvad jeg siger, og det er også fra Herren: Udfør jeres eget arbejde, spis jeres egen mad, og bliv ikke trætte af at gøre godt. Undgå enhver, som ikke følger denne regel.

Jeg beder fredens Herre om at give jer sin fred. Vor Herre Jesu Kristi nåde være med jer alle.

admin 0 Kommentarer
jan 18 2022
245 – Forfølgelse i Korinth

Apostlenes Gerninger 18
Da Paulus ankom til Korinth, mødte han en jødisk mand ved navn Akvila og hans kone Priskilla. De var også teltmagere, ligesom Paulus, så de besluttede at arbejde sammen. Hver uge gik Paulus i synagogen og talte med jøderne. Han forklarede dem, at Jesus er Messias.
Silas og Timoteus sluttede sig endelig til ham igen. Det var kort efter de ankom, at jøderne afviste Paulus’ budskab. De spottede endda Jesus navn. Paulus sagde: “Min samvittighed er ren. Jeg fortalte jer den gode nyhed, at Messias er kommet. Jeg forklarede, hvordan vi opnår frelse gennem ham. Dette har I afvist, og derfor vil jeg nu i stedet dele budskabet med hedningerne.”

Nogle få af jøderne troede på Jesus, inklusive synagogens forstander. Også et stort antal hedninger kom til tro.
Gud opmuntrede Paulus i en drøm. Han sagde: “Vær ikke bange. Fortsæt med at tale om mig. Ingen vil såre dig her, for jeg har mange mennesker i denne by.” Derfor blev Paulus i Korinth i halvandet år og underviste og forkyndte Guds ord.

En dag valgte jøderne en ny leder, som organiserede et angreb mod Paulus. En gruppe mænd greb fat i ham og førte ham til dommeren og sagde: “Denne mand overbeviser vores folk om at tilbede Gud på en måde, som står i modsætning til vore love.”
Før Paulus kunne forsvare sig selv, råbte dommeren ad jøderne: “Hvor vover I at komme til mig med dette. Jeg er ligeglad med jeres lov! Jeg bruger mine dage på at straffe kriminelle uden at skændes om ord og navne. Spild ikke min tid!”
Han smed dem derefter ud af retten.
En gruppe greb fat i synagogens forstander og tævede ham foran alle. Dommeren undlod at se på det.

Da Paulus troede, at hans arbejde i Korinth var færdigt, besluttede han at tage tilbage til Antiokia. Akvila og Priskilla tog med ham til Efesos. Paulus prædikede i synagogen der, og folket ønskede, at han skulle blive længere og undervise dem. Men han nægtede og sagde: “Hvis Gud vil, kommer jeg tilbage.” Så tog han af sted og drog til Jerusalem og videre til Antiokia.
Efter Paulus forlod Efesos, kom en mand ved navn Apollos til synagogen. Han var en stærk taler og talte åbent om Jesus. Desværre var hans viden begrænset til det, som han havde hørt fra Johannes Døberen.
Akvila og Priskilla tog ham med ind i deres hjem og forklarede ham evangeliet grundigt. Derefter blev Apollos en stor forkynder for Gud og var i stand til ud fra Skrifterne at bevise, at Jesus er Messias.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 18 2022
246 – Oprør i Efesos

Apostlenes Gerninger 19
Paulus forlod Antiokia og tog til Efesos. Da han kom dertil, fandt han tolv troende. Han spurgte dem: “Har I modtaget Helligånden?” De blev forvirrede og svarede: “Vi har ikke hørt om denne Helligånd.”
Paulus sagde: “Hvor blev I døbt?” De sagde: “Vi blev døbt af Johannes.”
“Johannes kom for at bane vejen for Jesus. Han døbte mennesker, der var villige til at omvende sig og berede sig på Messias’ komme. Men nu ér Messias kommet!”
Så snart de hørte det, blev de døbt i Jesu navn. Bagefter modtog de Helligånden og begyndte at prise Gud på forskellige sprog.

Paulus blev i Efesos i flere år. Først gik han i synagogen for at prædike, men til sidst måtte de troende finde et andet mødested.
Gud gjorde vidunderlige ting gennem Paulus. Folk fra hele området hørte Guds ord. De syge blev helbredt og dæmoner blev drevet ud. Folk rørte endda ved Paulus’ hud med klædestykker og tog dem med til de syge, og de blev helbredt.
Nogle unge mænd så Paulus uddrive en dæmon, så de besluttede at prøve det. De sagde til en dæmonbesat mand: “Far ud af ham i Jesu navn – ham, som Paulus prædiker om!”
Ånden sagde: “Jeg kender til Jesus, og jeg kender til Paulus, men hvem er I?” Den dæmonbesatte mand sprang på dem og slog dem. Han flåede deres tøj af, og de løb forslåede og nøgne fra huset.
Folk blev bange, da de hørte om det. Mange omvendte sig fra deres synder og påkaldte Herrens navn. De samlede deres bøger om hekseri og brændte dem.

En sølvsmed indkaldte til et møde med dem, der lavede små sølvtempler til en afgud ved navn Artemis. Han sagde: “Paulus får folk til at holde op med at tilbede Artemis. Han siger, at en gud lavet af hænder ikke rigtig er en gud. Dette er en fornærmelse mod Artemis. Desuden taber vi penge.”
Folk blev mere og mere vrede, indtil de begyndte at råbe: “Stor er Artemis!” De løb ud og råbte det på gaden. Snart bredte det sig over hele byen, og der var forvirring overalt. En gruppe greb fat i nogle kristne og tog dem med til amfiteatret. Hele byen tog dertil for at se, hvad der ville ske.
Folk blev ved med at råbe. Nogle sagde én ting, mens andre sagde noget andet. Situationen blev totalt kaotisk! De fleste af folkene vidste ikke engang, hvorfor de var der. Dette varede i to timer.

Paulus ønskede at gå til amfiteatret og forsvare Guds riges sag, men de troende nægtede at lade ham gå. Selv byens embedsmænd sendte besked til ham og sagde: “Gå ikke i amfiteatret!”
Til sidst stod en af embedsmændene frem for folkemængden og sagde: “Folk fra Efesos! Ingen kan benægte, at billedet af Artemis faldt ned fra himlen og landede her. Tag det derfor helt roligt! De mænd, I har ført herhen, har ikke gjort noget forkert mod Artemis. De har ikke bespottet hendes navn.
Hvis sølvsmedene har et problem med nogen, så lad dem tage det til domstolene. Gå nu hjem, før I bliver anklaget for uretmæssige optøjer.”
Dermed gik folket hjem.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 18 2022
247 – 1 Korintherbrev

1 Korintherbrev 1-7
Paulus var i Efesos, da han hørte om problemerne i menigheden i Korinth. Han skrev straks dette brev:

Jeg priser Gud for jer hele tiden. Det er indlysende for alle, at Gud har beriget jer med åndelige gaver, så I kan tjene ham, indtil Jesus kommer igen.
Jeg forstår, at der er splittelse blandt jer. Jeg har hørt, at nogle siger: “Jeg følger Paulus,” eller “Jeg holder fast i Apollos lære,” eller “Min kristendom kommer fra Peter.” Atter andre siger: “Jeg følger ikke nogen undtagen Jesus.”
Hvorfor spilder I tiden med sådanne skænderier? Da jeg var sammen med jer, fokuserede jeg fuldstændig på at give jer det enkle evangelium. Jeg lod mig ikke distrahere væk fra Jesu kors. Jeg var ligeglad med, at andre syntes at forkyndelsen af korset var latterlig. Jeg vidste, at det er Guds kraft.
Jeres splittelse skyldes stolthed. Er I ikke klar over, at Gud bruger tåbelige ting for at vise sin visdom? Husk, at jeg kom til jer i svaghed. Jeg fremstod ikke som en fantastisk person med fin tale. Nej, jeg stod midt iblandt jer og rystede af frygt. Jeg stolede fuldstændig på, at Gud Ånd ville gøre sin gerning i jeres liv. Og det gjorde han! I kom til tro! Det skete ikke ved menneskelig fornuft. Apollos og jeg lærte jer ikke Guds visdom. Guds Ånd lærte jer disse ting.

Jeg ved, hvordan man lærer Guds visdom til dem, der er modne i deres vandring med Herren. Men jeg gav jer mælk, fordi I var spædbørn i troen. Det er klart for mig, at I stadig ikke er klar til at blive fodret som modne kristne. I kæmper indbyrdes. I er jaloux på hinanden. Når man siger: “Jeg er af Paulus,” og en anden siger: “Jeg foretrækker Apollos,” så opfører I jer, som om I slet ikke kender Jesus.
Hvem er Paulus og Apollos overhovedet? Vi er Jesu slaver! Vi fik besked på at arbejde sammen med jer. Gud sagde: “Paulus, gå hen og plant troens frø. Apollos, vand planterne. Lad dem nu være i fred. Jeg får dem til at vokse.” Vi er blot slaver, der udfører vores tildelte arbejde. Gud er den, der har planlagt det hele.

Se nærmere på de af os, der kaldes apostle. Vi er ligesom krigsfangerne, der bliver paraderet gennem gaderne, indtil vi bliver dræbt. Vi er tåber for Kristus, svage og hadede. Vi er hjemløse, og vores konstante følgesvend er sult. Vi skal arbejde hårdt bare for at holde os i live.
Vi er nødt til at velsigne dem, der forbander os. Vi skal være tålmodige med dem, der misbruger os. Når folk bagtaler os, skal vi sige pæne ting om dem. Vi er verdens “skrald”! Alligevel er jeg jeres åndelige far, og I skal efterligne mig.

Jeg planlægger at komme og besøge dig. Når jeg ankommer, skal jeg så irettesætte jer som børn? Nej, jeg tror, I ønsker at jeg kommer med sagtmodighed. Derfor sender jeg Timoteus til jer, for at minde jer om evangeliet.

Der er et par problemer, der skal tages hånd om med det samme. For det første har jeg hørt, at der er en mand i kirken, som har sex med sin stedmor? Jeg kan ikke tro, at I tillader denne modbydelige synd. Fjern denne mand fra jeres fællesskab – straks! Synd er som gær. Med tiden overtager den hele dejen.

Jeg har også fået at vide, at I tager hinanden i retten, hvor der er ikke-kristne dommere. Er der ikke gudfrygtige mennesker i kirken, der kan dømme disse ting? Hør, den dag vil komme, hvor I skal dømme engle. I skal også dømme denne verdens mennesker. I bør kunne tage disse sager selv, blandt brødre. Hvis der ikke er nogen i kirken til at dømme mellem jer, så udhold uretfærdigheden! Tillad dig selv at blive snydt!

Der er også spørgsmålet om umoral. Det simple faktum er, at jeres krop ikke er skabt til seksuel urenhed. Gud skabte mennesker til sig selv og – som kristen – er din krop Helligåndens tempel. Da han betalte for dig, tog Guds Ånd dit legeme i besiddelse. Du er ikke længere din egen. Du skal prise Gud i alle ting.
Seksuelle behov skal opfyldes inden for ægteskabet. Gud har givet mig evnen til at forblive single, men ikke alle har denne gave. Derfor bør de gifte sig i stedet for at leve med et brændende begær. Når et par er gift, skal de være bevidste om hinandens behov.

Jeg ved, at nogle af jer er gift med en, der ikke kender Jesus. Bliv hos den person, i håbet om at vinde dem for Jesus. Hvis de forlader dig … ja, så er der ikke noget, du kan gøre ved det.
Accepter den situation i livet, som Gud har givet dig. Selvfølgelig er det i orden at forbedre sig selv, når det er muligt, men lad dig ikke tynge af at kæmpe imod den plads, Gud har givet dig.

Fortsættes i næste kapitel

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 18 2022
248 – 1 Korintherbrev fortsat

1 Korintherbrev 8-16
Paulus indledte dette brev med at skælde kirken ud for, fordi medlemmer inddelte sig i grupper, som dømte og fordømte hinanden. Han nævner derefter flere synder, som havde slået rod i menigheden. Han skriver videre:

I spurgte om flere ting, så jeg vil besvare hver af dem. Det første handler om at spise kød, der er blevet ofret til en afgud. Selvfølgelig ved vi, at en afgud ikke er en gud. Det er bare et stykke træ eller sten. Alligevel kan det at spise denne type kød støde nogen, der lige er kommet ud af afgudsdyrkelsen. Vi bør aldrig synde mod en medkristen. Derfor har jeg besluttet ikke at gøre noget, der får en bror til at snuble i sin tro.

Her er en anden regel at leve efter. Gør hvad der er lovligt for at vinde andre til Kristus. I har set mit eksempel. Jeg har afsat mange privilegier og er blevet alt for alle mennesker, så jeg kunne vinde nogle. Det er ligesom en løber, der gør hvad der skal til for at vinde et løb. Det kræver selvkontrol på alle livets områder. Han gør ikke noget, der bremser ham – og jo blot for at vinde en jordisk præmie! Men den belønning, der venter mig, er evig. Derfor gør jeg hvad der skal til for at vinde.

Gud vil sørge for, at du ikke bliver fristet over evne. Du vil altid finde en måde at undslippe, hvis du leder efter den.

Alt dette har at gøre med at spise kød, som er blevet ofret til afguder. Fokuser på at hjælpe andre og grundfæste deres tro. Når nogen inviterer dig til et måltid, så spis det uden at stille spørgsmål. Men hvis de siger, at det har været ofret til afguder, så lad det være. Hvad du spiser eller drikker, eller hvad du nu gør, gør det hele til Guds ære.

Jeg har hørt nogle foruroligende nyheder. Nogle af jer bruger Herrens nadver som en anledning til at spise jeres egen mad. Nogle af jer sidder og spiser store måltider, imens andre af jer sidder sultne. Hvordan kan I finde på at genere jeres trosfæller på denne måde?
Husk, at brødet og bægeret er til minde om vor Herres legeme og blod. Manglende respekt for vor Herres legeme er grunden til, at nogle af jer er syge, og ja, nogle er døde. I skal agte på jer selv, når I samles omkring nadvermåltidet. Vis ærbødighed og vis hensyn til hinanden.

I har også spurgt til de åndelige gaver. I skal huske, at Guds Ånd behandler kristne anderledes. Han giver hver af os gaver med det formål at tjene andre. Dette er ligesom den menneskelige krop. Hver del arbejder til gavn for helheden. Det er det samme med Kristi legeme. Den ene del siger ikke til den anden: “Jeg har ikke brug for dig.” Nej! Vi har alle brug for hinandens gaver. Gaverne er forskellige, men de kommer alle fra den samme Ånd.

Alligevel er vores gaver ubrugelige uden kærlighed. Det er kærlighed, der får vores gaver til at virke til gavn for andre. Kærlighed gør dig tålmodig og venlig i stedet for at fokusere på dig selv. Den tilskynder dig til at handle ordentligt med andre og ikke være egoistisk.
Kærlighed omfavner sandheden, men holder ikke styr på, hvad andre har gjort forkert. Den støtter altid andre og tror på det bedste om andre. Husk, vores gaver er vidunderlige, men de er kun midlertidige værktøjer. Kærligheden vil aldrig forsvinde.

Før jeg afslutter dette brev, vil jeg gøre evangeliet klart for jer. Jesus døde for vores synder, blev begravet og opstod fra de døde. Apostlene og andre var vidner om hans opstandelse. Til sidst viste han sig for mig, den mest uværdige af alle apostlene, fordi jeg forfulgte Guds kirke. Alligevel virker Guds nåde i mig.
Jesu opstandelse er grundlaget for vores tro. Hvis han ikke er i live, så eksisterer de, der dør, ikke længere. Hvis Jesus ikke opstod fra de døde, er der intet håb i verden, og alt, hvad vi har, er dette liv.
Men den gode nyhed er, at Jesus virkelig opstod. Og fordi han gjorde det, skal vi også opstå. Jesus skal herske over denne verden og afskaffe døden.
Den sidste basun vil lyde, og de døde vil opstå med deres herliggjorte kroppe. Så vil ligene af dem, der stadig er i live, blive forvandlede. Det her tager brodden af at dø, og døden sejrer ikke længere. Kan I ikke se? Gud giver os sejren gennem vores Herre Jesus Kristus.

Jeg vil afslutte dette brev med at minde jer om, at de kristne i Jerusalem har brug for vores økonomiske hjælp på grund af den store hungersnød. Hver af jer bør sætte penge til side for at hjælpe dem. Giv efter hvad Gud har givet dig. Send nogle af folkene fra menigheden afsted til Jerusalem med jeres gaver.

Stå fast i troen og vær stærk. Gør alt med kærlighed.
Akvila og Priskilla bad mig hilse jer.
Jeg beder Gud om at give jer vor Herre Jesu nåde. Og mine venner, jeg vil at I skal vide, at jeg elsker jer.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 18 2022
240 – Frihed til at tjene – Galaterbrevet

Galaterbrevet 1-6

Lærere fra Jerusalem rejste til kirken i Antiokia og hævdede, at ikke-jøder var nødt til at adlyde Moselovene for at kunne blive fuldstændigt tilgivet for synd. Efter at de kristne i Antiokia havde afvist dette, tog de samme lærere til Galatien – til de kirker, Paulus og Barnabas havde oprettet under deres første missionsrejse.
Paulus fandt ud af, at de kristne i Galatien valgte at acceptere denne lære, så han skrev et brev til dem, hvor han forklarede deres frihed i Jesus. Han skrev:

Jeg er chokeret over, at I vendte jer bort fra Guds nåde. Disse falske lærere fortalte jer, at I er nødt til at holde jødisk lov for at blive fuldstændig frelst – og I troede på dem! Hvordan kan I være så tåbelige at acceptere dette “andet evangelium?”
Jeg gav jer Jesu rene evangelium. Selvom en engel fra himlen kommer og fortæller jer noget andet, så er dén engel forbandet! Enhver, der prædiker dette kætteri, er nemlig forbandet.
Tro mig, jeg forstår godt hvad det er, de har forsøgt at lære jer. Jeg elskede også den jødiske tradition – så meget, at jeg prøvede at ødelægge Guds kirker. Men Jesus frelste mig og kaldte mig til at forkynde evangeliet for ikke-jøder. Han instruerede mig personligt i tre år i Arabien.
De selvsamme falske lærere kom til Antiokia og forsøgte at gøre vores troende til slaver. Jeg tolererede det ikke et øjeblik – absolut ikke! Kirken sendte til sidst Barnabas og mig til Jerusalem for at diskutere dette med apostlene. De så, at Gud kaldte mig til hedningerne på samme måde, som Peter blev kaldt til jøderne.

Men senere måtte jeg konfrontere Peter med netop dette spørgsmål. Han kom til Antiokia og spiste frit sammen med hedninger. Men så kom nogle jøder fra Jerusalem. Han adskilte sig straks fra sine ikke-jødiske brødre. Andre jøder sluttede sig til ham i dette. Selv Barnabas blev trukket ind i dette hykleri. Jeg fortalte Peter, imens alle lyttede, at det ikke var rigtigt af ham at gøre!
Han ignorerede nemlig følgende sandhed: I Jesus er der ingen jøder eller hedninger. Der er ingen slaver eller frie. Vi døde alle sammen med Jesus, da han blev korsfæstet. Vi opstod fra de døde med ham, så nu lever Jesus i os. Frelsen kommer ved Jesu død, og det har intet at gøre med at holde loven.
Forstår I det? Hvordan lod I jer så let bedrage? Modtog I Guds Ånd fordi I adlød loven? Gjorde Gud mirakler blandt jer, fordi I var så gode? Absolut ikke! Det var på grund af jeres tro på Jesus. Vær ikke så dumme at tro, at du ved at holde loven kan føje noget som helst til det, Gud har gjort!
Gud gav ikke engang Abraham retfærdighed, fordi han holdt loven. Nej. Han blev født 430 år før den overhovedet blev nedskrevet. Han var retfærdig på grund af sin tro på Gud. Loven blev givet senere for at vise, at mennesker er syndere og fordømte. Loven afslører, at vi har brug for Jesus.

Gud sagde til Abraham: “Alle folkeslagene vil blive velsignet gennem dig.” Tænk på det. Løfterne givet til Abraham er nu givet til jer på grund af Jesus. Vil I vende ryggen til det?
Disse falske lærere ønsker at fjerne disse velsignelser, og de ønsker at fjerne den frihed, I nyder godt af i Jesus. Lad dem ikke gøre det! Denne frihed giver jer muligheden for at tjene andre.
I stedet for at bekymre jer om Loven, skal I fokusere på at lade jer lede af Guds Ånd. Han vil holde jer fra ting som umoral, afgudsdyrkelse, egoisme og så videre.
Guds Ånd giver jer kærlighedens gave, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, tro, mildhed og selvkontrol. Det kan loven ikke. Guds Ånd styrer jeres tanker og ønsker. Han giver jer kraft til

• At tilgive
• At hjælpe andre, når de har brug for dig
• At udrette store ting for Gud
• at give til dem, der investerer deres liv i dig.

Underkast jer ikke loven. Tillad i stedet Guds Ånd at styre dit liv.
I kan ikke narre Gud. I kommer til at høste konsekvenserne af det, du gør. Ødelæggelse venter dem, der er styret af kødelige ønsker. Livet gives til dem, der lader Guds Ånd bruge dem til at hjælpe andre.

Gud kender mit hjerte, og han ved, at jeg ikke skriver til jer, så jeg kan prale over for andre. Det er, hvad de falske lærere gør. Nej, jeg praler ikke af andet end Jesu kors. Jeg blev korsfæstet med ham, så denne verden er død for mig. Jeg bærer mærkerne af denne død på min krop.
Jesu Kristi nåde være med jer.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
Copyright © 2024 Carsten Riis Jensen | Carsten Riis Jensen