Søg efter:
jan 16 2022
132 – Elias og ildvognen

2 Kongebog 2
Tiden var nu kommet, hvor Gud Herren ville tage Elias op til himlen. Derfor sagde den gamle profet til Elisa: “Bliv her! Herren sender mig til Betel.”
Elisa sagde: “Så sandt Herren lever, jeg vil ikke forlade dig.” De gik derfor sammen til Betel, hvor de mødte en gruppe profeter, som sagde til Elisa: “Ved du, at Herren vil tage din herre fra dig i dag?”
“Ja, det ved jeg. Vær nu stille.”
Elias sagde: “Elisa, bliv her. Herren sender mig til Jeriko.”
Elisa sagde: “Så sandt Herren lever, jeg vil ikke forlade dig.” De gik derfor sammen til Jeriko.

Profeterne i Jeriko sagde til Elisa: “Ved du, at Herren vil tage din herre fra dig i dag?”
“Ja, det ved jeg. Vær nu stille.”
Elias sagde til ham: “Bliv her! Herren sender mig til Jordanfloden.”
Elisa sagde: “Så sandt Herren lever, jeg vil ikke forlade dig.” Så de gik videre sammen.

Da de kom til Jordan, rullede Elias sin kappe sammen og slog vandet. Straks skiltes vandet, og de to mænd gik tørskoede over floden. Halvtreds profeter stod på afstand og så på.
Da de to mænd var på den anden side, sagde Elias til Elisa: “Hvad vil du, at jeg skal gøre for dig, før jeg bliver taget bort?”
Elisa tøvede ikke. “Giv mig dobbelt portion af din ånd.”
Elias var chokeret. Han sagde: “Det er et specielt ønske. Men du skal få det, hvis du ser mig blive taget fra dig. Hvis ikke, får du det ikke.”

Da de fortsatte vandringen, dukkede der pludselig en ildvogn med ildheste op. Ildvognen skilte de to fra hinanden, og Elias blev ført op til himlen i en storm … og var væk.
Elisa så det hele. Han flængede sit tøj og råbte: “Min far, min far, du Israels vogne og heste!”
Han så nu Elias’ kappe, som faldt af, da profeten blev ført væk. Elisa gik hen og tog den op. Han vendte sig om og stillede sig ved bredden af Jordanfloden. Han løftede kappen højt i vejret og slog så vandet. Han sagde: “Hvor er Herren, Elias’ Gud?!” Vandene skiltes, og han gik tørskoet over.
De halvtreds profeter så alt dette. De sagde: “Elias ånd bor nu i Elisa.” Fra da af ærede de ham som deres nye leder.
Da han kom tilbage til Jeriko, sagde byens indbyggere til ham: “Jeriko er et godt sted at bo, men kilden er dårlig. Det forhindrer endda vores afgrøder i at vokse.”
Han sagde: “Hæld salt i en ny skål og giv det til mig.”
De gav ham saltet og han gik hen til kilden. Han kastede saltet i vandet og sagde: “Herren har gjort dette vand rent. I kan nu dyrke afgrøder, og ingen vil sulte.”

Han forlod Jeriko for at vende tilbage til Betel. Undervejs begyndte en stor flok drenge at gøre grin med ham. De sagde: “Kom herop, skaldepande!”
Profeten forbandede dem i Herrens navn, og straks løb to bjørne ud af skoven og dræbte 42 af drengene og flåede dem fra hinanden.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 16 2022
133 – Vandgrøfter

2 Kongebog 3
I mange år var Moab styret af Israel og betalte dem høje skatter. Da Akab døde, nægtede Moabs konge at betale Israel flere skatter.
Akabs søn, kong Joram, organiserede sin hær og forberedte dem på at marchere mod Moab. Han sendte bud til Joshafat, Judas konge. “Slut dig til mig i vores felttog mod kongen af Moab. Han har gjort oprør mod mig.”
Joshafat indvilligede, og de to hære marcherede syd for Det Døde Hav og ind i Edom. Den edomitiske hær sluttede sig til dem. De tre hære fortsatte deres march mod Moab.
Snart indså de, at der ikke var vand nok i ørkenen til alle deres mænd og dyr. Joram sagde: “Jeg tror, at Herren har ført os hertil, så vi alle kunne blive taget til fange af moabitterne.”
Joshafat sagde: “Har vi en Guds profet med os?”
En af soldaterne sagde: “Ja, Elisa er her.” De tre konger gik til ham. Da han så Joram, sagde han: “Hvorfor kommer du til mig? Hvorfor taler du ikke med en af jeres afguder?”
Joram sagde: “Jeg tror, at Herren din Gud har ført os hertil, så vi kan blive taget til fange af moabitterne.”
Elisa sagde: “Hvis det bare var dig, ville jeg ikke give dig tidspunktet på dagen. Men jeg har stor respekt for kong Joshafat, så send nogen med en harpe.”
Mens harpen spillede, gav Herren Elisa et budskab til Joram. “Grav grøfter i dette tørre flodleje. Der vil ikke komme en storm, men du vil se dette flodleje blive fyldt med masser af vand. Der vil være nok til dig og dine dyr. Gud vil også hjælpe jer med at besejre den moabitiske hær og erobre deres byer.”

Næste morgen begyndte vandet pludselig at stige så meget, at det oversvømmede landet. Den moabitiske hær stod tidligt op og så i retning af de tre konger. Solen skinnede på vandet og fik det til at se rødt ud. De råbte: “Se på alt det blod. De tre kongers hære har vendt sig og dræbt hinanden. Kom, lad os gå hen og samle byttet fra deres lejre.”
Da de kom til Israels lejr, angreb den israelitiske hær dem. De jagtede dem tilbage til Moab og begyndte at indtage by efter by. Til sidst var kun én by tilbage, som ikke var blevet besejret.
Israel omringede byen. Kongen af Moab forsøgte at flygte ved at tage 700 af sine soldater og bryde gennem frontlinjerne. Planen mislykkedes, så han greb sin ældste søn og ofrede ham på bymuren. Synet af dette var så forfærdeligt, at de moabitiske soldater gik i raseri. Da de så det, trak de tre hære sig tilbage og gik hjem.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 16 2022
134 – Elisas mirakler

2 Kongebog 4,1-7 og 4,38-44 og 6,1-7
Elisa havde ansvaret for profeternes skole. Der er flere mirakler forbundet med den gruppe af unge mænd:
En af profeterne døde. Hans kone kom til Elisa og sagde: “Du ved, at min mand fulgte Herren og ærede ham. Da han døde, skyldte han en mand nogle penge. Nu kommer manden for at tage mine to sønner og sælge dem som slaver.”
Profeten sagde: “Jeg kan sikkert hjælpe dig. Sig mig, har du noget i dit hus, der er værdifuldt?”
Hun sagde: ”Nej, jeg har ikke noget af værdi i huset, bortset fra en lille krukke olie.”
Elisa sagde: “Gå til alle dine naboer og lån alle deres krukker. Når du har dem, så gå ind i dit hus med dine sønner og luk døren. Hæld olie i alle krukkerne.”
Hun og hendes sønner gik nu rundt og lånte en masse krukker. De tog dem med ind i deres hus og lukkede døren. Hun begyndte derefter at hælde olien i hver krukke.
Derefter gik hun hen til Elisa og fortalte, hvad der var sket. Han sagde: “Gå hen og sælg olien. Betal din gæld og lev af det, der er tilovers.”

På et andet tidspunkt var der en hungersnød så alvorlig, at der var meget lidt at spise. Da Elisa vendte tilbage fra en rejse, samledes profeterne for at lytte til hans undervisning. Han sagde til en tjener: “Lav en stor gryde med gryderet til disse mænd.”
En af de unge mænd gik ind i skoven for at finde krydderurter til gryderetten. Han fandt nogle vilde græskar, men vidste ikke, at de var giftige. Han samlede så mange han kunne bære, skar dem op og lagde dem i gryderetten.
Da den var klar, smagte nogle mænd på den og indså, hvad der var sket. De råbte: “Profet, pas på! Der er død i gryden. Spis det ikke.”
Elisa sagde: “Giv mig noget mel.” De gav ham melet, og han smed det i gryden.
Så sagde han: “Kom og spis.” Alle spiste, og der var nu ikke noget galt med maden.

Engang kom en mand til Elisa med 20 små bygbrød. Det var de første brød fra høsten. Elisa sagde: “Giv brødet til profeterne.”
“Herre, der er 100 mand, og vi har kun 20 brød. Der er ikke nok til alle.” Elisa sagde: “Giv dem det. Herren siger, at der vil være nok til alle og rigeligt med rester bagefter.”
Brødet blev serveret for mændene, og det var ligesom Herren lovede. Der var nok til alle og rigeligt tilovers.

Der kom et tidspunkt, hvor profeterne indså, at deres faciliteter var for små til dem. Elisa gav dem tilladelse til at gå til Jordanfloden og fælde træer til en ny bygning.
En af mændene lånte en jernøkse og brugte den til at fælde et træ. Pludselig faldt øksehovedet af og faldt i vandet. Manden råbte: “Mester! Jeg lånte en økse, men nu er den ødelagt.”
Elisa sagde: “Hvor faldt den i vandet?” Manden pegede på stedet. Elisa skar derefter en pind og kastede den i vandet på stedet, hvor manden var viste ham. Øksehovedet svævede op til overfladen.
Manden fik fat i det og fiksede øksen.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 16 2022
135 – Den shunemitiske kvinde

2 Kongebog 4,8-37
Elisa rejste til en by ved navn Shunem. En fremtrædende kvinde sørgede for et måltid til ham. Hun gav ham derefter en invitation til at spise hjemme hos dem, når han var i deres by.
Nogen tid senere sagde kvinden til sin mand: “Den mand, der kommer her, er en hellig mand. Lad os lave et værelse til ham ovenpå. Vi sørger for en seng, et bord, en stol og en lampe. Han kan bo der, når han kommer til vores by.” De forberedte rummet, og Elisa brugte det, når han var i Shunem.

En dag gjorde profeten holdt ved hjemmet og gik op på sit værelse. Han sagde til sin tjener Gehazi: “Den shunemitiske kvinde har gjort alt dette for os. Spørg hende, hvad jeg kan gøre for hende. Måske vil hun gerne have, at jeg taler med kongen for hende eller en hærfører.”
Gehazi gik hen og talte med hende, men hun sagde, at hendes familie sørgede for alle hendes behov. Elisa spurgte derefter sin tjener: “Har du nogen idéer til, hvad vi kan gøre for hende?”
“Hun har ikke en søn, og hendes mand er gammel.”
Elisa sagde: “Sig til hende, at hun skal komme og stå i døren.”
Kvinden gik op ad trappen og stillede sig i døren til profetens værelse. Han sagde til hende: “Ved denne tid næste år får du en søn.”
Kvinden sagde: ”Sig ikke sådan noget til mig, med mindre det er sandt!”

Et år senere fødte hun en lille dreng, præcis som Elisa havde lovet. Barnet voksede og blev med tiden gammel nok til at hjælpe sin far med høsten. En dag ude i marken klagede han over en alvorlig hovedpine. Hans far bad en tjener om at tage drengen til sin mor. Tjeneren tog ham derhen, og hun holdt sin søn på skødet. Alligevel døde han, og hun tog ham med op til Elisas værelse og lagde ham på profetens seng.
Hun sendte derefter en besked til sin mand. “Send mig et æsel og en tjener. Jeg skal skynde mig og få fat i profeten. Jeg kommer tilbage så hurtigt jeg kan.”
Manden sendte hende et æsel og en tjener. Hun sagde til tjeneren: “Før mig hen til profeten på Karmelbjerget. Sæt ikke farten ned, medmindre jeg beder dig om det.”
Elisa så hende komme ridende, men Herren fortalte ham ikke, hvorfor hun kom. Han sendte Gehazi for at spørge hvorfor, men hun ville ikke fortælle ham det. Da hun kom til profeten, løb hun hen og kastede sig til jorden og tog fat i hans fødder. Gehazi forsøgte at trække hende væk, men profeten sagde: “Lad være med! Hun er dybt bekymret, og Gud har stadig ikke fortalt mig hvorfor.”
Kvinden kiggede op og råbte: “Jeg sagde, at du ikke skulle fortælle mig, at jeg ville få en søn, medmindre det var sandt!” Profeten vendte mod til Gehazi. “Løb tilbage til hendes hus. Tal ikke med nogen undervejs. Tag denne stav og læg den på drengens ansigt.”
Gehazi tog staven og gik. Elisa fortalte så kvinden, at hun og hendes tjener kunne tage hjem. Hun sagde: “Så sandt som Gud lever, og så sandt som du lever, forlader jeg dig ikke, før min søn er i live.” Så gik Elisa med dem til hendes hus.
Gehazi kom først dertil og placerede staven på drengens ansigt. Der skete ikke noget. Da Elisa ankom, gik han alene ind i rummet og låste døren. Han bad til Herren og gik så hen og strakte sig ud over drengens krop med øjnene over drengens øjne, munden over drengens mund og hænderne over drengens hænder. Snart blev drengens krop igen varmt, men han trak ikke vejret.

Profeten rejste sig og gik frem og tilbage. Så strakte han sig endnu en gang ud over drengens krop. Pludselig nyste drengen … og så nyste han igen … og igen. Han nyste i alt syv gange. Derefter åbnede drengen øjnene og så på profeten.
Elisa rejste sig og kaldte på Gehazi. “Gå hen og hent den shunemitiske kvinde.”
Da hun kom ind på værelset, sagde profeten: “Tag din søn op.” Uden at sige et ord knælede hun ned for fødderne af profeten. Så hentede hun sin søn og gik.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 16 2022
136 – Na’aman

2 Kongebog 5,1-14
Na’aman var øverstbefalende for den syriske hær. Han var en modig kriger og førte sine mænd til mange sejre. Kongen anså ham for at være en stor mand. Under en af deres krige med Israel fangede han en ung pige og førte hende med sig for at være tjener for sin kone.
Senere opdagede Na’aman, at han var blevet spedalsk. Den unge slavepige sagde: “Jeg ville ønske, at min herre kunne tage til Israel. De har en profet, som kan helbrede mennesker; også dem med spedalskhed.”

Na’aman fortalte dette til kongen. Straks gjorde han Na’aman klar til at besøge Israels konge. Han sendte gaver af guld, sølv og fine klæder sammen med et brev, hvori der stod: “Jeg sender min tjener Na’aman, så du kan helbrede ham for spedalskhed.”
Israels konge blev chokeret, da han læste brevet. Han råbte: “Hvem tror han, jeg er? Jeg er ikke Gud. Jeg kan ikke helbrede mennesker for spedalskhed! Han har erklæret krig mod mig flere gange!”

Elisa hørte om det og sendte bud til kongen. “Hvorfor river du dit tøj i stykker? Send manden til mig, så han ved, at der er en profet i Israel.”
Na’aman og hans mænd red hen til profetens hus og stod udenfor. Elisa sendte sin tjener Gehazi ud til dem med dette budskab: “Gå ned til Jordanfloden og vask dig syv gange. Når du er færdig, vil du blive helbredt for spedalskhed.”
Na’aman kunne ikke tro, hvad han hørte. Han blev rasende og sagde: “En sand profet ville komme ud og stille sig foran mig. Han ville bede til Herren og løfte sin hånd over min krop. Hvis jeg troede, at det ville hjælpe at vaske sig i en flod, ville jeg have taget et bad i en af Syriens smukke floder – ikke en beskidt flod som Jordan.”
Hans tjenere sagde til ham: “Herre, hvis profeten havde bedt dig gøre noget vanskeligt, så havde du gjort det. Men nu bad han dig om at gøre noget let, nemlig at vaske dig.”
Na’aman gik nu ned til Jordanfloden og dykkede i den syv gange. Pludselig var hans hud helbredt, ganske som profeten sagde.

Fortsættes i næste historie

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 16 2022
137 – Gehazi

2 Kongebog 5,15-27
Fortsat fra forrige historie
Efter Na’aman var blevet helbredt, gik han og hans mænd tilbage til profetens hus. Na’aman sagde: “I dag har jeg lært, og nu ved jeg, at der ikke er nogen gud på jorden undtagen Israels Gud. Modtag min ydmyge gave.”
Elisa sagde: “Så sikkert Gud lever, jeg vil ikke tage imod gaver fra dig.” Na’aman insisterede, men profeten nægtede stadig.
Så sagde Na’aman: “lad mig få så meget jord med, som et spand muldyr kan trække, herre, for fra nu af vil jeg ikke bringe brændofre eller slagtofre til andre guder end Herren.”
Han sagde også: “Når min konge går ind i sin guds tempel, er jeg forpligtet til at gå med ham, fordi jeg er hans hærfører. Mens jeg er derinde, er jeg tvunget til at knæle for afguden. Jeg beder om, at Herren vil tilgive mig for at gøre dette.”
Elisa sagde: “Gå hjem i fred, og vær ikke bekymret for dén situation.”

Kort efter at Na’aman var gået, tænkte Elias tjener, Gehazi, over situationen. Han tænkte: “Min herre log denne fremmede slippe for let. Han skulle have betalt noget. Nu vil jeg løbe efter ham og bede om en gave til mig selv.”
Gehazi løb efter Na’aman, og da han så ham komme løbende, standsede han sin vogn og spurgte: ”Er der noget galt?”
Gehazi sagde: “Min herre har lige fundet ud af, at han har to unge gæster hos os i aften. De er fra profeternes skole. Han tænkte på, om du ville hjælpe ham med udgifterne, for eksempel 75 pund sølv og et par sæt tøj.”
Na’aman svarede: “Ja, absolut! Jeg vil give dig 150 pund sølv i to poser, samt to sæt tøj.” Na’aman gav tingene til et par af sine mænd, så de kunne bære det tilbage til tjeneren.
Gehazi lod mændene bære sølvet og tøjet til sit eget hus. Derefter sendte han mændene væk og gik hen til sin herre, Elisa.
Elisa sagde: ”Gehazi, hvor gik du hen?
“Jeg gik ingen steder.”
Elisa sagde: “Min kære ven, min ånd var til stede, da Na’aman standsede sin vogn og trådte ned for at hilse på dig. Det er ikke din opgave at tage imod hverken penge, tøj, oliventræer, vinmarker, dyr eller slaver. Derfor er Na’amans spedalskhed nu ved at sætte sig fast på din hud.”
Gehazi gik tilbage mod sit eget hus. Han så ned på sine arme, og de var allerede hvide af spedalskhed.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 16 2022
140 – Elisa og Hazael

2 Kongebog 8,1-15
Elisa gik hen til den shumenitiske kvinde og sagde: “Tag din familie og forlad Israel. En hungersnød vil ramme landet og vare i syv år.”
Hun gjorde som profeten sagde. Hendes familie forlod Israel og flyttede til filistrenes land og blev der i syv år. Da hun kom tilbage til Israel, gik hun til kongen for at bede om, at få sin families hus og jord tilbage.
Da hun ankom, fandt hun ud af, at kongen lyttede til Gehazi, som talte om nogle af de store ting, Elisa havde gjort. Det skete da, at tjeneren fortalte om dengang profeten bragte den døde dreng til live igen.
Netop da kom den shumenitiske kvinde ind. Gehazi sagde: “Min herre! Det er den kvinde, jeg talte om. Det var hendes søn, der blev oprejst fra de døde.”
Kongen bad hende fortælle historien fra hendes synspunkt. Efter at hun havde fortalt historien, sagde han til en embedsmand: “Sørg for, at denne kvinde får alt tilbage, der tilhører hende. Giv hende også de penge, der blev tjent på hendes marker, mens hun var væk.”

Nogen tid senere rejste Elisa til Syriens hovedstad. Den syriske konge var syg. Da han hørte, at Elisa var i byen, sendte han sin tjener Hazael til profeten.
“Tag gaver med til profeten og spørg ham, om jeg vil komme mig over denne sygdom.”
Hazael tog 40 kamellæs af alle slags varer som gave. Han sagde til profeten: “Kongen af Syrien vil vide, om han vil komme sig over sin sygdom.”
Elisa sagde: “Gå og sig til ham, at han vil komme sig. Men det er ikke sandt. Herren har fortalt mig, at han skal dø.”
Så stirrede Elisa på Hazael. Han stirrede så længe, at Hazael blev flov. Så brød profeten sammen og græd. Hazael sagde: “Profet, hvorfor græder du?”
“På grund af de forfærdelige ting, du vil gøre mod Israels folk. Du vil brænde deres byer ned og dræbe deres unge mænd. Du vil knuse hovedet på babyer og rive gravide kvinder op.”
Hazael sagde: “Hvordan kan jeg gøre disse forfærdelige ting? Jeg er kun en tjener.”
“Herren har vist mig, at du skal være konge af Syrien.”
Hazael forlod profeten og gik tilbage til sin herre. Kongen spurgte: “Hvad sagde Elisa?”
“Han sagde, at du ville komme dig over din sygdom.”
Næste dag dyppede Hazael en klud i vand, og brugte det til at kvæle kongen. Efter hans død indtog Hazael hans plads som konge af Syrien.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 16 2022
141 – Jehu

2 Kongebog 9,1-29
Elisa udvalgte en af de unge profeter. Han sagde til ham: “Tag denne flaske olie og gå til Jehu. Han er sammen med de andre hærførere, så bed om at tale alene med ham. Du skal salve ham til konge af Israel. Når du er færdig, skal du åbne døren og løbe væk.”
Den unge profet fandt Jehu sammen med de andre hærførere og sagde: “Jeg har en besked til dig.”
De to gik ind i huset. Den unge profet hældte olie på Jehus hoved og sagde: “Her er budskabet fra Herren: ‘Jeg salver dig til konge over Israel. Du skal dræbe hele Akabs husstand. Hver mand i hans familie skal dø. Jezabel vil blive spist af hundene.’”
Derefter åbnede den unge mand døren og løb væk.

Jehu gik tilbage til sine venner. De sagde: “Hvad ville den skøre profet?”
“I ved, hvordan de er. Han blev ved og ved om ingenting.”
De sagde: “Du fortæller ikke sandheden. Hvad sagde han?”
“Jamen, han sagde en interessant ting. Han sagde: ‘Jeg salver dig til konge af Israel.’
De andre sprang op og spredte deres kapper foran ham. De blæste i et vædderhorn og råbte: “Jehu er konge!” Straks begyndte de at planlægge, hvordan de skulle vælte Joram, Israels konge. Han var søn af Akab og Jezabel.
Joram var i sit palads i Jizre’el. Hans nevø, som var Judas konge, var kommet for at besøge ham. Jehu samlede sine mænd og drog til Jizre’el.
Vægteren så ham og hans mænd komme, og sagde til kongen: “Der kommer en flok soldater denne vej.”
Joram sagde: “Send en rytter ud til dem for at se om de kommer i fred.”
En mand red ud til Jehu og sagde: “Kongen vil vide, om du kommer med fred.”
“Han ved intet om fred. Rid med mine mænd.”
Vægteren sagde til kongen: “Rytteren nåede derhen, men kommer ikke tilbage. Han rider nu bag de andre.”
Så sendte kongen en anden rytter ud. Han red hen til Jehu og sagde: “Kongen vil vide, om du kommer med fred.”
“Han ved intet om fred. Rid med mine mænd.”
Vægteren sagde til kongen: “Den anden rytter har også sluttet sig til dem. Min herre, jeg ved hvem der kommer. Det er som om en vild mand kører den forreste vogn. Det er sådan, Jehu kører vogn.”
Joram sagde: “Gå hen og hent vores vogne!” Begge konger red ud for at møde soldaterne, hver i sin vogn. Joram råbte: “Jehu, kommer du i fred?”
Han råbte tilbage: “Hvordan kan der være fred, når Jezabel praktiserer hekseri og får alle til at tilbede afguder?”
Joram vendte sin vogn rundt og råbte til sin nevø. “Løb! Det er en fælde.”
Jehu skød en pil og dræbte Joram. Kaptajnen råbte: “Tag hans lig og kast det på marken, der blev stjålet fra Nabot.”
Så jagtede han den unge konge af Juda, fordi han var Akabs barnebarn. Da han var inden for rækkevidde, skød Jehu kongen med en pil.
På én og samme én dag dræbte Jehu både Israels konge og Judas konge.

Fortsættes i næste historie

admin 0 Kommentarer
jan 16 2022
143 – Atalja

2 Kongebog 8,16-29 og 9,14-29 og 11,1-21 og 2 Krønikebog 21-23
Joshafat, Judas konge, ønskede et godt forhold til Israels rige. Han lod derfor sin ældste søn gifte sig med Atalja, datter af Akab, Israels konge. Desværre påvirkede Athalja sin mand til at følge Israels syndige veje.
Så snart Joshafat døde, blev hans søn konge og placerede afguder rundt omkring i Juda og byggede et tempel for Ba’al i Jerusalem. Han dræbte sine seks brødre for at sikre sig, at de ikke tog kongeriget fra ham.

Elisa sendte ham en besked. “Du har fået folket til at tilbede afguder, og nu har du dræbt dine brødre. De var alle bedre mænd end dig. Derfor vil alle dine sønner blive dræbt, og du vil dø en langsom pinefuld død.”
Med det samme begyndte Juda at tabe slag. Kongen fik en alvorlig mavesygdom. Alle hans sønner blev dræbt undtagen den yngste. Kongens sygdom forårsagede ham ekstrem smerte i to år. Da han endelig døde, sørgede ingen over hans død.
Hans yngste søn blev konge, og han fulgte sin mor Ataljas’ anvisning. Han besøgte sin onkel, Israels konge. Mens han var der, dræbte Jehu dem begge.
Da hun hørte, at hendes søn var død, besluttede Atalja at blive konge, selvom hun var kvinde. Hun vidste, at Judas folk altid udvalgte deres konger blandt Davids efterkommere. Det betød, at folk kunne dræbe hende og gøre et af hendes børnebørn til konge. Derfor besluttede hun at dræbe dem. Hun kaldte på vagten og bad ham gå til paladset og dræbe dem alle.

Ataljas datter hørte dette og skyndte sig til paladset. Hun tilbad Herren og var gift med ypperstepræsten Jojada. Ved paladset tog hun babyen Joash og hans amme og gik – lige før vagterne nåede dertil. Hun gemte barnet i Herrens tempel.
I mellemtiden dræbte vagterne alle de andre kongelige efterkommere af David.
Atalja var overbevist om, at hun havde dræbt dem alle. Så hun blev konge af Juda og regerede nationen i seks år.

Jojada skjulte Joash i templet, indtil han var syv år gammel. Derefter arrangerede han et møde med betroede militærledere og lederne af forskellige familier. Han spurgte dem: “Hvad ville I gøre, hvis I havde en efterkommer af kong David?”
“Vi ville gøre ham til konge!”
Jojada førte Joash frem for dem og sagde: “Her er jeres næste konge!”
Sammen satte de en dato for at føre ham frem for folket. De organiserede militæret, tempelaktiviteter og mængdekontrol. På den store dag gik Judas folk til templet.

Joash blev ført ud og sat på det sted, der var forbeholdt kongen. Jojada salvede ham med olie og satte en krone på hans hoved. Trompeterne blæste, koret sang, og folket råbte: “Længe leve kongen!”
Atalja hørte larmen, så hun gik ud for at se, hvad der foregik. Folk løb gennem gaderne, festede og talte om kongen. Hun gik ind i templet og så Joash på det sted, der var reserveret til kongen, og han havde en krone på hovedet. Hun flåede sit tøj og skreg: “Forræderi! Forræderi!”
Jojada pegede på hende og sagde: “Før denne kvinde ud, for det er ikke tilladt at slå nogen ihjel i templet.”
Så de slæbte Atalja ud af templet og dræbte hende. Folket gik gennem byen og rev alt, hvad der havde med Ba’al at gøre, ned. Ypperstepræsten genindførte tilbedelse af Herren i templet. Alle glædede sig, fordi Ataljas rædselsregime var forbi.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 16 2022
144 – Joash

2 Kongebog 12 og 2 Krønikebog 24
Joahs var syv år gammel, da han blev konge af Juda. Ypperstepræsten Jojada underviste ham og hjalp ham med at leve et gudfrygtigt liv. Så længe Jojada levede, fulgte Joash Herrens veje.
Da kongen blev ældre, besluttede han at få udført reparationer på Herrens tempel. Atalja havde taget alt af værdi fra det for at bruge det i tilbedelsen af Ba’al.

Joash udpegede præster og levitter til at rejse rundt i hele nationen og samle penge ind til tempelreparationer og årlig vedligeholdelse. Mange år tidligere havde Moses sørget for dette ved at pålægge folket en skat.
De begyndte at samle pengene ind, men reparationerne gik ikke i gang. Kongen indså endelig, at pengene blev brugt til administrationsomkostninger og til andre ting, som præsterne mente var vigtigt.
Det var tydeligt, at præsterne og levitterne var de forkerte til at føre tilsyn med tempelreparationen. Joash besluttede sig for en anden metode. Han bad mændene om at lave en stor kasse og stille den ved tempelporten. Han meddelte derefter, at folk skulle tage deres penge med til templet og lægge dem i kassen.
Judas indbyggere kunne lide dette, så de bragte deres ofre og lagde dem i æsken. Da den blev fuld, blev pengene givet til de mænd, der lavede reparationerne. De var retskafne mænd, så kongen krævede ikke, at de skulle redegøre for pengene, og hvordan de blev brugt.
Tilbuddene blev ved at komme ind, selv efter arbejdet var udført. Så de ekstra penge blev brugt til at lave forskellige redskaber til gudstjenestebrug. Judas folk blev trofaste ved at komme til templet og tilbede Gud.

Alt dette blev gjort, mens Jojada stadig var i live. Han døde, da han var 130 år gammel, efter at have levet et godt liv. Han havde tjent sin konge, sin Gud og Judas folk.
Efter sin død lyttede Joash til forskellige ledere af Juda, som ønskede en anden retning for nationen. Han tillod dem at foretage ændringer, og snart holdt folk op med at tage til templet for at tilbede Gud. I stedet dyrkede de afguder og sexgudinder.
Herren sendte profeter for at prædike imod dette. Jojadas søn var nu præst. Gud lod ham sige til folket: “Hvis I forlader Herren, vil han forlade jer.”
Folket afviste dette budskab og ønskede at dræbe præsten. Til sidst beordrede Joash ham at blive stenet, selv om han var søn af Jojada, som havde været en trofast ven og rådgiver.
Kort efter tillod Gud en lille syrisk hær at erobre Judas overlegne hær og indtage Jerusalem. Mange af de jødiske ledere blev dræbt, kongen blev hårdt såret, og syrerne tog alt af værdi. Efter de var gået, gik flere mænd ind i kongens soveværelse og dræbte ham.
Joash havde været konge i 40 år. Folket begravede ham ikke i kongers grave på grund af det, han havde gjort mod Jojadas søn.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
Copyright © 2024 Carsten Riis Jensen | Carsten Riis Jensen