Søg efter:
jan 18 2022
259 – Johannes Åbenbaring fortsat

Johannes Åbenbaring 21
Da Lammet åbnede bogen, så Johannes de mærkelige ting, der var i den – forbløffende ting om vores fremtid. Han skrev om de ting, så folk kunne vide, hvad han havde set. Nær slutningen skriver Johannes:

Pludselig indså jeg, at alt var fornyet. Jeg så ind i himlen og den var helt fornyet. Jeg så mig omkring, og også jorden var fornyet. Der var ikke længere noget hav på jorden!
Jeg kiggede op og så den hellige by komme fra Gud, fra himlen. Det var det nye Jerusalem, og det var smukt! Det var som en brud, der var klædt ud til sin mand.

Så hørte jeg en stemme. Den sagde: “Se, Gud skal nu leve sammen med menneskene! Han vil være deres Gud, og de skal være hans folk. Han vil tørre deres tårer. Han vil gøre op med død, sorg og smerte. Alt bliver anderledes.”
Så sagde Gud til mig. “Det, du ser, er sandt. Alt bliver nyt. Jeg er Alpha og Omega, begyndelsen og slutningen. Jeg giver levende vand til de tørstige. Jeg er de forløstes far. De er mine børn, og de har vundet min sejr. Men dem, der ikke troede, er kujoner og modbydelige. De er fulde af mord, umoral og løgne. De tilbeder djævle og falske guder. Når alt dette er gjort, sender jeg dem til Ildsøen. Det er den anden død!”

Så kom endnu en engel og førte mig i ånden til et højt bjerg, så jeg kunne se den hellige by, da den kom ud af himlen. Det nye Jerusalem var klædt i Guds herlighed og skinnede som dyrebare juveler.
Dens mur havde tolv porte – tre på hver af de fire sider. Portene havde navnene på Israels tolv stammer, og murenes fundament havde navnene på de tolv apostle. Det hele var lavet af ædelsten.
Englen målte byen. Og jeg fandt ud af, at den var 2400 kilometer i hver retning, som en massiv terning. Murene var lavet af jaspis, og selve byen var af rent guld. Portene var lavet af perle. Hovedgaden var lavet af rent, gennemsigtigt guld.
Der var intet tempel, fordi Gud og Lammet var templet. Indbyggerne i byen havde ikke brug for solen eller månen, fordi Guds herlighed var lyset og Lammet var lampen.
Portene var altid åbne, fordi det altid var dag der. Alle nationer var velkomne til at komme til enhver tid. Men modbydelige og urene mennesker måtte ikke komme ind. Kun dem, hvis navne var skrevet i Lammets Livets Bog, blev budt velkommen i byen.

Mens jeg så på det nye Jerusalem, viste englen mig floden med levende vand. Det var krystalklart og flød ud fra Guds og Lammets trone. Det flød ned midt på hovedgaden.
Livets træ var på begge sider af gaden. Det havde tolv slags frugt og producerede en afgrøde hver måned. Alle nationerne gik hen til træet og fandt dyrebar helbredelse i dets blade. Det var da, jeg indså, at intet nogensinde mere ville blive forbandet.
Guds tjenere gik til hans trone og tilbad ham. De fik lov at kigge op og se hans ansigt. Hans navn stod på deres pander.
Der var ingen nat i byen. Så folk havde ikke brug for sollys eller lamper. Herren Gud sørgede for lys til dem. De regerede for evigt, som konger.

Jeg så på alt dette, da englen vendte sig mod mig. Han sagde: “Det, du ser, vil ske. Herren gav mig dette budskab til dig. Han sagde: ‘Folk skal gøre sig klar! For når dette sker, vil det ske hurtigt. De vil blive velsignet, hvis de fokuserer på det, du har skrevet.”
På det tidspunkt faldt jeg ned og tilbad englen. Han blev chokeret. “Det skal du ikke gøre! Jeg er blot en tjener som dig. Du skal tilbede Gud.”
Så sagde han: “Hør godt efter. Det, du har skrevet, er ekstremt vigtigt. Sørg for at folk læser det. Du skal ikke bekymre dig om deres svar. Overlad det til Gud.”

Pludselig hørte jeg Jesus tale til mig. Han sagde: “Jeg kommer, og når jeg kommer, vil det gå hurtigt! Jeg vil give belønninger for, hvad hver person har gjort. Jeg er Alpha og Omega, den første og den sidste, begyndelsen på alt – og enden på det hele. Jeg vil velsigne dem, der er forberedt på mit komme. Jeg vil invitere dem til Livets Træ. De kan gå lige gennem byens porte og komme ind. De onde er ikke velkomne. De bliver nødt til at blive udenfor. Jeg sendte denne engel til dig. Jeg bad ham vise dig disse ting. Husk, jeg er Davids rod og gren. Jeg er den lyse og morgenstjerne.”

Pludselig hørte jeg: “Ånden og bruden siger: ‘Kom!” Så lød det igen. “Kom!”
Igen hørte jeg: “Hvis du er tørstig, så kom! Kom og drik Levende Vand.”
Mens jeg skrev dette, hørte jeg pludselig Jesus sige: ”Noget andet er sandt. Jeg kommer tilbage – og det snart.”
Jeg sagde: “Ja, Herre. Kom!”

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 17 2022
185 – Herrens Ånd er over mig

Matthæus 4,13-17 og 13,54-58
Lukas 4,14-32 og Johannes 4,43-54
En kongelig embedsmand fra Kapernaum opsøgte Jesus. Han sagde: “Min søn er syg og er ved at dø. Kom til Kapernaum og helbred ham.”
Jesus valgte at teste ham, så han sagde: ”Du er ligesom alle andre. Du vil ikke tro, hvis du ikke ser mirakler.”
Manden bad igen: “Herre, kom og helbred min søn. Han dør, hvis du ikke kommer hurtigt.”
Jesus fik medlidenhed med ham og sagde: “Gå i fred. Din søn lever.”
Manden så på Jesus og troede ham. På vej hjem mødte hans tjenere ham og sagde: “Din søn lever!”
Embedsmanden spurgte dem: “Hvad tid fik han det bedre?”
De sagde: “Feberen forlod ham omkring klokken et om eftermiddagen.”
Embedsmanden vidste, at det var det nøjagtige tidspunkt hvor Jesus sagde, at hans søn var helbredt. Hele mandens familie kom nu til tro på Jesus som deres Frelser.

Derefter tog Jesus til Nazareth, hvor han var vokset op som barn. Han gik ind i synagogen, ganske som han plejede. Han rejste sig, og tjenerne i syngagogen rakte ham en skriftrulle med Esajas’ Bog. Jesus valgte at læse dette afsnit højt:
“Herrens ånd er over mig, fordi han har salvet mig. Han har sendt mig for at bringe godt budskab til fattige, for at udråbe frigivelse for fanger og syn til blinde, for at sætte undertrykte i frihed, for at udråbe et nådeår fra Herren.”

Da han havde læst det, lukkede han bogen og satte sig ned. Imens alle i synagogen så spændt på ham, sagde han til dem: “I dag er dette skriftsted opfyldt.”
Alle var forbløffede. De sagde: “Er dette ikke Josefs søn, som voksede op i vores by?”
Jesus sagde: “Jeg ved, hvad I tænker. I har hørt om de mirakler, jeg har gjort i andre byer, og nu vil I gerne se mirakler her også.
Det er sandt, det ordsprog som siger, at en profet aldrig vil blive æret i sin hjemby. Da der var stor hungersnød på Elias’ tid var der mange enker i Israel, men Gud sørgede særligt for en ikke-jødisk enke. På Elisas tid var der mange mennesker i Israel med spedalskhed, men Gud valgte at helbrede en hedning fra Syrien.”
Dette gjorde folkene i synagogen rasende. De greb ham og førte ham ud af byen. De tog til det sted, hvor de henrettede folk ved at kaste dem ud fra en klippe. Da de kom dertil, indså de, at han ikke var sammen med dem. Han havde vendt sig, var gået gennem menneskemængden og forsvundet.
Herefter flyttede Jesus fra Nazareth til Kapernaum.

VIDEOER


admin 0 Kommentarer
jan 17 2022
188 – Hul i taget

Matthæus 9,9-13 og Markus 2,1-17
Jesus gik ind i et hus for at undervise. Så snart rygtet spredtes, blev huset fyldt med mennesker. Blandt dem var farisæere og lærde undervisere. Imens Jesus underviste, kom fire mænd med en lam mand på en båre. De indså hurtigt, at de ikke kunne komme tæt på Jesus, så de bar manden og hans båre op ad den udvendige trappe, op på taget. De lavede en åbning igennem taget. Da den var stor nok, sænkede de manden ned midt i menneskemængden og foran Jesus.
Da Jesus så de fire mænds tro, vendte han sig mod manden på sengen: “Mit barn, dine synder er tilgivet.”

De religiøse herskere blev chokerede, da de hørte dette. De tænkte: ”Hvor vover han at sige det! Det er blasfemi! Kun Gud kan tilgive synder.”
Jesus vidste, hvad de tænkte. Han sagde: “Hvorfor er I så bekymrede? Det ville have været nemt for mig at sige: ‘Rejs dig og gå’. Men I har brug for at vide, at Menneskesønnen har myndighed til at tilgive synder.”

Så sagde han til manden: “Rejs dig op! Tag din båre og gå hjem.”
Straks rejste manden sig. Folk blev forbløffede og priste Gud. De sagde: “Vi har aldrig set noget lignende før.”

Derefter forlod Jesus huset og gik mod havet. Undervejs så han en skatteopkræver ved navn Mattæus, som sad ved sin bod. Det jødiske folk hadede skatteopkrævere og sagde, at de var forrædere mod Israel.
Jesus standsede og sagde til ham: “Mattæus, følg mig!” Straks forlod han alt og fulgte Jesus.
Kort efter var han vært for et måltid for Jesus i sit hus. Han inviterede mange andre skatteopkrævere. Både de og andre med lavt omdømme i samfundet kom og deltog i måltidet.
De religiøse ledere var rystede! De sagde til hans disciple: “Hvorfor spiser jeres rabbi med toldere og syndere?”
Jesus hørte det, så han svarede dem: “Læger er for syge mennesker, ikke for dem, der har det godt. Jeg er ikke kommet for at arbejde med folk, der tror, de er retskafne. Jeg er kommet for at bringe omvendelse til syndere.”

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 17 2022
205 – Mand født blind

Johannes 9
Jesus og hans disciple gik forbi en mand, der havde været blind siden fødslen. Hans disciple sagde: “Mester, hvem har syndet sådan at denne mand er blevet født blind? Var det ham selv eller hans forældre?
Jesus sagde: “Hans blindhed er ikke resultatet af en bestemt synd. Blindheden blevet givet ham, så han overfor andre kan vise Gud kraft i sit liv. Glem ikke, at jeg er verdens lys.”
Jesus spyttede så på jorden, tog den våde jord og smurte på mandens øjne. Så sagde han: “Gå til dammen og vask det af.”
Manden gik hen til dammen, vaskede øjnene, og pludselig kunne han se. Han gik hjem, og hans naboer var chokerede over, at han kunne se. De troede, at han måske ikke var den samme mand. Han sagde: “Det er mig! Jeg er manden, der blev født blind!”
“Hvordan fik du dit syn?”
“En mand ved navn Jesus spyttede på jorden og smurte det på mine øjne og bad mig gå og vaske det af. Da jeg gjorde det, kunne jeg se.”
De sagde: “Hvor er denne mand?” “Jeg ved det ikke.”

De førte ham til farisæerne, og han forklarede dem det hele. Han afsluttede sin historie med at sige: “Så jeg gik til dammen og vaskede det af, ligesom han sagde. Og nu kan jeg se.”
Da begyndte de religiøse ledere at skændes. Nogle af dem troede ikke, at dette mirakel var fra Gud, fordi det skete på sabbatten. Andre påpegede, at onde mænd ikke kan gøre mirakler.
Så spurgte de manden. “Hvad siger du? Hvilken slags mand helbredte din blindhed?”
Uden tøven sagde han: “Han er en profet!”
Det ville de ikke høre, så flere af dem begyndte at stille spørgsmålstegn ved, om manden nogensinde havde været blind.
De hidkaldte hans forældre. “Er det jeres blinde søn? Hvis ja, hvordan kan han så se?”
Forældrene var bange for at svare, fordi de vidste, at de religiøse ledere kunne få dem bortvist fra synagogen. De sagde: “Han er vores søn, og ja, han blev født blind. Det er alt, vi ved. Vi aner ikke, hvorfor han nu kan se. Han er voksen, spørg ham.”
Så de henvendte sig endnu en gang til manden: ”Giv Gud æren, ikke Jesus. Vi ved, at denne Jesus er en svindler!”
Manden sagde: ”Det ved jeg ikke noget om. Jeg ved bare, at før var jeg blind, men nu kan jeg se.”
Igen brød de sig ikke om hans svar. Så de spurgte ham endnu en gang, hvordan det skete.
Han sagde: “Jeg har allerede fortalt jer, hvad der skete. Hvorfor vil I høre det igen? Planlægger I at blive hans disciple?”

De var lamslåede over hans dristighed. “Nej! Vi er disciple af Moses, som talte med Gud. Hvor denne mand har sin myndighed fra, ved vi ikke.”
Manden var overrasket. Han sagde: “I ved ikke, hvor han får sin myndighed fra? Se på mig! Jeg var blind, og han helbredte mig! Gud giver ikke den slags magt til onde mennesker!”
Det gjorde farisæerne gale. “Hvor vover du at prøve at belære os det!” De smed ham straks ud af synagogen.

Jesus hørte om, hvad der skete, så han gik hen og fandt manden. Han sagde: “Tror du på Guds søn?”
“Herre, hvem er han, så jeg kan tro ham?”
Jesus smilede: “Du har set ham med din egne øjne. Det er ham, der taler til dig.”
Manden bøjede sig og sagde: “Herre, jeg tror.”

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 14 2022
68 – Samsons fødsel

Dommerbogen 13
Der var en mand fra Dans stamme, hvis kone ikke kunne få børn. På dette tidspunkt havde filistrene taget kontrollen over Israel.
Herrens engel viste sig for kvinden og sagde: “Snart bliver du gravid. Det barn, du skal bære, skal være nasiræer fra det øjeblik, han bliver født. Drik derfor ikke alkohol og spis ikke noget, som er imod Moseloven. Og klip aldrig din søns hår. Han skal nemlig frelse Israel fra filistrene.”
Kvinden var ikke klar over, at hun talte med Herrens engel. Hun løb hen til sin mand og sagde: “En Guds mand kom og fortalte mig, at du og jeg skal have et barn. Han sagde til mig, at jeg ikke skulle drikke alkohol eller spise noget, der er imod Moseloven. Og jeg må ikke klippe barnets hår, fordi han skal være nasiræer fra fødslen.”
Hendes mand bad straks og spurgte Gud, om han endnu en gang ville sende Guds mand til dem. Han havde brug for flere instrukser om, hvad de skulle gøre, når barnet blev født.

Noget tid efter viste Herrens engel sig igen for kvinden. Hun løb ind og hentede sin mand og sagde: “Gudsmanden fra før er her igen.”
Manden løb ham i møde. Han sagde: “Er du manden, der talte med min kone?” “Ja, jeg er.”
Englen gav ham derefter de samme instrukser, som han havde givet kvinden. Manden sagde: “Bliv hos os, mens vi tilbereder et måltid til dig.”
Englen sagde: “Jeg bliver, men jeg vil ikke spise et måltid sammen med dig. Brænd i stedet et brændoffer til Gud.”
Manden og hans kone vidste stadig ikke, at de talte med Herrens engel. Manden sagde: “Hvad er dit navn? Vi vil gerne ære dig, når alt, hvad du siger, går i opfyldelse.”
Englen sagde: “Jeg vil ikke fortælle dig mit navn. Det er for stort for dig.”
Så lavede manden et brændoffer og ofrede det på en klippe. Flammerne steg op mod himlen. Pludselig, mens manden og hans kone så på, gik Herrens engel op i flammerne.
Parret faldt straks til jorden. Manden sagde: “Vi skal dø! Vi har set Gud!!”

Kvinden sagde: ”Jeg tror ikke, vi skal dø. Han tog imod vores brændoffer. Desuden sagde han, at vi skulle have en baby.”
Kvinden fulgte de instrukser, hun fik, og på det aftalte tidspunkt fødte hun en lille dreng. De kaldte ham Samson.

VIDEOER

***

admin 0 Kommentarer
jan 14 2022
77 – Samuel kaldes

1 Samuel 1-3
Hanna kunne ikke få børn. Det plagede hende så meget, at hun gik til templet i Shilo og bad Gud om et barn. Hun sagde: “Herre, hvis du vil give mig en søn, vil jeg give ham tilbage til dig, og han vil tjene dig resten af sit liv.”
Eli, ypperstepræsten, bemærkede, at Hanna bevægede sin mund, men ikke sagde noget. Han troede, hun var fuld. “Kvinde, læg din vin væk!”
“Jeg er ikke fuld. Jeg beder til Gud.”
“Gå du blot! Herren vil svare din bøn.”
Og ganske rigtigt besvarede Herren hendes bøn. Hun fødte hun en lille dreng og kaldte ham “Samuel”, som betyder ’Gud hørte mig.’

Da drengen var gammel nok, tog hans mor ham med til templet og præsenterede ham for Eli. Hun sagde: »Jeg bad om et barn, og Herren svarede mig. Nu vil jeg give min søn til Herren, og han vil tjene ham resten af sit liv.”
Hvert år kom Hanna på besøg og kom med nyt tøj til Samuel. Præsten bad om, at Gud ville give Hanna flere børn. Derefter fik hun tre sønner og to døtre.
Eli gav Samuel arbejde at udføre i templet. Efterhånden som han voksede fysisk, voksede han også i yndest hos Herren og hos mennesker.
Elis sønner var helt modsat Samuel. De var onde og ærede ikke Gud på nogen måde. Mange af deres synder blev begået i Herrens hus. Eli talte med dem om det, men gjorde intet ved det.

En nat, mens Samuel sov, råbte Herren: “Samuel, Samuel.”
Han vågnede og løb hen til hvor Eli sov. Han sagde: “Ja, jeg er her!”
Eli vågnede og så på drengen. “Jeg kaldte ikke på dig, Samuel. Gå tilbage til din seng.”
Samuel gik tilbage og lagde sig. Da han var ved at falde i søvn, kaldte Herren på ham igen. “Samuel, Samuel.”
Denne gang vidste han, at han ikke drømte. Han rejste sig og løb hen til Eli. “Her er jeg!”
Eli sagde endnu en gang: “Jeg kaldte ikke på dig. Gå nu i seng igen.” Så gik Samuel tilbage og lagde sig.
Endnu en gang kaldte Herren til ham: “Samuel, Samuel.”
På dette tidspunkt i sit liv kendte Samuel ikke Gud, og Gud havde ikke talt til ham. Så drengen gjorde det eneste, han kendte til: For tredje gang løb han hen til Eli. “Jeg er her, fordi du kaldte på mig.”

Da indså Eli, hvad der foregik. Han forstod, at det var Gud, som kaldte på Samuel. Derfor sagde han: “Gå tilbage og læg dig. Hvis du hører nogen kalde dig igen, så sig: ‘Tal Herre, din tjener lytter.’
Samuel gik tilbage til sin seng og lagde sig ned. Herren kaldte ham igen: “Samuel! Samuel!”
Stille sagde Samuel: “Tal, din tjener lytter.”
Gud sagde: “Jeg er ikke tilfreds med, hvordan Eli tillader sine sønner at gøre ondt i mit hus. Jeg vil dømme ham og hans sønner.”
Samuel lagde sig tilbage i sin seng. Om morgenen kaldte Eli til ham: “Samuel, hvad sagde Herren til dig?”
Drengen var bange for at fortælle ham budskabet fra Gud. Eli sagde: “Søn, skjul det ikke for mig.” Så Samuel fortalte ham alt.
Eli sagde: “Han er Herre! Lad ham gøre, hvad der er godt i hans øjne.”
Herren var med Samuel fra den dag af, og Gud fortsatte med at åbenbare sine ord for ham. Samuel adlød Herren, og alt, hvad han sagde, gik i opfyldelse. Hele Israel erkendte, at han var en Herrens profet.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 14 2022
81 – Saul bliver konge

1 Samuel 9-10
Saul var af Benjamins stamme. Han var smuk og højere end alle andre. En dag bad hans far ham om at finde deres forsvundne æsler, så han tog nogle tjenere og ledte efter dem. Efter lang tids søgen var de ved at give op og tage hjem. Så pegede en af tjenerne på en nærliggende by og sagde: ”Der er en Guds mand i den by. Lad os gå derind og spørge ham, om han kan fortælle os, hvor æslerne er.”
De gik ind i byen og så en mand komme imod dem. De vidste ikke, at det var Samuel. Aftenen før havde Gud fortalt ham, at Saul ville komme næste dag. Herren sagde: “Han skal være kongen, som skal herske over Israel.”
Saul sagde til Samuel: “Ved du, hvor profeten bor?”
“Jeg er profeten. Kom med mig til et offer. Bagefter spiser vi et måltid sammen, og jeg vil fortælle jer mange ting. Og angående jeres æsler, så er de blevet fundet. Men du, Saul, har vigtigere ting at bekymre dig om. Israels fremtid er i dine hænder.”
Saul var chokeret. Han sagde: “Israels fremtid kan ikke være i mine hænder. Jeg er fra den mindste stamme i Israel. Og selv i den stamme er vores familie ikke vigtig.”

Samuel tog Saul med til en fest med tredive vigtige personer og gav ham ærespladsen. Kokken sørgede for et særligt måltid til Saul og sagde: “Dette måltid er lavet helt særligt til i dag, og nu serverer jeg det for dig.”
Saul og hans tjenere gik til Samuels hus for at overnatte. Han fik en plads på det flade tag, hvor der var køligt. Om morgenen sagde profeten til Saul: “Send dine tjenere hjem! Du skal blive her lidt længere, for jeg vil fortælle dig et budskab, jeg har fra Gud.”

Efter at Sauls tjenere var gået, tog Samuel noget olie og salvede Saul. Han sagde: “Gud har salvet dig til konge over sit folk.”
Profeten fortalte derefter Saul, hvad der ville ske med ham i løbet af de næste par dage, de steder, han ville tage hen, og de mennesker, han ville møde. Han sagde: “Når alle disse ting sker, vil Guds Ånd komme over dig. Du vil blive forvandlet og blive en helt ny person. På det tidspunkt vil du vide, hvad du skal gøre, fordi Gud vil være med dig.”
Alt skete, som Samuel havde sagt. Så der blev fastsat en dag, da Samuel skulle præsentere den nye konge for alle Israels stammer. Da det nøjagtige øjeblik kom, så Samuel sig omkring, men kunne ikke finde Saul. Han spurgte Gud: “Hvor er han?”
Herren sagde: “Se derovre. Han gemmer sig.”
Samuel sendte nogle mænd for at føre Saul frem for folket. Så vendte Samuel sig mod de andre og råbte: “Her er manden, som skal være jeres konge og udkæmpe jeres kampe og herske over jer.”

Folket råbte: “Længe leve kongen!” Fra den dag af var Herren med Saul og satte ham i stand til at udføre alle en konges pligter.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 13 2022
28 – Solgt som slave

Første Mosebog 37 og 39
Jakob havde tolv sønner, men hans favorit var Josef. For at vise sin kærlighed gav Jakob sin søn Josef en særlig kåbe i mange farver. Det gjorde de andre sønner jaloux.
Josef gjorde tingene værre ved at fortælle sine brødre om nogle usædvanlige drømme: “I én drøm var vi ved at binde bundter af korn. Mit bundt stod oprejst imens jeres bundter bøjede sig for det!” Dette gjorde hans brødre vrede. De kunne ikke forestille sig, at Josef skulle herske over dem.
“I en anden drøm bøjede solen, månen og elleve stjerner sig for mig!” Selv hans far spurgte ham om dette. “Skal din mor og jeg, såvel som dine brødre, bøje sig for dig?”

Nogen tid senere tog de ti ældre brødre flokkene på græs et stykke væk. Jakob besluttede at sende Josef derhen for at se til dem.
Da brødrene så ham komme, sagde de: “Her kommer vores ‘drømmer’. Lad os dræbe ham og smide ham i et dyb hul. Så må vi se, hvad der sker med hans drømme!”
Ruben, den ældste bror, sagde: “Dræb ham ikke! Bare smid ham i et hul.” Hans plan var at redde drengen senere og sende ham tilbage til sin far. Så brødrene gik med til det og kastede Josef i en brønd.
Ruben gik et ærinde, mens de andre spiste et måltid. Mens de spiste, kom en gruppe købmænd forbi. De var på vej til Egypten. Pludselig fik en af brødrene, Juda, en ide: ”Lad os sælge Josef til disse købmænd!” Så de solgte ham til købmændene.
Ruben kom tilbage senere og var chokeret over at se, at Josef var væk. Brødrene fortalte ham, hvad de havde gjort.
Sammen udtænkte de en plan om, hvad de skulle fortælle deres far. De slog en ged ihjel og dyppede Josefs kåbe i blodet. Da de kom hjem, viste de kåben til deres far.
Jakob greb den og skreg: “Josef er blevet dræbt af vilde dyr!” Brødrene forsøgte at trøste ham, men han sørgede dybt over Josef. Han sagde: “Jeg vil sørge over hans død resten af mit liv.”

Da Josef ankom til Egypten, blev han solgt til en mand ved navn Potifar. Josef tilpassede sig sit nye liv som slave og Gud sørgede for, at alt, hvad Josef gjorde, gik godt. Han voksede i modenhed og evner og havde Potifars respekt.
Derfor satte Potifar ham til at lede hele husstanden, inklusive økonomien.
En dag forsøgte Potifars hustru at lokke Josef til sex. Han nægtede og fortalte hende, at dette ville være synd imod både Potifar og Gud. Hun accepterede ikke Josefs afvisning og prøvede at lokke ham flere gange.
En dag, hvor Potifar ikke var hjemme, greb hun fat i Josef. Han prøvede at slippe fri, men hun holdt fast i hans kappe og ville ikke give slip. Til sidst efterlod han kappen i hendes hænder og løb væk.
Det gjorde hende rasende, så hun besluttede at tage hævn. Hun skreg, og husstandens tjenere kom løbende. Hun fortalte dem, at Josef havde forsøgt at lokke hende til sex. Hun sagde: “Han løb væk, da jeg skreg.” Hun viste dem hans kappe som bevis. Da hendes mand kom hjem, fortalte hun ham den samme historie. Han blev vred og fik Josef sat i fængsel.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 13 2022
30 – Josef får magt

Første Mosebog 40-41
Livet i fængsel var hårdt for Josef, men Gud var med ham og velsignede ham. Josefs fangevogter havde respekt for ham og brugte ham som assistent. Til sidst var Josef ansvarlig for hele fængslet.
En dag satte Farao sin øverste tjener og bager i fængslet. Mens de var der, fik de hver en drøm. Josef bad om at høre dem.
Tjeneren sagde: “Jeg så tre grene på en vinstok. De blomstrede og fik så vindruer. Jeg pressede druerne i Faraos bæger og serverede det for ham.”
Josef sagde: ”De tre grene er tre dage. Om tre dage vil Farao befri dig og give dig dit gamle job tilbage. Husk da på mig og bed Farao om at befri mig fra dette fængsel. Jeg har ikke gjort noget for at fortjene dette.”
Dernæst fortalte bageren sin drøm: ”Jeg havde tre kurve med Faraos brød på hovedet. Fugle fløj op og spiste alt brødet fra kurvene.”
Josef sagde: “De tre kurve er også tre dage. Om tre dage vil Farao tage dig ud af fængslet og halshugge dig. Han vil hænge din krop på et træ, og fugle vil æde dit kød.”
Det hele skete lige som Josef sagde! Farao gav tjeneren sin stilling tilbage og hængte bageren i et træ. Desværre glemte tjeneren hurtigt alt om Josef.

To år senere havde Farao to drømme. Han vågnede efter den første, men gik i seng igen. Så fik han en anden drøm, men denne gang var han så urolig, at han ikke kunne falde i søvn igen. Han tilkaldte sine rådgivere og fortalte dem om drømmene. De kunne ikke finde ud af deres betydning. Pludselig huskede tjeneren på Josef. Han fortalte Farao om manden i fængslet, som tydede hans og bagerens drøm.
Farao sendte vagter for at hente Josef. Han fortalte Josef om sine drømme:
“I den første så jeg syv fede køer komme op af floden og græsse langs dens bredder. Pludselig kom syv magre køer op af floden og spiste de fede. Og alligevel var de lige så tynde som før. I min anden drøm så jeg syv fyldige aks. Pludselig spirede syv indtørrede aks ved siden af. De tynde aks opslugte de sunde. Alligevel var de lige så tynde og tørre som før.”
Josef sagde: “Gud fortæller dig, hvad han er ved at gøre. De syv gode køer og de syv gode korn er syv år med stor overflod. Derefter vil der komme syv år med hungersnød. Det bliver så alvorligt, at de gode år vil blive glemt. Søg derfor efter en klog mand til at styre landet. Få ham til at organisere indsamlingen af mad i de gode år og opbevare det til de dårlige år. Hvis du ikke gør det, vil landet blive ødelagt af hungersnød.”
Farao sagde til sine embedsmænd: “Kan vi finde nogen bedre end Josef til dette job? Han har Guds ånd i sig.”
Han vendte sig mod Josef. “Folket vil underkaste sig dine befalinger. Ved siden af mig vil du være den mest magtfulde mand i Egypten.”

I løbet af de næste syv år rejste Josef rundt i landet og samlede og opbevarede mad. Derefter begyndte de syv år med hungersnød. Denne hungersnød ramte også alle de omkringliggende lande.
Da indbyggerne i Egypten begyndte at mærke hungersnøden, åbnede Josef forrådshusene og solgte korn til dem. Snart kom alle landene omkring Egypten og købte korn af Josef.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 13 2022
31 – Josefs familiesammenkomst

Første Mosebog 42-46
Jakob hørte, at der var korn i Egypten, så han sendte sine ti ældste sønner dertil for at købe mad. Han sendte ikke Benjamin, fordi han var bange for at miste ham.
Da de ankom til Egypten, mødte de landets hersker. De vidste ikke, at det var Josef. Han genkendte dem, men lod som om han ikke kendte dem. Han ville teste dem for at se, om de havde ændret sig.
“Hvor er I fra?” Da de svarede, sagde han: “I er spioner!” Brødrene var chokerede, “Nej, vi er ærlige mænd – alle sønner af en mand, der bor i Kana’an. En af vores brødre blev hjemme, og den anden er … væk.”
Josef sagde: “Bevis det for mig. Jeg beholder en af jer her. Resten af jer rejser hjem og henter jeres lillebror. Så ved jeg, om I taler sandt.”
Han beholdt Simeon og sendte de andre hjem med kornsække. Uden at de vidste det, fik han lagt deres penge i kornsækkene.

Brødrene nåede hjem og fortalte Jakob, hvad der var sket: “Vi er nødt til at tage Benjamin tilbage til Egypten for at få Simeon ud af fængslet.”
Det var da de opdagede pengene i deres sække med korn. De blev bange, og Jakob sagde: “Du tager ikke Benjamin fra mig! Josef er væk, og nu er Simeon væk. Benjamin er alt, hvad jeg har tilbage! Hvis jeg mister ham, dør jeg af sorg!”
Da de efter noget tid havde brugt alt kornet, bad Jakob sine sønner om igen at tage til Egypten og købe mere. Juda mindede ham om, at de ikke kunne vende tilbage, medmindre de tog Benjamin med sig. Han sagde: “Send ham med mig. Jeg garanterer hans sikkerhed. Lad os gå. Vi har brug for kornet!”
Til sidst indvilligede Jakob, og brødrene vendte tilbage til Egypten med Benjamin. De tog det dobbelte af pengene, så de kunne returnere de penge, de fandt i deres sække.

Da Josef så dem, sagde han til sin tjener, at han skulle invitere dem til et middagsmåltid.
Næste morgen blev brødrene sendt tilbage til Kana’an med deres sække fulde af korn. Josef lod sin tjener lægge et sølvbæger i Benjamins sæk. Da brødrene havde gået et stykke tid, indhentede Josefs tjenere dem og sagde: “En af jer har stjålet vor herres sølvbæger!”
Brødrene var chokerede! “Vi ville ikke gøre sådan noget. Vi lover, at hvis en af os har det, så skal vedkommende dø og vi andre overgiver os til jeres herre som hans slaver!”
Hver af brødrene åbnede på skift deres sække, og de fandt bægeret i den, der tilhørte Benjamin. Brødrene var forfærdede. De vendte tilbage til byen med vagterne og kastede sig ned foran Josef. Han spurgte: “Hvorfor har I gjort dette?”

Juda svarede: “Hvordan kan vi bevise vores uskyld? Vi vil nu alle være dine slaver!”
“Nej, kun den skyldige af jer skal være min slave. Resten af jer kan tage hjem til jeres far.”
Juda sagde: “Jeg lovede vores far, at jeg ville garantere Benjamins sikkerhed. Så tillad mig at være din slave i stedet for ham. Jeg kan ikke holde ud at se min fars sorg, når drengen ikke vender tilbage til ham.”
Da Josef hørte dette, begyndte han at græde. Han sagde da til dem: “Jeg er Josef!”
Brødrene blev bange og kunne ikke svare ham. Han sagde: “Kom nærmere og se! Jeg er jeres bror, som I solgte til slaveri! Gud sendte mig her for at redde jeres liv. Der er stadig fem år med hungersnød tilbage, og Gud bragte mig her for at forberede et sted til jer!”
Så bad han dem vende tilbage og bringe deres far og deres familier til Egypten. Farao hørte dette og sagde til Josef: “Det bedste i Egypten skal være deres!”

Jakob blev chokeret, da hans sønner fortalte ham, hvad der var sket. Men han blev fyldt af glæde, da han hørte, hvad Josef havde sagt og gjort. Til sidst drog han, hans børn og alle deres børn til Egypten. Der sørgede Farao for dem på grund af Josef.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
Copyright © 2024 Carsten Riis Jensen | Carsten Riis Jensen