Søg efter:
247 – 1 Korintherbrev

1 Korintherbrev 1-7
Paulus var i Efesos, da han hørte om problemerne i menigheden i Korinth. Han skrev straks dette brev:

Jeg priser Gud for jer hele tiden. Det er indlysende for alle, at Gud har beriget jer med åndelige gaver, så I kan tjene ham, indtil Jesus kommer igen.
Jeg forstår, at der er splittelse blandt jer. Jeg har hørt, at nogle siger: “Jeg følger Paulus,” eller “Jeg holder fast i Apollos lære,” eller “Min kristendom kommer fra Peter.” Atter andre siger: “Jeg følger ikke nogen undtagen Jesus.”
Hvorfor spilder I tiden med sådanne skænderier? Da jeg var sammen med jer, fokuserede jeg fuldstændig på at give jer det enkle evangelium. Jeg lod mig ikke distrahere væk fra Jesu kors. Jeg var ligeglad med, at andre syntes at forkyndelsen af korset var latterlig. Jeg vidste, at det er Guds kraft.
Jeres splittelse skyldes stolthed. Er I ikke klar over, at Gud bruger tåbelige ting for at vise sin visdom? Husk, at jeg kom til jer i svaghed. Jeg fremstod ikke som en fantastisk person med fin tale. Nej, jeg stod midt iblandt jer og rystede af frygt. Jeg stolede fuldstændig på, at Gud Ånd ville gøre sin gerning i jeres liv. Og det gjorde han! I kom til tro! Det skete ikke ved menneskelig fornuft. Apollos og jeg lærte jer ikke Guds visdom. Guds Ånd lærte jer disse ting.

Jeg ved, hvordan man lærer Guds visdom til dem, der er modne i deres vandring med Herren. Men jeg gav jer mælk, fordi I var spædbørn i troen. Det er klart for mig, at I stadig ikke er klar til at blive fodret som modne kristne. I kæmper indbyrdes. I er jaloux på hinanden. Når man siger: “Jeg er af Paulus,” og en anden siger: “Jeg foretrækker Apollos,” så opfører I jer, som om I slet ikke kender Jesus.
Hvem er Paulus og Apollos overhovedet? Vi er Jesu slaver! Vi fik besked på at arbejde sammen med jer. Gud sagde: “Paulus, gå hen og plant troens frø. Apollos, vand planterne. Lad dem nu være i fred. Jeg får dem til at vokse.” Vi er blot slaver, der udfører vores tildelte arbejde. Gud er den, der har planlagt det hele.

Se nærmere på de af os, der kaldes apostle. Vi er ligesom krigsfangerne, der bliver paraderet gennem gaderne, indtil vi bliver dræbt. Vi er tåber for Kristus, svage og hadede. Vi er hjemløse, og vores konstante følgesvend er sult. Vi skal arbejde hårdt bare for at holde os i live.
Vi er nødt til at velsigne dem, der forbander os. Vi skal være tålmodige med dem, der misbruger os. Når folk bagtaler os, skal vi sige pæne ting om dem. Vi er verdens “skrald”! Alligevel er jeg jeres åndelige far, og I skal efterligne mig.

Jeg planlægger at komme og besøge dig. Når jeg ankommer, skal jeg så irettesætte jer som børn? Nej, jeg tror, I ønsker at jeg kommer med sagtmodighed. Derfor sender jeg Timoteus til jer, for at minde jer om evangeliet.

Der er et par problemer, der skal tages hånd om med det samme. For det første har jeg hørt, at der er en mand i kirken, som har sex med sin stedmor? Jeg kan ikke tro, at I tillader denne modbydelige synd. Fjern denne mand fra jeres fællesskab – straks! Synd er som gær. Med tiden overtager den hele dejen.

Jeg har også fået at vide, at I tager hinanden i retten, hvor der er ikke-kristne dommere. Er der ikke gudfrygtige mennesker i kirken, der kan dømme disse ting? Hør, den dag vil komme, hvor I skal dømme engle. I skal også dømme denne verdens mennesker. I bør kunne tage disse sager selv, blandt brødre. Hvis der ikke er nogen i kirken til at dømme mellem jer, så udhold uretfærdigheden! Tillad dig selv at blive snydt!

Der er også spørgsmålet om umoral. Det simple faktum er, at jeres krop ikke er skabt til seksuel urenhed. Gud skabte mennesker til sig selv og – som kristen – er din krop Helligåndens tempel. Da han betalte for dig, tog Guds Ånd dit legeme i besiddelse. Du er ikke længere din egen. Du skal prise Gud i alle ting.
Seksuelle behov skal opfyldes inden for ægteskabet. Gud har givet mig evnen til at forblive single, men ikke alle har denne gave. Derfor bør de gifte sig i stedet for at leve med et brændende begær. Når et par er gift, skal de være bevidste om hinandens behov.

Jeg ved, at nogle af jer er gift med en, der ikke kender Jesus. Bliv hos den person, i håbet om at vinde dem for Jesus. Hvis de forlader dig … ja, så er der ikke noget, du kan gøre ved det.
Accepter den situation i livet, som Gud har givet dig. Selvfølgelig er det i orden at forbedre sig selv, når det er muligt, men lad dig ikke tynge af at kæmpe imod den plads, Gud har givet dig.

Fortsættes i næste kapitel

VIDEOER

212 – Lazarus, brudepiger og perle

Matthæus 13,44-46 og 25,1-13 og Lukas 16,19-31
Jesus sagde: “Der var en rig mand som klædte sig i purpur og fint linned og levede hver dag i fryd og herlighed. Men en fattig mand ved navn Lazarus lå ved hans port og var fuld af sår og ønskede at spise sig mæt i det som faldt fra den riges spisebord; men selv hundene kom og slikkede hans sår.
Nu skete det at den fattige døde, og af englene blev han båret hen i Abrahams skød; og den rige døde også og blev begravet. Da han slog øjnene op i dødsriget, hvor han var i pine, ser han Abraham langt borte og Lazarus i hans skød. Han råbte: »Far Abraham! Forbarm dig over mig og send Lazarus så han kan dyppe det yderste af sin finger i vand og læske min tunge; for jeg pines i denne ild.«
Men Abraham sagde: »Barn! Husk på at du har fået dit gode i din livstid, og Lazarus ligeså det onde; men nu trøstes han her, og du pines. Desuden er der lagt en stor afgrund mellem os og jer for at de som vil herfra over til jer, ikke skal kunne det, og de heller ikke skal kunne komme derfra over til os.« Men han sagde: »Så beder jeg dig, far, at du vil sende ham til min fars hus — for jeg har fem brødre — så at han kan vidne for dem for at ikke også de skal komme i dette pinested.« Men Abraham sagde: »De har Moses og profeterne, dem skal de høre!« Men han sagde: »Nej, far Abraham! Men hvis nogen fra de døde kommer til dem, vil de omvende sig.« Men han sagde til ham: »Hvis de ikke hører Moses og profeterne, så lader de sig heller ikke overbevise hvis nogen opstår fra de døde.«

Nogen tid senere fortalte Jesus denne lignelse:
“Himmeriget er ligesom ti jomfruer som tog deres lamper og gik ud for at møde brudgommen. Men fem af dem var tåber, og fem var kloge, for da tåberne tog deres lamper, tog de ikke olie med sig. Men de kloge tog olie i deres kander sammen med deres lamper. Men da brudgommen lod vente på sig, døsede de hen og faldt i søvn. 6Men midt på natten lød råbet: ›Se brudgommen, gå ud for at møde ham.‹
Da rejste alle disse jomfruer sig og ordnede deres lamper. Men tåberne sagde til de kloge: ›Giv os af jeres olie, for vore lamper er ved at slukkes.‹ Men de kloge svarede: ›Nej, der er ikke nok til os og jer. Gå hellere hen til købmanden og køb til jer selv.‹ Men mens de gik bort for at købe, kom brudgommen, og de som var rede, gik med ham ind i bryllupssalen, og døren blev lukket. Men senere kommer også de øvrige jomfruer, og de siger: ›Herre, Herre, luk op for os.‹ Men han svarede: ›Sandelig siger jeg jer: Jeg kender jer ikke.‹ Våg derfor, for I kender hverken dagen eller timen.”

Jesus gav endnu et eksempel om Himmeriget. Han sagde: “Himmeriget ligner en skat som var blevet skjult i en mark, og som en mand fandt og skjulte, og i sin glæde går han hen og sælger alt hvad han har, og køber den mark.”
Og Jesus fortsatte: “Himlenes rige ligner en købmand som søgte smukke perler, og da han fandt én meget kostbar perle, gik han hen, solgte alt hvad han havde, og købte den.”

VIDEOER


207 – Den rige unge mand

Matthæus 19,16-26 og Markus 10,17-27 og Lukas 18:18-27
En dag kom en ung mand hen til Jesus og knælede foran ham. Han sagde: “Gode rabbi, hvilke gode gerninger skal jeg gøre for at sikre, at jeg får evigt liv?”
Jesus svarede: “Hvorfor kaldte du mig ‘god’? Kun Gud er god. Men hvad dit spørgsmål angår, så skal du adlyde Guds bud.”
“Hvilke?”
“Du må ikke begå drab, du må ikke bryde et ægteskab, du må ikke stjæle, du må ikke vidne falsk, ær din far og din mor! og: Du skal elske din næste som dig selv.”
“Rabbi, de bud har jeg overholdt siden jeg var barn. Hvad mangler jeg at gøre?”
Jesus sagde: “Vil du være fuldkommen, så gå hen og sælg, hvad du ejer, og giv det til de fattige, så vil du have en skat i himlene. Og kom så og følg mig!”
Den unge mand blev chokeret, da han hørte dette. Han var meget rig og var ikke villig til at opgive det. Med sorg gik han væk.

Jesus lagde mærke til, hvor trist den unge mand var, da han gik. Jesus sagde derfor til sine disciple: ”Det er svært for en rig at komme ind i Guds rige. Det er lettere for en kamel at gå gennem et nåleøje end for en rig at komme ind i Guds rige.”
Disciplene blev chokerede, da de hørte dette. De sagde: “Hvem kan så blive frelst?”
Jesus sagde: “Det er umuligt for mennesker, men ikke for Gud. Alt er muligt med Gud.”

VIDEOER

186 – Menneskefiskere

Matthæus 8,1-4 og 14-17 og Markus 1,21-45 og Lukas 4,31 – 5,11
Jesus gik til synagogen i Kapernaum. En dæmonbesat mand råbte til ham: “Gå væk! Lad mig være i fred! Jeg ved hvem du er! Du er Guds Hellige.”
Jesus sagde: “Ti stille og far ud af manden!” Dæmonen kastede manden på gulvet.
Han skreg, da dæmonen forlod hans krop. De omkringstående var chokerede. De havde aldrig set en sådan autoritet og magt.

Bagefter gik Jesus hjem til Peter og Andreas. Peters svigermor lå syg i sengen med høj feber. Familien bad Jesus om at helbrede hende. Han rørte ved hendes hånd og sagde til feberen: “Forlad denne kvinde!”
Han tog hendes hånd og sagde: “Rejs dig nu.” Straks forlod feberen hende, og hun rejste sig. Hun var fuldstændig rask, så hun begyndte at lave mad til gæsterne i sit hus. Om aftenen var næsten hele byen ved huset. Jesus underviste folket, helbredte de syge og uddrev dæmoner.

Næste morgen stod han op før solopgang og gik hen til et sted, hvor han kunne være alene. Der bad han og talte med sin himmelske far.
Da byens folk vågnede, begyndte de at lede efter Jesus og fandt ham endelig. Han fortalte dem, at han skulle besøge de andre byer i området. De bad ham om at blive hos dem, men han sagde: “Nej, jeg skal også forkynde Guds Rige i andre byer.” Derefter rejste han rundt i Galilæa, underviste folket, helbredte de syge og uddrev dæmoner.

På et tidspunkt kom en mand med spedalskhed og knælede ned foran Jesus og bad: “Hvis du vil, kan du helbrede mig.”
Jesus så på ham med medfølelse. “Ja, det kan jeg og det vil jeg. Bliv rask!” Øjeblikkeligt forlod sygdommen manden, og han blev helbredt.
Jesus gav ham derefter denne instruks: “Fortæl ikke nogen om, hvad der lige er sket. I stedet skal du straks gå til præsten og bringe et offer, sådan som der står i Moseloven.”
Men manden var så begejstret, at han begyndte at fortælle alle om, hvad der var sket. Det betød, at Jesus ikke længere kunne bevæge sig uset rundt i byerne. I stedet gik han til andre områder og lod folk komme til ham.

En dag tog han til bredden af Genesaret Sø for at undervise folket. Der lå to fiskerbåde på kysten, og fiskerne vaskede deres garn i nærheden. Jesus steg ind i båden, som var ejet af Simon Peter, og bad ham skubbe lidt fra land. Da dette var gjort, satte han sig ned og underviste folket.
Da han var færdig, sagde han til Peter: “Sejl ud på det dybere vand og kast nettene ud.”
Peter sagde: “Herre, vi fiskede hele natten og fangede intet. Men hvis du vil, så gør jeg det.”
Han sejlede derefter båden ud på dybere vand. Da han kastede sit garn ud, fangede han en enorm mængde fisk, ja, faktisk så mange fisk, at nettet begyndte at revne. Peter råbte til sine partnere: “Jakob og Johannes!” De skyndte sig ud og hjalp med at samle fiskene ind. De fyldte begge både, lige til de var tæt på at synke.
Peter blev fuldstændig overvældet af dette mirakel. Han faldt på knæ og sagde til Jesus: “Gå bort fra mig, for jeg er en syndig mand!”
Jesus sagde: “Simon, vær ikke bange. Før i tiden fangede du fisk. Fra nu af skal du fange mennesker.”
Fiskerne sejlede ind til kysten, forlod alt og fulgte Jesus.

VIDEOER


182 – Første disciple og mirakel

Johannes 1,35 – 2,11
En dag så Johannes at Jesus kom gående. Han vendte sig mod sine egen flok af disciple og sagde: “Se, der er Guds Lam.” To af Johannes’ disciple begyndte straks at følge Jesus og tilbragte hele dagen med ham. En af dem var en mand ved navn Andreas. Han gik hen til sin bror og sagde: “Simon, vi har fundet Messias!”
Hans bror var nysgerrig og gik med Andreas. Da Jesus så ham, sagde han: “Du hedder Simon, men fra nu af vil du blive kendt som Peter.”

Næste dag fandt Jesus en mand ved navn Filip og sagde til ham: “Følg mig!”
Filip gik hen og fandt sin ven Nathanael. »Vi har fundet ham, som Moses og alle profeterne talte om. Han hedder Jesus, og er fra Nazaret.”
Nathanael var overrasket. “Nazareth! Kan der komme noget godt fra Nazareth?”
“Kom og se selv.”
Da Jesus så Nathanael, sagde han: “Her kommer en ægte israelit – en ærlig mand – en mand uden svig.”
Igen blev Nathanael overrasket. “Hvordan kender du mig?”
“Jeg så dig før Filip talte med dig – da du sad under figentræet.”
For tredje gang blev Nathanael overrasket. Så sagde han: “Du er Guds søn, Israels sande konge.”
Jesus svarede: “Nathanael, du tror, fordi jeg sagde, at jeg så dig under figentræet. Du skal komme til at se langt større ting end dét!”

Kort efter blev Jesus og hans disciple inviteret til sammen med Jesu mor at deltage i et bryllup i Kana. Da festen var godt i gang, kom Maria til Jesus og sagde: “De er løbet tør for vin.”
Han sagde: “Hvad vil du mig? Du ved, at det ikke er min tid endnu.”
Hun vendte sig mod tjenerne. “Gør, hvad han siger til jer.”
Jesus så vandkrukker stå i nærheden. Hver kunne rumme omkring 20 liter vand. Han sagde til tjenerne: “Fyld disse krukker med vand.”
De fyldte hurtigt alle seks krukker med vand, helt til randen. Da det var gjort, sagde Jesus: “Tag nu noget ud og giv det til festens skaffer.”
Tjenerne gjorde, som de fik besked på. Skafferen vidste ikke, hvor denne vin var kommet fra, så han smagte den. Til hans overraskelse var den bedre end noget andet, de havde serveret den dag! Han gik til brudgommen og sagde: “Hvorfor har du gemt denne vin? Normalt serveres den bedste vin i begyndelsen af festen. Senere på dagen, når folk ikke kan smage forskel, serveres den af ringere kvalitet. Du har gemt det bedste til nu.”
Dette var det første mirakel, Jesus udførte.

VIDEOER

184 – Kvinden ved brønden

Johannes 4,1-42
En gang tog Jesus sine disciple gennem Samaria, da de rejste fra Jerusalem til Galilæa. Det var usædvanligt, da jøder normalt undgik enhver kontakt med samaritanerne.
Omkring middagstid kom de til en brønd nær en af de samaritanske landsbyer. Jesus var træt, så han satte sig ned, mens disciplene gik ind i byen for at købe mad.
En samaritansk kvinde kom til brønden for at hente vand. Jesus sagde til hende: “Giv mig noget vand at drikke.”
Kvinden var overrasket. ”Jøder taler normalt ikke med samaritanere. Så hvorfor bad du mig, en samaritansk kvinde, om vand?”
Jesus sagde: “Hvis du vidste, hvem jeg er, ville du bede mig om at give dig levende vand.”
Hun sagde: “Herre, brønden er dyb, og du har ingen spand. Hvordan kan du få ‘levende vand’? Er du større end Jakob, der gravede denne brønd?”
Jesus sagde: “De, der drikker af denne brønd, vil blive tørstig igen. Men de, der drikker mit vand, vil have en levende brønd i sig, som uafbrudt vælder med vand til evigt liv.”
Kvinden var forbløffet. “Giv mig da det vand, du taler om, så jeg aldrig bliver tørstig igen. Så behøver jeg ikke vende tilbage til denne brønd.”

“Gå og hent din mand og tag ham med herhen.” Hun kiggede væk. “Jeg har ikke en mand.”
“Det ved jeg godt. Du har haft fem mænd, og ham, du bor sammen med nu, er ikke din mand.”
Hun sagde: “Jeg kan høre på dig, at du er en profet. Sig mig da, hvad du mener om dette gamle stridsmål: Vi samaritanere siger, at dette bjerg er stedet, hvor Gud skal tilbedes. I jøder siger, at man skal tage til Jerusalem for at tilbede. Hvem har ret?”
“Lyt godt efter, hvad jeg siger: Tiden er nu kommet, hvor Gud ikke leder efter folk, der opsøger bestemte steder, men folk, som vil tilbede ham i ånd og sandhed.”
Hun var næsten målløs! “Jeg ved, at en dag skal Messias komme, og da vil han forklare os disse ting.”
Jesus smilede. “Det er mig! Jeg er Messias.”

Kvinden skyndte sig tilbage til landsbyen, netop som disciplene kom tilbage med maden. De var forbløffede over, at Jesus havde talt med hende, men ingen sagde noget om det. Da kvinden kom til byen, fortalte hun alle om den mand, hun havde mødt ved brønden. “Kom og se en mand, som fortalte mig alt, hvad jeg nogensinde har gjort i mit liv. Han må være den Messias, vi venter på.”
Mændene var nysgerrige, så de gik ud for at se, hvad hun talte om.

I mellemtiden forsøgte disciplene at få Jesus til at spise den mad, de havde taget med fra byen. Han sagde: “Jeg har mad at spise, som I ikke ved noget om.”
De så på hinanden. “Har nogen givet ham noget at spise?”
Jesus rystede på hovedet. ”Nej, min mad er at gøre Guds vilje. I tror, at der stadig er fire måneder til høst…” – Jesus pegede på de mænd, der kom gående hen mod dem fra byen – ”Men se dér. Det er tid at høste her og nu!”
Mændene kom og talte med Jesus og bad ham til sidst blive hos dem et stykke tid. Han blev i to dage, og mange troede på ham som deres Herre og Frelser.

VIDEOER

151 – Hoseas og Gomer

Hosea 1 – 3
Gud sagde til profeten Hoseas: “Du skal gå hen og finde dig en prostitueret, som du skal gifte dig med.”
Hosea tog hen hvor der boede prostituerede og valgte en ved navn Gomer. Hun sagde ja til at være hans kone. Men efter brylluppet fortsatte hun med at se sine mange elskere.

Snart ventede Gomer et barn med en af disse mænd. Hun fødte en søn, og Gud sagde til Hosea: “Accepter dette barn som dit eget.” Så Hoseas tog imod barnet og gav det navnet Jizre’el. Han prædikede for Israels folk og sagde: “Gud udvalgte jer og gjorde jer til sin ejendom. Men I er utro og løber efter andre guder. Nu siger han til jer: Husk Jizre’el og hvad Jehu gjorde der. På samme måde vil jeg dømme jer, og I vil ophøre med at være et folk i Jizre’el-dalen.’”

Gomer fik endnu et barn med en af sine elskere. Denne gang var det en pige. Hosea blev bedt om at acceptere hende, så han kaldte hende “Ingen Nåde.”
Efter at Ingen Nåde var vænnet fra, opsøgte Gomer igen sine elskere. Hun fødte endnu en søn. Gud sagde: “Accepter dette barn i dit hjem, men kald ham ‘Ikke Mit’.”

Hoseas prædikede for Israels folk: “I har bevæget jer langt væk fra Gud. I ved ikke, hvem I tilhører, og Gud siger: ‘Du er ikke min.’
“Men den dag kommer, hvor det vil ændre sig! Gud vil stolt sige: ‘I er mit folk, og jeg er jeres Gud’.”
Jizre’el vil sige til sin bror: ‘Du har et nyt navn. I stedet for Ikke Min, er det Du er min.’ Han vil sige til sin søster: ‘I stedet for Ingen Nåde er dit navn nu Stor barmhjertighed.’

Gomer blev træt af at bo sammen med Hosea og sine børn. Hun stak af med en af sine elskere, men fandt ud af, at han var slavehandler, og han gjorde hende til slave.
Hun længtes efter at være tilbage hos sin mand. Hun vidste, at det var umuligt at genvinde det, hun havde mistet.

Gud sagde til Hosea: “Gå hen til markedspladsen og køb din kone blandt slaverne.”
Profeten tog sine penge og gik til markedspladsen. Han så alle slaverne stå nøgne der. Blandt dem var Gomer. Hosea gik hen og betalte den krævede pris. Så tog han sin kappe af og brugte den til at dække sin kone. Sammen gik de tilbage til hans hus.
Han sagde: “Jeg valgte dig og giftede mig med dig. Nu har jeg købt dig. Du vil aldrig mere forlade mig og gå ud til dine elskere.” Hosea elskede hende og tog sig af hende.
Han sagde til Israel: “I har forladt jeres Gud og solgt jer til afguder. De har behandlet jer med foragt og misbrugt jer, efterladt jer nøgne og forladte. Men den dag vil komme, hvor Gud vil købe jer tilbage og vise jer Stor Barmhjertighed og sige: ‘Du er min’.”

118 – Dronningen af Saba

1 Kongebog 10 – 11,25 og 2 Krønikebog 9
Dronningen af Saba hørte om kong Salomons store visdom. Hun kunne ikke tro, at det var sandt. Hun besluttede at besøge ham og teste ham med en række svære spørgsmål. Hun ankom i Jerusalem med en stor karavane af kameler fyldt med guld, juveler og krydderier.
Hun mødtes med kongen og stillede ham sine spørgsmål. Han var i stand til at svare på hvert eneste af dem. Ingen af dem var for svære for ham at forklare hende. Hun var forbløffet over at se det palads, han havde bygget, mængderne af mad til hvert måltid, den måde, hans tjenere var klædt på, og de brændofre, han ofrede i templet. Hun sagde: “Alt, hvad jeg har hørt om dig, er sandt, men jeg kunne ikke tro det, før jeg så det med mine egne øjne. Nu ser jeg, at jeg ikke fik halvdelen at vide af, hvad der er sandt om dig. Må din Gud blive ved med at velsigne dig, når du leder og dømmer dit folk.”
Hun gav ham et halvt ton guld og flere krydderier, end der nogensinde var kommet til Jerusalem. Salomo gav hende også mange gaver, før hun og hendes tjenere vendte hjem.

Hvert år modtog Salomo 25 tons guld. På grund af det dækkede han mange ting med guld – smykker, drikkebægre, fade og sin trone. Han brugte ikke sølv, fordi han ikke syntes, det var værdifuldt.
Salomo lavede 200 store skjolde, hver med 15 pund hamret guld. Han lavede også 300 mindre skjolde med 4 pund guld i hvert. Ingen anden konge i verden var så rig og klog som Salomo.
Han samlede en stor flok heste til sit militær. De blev importeret fra mange lande rundt om i verden.

Desværre samlede Salomon også mange kvinder, hvilket var en direkte overtrædelse af Guds lov. Han havde 700 koner, alle døtre af konger. Hver af dem tilbad deres hjemlands afguder. Han havde også 300 medhustruer.
Da Salomo blev gammel, overbeviste disse kvinder ham om at bygge en helligdom for hver af deres afguder. Til sidst havde hver bakke omkring Jerusalem en helligdom, som ærede deres mange guder. Salomo begyndte at brænde røgelse på disse steder og ofre. Til sidst holdt han op med at tilbede Herren og sluttede sig til sine hustruers afgudsdyrkelse. Ondskab fyldte hans hjerte.
Gud var vred på Salomo, fordi han ikke længere fulgte Davids veje. Herren sagde: “Jeg vil rive dit rige i to og give en del til en af din tjenere. Men jeg vil ikke gøre det i din levetid på grund af mit løfte til David. Din søn vil miste det meste af dit rige.”
Så tillod Gud, at Salomos fjender rottede sig sammen imod ham, så der ikke længere var fred i landet. Til sidst døde Salomo. Han havde været Israels konge i fyrre år.

VIDEOER

69 – Stærk og sød

Dommerbogen 14
Da Samson var en ung mand, fik han et godt øje til en af filistrenes kvinder. Han gik til sine forældre og sagde: “Arranger et ægteskab mellem mig og den kvinde.”
De var chokerede. “Filistrene er hedenske. Du skal finde en kvinde fra Israels folk.”
“Nej, hun er den, jeg vil have. Det skal I nu sørge for!” Hans forældre vidste ikke, at det var Herrens vilje, at dette skulle ske, fordi det ville forårsage en fornærmelse mod filistrene.

Samson og hans far gik for at lave de sidste forberedelser. På et tidspunkt gik Samson alene og en ung løve angreb ham pludselig. Guds Ånd fyldte Samson, og han greb løven og flåede den i stykker, som om det var et lille dyr. Bagefter gik han tilbage til sine forældre, men fortalte dem ikke om løven. De fortsatte deres rejse og færdiggjorde sammen bryllupsplanerne.
Da den store dag kom, gik Samson og hans forældre tilbage ad samme rute. Da de kom til det sted, hvor han dræbte løven, fandt Samson den og blev forbløffet over at se, at honningbier havde lavet en bikube i den. Han rakte hånden ind og tog noget honning og spiste det. Så tog han noget til sine forældre, men fortalte dem ikke, hvor han havde fået det fra.

Tredive unge filistermænd kom til bryllupsfesten, der varede syv dage. Samson sagde: “Jeg har en gåde til jer. Hvis I kan gætte den i løbet af festens syv dage, så giver jeg jer tredive sæt tøj. Hvis I ikke kan gætte den, skal I give mig tredive sæt tøj.”
De sagde: “Det er en aftale. Fortæl os gåden.”
Han sagde: “Fra æderen kom æde. Fra den stærke noget sødt.”
I tre dage talte de unge mænd om gåden. På den fjerde dag gik de til Samsons hustru og sagde: “Du inviterede os for at røve os. Det finder vi os ikke i. Du er hans kone, så du skal bede ham om svaret på gåden, for ellers brænder vi alt det ned, som tilhører din far.”
Så gik hun til Samson og bad ham om løsningen. Han sagde: “Jeg vil ikke fortælle dig det. Jeg har ikke engang fortalt det til mine forældre.”
Hun begyndte at græde. “Du elsker mig ikke.” Hun blev ved med at græde og tigge, indtil han ikke kunne holde det ud mere. På festens sidste dag fortalte han hende løsningen. Hun løb straks hen og fortalte mændene det.
Om aftenen, kort før tiden var gået, sagde mændene til Samson: “Hvad er sødere end honning? Hvad er stærkere end en løve?”
Han vidste straks, hvad de havde gjort. Han sagde: “Hvis ikke I havde pløjet med min kvie, havde I ikke gættet min gåde.”

Han tog til en filisterby i nærheden, og Gud gav ham kraft til at dræbe tredive mand. Han tog deres tøj og gav dem til bryllupsgæsterne. Han var så vred, at han gik tilbage til sin fars hus uden sin kone.

VIDEOER

***

93 – Abigajil

1 Samuel 25
David og hans mænd boede i samme område som en rig hyrde ved navn Nabal, en efterkommer af Kaleb. Han var kendt for at være ond og barsk, men han havde en smuk kone, som behandlede andre godt. Hun hed Abigajil.
Det var en fordel for Nabal at have Davids hær i området, for så turde udenlandske banditter ikke komme og stjæle fra ham. Alligevel inviterede Nabal ikke David og hans mænd til sit årlige fåreklippegilde. David sendte derfor 10 unge mænd med en besked: “Fred være med dig og dine. Jeg respekterer dig som min egen far. Dine hyrder vil fortælle dig, at vi har beskyttet dine flokke i al den tid, vi har boet i dette område. I stedet for at vi kommer til jeres fest, så send venligst noget mad og proviant med disse unge mænd.”
Nabal sagde: “Jeg kender ikke David. Jeg er bestemt ikke hans far. Slaver løber altid væk fra deres herrer. Bed ham gå tilbage til hvor han kom fra. Jeg vil ikke tage mad fra mine tjenere og give det til fremmede.”

De unge mænd gik tilbage og fortalte David alt, hvad der blev sagt. David sagde til sine mænd: “Tag jeres sværd! Jeg beskyttede denne mands gods, og han gengælder mig med fornærmelser. Ikke én mand i hans lejr vil være i live om morgenen.”
I mellemtiden gik en af Nabals tjenere hen og fortalte Abigajil, hvad der blev sagt og gjort. Han sagde: “Davids mænd var en beskyttende mur omkring os, når vi var ude på markerne. De beskyttede os nat og dag. Vi mistede ikke ét dyr i løbet af denne tid. Alligevel fornærmede din mand dem og nægtede at hjælpe dem. Du må hjælpe os, for din mand har fornærmet en hær, der kan dræbe os alle sammen.”

Uden at fortælle sin mand det, samlede Abigajil proviant til Davids mænd. Hun fik 200 brød, 2 vinskind, 5 slagtede får, en skæppe ristet korn, 100 klaser rosiner og 200 kager med pressede figner. Hun satte alle disse ting på nogle æsler og gik ned ad vejen.
Da hun rundede et hjørne, så hun Davids mænd komme imod hende. Hun steg af æslet og løb hen til ham. Hun knælede ned med ansigtet mod jorden og sagde: ”Det er min skyld, at dine mænd blev mishandlet. Jeg ville have behandlet dem godt, hvis jeg havde vidst, at de kom. Tilgiv min mand. Han opfører sig tåbeligt. Modtag venligst disse madgaver. Det er Herren, der har forhindret dig i at tage hævn i dag. Han har altid kæmpet dine kampe for dig, og det vil han altid gøre. Når han gør dig til konge, vil du have en god samvittighed over denne dag.”
David sagde: “Det var Gud, der sendte dig her i dag. Din visdom har afholdt mig fra at udgyde blod og tage hævn over en mand, der fornærmede mig. Hvis du ikke var kommet, ville alle mænd i din lejr være døde.” Han tog derefter imod Abigajils gaver.

Hun tog hjem for at finde Nabal, der festede som en konge. Hun fortalte ham ikke, hvad der skete. Han blev fuld og faldt i søvn. Om morgenen ventede hun, indtil han var ædru, og fortalte ham så, hvad hun gjorde dagen før. Han fik straks et hjerteanfald og lå i koma i 10 dage. Så slog Herren ham ihjel.
David hørte om hans død og sagde: “Lovpris Herren! Gud afholdt mig fra at gøre ondt, og han straffede Nabal for det onde, han gjorde.”
David sendte derefter en besked til Abigajil og spurgte, om hun ville blive hans kone. Hun sagde ja og gik hen til ham.
I mellemtiden gav Saul sin datter Mikal, som jo var gift med David, videre til en anden mand.

VIDEOER