Søg efter:
jan 15 2022
117 – Templet bygges

1 Kongebog 5 – 9 og 2 Krønikebog 2 – 7
Salomon vidste, at det var hans ansvar at bygge Herrens tempel. Derfor samlede han en stor arbejdsstyrke og skaffede dem alle de materialer, de havde brug for. Han fik cedertræ af kong Hiram af Libanon, som havde været en ven af David.
Hele byggeriet tog syv år, men der lød ikke larm af værktøj på tempelpladsen i al den tid fordi alt var samlet andre steder. De indvendige vægge var fuldstændig dækket af cedertræ. Det allerhelligstes vægge var dækket af rent guld. Alle kar, inventar og redskaber til tilbedelse var også lavet af guld. Han lavede også et sted for ikke-jøder, som ønskede at komme til templet og bede.
Da templet var færdigt, samlede kong Salomo lederne fra alle Israels stammer. Præsterne gik hen og hentede Pagtens Ark. Det eneste i den på det tidspunkt var de to stentavler, som Moses havde lagt der. Da præsterne bar arken mod templet, blev der ofret hele vejen. Til sidst ankom de, og Pagtens Ark blev sat ind i det Allerhelligste.
Pludselig fyldte Herrens herlighed templet som en sky. Det var så tyk en sky, at præsterne måtte stoppe, hvad de var i gang med.

Kongen takkede Gud. Han vendte sig dernæst mod folket og gav dem en velsignelse og en indvielsesbøn. Til sidst stillede han sig foran Herrens alter og bad. Han bad Gud om at høre sit folk, når de bekendte deres synder og bad om tilgivelse. Han bad også Gud om at høre hedninger, der bad i templet.
Sammen ofrede hele Israels folkeslag til Gud og indviede templet til Herren. Denne fest varede i fjorten dage. Da det var overstået, vendte folk tilbage til deres hjem.
Gud mødtes derefter med Salomon for anden gang. Han sagde: “Jeg har hørt din bøn og har indviet dette hus til mig selv. Hvis du går med mig, som din far gjorde, vil jeg etablere dit rige for evigt. Men hvis du eller dine efterkommere ikke adlyder mine bud og begynder at tilbede andre guder, så forlader jeg huset og det bliver en skændsel. Så vil jeg fjerne Israels folk fra dette land.”

I de næste tretten år byggede Salomo et hus til sig selv. Derefter byggede han flere byer. Han etablerede en stor arbejdsstyrke til alle sine byggeprojekter. Der var ingen anden konge i hele verden som Salomo.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 14 2022
77 – Samuel kaldes

1 Samuel 1-3
Hanna kunne ikke få børn. Det plagede hende så meget, at hun gik til templet i Shilo og bad Gud om et barn. Hun sagde: “Herre, hvis du vil give mig en søn, vil jeg give ham tilbage til dig, og han vil tjene dig resten af sit liv.”
Eli, ypperstepræsten, bemærkede, at Hanna bevægede sin mund, men ikke sagde noget. Han troede, hun var fuld. “Kvinde, læg din vin væk!”
“Jeg er ikke fuld. Jeg beder til Gud.”
“Gå du blot! Herren vil svare din bøn.”
Og ganske rigtigt besvarede Herren hendes bøn. Hun fødte hun en lille dreng og kaldte ham “Samuel”, som betyder ’Gud hørte mig.’

Da drengen var gammel nok, tog hans mor ham med til templet og præsenterede ham for Eli. Hun sagde: »Jeg bad om et barn, og Herren svarede mig. Nu vil jeg give min søn til Herren, og han vil tjene ham resten af sit liv.”
Hvert år kom Hanna på besøg og kom med nyt tøj til Samuel. Præsten bad om, at Gud ville give Hanna flere børn. Derefter fik hun tre sønner og to døtre.
Eli gav Samuel arbejde at udføre i templet. Efterhånden som han voksede fysisk, voksede han også i yndest hos Herren og hos mennesker.
Elis sønner var helt modsat Samuel. De var onde og ærede ikke Gud på nogen måde. Mange af deres synder blev begået i Herrens hus. Eli talte med dem om det, men gjorde intet ved det.

En nat, mens Samuel sov, råbte Herren: “Samuel, Samuel.”
Han vågnede og løb hen til hvor Eli sov. Han sagde: “Ja, jeg er her!”
Eli vågnede og så på drengen. “Jeg kaldte ikke på dig, Samuel. Gå tilbage til din seng.”
Samuel gik tilbage og lagde sig. Da han var ved at falde i søvn, kaldte Herren på ham igen. “Samuel, Samuel.”
Denne gang vidste han, at han ikke drømte. Han rejste sig og løb hen til Eli. “Her er jeg!”
Eli sagde endnu en gang: “Jeg kaldte ikke på dig. Gå nu i seng igen.” Så gik Samuel tilbage og lagde sig.
Endnu en gang kaldte Herren til ham: “Samuel, Samuel.”
På dette tidspunkt i sit liv kendte Samuel ikke Gud, og Gud havde ikke talt til ham. Så drengen gjorde det eneste, han kendte til: For tredje gang løb han hen til Eli. “Jeg er her, fordi du kaldte på mig.”

Da indså Eli, hvad der foregik. Han forstod, at det var Gud, som kaldte på Samuel. Derfor sagde han: “Gå tilbage og læg dig. Hvis du hører nogen kalde dig igen, så sig: ‘Tal Herre, din tjener lytter.’
Samuel gik tilbage til sin seng og lagde sig ned. Herren kaldte ham igen: “Samuel! Samuel!”
Stille sagde Samuel: “Tal, din tjener lytter.”
Gud sagde: “Jeg er ikke tilfreds med, hvordan Eli tillader sine sønner at gøre ondt i mit hus. Jeg vil dømme ham og hans sønner.”
Samuel lagde sig tilbage i sin seng. Om morgenen kaldte Eli til ham: “Samuel, hvad sagde Herren til dig?”
Drengen var bange for at fortælle ham budskabet fra Gud. Eli sagde: “Søn, skjul det ikke for mig.” Så Samuel fortalte ham alt.
Eli sagde: “Han er Herre! Lad ham gøre, hvad der er godt i hans øjne.”
Herren var med Samuel fra den dag af, og Gud fortsatte med at åbenbare sine ord for ham. Samuel adlød Herren, og alt, hvad han sagde, gik i opfyldelse. Hele Israel erkendte, at han var en Herrens profet.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 14 2022
80 – Ebenezer

1 Samuel 7-8
Israels folk vendte langsomt tilbage til Gud. Det var en proces, som tog tyve år. Til sidst sagde Samuel: “Hvis det er sandt, at I vil tjene Gud, så fjern alle jeres afgudsstatuer. Overgiv jer til Herren og tjen kun ham. Gør dette, og han vil give jer sejr over filistrene.”
Folket gjorde, hvad Samuel sagde, og fjernede deres afguder. Så han bad dem komme til en indvielsesgudstjeneste. Han sagde: “Kom, og jeg vil bede for jer.” Folket kom og overgav sig til Gud. Fra da af var Samuel deres dommer.

Filistrene hørte, at israelitterne var samlet ét sted. De troede, at det var en krigshandling, så de marcherede ind i landet og forberedte sig på at angribe Israel. Folk blev bange, da de så den massive filisterhær. Samuel sagde: “Se ikke på jeres fjende. Fokuser i stedet på Gud og bed til ham. Herren vil frelse os fra filistrene.” Derefter ofrede han et brændoffer til Gud og bad om hjælp.

Herren besvarede Samuels bøn. Pludselig hørtes høj torden overalt i filistrenes lejr. De blev forvirrede og begyndte at løbe. Israels mænd løb efter dem og dræbte mange af dem.
Samuel rejste en stor sten som et monument over, hvad der skete den dag. Han kaldte det Ebenezer, som betyder “hjælpens klippe.” Han sagde: “Herren har hjulpet os indtil nu.”
Herren kæmpede mod filistrene, så længe Samuel levede. Da han blev gammel, udnævnte han sine sønner til at være dommere. Desværre havde de ikke hans integritet. De tog imod bestikkelse og dømte derefter.
Folket gik til Samuel og sagde: “Dine sønner er ikke retfærdige. Derfor vil vi gerne være som alle de andre folkeslag og have en konge. Vælg en til os, før du dør.”
Samuel var chokeret. Han kunne ikke forstå, hvorfor de ville have en konge. Han bad til Gud, men Herren sagde: “Bliv ikke fornærmet. De har ikke afvist dig. De har afvist mig. Gør, hvad de siger, men fortæl dem først, hvordan det vil være at have en konge.”

Samuel beskrev nu for folket i detaljer, hvordan en konge ville misbruge dem og udnytte dem. Han sagde: “En konge vil tage dine sønner fra dig, og de vil arbejde for ham i stedet for dig. De vil tjene i hans militær eller arbejde for ham personligt. Han tager dine døtre og sætter dem i arbejde. Han vil tage dine bedste marker, vinmarker og frugtplantager. Han beskatter dig, så han kan leve i luksus. I bliver hans tjenere, og I vil arbejde for at opfylde alle hans indfald. Når det sker, vil I klage til Herren, men han vil ikke hjælpe jer.”

Befolkningen nægtede at tage imod denne advarsel. De insisterede: “Vi vil stadig have en konge! Han vil dømme os og kæmpe vores kampe for os.”
Herren sagde: “Gør, som de beder om. Giv dem en konge.”
Så sagde Samuel til dem, at de skulle gå hjem, og han ville finde en konge for dem.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 14 2022
79 – Pagtens ark vender tilbage

1 Samuel 5-6
Fortsat fra forrige historie
Efter filistrene havde taget Pagtens Ark, stillede de den i deres guds tempel. Næste morgen fandt de deres afgud liggende næsegrus foran Arken. De stillede statuen op igen, men næste morgen lå den igen på jorden. Denne gang var hovedet og hænderne brækket af.

Pludselig var byen oversvømmet af mus, og folk fik store svulster, som dækkede deres kroppe. Mændene sagde: “Dette skyldes Pagtens Ark.”
Derfor flyttede de den til en anden by, men straks ramte Guds dom også dén by. De blev overrendt med mus, og folkene fik voldsomme bylder. Det fik dem til at gå i panik, så de sendte Pagtens Ark videre til endnu en by, men folkene der sagde: ”Ønsker I at slå os ihjel? Vi vil ikke have den ark i vores by!”

De flyttede arken fra by til by i syv måneder. Frygt og død fulgte den, hvor end den kom hen. Til sidst spurgte filistrene deres præster: “Hvordan kan vi sende Herrens ark tilbage til Israel?”

De sagde: “Hvis I sender arken tilbage til Israel, skal I sende et skyldoffer med den. Så vil Gud fjerne sin domshånd, og I vil blive helbredt. Lav fem guldbilleder af jeres bylder og fem guldbilleder af musene, som ødelægger landet. Giv Israels Gud ære, og så vil han holde op med at knuse jer. Men hvis I er stædige ender I som farao, da disse mennesker forlod Egypten. Han vil sende flere plager over jer, indtil I sender arken tilbage til Israel.

Her er hvad du skal gøre. Forbered en ny vogn og placer Pagtens Ark på den. Læg guldgenstandene i en kasse ved siden af. Vælg to malkekøer, der aldrig har været i et åg, og spænd dem for vognen. Tag kalvene væk fra køerne og lad dem stå på en sti i nærheden. Se så, hvad køerne gør. Hvis de ignorerer deres kalve og går op ad vejen mod Israel, kan I være sikre på, at det var Herren, der pinte os i syv måneder. Men hvis køerne går mod deres kalve, så ved vi, at alt dette bare var noget, der skete tilfældigt. Det var ikke Guds dom.”
Mændene gjorde præcis, som de blev anvist. De fik fat i to køer og skilte dem fra deres kalve. De spændte køerne for en vogn, selvom de aldrig havde været i åg før. De satte Arken på en ny vogn sammen med de fem guldbilleder af deres sygdomme og musene.

Da alt var klart, stod de spændt og kiggede. Køerne gik lige op ad vejen mod Israel. Filistrenes herskere gik bag dem hele vejen til Israels område.
Israels folk var ved at høste hvede, da de så arken komme imod dem. De græd af glæde. Køerne trak nu vognen hen til en mark, nær en stor sten. Israels folk stillede arken på stenen. De brugte derefter træet fra vognen til at ofre køerne som et brændoffer til Herren. Da filistrenes herskere så dette, vendte de tilbage til deres land.

Der var 70 mænd fra en nærliggende by, som var nysgerrige efter, hvad der var i Pagtens Ark, så de åbnede den og kiggede ind. Alle 70 mænd døde ved Guds hånd. Dette var begyndelsen på, at Israels folkeslag vendte deres hjerter tilbage til Gud.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 14 2022
67 – Jeftas løfte

Dommerbogen 10,6 – 11,40
Jeftas mor var prostitueret, men hans far var en fremtrædende mand i Israel. Jefta voksede op i sin fars hus, men da hans halvbrødre var gamle nok, sagde de: “Gå væk med dig! Du er ikke søn af vores mor, og du kommer ikke til at arve noget fra vores far.”
Da forlod Jefta området. Han blev en stor kriger og organiserede en bande bøller.

På den tid gjorde Israels folk endnu en gang oprør imod Gud Herren og var begyndt at tilbede andre guder. Gud tillod ammonitterne at erobre dem. Ammonitterne var ekstremt grusomme, og Israel led under deres grusomhed i atten år.
Folket råbte til Herren og sagde: “Frels os!”
Herren sagde: “Nej, det vil jeg ikke. Jeg har udfriet jer igen og igen. Jeg gør det ikke igen! I kan bede jeres afguder om at udfri jer.”
Da valgte folket at smide afguderne væk og begyndte igen at tilbede Herren. De sagde: “Gør hvad du vil med os. Vi ved, at vi har syndet. Men vi beder dig få os ud af ammonitternes jerngreb!”
Da forbarmede Gud sig igen over dem.
Ammonitterne rykkede ind i landet for at kæmpe mod Israel. Israelitterne gik ud for at møde dem, men de havde ingen leder. De sendte bud efter Jefta og sagde til ham: “Kom og led vore tropper i kamp mod ammonitterne.”
Han sendte en besked tilbage og sagde: “I er de samme mennesker, som smed mig ud! Men nu kommer I til mig for at få hjælp?”
De sagde: “Det er sandt. Det gjorde vi, men hvis du kommer og giver os sejr, bliver du vores leder. Hør, Herren er vores vidne. Vi vil gøre, som vi har sagt.”

Så kom Guds Ånd over Jefta, og han førte folket i kamp. Han aflagde et løfte for Herren og sagde: “Gud, hvis du vil give mig sejr over ammonitterne, så vil jeg give dig det første, der kommer ud af mit hus. Jeg vil ofre det til dig som et brændoffer.”
Herren gav Jefta sejren. Han smadrede den ammonitiske hær og ødelagde tyve af deres byer.

Jefta havde kun ét barn, en datter. Da han gik hjem, kom hun dansende ud til ham. Hun var så stolt af hans sejr. Da Jefta så hende, flåede han sit tøj og kastede sig til jorden. Han råbte: “Min datter, hvad har jeg dog gjort! Jeg har afgivet et løfte til Gud, og jeg kan ikke tage det tilbage.”
Hun sagde: “Far, du skal holde dit ord til Herren. Han holdt sin del af aftalen ved at give dig en stor sejr. Nu skal du holde din. Jeg beder kun om én ting: Da jeg nu aldrig kommer til at gifte mig, så tillad mig at gå op i bjergene med mine venner i to måneder. Dér vil vi sammen sørge over, at jeg aldrig kommer til at gifte mig.”
Det sagde Jefta ja til, og datteren gik med sine venner op i bjergene. I to måneder sørgede de over, at hun aldrig skulle være sammen med en mand og aldrig opleve glæden ved at amme børn.
Så gik hun hjem igen, og Jefta opfyldte sit løfte. Derefter blev det en skik i Israel, at unge kvinder hvert år gik ud og brugte fire dage på at huske Jeftas datter.

admin 0 Kommentarer
jan 14 2022
65 – Trehundrede mænd

Dommerbogen 7-8
Gideon samlede en hær på 32.000 mand. Han tog dem med og slog lejr syd for midjanitterne. Herren sagde til Gideon: “Du har for mange mænd med dig. Hvis jeg overgiver midjanitterne til dig nu, vil Israel blot sige: ‘Vi vandt denne sejr ved egen magt.’ Sig derfor dine krigere: ‘Hvis I er bange, så gå hjem’.”
Gideon sagde dette til folket, og 22.000 af dem gik hjem, så der nu kun var 10.000 krigere.
Herren sagde til Gideon: “Der er stadig for mange mænd. Før dem ned til vandet. Læg nu mærke til dem, som brugerne hænderne til at føre vandet op til munden. Adskil dem fra dem, som knæler ned og drikker som en hund.”
Der var 300 mænd, som drak ved at bruge deres hænder. Herren sagde: “Jeg vil give dig sejr over midjanitterne ved at bruge disse 300 mænd. Send resten af dem hjem.”
Så sendte Gideon dem hjem. De, der var tilbage, slog lejr ovenfor midjanitternes lejr.

Den nat sagde Herren til Gideon: “Snig dig ind i midjanitternes lejr. Hvis du er bange, så tag din tjener med dig. Lyt til, hvad soldaterne siger.” Så tog Gideon sin tjener og gik ind i midjanitternes lejr.
Han hørte en mand fortælle en ven om en drøm. Han sagde: “Jeg så et brød rulle ind i vores lejr. Det ramte et telt og ødelagde det totalt.”
Hans ven svarede: “Jeg ved, hvad det betyder. Det brød er israelitten Gideons sværd. Gud har overgivet hele midjanitternes lejr til ham.”

Gideon vendte tilbage til Israels lejr og sagde: “Rejs jer, for Herren har givet dig midjanitterne!” Han delte de 300 mand i tre kompagnier på 100. Han gav hver mand en trompet og en krukke med en fakkel indeni.
Han sagde: “Når vi alle er ved kanten af deres lejr, vil min gruppe blæse i trompeterne. I skal gøre det samme, og alle skal råbe: ‘Herrens og Gideons sværd!’”
Så placerede han dem tre steder rundt om lejren. Da de alle var på plads, blæste Gideons gruppe i deres trompeter og knuste krukkerne. Det samme gjorde de to andre grupper. De holdt deres fakler i venstre hånd, deres trompeter i højre hånd og råbte: “Herrens og Gideons sværd!”
Dette chokerede den midjanitiske hær fuldstændigt! De gik i panik og begyndte at løbe og råbte, mens de løb. Gideons mænd blæste i deres 300 trompeter. Da det skete, trak de midjanitiske soldater deres sværd og begyndte at dræbe hinanden.
Gideon sendte da bud efter resten af Israels mænd. Sammen løb de efter midjanitterne, da de forsøgte at forlade Israel. Gud gav den dag en stor sejr over Midjan, og de var ikke længere en trussel mod Israel.

Efter slaget ville folket gøre Gideon til deres konge, men han nægtede. Så havde Israel fred i fyrre år.

VIDEOER

 

admin 0 Kommentarer
jan 14 2022
63 – Debora og Barak

Dommerbogen 4-5
Efter Ehuds død, syndede Israel igen mod Gud. Derfor solgte Herren dem til en kana’anæisk konge. Denne konge regerede over dem i tyve år. Han var hård og grusom. Hans hær havde 900 jernvogne, og hans kommandant hed Sisera.
Den person, som dømte Israel på det tidspunkt, var en profet ved navn Debora. Da folk havde problemer indbyrdes, tog de til et sted kaldet “Deboras palmetræ”. Hun sad der og hørte deres klager og afgjorde deres stridigheder.
En dag kaldte hun på en mand ved navn Barak og sagde til ham: “Herren har et budskab til dig. Han siger: ‘Tag 10.000 mand og gå til Tabor-bjerget. Jeg vil lade Sisera komme til dig med sine vogne og sin hær. Han kommer for at bekæmpe dig, men jeg vil overgive ham til dig.’”
Barak sagde til Debora: “Jeg går og gør, som Herren siger, men kun hvis du går med mig. Hvis du ikke går, går jeg ikke.”
Hun sagde: “Jeg tager med dig, men hvis jeg gør det, vil du ikke få æren for at have dræbt Sisera. Herren vil give en kvinde den ære.”
Barak accepterede, så Deborah gik med ham.
Barak samlede 10.000 mand og gik op på Tabor-bjerget. Sisera hørte om dette, så han tog sine 900 vogne og sin hær og satte kursen mod Tabor-bjerget. Debora sagde til Barak: “Nu er det tid! Tag dine mænd og angribe Sisera.”

Så Barak flyttede sine mænd ned ad bjerget og angreb den kana’anæiske hær. Herren var med ham og gjorde Siseras mænd forvirrede. De vendte sig og løb. Da Sisera så det, forlod han sin vogn og forsøgte at flygte til fods. Barak jagtede hæren, indtil hver mand blev dræbt.
Sisera løb, indtil han kom til Jaels telt. Hendes mand var i alliance med den kana’anæiske konge. Hun så Sisera komme, så hun gik ud og sagde: “Kom herind, så er du i sikkerhed.”
Han gik ind, og hun gemte ham under et tæppe. Han sagde: “Giv mig noget vand at drikke.” Hun gav ham mælk, og han satte sig op og drak den. Han sagde: “Stå ved døren til teltet. Hvis nogen spørger, om der er en mand herinde, så sig nej.”
Hun dækkede ham så igen, og da han var udmattet, faldt han i en dyb søvn.

Jael gik hen og tog en teltpløk og en hammer. Hun knælede stille ned ved siden af Sisera og satte teltpløkken på hans hovedtinding. Så slog hun den med solide slag gennem hans hoved og ned i jorden.
Snart kom Barak forbi hendes telt på jagt efter Sisera. Hun gik ud og sagde: “Kom, så skal jeg vise dig den mand, du leder efter.” Barak gik ind i sit telt og så Sisera ligge død på gulvet.
Israel fortsatte med at kæmpe mod den kana’anæiske konge, indtil de vandt. Så levede de i fred i fyrre år.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 14 2022
61 – Job

Jobs Bog
Job var en vellidt mand, med stor personlig integritet, som frygtede Gud og afholdt sig fra alt ondt. Han havde syv sønner og tre døtre. Han var en rig mand med mange tjenere. Hans husdyr omfattede et stort antal får, kameler, okser og æsler.
En dag gik Satan til Herren, da alle englene var der. Herren sagde: “Hvor har du været?”
“Jeg har været rundt omkring på jorden.”
Herren sagde: “Har du lagt mærke til min tjener Job? Der er ingen anden på jorden som ham. Han har høj integritet og holder sig fra det onde.”
Satan sagde: “Jamen, selvfølgelig gør han det. Han har fundet ud af, at der er god nytteværdi i at være retfærdig. Du beskytter ham og alt hvad han ejer. Du velsigner ham og giver ham, hvad han vil have. Men prøv at fratage ham alle hans ejendele. Se så, hvad der sker. Han vil uden tvivl forbande dig.”
Herren sagde: “Vi får se. Jeg giver dig tilladelse til at tage alt, hvad han ejer, men du må ikke røre ham personligt.”

Kort efter løb en tjener hen til Job og sagde: “Der kom nogle bøller og tog alle dine okser og æsler. De forsøgte at dræbe alle tjenerne, og kun jeg slap. Jeg kom straks for at fortælle dig, hvad der skete.”
Mens han stadig talte, kom en anden tjener løbende og sagde: “En kæmpe storm blæste ind. Lynet slog ned og dræbte alle dine får og tjenere. Kun jeg overlevede, så jeg løb hertil for at fortælle dig, hvad der skete.”
Mens han stadig talte, kom endnu en tjener: “En hær kom og tog alle dine kameler og dræbte tjenerne. Jeg flygtede og kom for at fortælle dig det.”
Mens han stadig talte, kom endnu en tjener: “Dine sønner og døtre spiste sammen, da en tornado pludselig ramte huset, og de døde alle. Jeg er den eneste, der overlevede, så jeg kom for at fortælle dig hvad der er sket.”
Job brød sammen i dyb sorg. Han rev tøjet af sig og barberede sit hoved. Dernæst bøjede han sig og sagde: “Jeg kom nøgen til denne verden. Jeg forlader dette liv nøgen. Herren giver, og Herren tager. Pris Herrens navn!” På trods af alt det, der skete, syndede Job ikke eller bebrejdede Gud.

Endnu en gang gik Satan til Herren, da alle englene var der. Herren sagde: “Hvor har du været?”
“Her og der”, svarede Satan. Herren sagde: “Har du lagt mærke til min tjener Job? Der er ingen anden på jorden som ham. Han har høj integritet og holder sig fra det onde, selv efter at jeg tillod dig, uden nogen grund, at ødelægge alt, han havde.”
“Ja, men du tillod mig ikke at røre ved hans krop. En mand vil gøre alt for at redde sit liv. Slå hans kød og knogler, og han vil forbande dig!”
Herren sagde: “Vi får se. Jeg giver dig tilladelse til at slå ham, men du må ikke slå ham ihjel.”

Kort efter var Job dækket af bylder, fra top til tå. Han satte sig i asken og tog et stykke knust keramik og skrabede sig. Hans kone sagde: “Hvordan kan du gå igennem alt dette og stadig bevare din integritet? Forband Gud og dø!”
Han sagde: “Det er tåbelig tale! Jeg er villig til at tage imod alt, hvad Gud giver mig, godt som dårligt.” Trods alt dette syndede Job fortsat ikke og bebrejdede ikke Gud.

Tre af Jobs venner hørte, hvad der var sket, og kom for at besøge ham. De kunne ikke tro deres egne øjne, da de så ham sidde der. Alle tre satte sig ved siden af Job og sagde ikke noget i syv dage.
Til sidst råbte Job: “Jeg ville ønske, jeg aldrig var blevet født!”
Hans venner forsøgte derefter at hjælpe ham med at forstå, hvad der skete med ham. En ven forklarede, at retfærdige mennesker ikke lider sådan, kun syndere. Job var enig med ham, men han vidste ikke af at have gjort sig fortjent til al denne lidelse.
Hans anden ven var lidt mere modig. Han sagde: “Job, du er en hykler! Du er nødt til at bekende din synd, og så vil Gud være barmhjertig.”
Job holdt igen fast i sin uskyld. Han sagde: “Jeg husker, at jeg så de retfærdige lide, mens de onde havde fremgang.”
Hans tredje ven var den dristigste af dem alle. Han sagde: “Job, du er en løgner! Du er en syndig mand og fortjener Guds dom.”
Det gjorde blot Job endnu mere overbevist om sin uskyld.
En ung mand kom med et andet perspektiv. Han ville opmuntre Job. Han sagde: “Gud vil, at denne lidelse skal være dig en lærestreg. Gud straffer dig for din synd, men han vil også genrejse dig til retfærdighed.”

Pludselig talte Gud med Job. Gud sagde: “Hvad jeg gør, forstår du slet ikke. Mit formål med lidelse er et individuelt anliggende for hver enkelt person. Job, hør nu: Jeg ved altid, hvad der foregår med dig, og jeg er altid med dig. Jeg vil, at du skal stole fuldstændigt på mig.”
Herren henvendte sig dernæst til Jobs venner: “Jeg er vred på jer. Alle jeres råd er falske. Kun Job talte sandt.” Gud sagde til dem at de skulle bringe et brændoffer og bede Job om at gå i forbøn for dem.
Gud gav Job det dobbelte af alt, hvad han havde før. Han fik dobbelt så mange får og kameler. Han fik dobbelt så mange okser og æsler. Gud gav ham også yderligere syv sønner og tre døtre.
Job døde i en alder af 140 år.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 14 2022
60 – Josvas afsked

Josva 14-15 og 23-24
Efter at Josva havde udryddet mange af folkeslagene i Kana’an, blev landet delt mellem de forskellige stammer. Kaleb gik til Josva og sagde: “Jeg var fyrre år gammel, da du og jeg spionerede i dette land. Vi kom tilbage med en ærlig rapport, hvorimod vore brødres rapport indgød frygt i folkets hjerter. Du husker, at Moses lovede, at vi ville arve det land, vi så den dag. Jeg er nu femogfirs år gammel, men jeg er lige så stærk i dag, som jeg var for femogfyrre år siden. Jeg kæmper stadig og gør mine daglige pligter. Giv mig nu disse bakker. Kana’anæerne bor der stadig, men jeg vil fordrive dem.”
Josva gav ham da området omkring Hebron. Kaleb samlede sine mænd og drev kana’anæerne ud af hver by. Da han kom til en by, sagde han: “Den, der erobrer denne by, må gifte sig med min datter.”

En mand tog udfordringen og overtog den. Så Kaleb sendte bud efter sin datter. Så snart hun ankom, sagde hun til sin kommende mand: “Bed min far om den mark. Det har en naturlig kilde med vand.”
Hun steg af sit æsel og stod over for sin far. Han sagde: “Hvad vil du?”
“Du gav os denne by, giv os nu også kilden med vand.” Så han gav hende, hvad hun ville have.

Nogle år senere vidste Josva, at han var ved at dø, så han sammenkaldte hele folket. Da de var samlet, sagde han: “I har set alt, hvad Herren har gjort for dig. I har jord, hvor jeres familier kan bo, fordi han kæmpede for jer. Vær stærke og fortsæt med at adlyde Moseloven. Begynd ikke at tilbede de afguder, som folkeslagene i disse områder dyrker. Vær tro mod Herren jeres Gud. Er I ikke det, vil han tage landet fra jer.”
Josva gennemgik derefter hele Israels historie. Han sluttede med at sige: “Gud sendte gedehamse foran jer og fordrev de mennesker, som boede i dette land. Han gav jer marker, I ikke har betalt for; huse, I ikke selv har bygget; vinmarker, I ikke selv har plantet. Vælg i dag, hvem I vil tilbede. I kan tjene de afguder, jeres fædre bøjede sig for. I kan tilbede de lokale afguder. Eller I kan tilbede og tjene Herren, som førte jer hertil med sin mægtige hånd. Hvad angår mig og min familie, vil vi tjene Herren.”
Folket sagde: “Vi vil ikke tilbede dette lands guder. Vi vil forblive tro mod Herren vor Gud. Vi har set hans mægtige gerninger, så vi vil også tjene Herren.”
Josva sagde: “Jeg tror ikke på jer. I vil vende ryggen til Herren, så han bliver nødt til at ødelægge jer. Hvordan kunne I gøre det, efter han har været så god mod jer?”
Folket råbte: “Nej! Vi vil tilbede og tjene Herren.”
Josva sagde: “I er vidner til, hvad I har sagt. Disse sten er også vidner til, hvad I har sagt. Smid alle jeres dumme afguder væk og stol fuldt ud på Herren jeres Gud.”
Kort efter døde Josva 110 år gammel. Folket tilbad Herren al den tid, han var deres leder. De tjente også Herren al den tid folkets ældste levede. Men derefter kom en ny generation, som ikke kendte Herren. De havde ikke set, hvad han havde gjort.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 14 2022
59 – Solen står stille

Josva 9 – 10
Nyheden om ødelæggelsen af Jeriko og Aj spredte sig over hele Kana’an. De fleste af byerne dannede alliancer for at beskytte sig mod Israel. Men én af byerne besluttede at gøre noget andet.
En gruppe mænd fra byen Gibeon klædte sig i gammelt tøj og slidte sandaler. De lagde gamle sække på deres æsler, pakkede gammelt tørt brød og bar gamle vinskind.
De gik til Josva og sagde: “Vi bor langt væk, men vi har hørt, hvad Herren jeres Gud har gjort for jer. Vores ældste sendte os på denne lange rejse. De sagde: ‘Gå hen og lav en pagt med dem.’ Se, vi tog brød direkte fra ovnen, men det er nu tørt og gammel, fordi rejsen var så lang. Vores tøj og sandaler er også blevet slidt ned.”
Israels mænd så de ting, folkene fra Gibeon viste dem, men de søgte ikke råd hos Herren. Derfor lavede Josva en pagt med dem. Israels ældste svor, at de to folkeslag nu skulle være allierede.
Tre dage efter indgåelsen af pagten opdagede Israels folk, at gibeonitterne faktisk boede i Kana’an tæt på. Josva sendte bud efter dem og sagde: “Hvorfor har I bedraget os?”
De sagde: “Vi hørte, at Gud har givet jer hele dette land. Vi hørte også, at Gud bad Moses om at dræbe alle, som bor her. Vi frygtede for vores liv, så vi snød dig. Men nu må I gøre med os, hvad I mener er bedst. Vi accepterer det.”
Josva sagde: “I skal få lov at leve, på grund af vores pagt med jer. Vi kan ikke røre jer, men fra nu af er I vores slaver. I skal hugge brænde og bære vand til os, og I skal tjene Herrens hus.”

De andre konger i landet hørte, at folket i Gibeon havde sluttet fred med Israel. De sluttede sig sammen og marcherede mod deres by. Mændene i Gibeon sendte bud til Josva og sagde: “Vi er dine trælle. Kom hurtigt og hjælp os!”
Så Josva marcherede med sin hær og overraskede dem, der kæmpede mod Gibeon. De forsøgte at slå tilbage, men den israelitiske hær var for stærk til dem. Herren sendte også store hagl over dem, og flere mennesker blev dræbt af hagl end af sværd.
Josva havde brug for mere tid, så han så op mod himlen og sagde: “Sol, stå stille over Gibeon!” Herren hørte hans befaling og ærede den. Solen holdt op med at bevæge sig hen over himlen. Aldrig før eller siden har der været sådan en dag.

Fem konger løb og gemte sig i en hule, men nogen fortalte Josva det. Han sagde: “Rul en sten over indgangen til hulen.” Han udstationerede derefter mænd for at bevogte indgangen. Da Israel havde beseglet deres sejr, førte Josva kongerne ud af hulen. Han sagde til sine befalingsmænd, at de skulle trykke deres fødder mod kongernes nakker. Han sagde: “Vær stærke og modige. Herren vil gøre dette mod alle vore fjender.” Han henrettede derefter de fem konger.
Josua førte sin hær fra by til by, og Herren gav ham sejr, hvor end han gik.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
Copyright © 2024 Carsten Riis Jensen | Carsten Riis Jensen