254 – Sammensværgelse mod Paulus

Apostlenes Gerninger 22,30 – 23,35
Fortsat fra sidste kapitel

Kommandanten ville vide, hvad der havde forårsaget optøjerne nær templet i Jerusalem. Han førte derfor Paulus for det jødiske råd. Paulus sagde: “Brødre, jeg står foran Gud med god samvittighed.” Da ypperstepræsten hørte dette, beordrede han nogen til at give ham et slag.
Paul vendte sig mod ham: “Du hvidkalkede væg! Gud vil slå dig. Du overtræder Guds lov ved at befale, at jeg skal slås!”
En af mændene sagde: “Hvor vover du at tale til Guds ypperstepræst på den måde.”
Paul undskyldte med det samme. »Jeg var ikke klar over, at han var ypperstepræsten. Skriften siger: ’Tal ikke imod folkets hersker’.”
Han bemærkede derefter, at rådet bestod af to modsatrettede grupper. Saddukæerne troede ikke på, at nogen kunne opstå fra de døde. De troede heller ikke på engle eller ånder. Farisæerne troede på alle disse ting.
Paulus sagde: “Jeg er farisæer, og jeg bliver dømt, fordi jeg tror på opstandelsen fra de døde.” Straks begyndte de to grupper at skændes, indtil de råbte ad hinanden.
En af mændene greb Paul i vrede. Andre forsøgte at trække ham væk. Soldater måtte redde ham for at forhindre ham i at blive revet fra hinanden. De førte ham tilbage til kasernen.

Den nat stod Herren ved siden af Paulus. “Vær ikke modløs. Du var min talsmand her i Jerusalem, og du vil også tale for mig i Rom.”
Næste morgen mødtes 40 mænd og aflagde et løfte. De sagde: “Vi vil ikke spise eller drikke, før Paulus er død.” De sagde så til de religiøse ledere: “Sig til kommandanten, at I ønsker at afhøre Paulus igen. Når han kommer i nærheden, slår vi ham ihjel.”

Paulus’ nevø hørte om denne plan, så han skyndte sig til kasernen og fortalte det til sin onkel. Da Paulus hørte det, kaldte han på en af soldaterne. “Før denne unge mand til kommandanten. Han har en besked til ham.”
Så kom Paulus’ nevø hen til kommandanten og fortalte, hvad han havde hørt. Kommandanten sagde: “Gå, men fortæl det ikke til nogen.”
Den nat samlede han en gruppe vagter, der omfattede 200 soldater, 70 ryttere og 200 mand med spyd. Han sendte Paulus med dem samme nat. De tog ham med til Cæsarea for at være under beskyttelse af guvernøren Felix.

Kommandanten skrev et brev, som blev sendt sammen med Paulus: “Jøderne forsøgte at dræbe denne mand, men jeg reddede ham, fordi han er romersk statsborger. Jeg førte ham for deres religiøse råd, men fandt ud af, at de var vrede på ham over nogle religiøse spørgsmål. Altså ikke noget der er hverken døds- eller fængselsværdigt. Nu har jeg så fået at vide, at der er et komplot om at dræbe ham. Derfor sender jeg ham til dig. Jeg sender også hans anklagere, så du kan høre deres sag.”

Da Paulus ankom til Cæsarea, blev han ført til Herodes’ palads hvor han skulle vente indtil anklagerne også ankom.

VIDEOER