Søg efter:
jan 17 2022
171 – Daniel i løvekulen

Daniel 6
Da Dareios blev konge, udnævnte han en embedsmand over hver af sine 120 provinser. Han valgte derefter tre administratorer til at føre tilsyn med de 120 embedsmænd. Daniel var en af de tre administratorer, og han var den dygtigste. Kongen var ved at give ham magt over hele riget, men embedsmændene og de to andre administratorer ønskede ikke, at dette skulle ske. De besluttede at få Daniel ned med nakken, og de søgte efter noget, de kunne anklage ham for, men de fandt intet. Til sidst sagde de: “Der er kun én måde, vi kan gøre dette på. Vi må finde noget i hans Guds love.”

Det lykkedes dem at finde noget, og dernæst lavede de en plan. De gik til kongen og sagde: “Kong Dareios, må du leve evigt! Embedsmændene og administratorerne er blevet enige om, hvordan vi kan ære dig. Med din tilladelse ønsker vi, at alle skal tilbede dig i 30 dage. Vi laver en lov, der siger, at ingen må tilbede nogen anden gud i den tid. Vi ønsker, at du underskriver den som en lov for mederne og perserne, der ikke kan ændres. Hvis nogen ikke adlyder denne lov, vil de blive kastet i en løvekule.”
Darius var glad for denne ære, så han underskrev loven.

Daniel hørte om den nye lov, men fulgte alligevel sin daglige rutine med bøn. Tre gange om dagen gik han ind i sit hus og åbnede de vinduer, der vendte ud mod Jerusalem. Der knælede han ned og bad og takkede Gud. Det var præcis, hvad mændene vidste, at han ville gøre. De gik derfor til kongen og sagde: “Er det sandt, at du underskrev en lov, der sagde, at ingen i 30 dage må tilbede nogen anden gud end dig? Og stod der ikke, at enhver, der overtrådte dette, ville blive kastet i en løvekule?”
Han sagde: “Selvfølgelig. Jeg gjorde det til en lov for mederne og perserne, som ikke kan ændres.”
“Da er vi kede af at måtte fortælle dig, at Daniel, en jødisk eksil bryder denne lov. Han bøjer sig ned og tilbeder sin Gud tre gange om dagen.”

Dareios var chokeret! Han vidste, at han måtte finde en måde at redde Daniel på. Han arbejdede på det hele dagen. Til sidst kom mændene og sagde: “Du ved, at medernes og persernes lov ikke kan ændres.”
Kongen gav da ordre til at hente Daniel. Kongen talte med ham lige før han blev kastet i kulen. “Må den Gud, du tjener, redde dig fra disse løver.”
Daniel blev sænket ned i løvekulen, og så blev der lagt en sten over åbningen. Kongen satte sit segl på den, så ingen kunne blande sig. Han gik tilbage til sit palads og aflyste aftenunderholdningen. Han nægtede at spise, og han kunne ikke sove hele natten.

Da det endelig blev morgen, skyndte han sig tilbage til løvehulen. Da stenen var fjernet, råbte han: “Daniel, den levende Guds tjener. Var din Gud i stand til at redde dig fra løverne?”
Daniel råbte tilbage: “Min konge, Gud sendte sin engel, som lukkede munden på disse løver. Jeg er ikke blevet såret på nogen måde. Gud ved, at jeg er uskyldig. Deres Majestæt, jeg har ikke gjort dig uret på nogen måde.”
Kongen gav ordre til at få Daniel trukket op. Dareios sagde nu til vagterne. “Gå hen og hent de mænd, der konspirerede imod Daniel. Hent også deres koner og børn. Kast dem alle i løvekulen.”

Alle mændene og deres familier blev skubbet ned i løvekulen. Løverne rev dem fra hinanden, før de overhovedet nåede gulvet.
Kong Darius sendte et dekret ud i hele sit rige. Det lød: “Alle skal frygte Daniels Gud, fordi han er den levende Gud. Hans rige vil vare evigt. Han er i stand til at redde dem, der tjener ham.”

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 17 2022
172 – Genopbygning af templet

Anden Krønikebog 36,21-23 og, Ezra 1 – 6 og Haggaj 1 – 2
Jeremias havde sagt, at Juda ville være i fangenskab i 70 år. Mod slutningen af den tid sagde den persiske konge: “Herren har sagt til mig, at han vil sende sit folk tilbage til Jerusalem for at genopbygge deres tempel. Derfor er de nu frie til at rejse hjem og bygge Guds hus.”
Kongen gav dem guld og sølv til projektet, og han gav dem de tempelkar, som blev taget, da Jerusalem blev ødelagt. Han donerede penge til at købe cedertræ fra Libanon til indersiden af templet. Han sørgede endda for husdyr, så folket kunne bringe ofre til Gud. Herren rørte sit folks hjerter. Mange tog imod opfordringen om at vende tilbage til Juda for at udføre Guds værk. Nogle, der ikke selv kunne gå, gav penge og forsyninger.

Da folket ankom, ofrede de til Gud på tempelpladsen. Folket råbte af glæde og begyndte derefter at bygge templet.
De mennesker, som boede der, var kede af, at jøderne var kommet tilbage. De forsøgte at standse projektet, men intet virkede. På det tidspunkt regerede nu en ny konge over Persien. De sendte ham en besked og fortalte ham om det nye tempel. De overbeviste ham om at standse byggeriet.
De jødiske bygherrer havde intet andet valg end at standse og vente på, at situationen ændrede sig. Det gav dem en mulighed for at bygge deres egne huse. Inden længe fik den ene familie efter den anden cedertræ i deres hjem. Til sidst var lageret af cedertræ fra Libanon væk! De vidste, at det ikke kunne erstattes. Så hver gang nogen talte om at bygge templet, sagde folket: “Det er ikke et godt tidspunkt at bygge nu.”

Profeten Haggaj sagde til folket: “Jeg har et budskab fra Herren! Tænk over, hvad I gør! I siger, at det ikke er tid nu til at bygge Guds hus. Alligevel bor I selv i fine hus, mens mit hus ligger i ruiner.’”
Haggaj fortalte dem, at Gud havde fjernet sin velsignelse fra dem: “I planter en stor mængde korn, men alligevel høster I meget lidt. I spiser, men I er stadig sulten. I drikker, men I er stadig tørstige. I har tøj på, men I er ikke varme. I tjener penge og putter dem i poser uden at vide, at poserne har huller. Overvej den måde I lever!”
Folket lyttede, men de vidste, at der ikke var noget cedertræ til at gøre templet færdigt. Haggaj sagde: “Gud siger, at I skal gå op i bjergene og hente almindeligt træ og bruge det i templet. Han siger, at han vil være tilfreds med det, I bygger.”
Folket adlød og gik op i bjergene og fældede træ til at erstatte det manglende cedertræ. Derefter gjorde de forberedelser til at genstarte projektet.

Med tiden kom en anden konge til magten i Persien. Han gav denne ordre: “Enhver, der modsætter sig bygningen af templet, skal dø!”
Det betød, at folkene omkring Jerusalem ikke hindre opførelsen af templet. I stedet blev de befalet at give forsyninger til dets færdiggørelse.
Folk arbejdede med stor entusiasme. Haggaj kom med endnu et budskab fra Herren: “Jeg er glad for, at I adlyder mig! Jeg vil sørge for jer. I har ikke plantet jeres frø, jeres vinstokke har endnu ikke frembragt druer, og jeres træer har ikke blomstret. Alligevel høster I mine velsignelser og forsyninger.”
De fleste var glade, da de så, at bygningen næsten var færdig, men nogle af de ældre mænd sagde: »Vi husker Salomos tempel. Det var smukt! Dette tempel er lille og slet ikke smukt.”
Bygherrerne blev modløse. Haggaj kom med endnu et budskab fra Gud. “Hvem husker templet bygget af Salomo? Hvordan kan de to sammenlignes? Vær ikke modløse. Dette tempels herlighed vil være større, end I kan forestille jer. Jeg vil ryste nationerne, og hele verden vil fokusere på netop dette sted. Vær stærke og fokusér på det arbejde, der ligger foran jer. Jeg er med jer, som jeg altid har været.”

Folket blev på denne måde opmuntret til at arbejde videre og færdiggøre templet.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 17 2022
173 – Ezra

Ezra 7-10
Ezra var ekspert i Guds love. Derfor blev det besluttet, at han skulle rejse til det nye tempel i Jerusalem og undervise folket.
Kongen af Persien gav ham breve, som bemyndigede ham og hans hjælpere til at tage til Jerusalem. Kongen sendte en stor mængde guld og sølv med ham.
Ezra var også bemyndiget til at udpege dommere, som kendte Guds love. Han fik at vide, at kongeriget Persien ville straffe enhver, der ikke adlød disse love.
Mænd meldte sig frivilligt til at tage med Ezra og flytte deres familier til Juda. De indså da, at der ikke var nogen levitter i gruppen. Ezra sendte da en forespørgsel ud, og flere levitter meldte sig frivilligt til at gå.

Alle vidste, at det var en farlig tur at tage fra Persien til Jerusalem. De havde familier, deres ejendele og en stor mængde guld og sølv. Alligevel havde de ikke soldater til at beskytte dem. Ezra bad ikke kongen om bevæbnede vagter, fordi han havde sagt: “Gud er vores beskytter. Hans stærke hånd er over folk, der tjener ham.”
Gruppen fastede og bad Gud om hans beskyttelse. De begav sig ud på deres rejse, og Gud beskyttede dem, mens de rejste. Ingen forsøgte at overfalde dem undervejs. De ankom i god behold i Jerusalem og tog alt guldet og sølvet med til templet.
Adskillige ledere talte med Ezra, imens han forberedte sig på sin undervisning om Guds love. De sagde: “Mange af vores folk har ikke adskiltt sig fra de ikke-jøder, der bor i området. De har giftet sig med deres kvinder, og disse hustruer har taget deres hedenske skikke med sig.”
Ezra blev chokeret, da han hørte det. Han gik op til templet og faldt på knæ og bredte sine hænder ud for Herren. Han bad: “Herre min Gud, nu gør folket det igen, ligesom vore forfædre. Du sendte dem i fangenskab, fordi de tog fremmede hustruer og begyndte at tilbede afguder. Nu har du givet os mulighed for at komme tilbage hertil, og hvad gør vi? Vi gifter os med udenlandske koner. Gud, vi er ikke værdige til din velsignelse. Du har ret til totalt at ødelægge denne lille gruppe mennesker, som bor her.”

Ezra fortsatte med at græde og bede og bekende synd. Mens han gjorde det, kom folk og sad og bad sammen med ham. Der kom flere og flere, indtil der var en stor folkemængde samlet omkring. De græd alle og bekendte deres synder.
Til sidst sagde folk: “Vi ved, vi har syndet, men der er stadig håb. Vi afgiver et løfte til Gud. Vi sender vores udenlandske koner og deres børn væk. Men du skal hjælpe os, hvis vi skal gøre det ordentligt. Kom nu og vis os, hvad vi skal gøre, og vi gør det.”
Ezra indvilligede i at føre tilsyn med det og sikre, at det blev gjort ordentligt. Folket sendte deres fremmede hustruer bort og vendte sig fra afguder. Så overgav de sig fuldstændig til Herren.

admin 0 Kommentarer
jan 17 2022
174 – Murene genopbygges

Nehemias 1-13
Nehemias var en jødisk mand, som tjente kongen af Persien. En dag fik han nyheden om, at folket i Juda led. Han var chokeret over at høre, at Jerusalems mure var i ruiner. Han græd og var deprimeret i flere dage. Han bad Gud om at hjælpe sit folk.
Kongen så, at han var ked af det, så Nehemias fortalte ham om situationen i Jerusalem. Kongen sagde: “Hvordan kan jeg hjælpe?”
“Send mig til Jerusalem og giv mig tilladelse til at genopbygge murene.”
“Gå da, og jeg vil give dig breve med, som sikrer din rejse.”
Da han ankom til Jerusalem, fortalte han ikke folket hvorfor han var kommet. I stedet brugte han tre dage på at få overblik over situationen. Til sidst samlede han lederne og forklarede, hvordan kongen af Persien havde givet ham tilladelse til at genopbygge bymurene. Han sagde: “Vi kan ikke leve med denne skændsel længere. Det er tid til at genopbygge murene!”

Lederne var enige og forpligtede sig på projektet. Det blev besluttet, at hver leder skulle vælge en del af muren som sit personlige ansvar. De organiserede straks deres familier, så de kunne gå i gang med byggeriet.
De ikke-jødiske folk i området var chokerede, da de så, hvad der skete. De lo og fortalte vittigheder. “Disse mennesker er for svage til at genopbygge deres by. Ha! Jeg kan se det nu. De bygger en sektion af muren, og den falder sammen, når en lille ræv hopper på den.”
Alligevel var bygherrerne beslutsomme og arbejdede hurtigt. Snart var muren halvvejs oppe, og de begyndte at samle de forskellige sektioner. Dette gjorde deres fjender rasende. De indså, at de var nødt til at standse genopbygningen. De truede med at snige sig ind på og dræbe arbejderne. De sagde: “Vi vil gøre alt, hvad der skal til for at standse denne mur!”

Frygt greb bygherrernes hjerter, så de satte vagter til at våge dag og nat.
Nehemias sagde: “Vær ikke bange. Gud er stærkere end vores fjender. Kæmp for folket. Kæmp for jeres sønner og døtre. Kæmp for jeres koner og jeres hjem.”
Arbejderne oprettede et advarselssystem i tilfælde af, at der kom angreb på en del af muren.
Alle arbejdede sammen, og snart var murene færdige, bortset fra portene. Fjenden besluttede, at deres eneste håb om at standse projektet var at dræbe Nehemias, men så var de nødt til at få ham ud af byen. Derfor sendte de bud efter ham og bad ham om at møde dem i en nærliggende landsby.

Nehemias sagde: “Vi laver et fantastisk arbejde her. Hvorfor skulle det stoppe, så vi kan tale sammen?”
De bad ham om at mødes med dem. Til sidst sendte de en ny besked til ham: “Folk siger, at du bygger muren, så du kan gøre oprør mod riget og gøre dig selv til konge. Medmindre du mødes med os, vil vi fortælle kongen af Persien om dit oprør.”
Nehemias ignorerede deres trusler og fortsatte med at arbejde, indtil muren og portene var færdige. Det tog kun 52 dage at fuldføre projektet. Endelig blev byen fredet.

Ezra samlede folket og læste Moseloven højt for dem. Folket priste Gud, fordi han havde givet dem loven. De begyndte også at græde, da de forstod meningen med loven. De indså, at de ikke havde adlydt den.
Nehemias og Ezra sagde: “Græd ikke. Denne dag er hellig for Herren jeres Gud. Spis, drik og glæd jer over, hvad Gud har gjort. Herrens glæde er din styrke!”
Folket forpligtede sig på at følge Guds bud. Jøderne, der boede i de omkringliggende byer, besluttede, at en ud af hver ti familier ville flytte ind i byen. Gud havde gjort store ting for Israel, og selv deres fjender var forbløffede!

admin 0 Kommentarer
jan 17 2022
175 – Ester bliver dronning

Ester 1 – 5,8
Det skete en dag, at den persiske kongens dronning bragte ham i forlegenhed. Derfor blev det besluttet, at hun skulle sendes bort, og der blev derefter udstedt en befaling om, at alle smukke jomfruer skulle komme til paladset. Blandt dem ville kongen vælge en ny dronning.
Ester var en smuk ung kvinde, som var blevet opdraget af sin ældre fætter Mordokaj. Hun var blandt de kvinder, som tog op til paladset, men hendes kusine bad hende undlade at fortælle nogen, at hun var jøde.
Det endte med at Ester blev valgt til ny dronning. Kort efter skete to begivenheder omtrent samtidig: Første begivenhed var, at Mordokaj hørte om, at nogen ville dræbe kongen. Det meldte han straks, og plottet imod kongen blev standset. Mordokajs gode gerning blev noteret i landets officielle optegnelser.

Den anden begivenhed var, at en mand ved navn Haman blev gjort til den højest rangerende embedsmand i riget. Fra da af bukkede folk, når han gik forbi – alle undtagen Mordokaj.
Da Haman så det, blev han vred og ville have Mordokaj slået ihjel. Men han ville mere end det: Han ville, at alle jøder skulle dræbes.
Derfor gik han til kongen og sagde: “Der er mennesker i dit rige, som er anderledes end alle andre. De adlyder ikke dine love, fordi de har deres egne. Vi bør ikke lade dem leve. Tillad mig at tjene dig ved at organisere, at de bliver udryddet. Det vil være mig en ære personligt at betale for omkostningerne ved dette arbejde.”
Kongen var glad for Hamans villighed til at tjene riget, så han gav ham myndighed til at udrydde det jødiske folk i riget. Haman fastsatte en bestemt dato og udsendte derefter en befaling. Denne befaling lød, at jøderne skulle slås ihjel på den fastsatte dato. Deres ejendele skulle gives til dem, som udførte drabene.

Befalingen blev oversat til mange sprog og sendt rundt til alle folkene i det persiske rige.
Frygt og panik greb alle rigets jøder.
Ester var i paladset og kendte ikke til den udsendte befaling. Hun hørte, at Mordokaj sørgede over noget, og derfor sendte hun en tjener for at spørge, hvad der var galt. Mordokaj fortalte tjeneren alt og gav ham en kopi af befalingen. Han sagde: “Sig til dronningen, at hun skal tale med kongen og bede ham om at forbarme sig over hendes folk.”
Hun sendte en besked tilbage til ham: ”Ingen må få foretræde for kongen uden en invitation. De, der gør det, bliver dræbt, medmindre han peger det gyldne scepter mod dem. Det er 30 dage siden han sidst har sendt bud efter mig.”

Mordokaj sendte en besked tilbage til hende: “Hør, hvis du ikke hjælper, vil dit folk blive udryddet, og det inkluderer dig. Jeg tror, at du blev ført her til riget for netop at standse denne ugerning.”
Ester skrev tilbage til Mordokaj: “Sig til vores folk, at de skal faste i tre dage. De må ikke spise eller drikke noget. Mine tjenere og jeg vil gøre det samme. Så går jeg hen og taler med kongen, selvom det er imod loven. Hvis jeg dør, så dør jeg.”

Efter tre dage tog Ester sine kongelige klæder på og stillede sig i den indre forgård, så kongen kunne se hende fra sin trone. Da han så op, blev han glad for at se hende og pegede straks det gyldne scepter mod hende. Hun gik op og rørte ved spidsen af den.
Han sagde: “Fortæl mig, hvad du vil have, og jeg vil give dig det.”
Hun sagde: “Hvis det behager dig, vil jeg gerne, at du og Haman kommer til en fest, jeg har forberedt.”
“Gerne!” sagde kongen. “Vagt, løb og hent Haman og bring ham hertil. Vi skal til dronning Esters fest.”
Fortsættes i næste historie

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 17 2022
176 – Ester redder sit folk

Ester 5,9 – 10,3
Fortsat fra forrige historie
Kongen og Haman deltog i dronning Esters fest. Bagefter sagde kongen: “Fortæl mig nu, hvad du ønsker, så jeg kan give dig det.”
“Jeg vil gerne, at du og Haman kommer til endnu en fest i morgen. Da vil jeg fortælle dig, hvad det er jeg, ønsker.”
Haman var stolt, da han forlod paladset den dag. Han var blevet inviteret til dronningens fest to dage i træk! Pludselig blev hans glæde til vrede, da han bemærkede, at Mordokaj endnu en gang ikke bøjede sig for ham. Da han fortalte det til sine venner, sagde de: “Byg en galge. Gå til kongen tidligt om morgenen og bed ham om at beordre Mordokajs død. Hæng ham i galgen med det samme, så du kan nyde dronningens fest.”
Haman sendte bud efter en tjener og beordrede, at galgen skulle bygges. Kongen kunne ikke sove den nat. Så han fik nogen til at komme til hans soveværelse og læse officielle optegnelser. Tjeneren læste, hvordan Mordokaj havde reddet kongens liv ved at afsløre en plan om at dræbe ham.
Kongen sagde: “Hvordan blev denne mand belønnet?”
Tjeneren svarede: “Det blev han ikke! ”
“Der blev ikke gjort noget for at belønne denne mand?! Gå ind i tronsalen og se, om der er nogen der.”
Tjeneren fandt Haman og førte ham til kongen. Før Haman nåede at sige noget, sagde kongen: “Hvad skal jeg gøre for en person, som jeg ønsker at ære på en særlig måde?”
Haman tænkte straks på sig selv. Han sagde: “Du bør ære denne person ved at tage din kongelige kappe og give ham den på. Placer ham på din hest, og få en af dine embedsmænd til at lede ham igennem gaderne, imens han råber: ‘Dette er, hvad kongen gør for en mand, han vil ære!’
Kongen sagde: “Fremragende. Gå hen og find Mordokaj og gør alt, hvad du har sagt!”

Haman fik et chok, men han måtte jo gøre, hvad han selv havde foreslået kongen. Han gav Mordokaj den kongelige kappe på, satte ham på den kongelige hest og førte ham gennem byen og råbte: “Dette er, hvad kongen gør for en mand, han vil ære.”
Da det var overstået, gik Haman ydmyget hjem, men han måtte skynde sig, for om aftenen ventede dronningens fest.
Efter at de havde spist, spurgte kongen nu Ester: “Sig mig, hvad du ønsker, så jeg kan give dig det.”
“Min konge, hvis det behager dig at imødekomme min anmodning, så skån mit liv og mit folks liv. Der er en mand, som har planlagt at udrydde hele mit folk.”
Kongen blev chokeret: “Hvem er denne mand, og hvor er han?”
Ester pegede på Haman: “Vores fjende er denne onde mand!”
Haman var rædselsslagen. Han kunne ikke engang tale. Kongen så på ham og blev vred. Han rejste sig og gik ind i haven, så han kunne tænke.
Haman løb hen og faldt ned foran Ester og bad for sit liv. Kongen kom nu tilbage og så Haman ligge foran dronningen. Han sagde: “Vil du voldtage dronningen, mens jeg står lige her?”
Så snart han sagde det, skyndte tjenerne sig hen og tvang en hætte ned over Hamans hoved. En af dem sagde til kongen. “Haman har bygget en galge til at hænge manden, der reddede dit liv.”
Dette gjorde kongen endnu mere vrede. Han pegede på Haman: “Hæng ham i den!”
Haman blev straks ført ud og hængt i galgen, han selv havde bygget.

På den måde blev det jødiske folk reddet fra den katastrofe, Haman havde planlagt for dem, og Mordokaj blev den højest rangerende embedsmand i regeringen. Jøderne fejrer hvert år Purimfesten, til minde om denne begivenhed.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 16 2022
170 – Skriften på væggen

Daniel 5 og 9
Kong Belshassar var Nebukadnesars barnebarn. Han besluttede at holde en fest med tusind babylonske adelsmænd. Han sendte bud efter de gyldne bægre, som Babylons hær havde taget fra Guds tempel i Jerusalem. De blev brugt til at drikke til ære for deres mange guder.
Pludselig så de, at fingrene fra en mands hånd viste sig på en væg oplyst af lamper. Fingrene begyndte at skrive på væggen. Det gjorde kongen så rædselsslagen, at han rystede af frygt.
Da hånden var færdig med at skrive, forsvandt den. Belshassar læste ordene på væggen, men vidste ikke, hvad de betød. Han sendte bud efter sine rådgivere og sagde: “Hvis du kan tyde, hvad disse ord betyder, vil jeg give dig stor rigdom og gøre dig til den tredje hersker over Babylon!”
De så på skriften, men var ikke i stand til at forstå, hvad det betød. Dette gjorde Belshassar endnu mere rædselsslagen.
Dronningemoderen sagde: “Vær ikke bange. Der er en rådgiver, du ikke har hidkaldt. Han hedder Daniel, og han er en mand fyldt med de hellige guders ånd. Din bedstefar hidkaldte ham, når han havde et problem, han ikke kunne løse. Han vil fortælle dig, hvad det betyder.”
Belshassar kaldte på Daniel og sagde: “Jeg ved, at du har gudernes ånd i dig. Hvis du kan fortælle mig, hvad det betyder, vil jeg give dig store rigdomme og gøre dig til den tredje højeste hersker i Babylon.”
Daniel tøvede ikke. “Du må gerne beholde dine gaver og titler. Jeg vil læse teksten og fortælle dig, hvad den betyder: Den Højeste Gud gav Nebukadnesar dette rige og gjorde ham til den mest magtfulde mand på jorden. Alligevel ydmygede han sig for Gud og erkendte, at han var alles Herre. Du ved det, men alligevel er du stolt og trodser Gud Herren. Du brugte de gyldne bægre fra Guds tempel for at lovprise falske guder. Du håner Gud, som holder dit liv i sine hænder. Derfor har han sendt dig denne besked: Mené, mené, teqél, ufarsín. Og dette er ordenes tydning: Mené: Gud har talt dit kongeriges dage og gjort ende på det. Teqél: du er vejet på vægten og fundet for let. Perés: dit kongerige er blevet delt og givet til mederne og perserne.”

Straks bad Belshassar sine tjenere om at iklæde Daniel fint tøj og dyre smykker. Han udråbte Daniel til at være den tredje højeste hersker i Babylon. Samme nat drog medernes og persernes hær ind i byen, dræbte Belshassar og overtog riget. Daniel blev en respekteret rådgiver ved det persiske hof.

––––––––––––––––––––––––––––––

Flere år senere læste Daniel, hvordan Jeremias havde forudsagt, at byen Jerusalem skulle ligge i ruiner i halvfjerds år. Daniel bad og spurgte Gud, hvad der skulle ske derefter. Gud sendte ham en engel for at forklare, hvad der ville ske.

Englen sagde: “Der vil blive givet ordre til at genopbygge Jerusalem. Den ordre vil begynde en særlig 490-årig periode for dit folk. Efter de første 483 år vil Messias komme. Han vil blive dræbt, og Jerusalem vil blive ødelagt igen. De sidste syv år vil begynde, når en ond hersker laver en 7-årig fredsaftale med Israel.”
Ved at fortælle Daniel dette viste Gud over for Israel, hvad der skulle ske, før han oprettede sit rige på jorden.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 16 2022
154 – Assyrerkongen Sankerib

2 Kongebog 18,13 – 19,37 og Anden Krønikebog 32,1-23
Den assyriske hær invaderede Juda da Hizkija var konge. De havde allerede erobret Israel et par år før.
Da de ankom til Jerusalem, indkaldte den assyriske hærs øverstbefalende til et møde med jødiske embedsmænd uden for byens mure. Han sagde: “Sankerib, den store konge af Assyrien, sender dette budskab til Hizkija: Hvorfor gør du modstand mod min store hær? Tror du, at andre nationer vil komme og hjælpe dig? De kommer ikke, for de er bange for os. Stoler du på Herren din Gud? Hvorfor? Det var din Gud, der sendte os hertil for at ødelægge dig!”

Mens den øverstbefalende talte, stod Jerusalems indbyggere på bymurene og lyttede til alt, hvad han sagde. Han talte på hebraisk og så højt, at de kunne høre. De jødiske embedsmænd sagde: “Du må gerne tale på dit eget sprog. Det forstår vi også.”
Hærføreren lo og råbte højere: “Nej! Denne besked er ikke kun til jeres konge. Den er også for almindelige mænd. Det er jer, som kommer til at lide, når vi knuser dig.”
Han pegede på mændene på bymuren. “Lyt til mig! Stol ikke på din konge. Stol ikke på jeres Gud! Stol på Sankerib, den store konge af Assyrien! Han vil passe godt på jer. Vi har erobret mange nationer og deres guder var ikke i stand til at beskytte dem. Jeres Gud kan ikke standse den store konge af Assyrien!”

Da kong Hizkija hørte dette, sønderrev han sit tøj og gik ind i templet for at bede. Han sendte budbringere til profeten Esajas og bad ham om at bede for Guds folk.
Esajas sendte bud til Hizkija. “Jeg har et budskab fra Herren. Han siger: ‘Jeg har hørt denne mand. Vær ikke bange for ham. Jeg hvisker ham ind i øret, og han vil skynde sig tilbage til sit land. Når han er kommet tilbage dertil, vil han blive.’”
Pludselig hørte hærføreren, at der var problemer hjemme i Assyrien. Han vidste, at hans konge havde brug for ham. Da forlod hele hæren området og rejste hjem.

Nogen tid senere flyttede Sankerib sin hær mod Jerusalem igen. Undervejs sendte han en besked til Hizkija. “Har din Gud fortalt dig, at du er i sikkerhed for mig? Tro ham ikke! Jeg har erobret mange andre nationers guder og brændt dem med ild. De kunne ikke beskytte deres nationer. Hvad får dig til at tro, at din Gud vil beskytte dig?”
Hizkija tog brevet med til templet. Han bredte det ud for Gud og bad. Esajas sendte en besked til Hizkija, men beskeden var ikke til Hizkija; det var i stedet Guds svar til Sankerib. Svaret lød: “Hvem tror du, du er? Jeg har bedt Jerusalem om at spytte på dig. Hvem tror du, du håner? Jeg er den, der gav dig magt, så du kunne dømme andre nationer. Nu er du så arrogant, at du råber ad mig? Hør nu, hvad jeg vil gøre ved dig: Jeg har tænkt mig at sætte en krog i din næse og din mund. Så trækker jeg dig tilbage til laden, hvorfra du kom! Hizkija, vær ikke bange for Sankerib. Ikke én pil vil ramme Jerusalems mure. Inden hans hær kommer hertil, vil de vende om og tage tilbage til deres land. Jeg er dit forsvar! Jeg vil kæmpe denne kamp og redde byen.”

Samme aften slog Assyriens hær lejr. Solen gik ned og mænd sad rundt om bålene, indtil det var tid til at sove. Da solen stod op næste morgen, var 185.000 soldater døde, hvor de havde sovet. Kongen af Assyrien havde en hær af døde mænd!
Han vendte hurtigt hjem til Nineve og knælede ned foran sit afgudsalter. To af hans sønner kom ind og dræbte ham. Sankerib, den store konge af Assyrien, var død, og Jerusalem havde fred.

admin 0 Kommentarer
jan 16 2022
166 – Daniels beslutning

Daniel 1,1-16
Nebukadnesar var konge af Babylon. Han erobrede Jerusalem og tog folket til fange. Han beordrede derefter, at embedsmændene skulle udvælge de bedste unge mænd og oplære dem til at tjene ved det kongelige hof. De skulle undervises i sprog, litteratur og visdom. Denne uddannelse skulle vare tre år, og i løbet af den tid ville kongen give dem den bedste mad og vin.
Fire af de udvalgte unge mænd var Daniel, Shadrak, Meshak og Abed-Nego. Disse mænd besluttede, at de ikke ville besmitte sig ved at spise og drikke ting, der var imod Guds lov. Daniel bad tilsynsmanden om at udelade disse ting fra deres daglige kost.
“Det kan jeg ikke lade dig gøre! Der vil komme en dag, hvor du får foretræde for kongen, og da vil han opdage, at I ser dårligere ud end de andre, og så vil han få mig slået ihjel!”
Da sagde Daniel: “Før du beslutter dig, så sæt os på prøve. Tillad os fire at spise grøntsager og drikke vand i ti dage. Derefter kan du sammenligne os med de andre.”

Tilsynsmanden havde stor respekt for Daniel, så han gik med til denne prøve. Efter ti dage så Daniel og hans venner bedre og sundere ud end alle dem, der havde spist kongens mad og vin. Tilsynsmanden tillod de fire at fortsætte med kun at spise grøntsager og drikke vand.
Gud var med Daniel, Shadrak, Meshak og Abed-Nego. Han gav dem viden og lod dem forstå visdom. Daniel forstod også visioner og drømme.
Efter tre år interviewede Nebukadnesar alle de unge mænd, der havde gennemgået hans træningsprogram. Ingen af de andre rangerede så højt som de fire venner, så de fik tjeneste ved kongens hof. Han rådførte sig med dem i enhver sag, og med tiden værdsatte kongen deres råd ti gange højere end hans andre rådgivere. Daniel fortsatte med at tjene i hoffet under mange konger.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 16 2022
165 – Døde bliver levende

Ezekiel 37
Ezekiel blev ført i fangenskab sammen med mange andre jøder. Han blev en Guds profet, og en dag førte Gud Herren ham i ånden til en dal. Han så, at den var fyldt med knogler. De var så tørre, at de ville blive til pulver, hvis man rørte ved dem.
Herren sagde: “Kan disse knogler og indtørrede ben blive levende igen?”
“Herre, kun du kan give svaret på det.”
Gud sagde: ”Stil dig blandt dem og sig: Indtørrede ben, hør hvad Gud siger til jer. Jeg fæster sener på jer, dækker jer med kød, trækker hud over jer og giver jer livsånde, så I bliver levende. Så skal I forstå, at jeg er Herren.’”
Ezekiel gik ned i dalen og sagde det til knoglerne, og pludselig hørte han en raslende lyd. Knoglerne var blevet faste og var ved at forbinde sig igen. Snart lå der komplette skeletter over hele jorden.
Mens profeten så på, dannedes der sener og muskler på skeletterne. Derefter strakte huden sig over kødet. De var som døde kroppe, der lå på jorden, over hele dalen. Men de var endnu ikke levende.

Herren sagde til Ezekiel: “Du skal profetere om livsånden. Du skal profetere og sige til livsånden: Dette siger Gud Herren: Kom, livsånde, fra de fire verdenshjørner, og blæs ånde i disse dræbte, så de bliver levende”
Ezekiel profeterede dette over de døde kroppe, og da blev der blæst liv i dem, så de blev levende! De rejste sig og Ezekiel så, at de var en enorm hær.
Herren sagde: “Disse ben repræsenterer alle Israels tolv stammer. Lige nu siger de: ‘Vi er ikke længere en nation. Der er intet håb for os. Vores knogler er udtørrede.’ Du skal forkynde for dem og sige: ‘Hør, hvad Gud siger til jer! Han fortæller jer, at han vil åbne jeres eksilgrave og føre dig tilbage til Israels land. Han vil give jer sin ånd, så I lever. Så skal I forstå, at han er Herren.’”
Herren talte til Ezekiel igen: “Tag et stykke træ og skær ordet ‘Juda’ på det. Find et andet stykke træ og skær ordet ‘Israel’ på det.”
Det gjorde Ezekiel, og derefter sagde Herren: “Hold dem sammen, som om de var ét stykke træ. Bær dem rundt, indtil folk spørger dig, hvad det betyder.
Fortæl dem, at Gud Herren siger: ‘Der kommer et tidspunkt, hvor jeg vil føre begge nationer sammen igen. De vil ikke længere være to nationer, men én. Jeg vil give dem deres eget land, det land, jeg gav Jakob. De får én konge. David skal herske over dem. De vil ikke længere fordærve sig selv med afguder. Jeg vil gøre dem rene, og de skal være mit folk, og jeg vil være deres Gud.’”

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
Copyright © 2024 Carsten Riis Jensen | Carsten Riis Jensen