Søg efter:
jan 18 2022
234 – Cornelius

Apostlenes Gerninger 10 – 11,18
Cornelius var officer i den romerske hær. Han var en god mand, som tilbad Gud.
En engel viste sig for ham og sagde: “Cornelius, Gud har hørt dine bønner. Send mænd til Joppe, hjem til garveren Simon, som bor ved havet. Der vil de finde en mand, som hedder Peter, og han vil fortælle dig, hvad du skal gøre.”
Dermed forsvandt englen, og straks sendte Cornelius mænd til Joppe. Før de nåede dertil, gik Peter op på det åbne tag for at bede. Imens han bad, blev han sulten og ville have noget at spise. Imens maden blev tilberedt, faldt han i trance. Han så himlen åbne og en stor dug dale ned. I dugen var alle slags dyr, som jøder ikke måtte spise. En stemme sagde: “Peter, rejs dig. Slagt og spis! ”
“Herre, du ved, at jeg aldrig har spist noget vanhelligt urent.”
Stemmen sagde: “Hvad Gud har erklæret for rent, må du ikke kalde vanhelligt.”
Dette skete tre gange, og straks efter blev det hele taget op til himlen.

Peter vågnede, men forstod ikke det syn, han lige havde set. I samme øjeblik var mændene fra Cornelius nået frem til huset. Helligånden sagde til Peter: “Jeg har sendt disse mænd til dig. Tøv ikke med at tage med dem.”
Peter gik ned og hilste på mændene. De fortalte ham om Cornelius, og han sagde ja til at tage med dem. Om morgenen inviterede han flere troende med, og de begyndte på deres rejse.

De ankom dagen efter, og Cornelius løb dem i møde. Han faldt ned foran Peter og begyndte at tilbede ham. Peter sagde: “Rejs dig! Jeg er blot et menneske.”
Han gik ind i Cornelius’ hjem og så, at han havde inviteret andre til at være der, så de kunne høre evangeliet. Peter sagde:
”Gud åbenbarede for mig, at han har åbnet døren og nu kalder folk fra andre nationer til sig. Derfor vil jeg fortælle jer det budskab, som blev givet til Israel. Det er, at Jesus Kristus er alles Herre.”
Så fortalte han dem om Jesus og hans mirakler. Han beskrev, hvordan de jødiske ledere dræbte ham, men Gud oprejste ham fra de døde. Peter sagde: “Enhver, som tror på Jesus, vil få syndernes forladelse.”
Så snart han sagde disse ord, fyldte Helligånden hver person i huset. Det chokerede de jødiske troende, da de så, at Helligåndens gave blev givet til ikke-jøder.

Peter vendte sig mod dem og sagde: “Er der nogen grund til, at vi ikke skulle døbe disse mennesker?” De var alle enige, så de nye troende blev døbt i Jesu Kristi navn.
Nyheden om dette spredte sig hurtigt til troende i hele landet. Ledelsen i Jerusalem spurgte Peter: “Du blev i hedningernes hjem og spiste endda måltider med dem?”
Han forklarede præcis, hvad der skete. Han fortalte dem om synet på husets tag, folkene i Cornelius’ hus, og hvordan Helligånden fyldte dem. Han afsluttede med at sige: »Gud gav dem den samme gave, som han gav os, da vi troede på Herren Jesus Kristus. Hvordan kunne jeg kæmpe mod Gud?”

De troende i Jerusalem sagde: “Gud har givet syndernes forladelse og evigt liv til hedningerne.”

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 18 2022
233 – Helbredelsen af Tabitha

Apostlenes Gerninger 9,32-43
Peter rejste fra sted til sted, forkyndte Guds Rige og opmuntrede troens folk. Et sted mødte han en lam mand, som havde været sengeliggende i otte år.
Peter sagde til ham: “Herren Jesus har helbredt dig, så stå op!” Straks blev manden helbredt og rejste sig. Folket i området så manden og hørte, hvad der skete, og mange af dem kom til tro på Jesus.

Der var en kvinde ved navn Tabitha, som boede i nærheden i byen Joppe. Som Jesu discipel elskede hun mennesker og gjorde gode gerninger for dem. Hun blev syg og døde.
Hendes venner forberedte hendes lig til begravelse og placerede det i et værelse. Disciplene i Joppe hørte, at Peter var i området, så de sendte to mænd til ham.
De sagde: “Kom med os!” Peter gik med dem.
Da de ankom, førte de ham til huset, hvor de havde lagt Tabithas lig. Han gik ovenpå og mødte de kvinder, som sad og græd over Tabitha. Da de så ham, viste de ham de forskellige kjortler og kapper, som Tabitha havde lavet, mens hun levede.

Peter sendte dem ud af værelset, knælede ned og bad. Han sagde derefter: “Tabitha, stå op!”
Hun åbnede sine øjne, og da hun så Peter, satte hun sig op. Han hjalp hende ud af sengen og kaldte så på de andre kvinder.
Nyheden om dette mirakel spredte sig over hele Joppe, og mange kom til tro på Jesus.

admin 0 Kommentarer
jan 18 2022
227 – En lam mand helbredt

Apostlenes Gerninger 3 – 4,31
En eftermiddag gik Peter og Johannes til templet. Der så de en mand tigge, som havde lam siden fødslen. Hver dag bar folk ham til en port, der hed Den Skønne, så han kunne tigge penge fra dem, der gik ind i templet
Peter standsede foran manden og sagde: “Se på mig.”
Manden så på ham og forventede at få nogle penge. Peter sagde: “Jeg har ikke penge at give dig, men jeg har noget bedre. I Jesu navn, rejs dig og gå.”
Da Peter og Johannes hjalp manden op, blev hans fødder og ben stærke. Han sprang af glæde, mens han priste Gud!
Folk så manden gå, og genkendte ham som den, der var lam og sad og tiggede ved porten. De samlede sig omkring de tre mænd.
Peter sagde: “Denne mand blev helbredt i Jesu navn; ham som I bad Pilatus om at korsfæste. I dræbte Jesus, men Gud oprejste ham fra de døde. Vi har set ham og kan fortælle at han er i live. Se på denne mand. Han kan nu gå ved Jesu kraft. Vend om fra jeres synd og tro på Jesus som jeres Messias. Gud vil tilgive jeres synder.”

De jødiske ledere fandt ud af, at Peter og Johannes prædikede for folket, så de sendte vagter, som satte de to disciple i fængsel. Alligevel kom mange til tro på Jesus. Antallet af troende steg til over 5000. Næste morgen sendte ypperstepræsten bud efter to mænd, så de kunne stille op for rådet. De religiøse ledere spurgte: “Hvem gav jer tilladelse til at prædike for folket?”
Helligånden vejledte Peter, da han svarede. “Denne mand blev helbredt i Jesu navn – ham, som I slog ihjel på et kors. Gud oprejste ham fra de døde, og han er den eneste vej til frelse.”
Lederne var forbløffede over Peters og Johannes’ frimodighed. Da de to mænd ikke var uddannede, vidste de, at deres frimodighed kom af at være sammen med Jesus.
Det jødiske råd kunne ikke modsige miraklet, da den lamme mand nu stod foran dem. De kunne se, at han var helbredt.

De besluttede at true disciplene og kræve, at de holdt op med at undervise om Jesus. Peter og Johannes tøvede ikke med at svare. “I beder os om at være ulydige mod Gud, så vi kan adlyde dig. Det er umuligt! Vi ved, hvad vi har set og hørt.”
Lederne løslod til sidst Peter og Johannes. De to mænd gik tilbage til de troendes fællesskab og fortalte dem, hvad der var sket. Alle glædede sig sammen. Pludselig begyndte bygningen at ryste, og de blev alle fyldt med Helligånden. Hermed fik de ny frimodighed til at fortælle andre Guds budskab.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 17 2022
196 – Betesda dam

Johannes 5
Der var en dam i Jerusalem, med navnet Betesda. Det var tæt på Fåreporten. Lokalbefolkningen troede, at en engel af og til lavede røre i dammes vand. De troede, at en syg person ville blive helbredt, hvis han eller hun var den første, der kom i vandet, efter at det var blevet rørt. Derfor opholdt en stor gruppe sig i nærheden af dammen og ventede på englen.
Jesus gik hen til dammen, da han var i Jerusalem til en jødisk højtid. Han så en mand, der havde været syg i 38 år. Jesus spurgte: “Ønsker du at blive helbredt?”
Manden sagde: “Ja, men når jeg ser vandet blive rørt, kommer andre altid i dammen før mig.”
Jesus sagde: “Rejs dig op! Tag din sengemåtte og gå hjem.” Straks blev manden helbredt og rejste sig. Jesus gik væk, imens manden tog sin måtte.

Nogle af de jødiske ledere så manden bære sin måtte. De sagde: “Hvor vover du! Det er sabbat. Det er ikke tilladt at bære sengemåtter på sabbatten.”
Manden sagde: “Men, der var en mand, som helbredte mig, og han bad mig tage min måtte og gå hjem.”
“Hvem sagde, at du skulle udføre dette arbejde på en sabbat?”
“Jeg ved det ikke. Han helbredte mig og så forsvandt han.”

Senere så Jesus manden i templet og sagde til ham: “Du er blevet helbredt, men du skal holde op med at synde. Hvis du ikke gør det, vil der ske dig noget værre.” Manden vidste nu, hvem der havde helbredte ham. Han skyndte sig hen til de jødiske ledere og fortalte dem, at det var Jesus.
Da de hørte det, besluttede de endeligt, at de måtte gøre en ende på den indflydelse Jesus havde på folket. De mente, at hans handlinger på sabbatten var fuldstændig uacceptable.
Jesus sagde til dem: “Min far arbejder på sabbatten, og det vil jeg også.”
Da de hørte det, begyndte lederne at drøfte, hvordan de kunne dræbe ham. De sagde: “Han bryder reglerne om sabbatten. Nu kalder han Gud sin far. Han tror, han er lig med Gud!”

Jesus sagde: “Sønnen gør kun det, som Faderen siger til ham. Faderen elsker Sønnen og giver ham magt, så han kan give liv til enhver, han vil. Faderen har gjort Sønnen til menneskers dommer. Hvis I ikke ærer Sønnen, ærer I ikke Faderen, som sendte ham. Jeg vil give evigt liv til dem, der hører mig og tror på ham, som har sendt mig. Den, der tror, vil ikke blive dømt, men er gået over fra døden til livet.
Hvordan ved I, om jeg fortæller jer sandheden? Jeg har sagt det til jer, men I mener ikke det er godt nok, fordi jeg jo taler om mig selv. I hørte Johannes Døberen tale om mig, men I troede ham ikke. Faderen talte om mig, men I lukkede jeres ører for ham. Mine mirakler viser, at jeg taler sandt, men I accepterer dem ikke som bevis. I studerer skrifterne konstant. De taler om mig, men I vender jeres øjne bort. Sandheden er, at I ikke er villige til at komme til mig og få liv.”

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 17 2022
214 – De store, de rige og de fattige

Matthæus 20,20-28 og Markus 10,46-52 og Luk 19,1-10
Turen til Jerusalem tog Jesus gennem Jeriko. Undervejs knælede Jakob og Johannes’ mor ned foran ham og sagde: “Herre, jeg vil, at mine sønner skal sidde ved siden af dig, når du er i dit rige – den ene på din højre side og den anden til venstre.”
Han sagde: “Du ved ikke, hvad du beder om.”
Han vendte sig mod disciplene og sagde: “Kan I lide, som jeg er ved at lide?”
De svarede med tillid. “Ja, Herre. Vi er klar til at lide.”
Jesus sagde: “Det er sandt, at I vil komme til at lide for mig, men det, som du beder mig om, er uden for min kontrol. Det er Gud Fader som vælger, hvem der skal sidde på højre side og venstre side af mig.”
De ti andre blev vrede på brødrene, da de hørte denne samtale. Jesus kaldte dem sammen og sagde: “I denne verden bliver folk med autoritet herrer over andre. De forventer at blive rost og serveret. Det skal ikke gælde jer. Hvis du vil være stor, så begynd med at tjene andre. Hvis du ønsker at blive den største af alle, så tjen alle! Følg mit eksempel. Jeg kom ikke for at andre skal tjene mig. Jeg giver mit liv, så andre kan leve.”

I Jeriko boede en overtolder ved navn Zakæus. Han ville se Jesus, da han gik gennem byen, men han var ikke særligt høj og kunne ikke se over menneskemængden.
Derfor løb han ned ad stien foran folket og klatrede op i et træ. Han vidste, at han da ville være i stand til at se Jesus, når han gik under træet.
Da Jesus nåede hen til træet, standsede han! Han så op og sagde: “Zakæus, kom ned fra det træ. Jeg skal være gæst hos dig i dag!”
Zakæus kravlede hurtigt ned fra træet og bød Jesus velkommen i sit hus. Folk begyndte at mumle: “Hvordan kunne han overhovedet tænke på at gå ind i den store synders hus?”
Men Zakæus sagde til Jesus: “Jeg vil give halvdelen af alt, hvad jeg ejer, til de fattige. Og hvor jeg har snydt folk, vil jeg betale dem tilbage fire gange det beløb, jeg tog fra dem.”
Jesus sagde: “I dag er frelsen kommet til dette hus. Jeg er kommet for at søge og frelse dem, der er fortabt.”

Da Jesus forlod Jeriko, passerede han en blind mand ved navn Bartimæus. Han sad ved vejen og tiggeden. Han hørte folkemængden og sagde: “Hvad sker der?
“Jesus af Nazareth går forbi.”
Da han hørte dette, råbte han: “Jesus, Davids søn, forbarm dig over mig!”
Folk i nærheden bad ham om at være stille. Men han råbte endnu højere: “Davids søn, forbarm dig over mig!”
Jesus standsede og så i hans retning: “Før manden hen til mig.”
De gik til Bartimæus og sagde: “Jesus kalder på dig. Skynd dig, rejs dig og gå til ham.”
Bartimeus rejste sig, smed sin kappe og gik til Jesus. Herren sagde: “Hvad vil du, at jeg skal gøre for dig?”
“Rabbi, jeg vil gerne kunne se!”
Jesus sagde: “Gå! Din tro har helbredt dig.” Straks kunne Bartimæus se, og han begyndte at følge Jesus.

VIDEOER


admin 0 Kommentarer
jan 17 2022
210 – Det store festmåltid

Lukas 14
En fremtrædende farisæer inviterede Jesus til sit hjem på sabbatten. Jesus bemærkede, at alle omhyggeligt holdt øje med ham. Han så også hvorfor, nemlig for der i lokalet var en mand, som led af vand i kroppen.
Jesus vendte sig mod de religiøse ledere og sagde: “Jeg har et spørgsmål til jer. Er det lovligt at helbrede på sabbatten?”
Ingen sagde et ord.
Jesus vendte sig om og helbredte den syge mand. Efter at have sendt ham væk, sagde Jesus til gæsterne: “Hvis din søn faldt i en brønd, ville du ikke tænke over, om det var sabbat eller ej. Du ville hurtigt trække ham op. Du ville gøre det samme med et dyr.”
Gæsterne var ikke i stand til at modsige ham, så de sagde ikke noget.

Ved måltidet så Jesus, at folk var hurtige til at gøre krav på de bedste pladser til dem selv. Han sagde: “Når du bliver inviteret til en særlig middag, så skynd dig ikke at sætte dig på de mest fremtrædende pladser. Hvis du gør det, bliver din vært måske nødt til at flytte dig for at give plads til en, der er mere værdig. Han vil da, imens alle ser på, tildele dig en ringere plads. Det er langt bedre at vælge en ringere plads. Så kommer din vært måske og siger: ‘Min ven, flyt dig højere op.’ Det vil blive bemærket af alle de tilstedeværende. Husk, at hvis du konstant promoverer dig selv, så vil du til sidst blive ydmyget. Men hvis du lever i ydmyghed, så vil du blive ophøjet af andre.”

Jesus henvendte sig nu til ham, der var værter for middagen: “Det samme gælder for dig. Når du tilbereder et særligt måltid, skal du ikke invitere dem, der får dig til at se godt ud, eller dem, der har evnen til at betale dig tilbage i naturalier. Nej, inviter de fattige, de forkrøblede og blinde. Hvis du gør det, vil du blive velsignet! Inviter dem, der ikke har mulighed for at betale dig tilbage. Gud vil se det og betale dig ved opstandelsen.”

Jesus fortalte denne historie:
“Der var en mand, som ville holde et stort festmåltid og indbød mange. Da festen skulle begynde, sendte han sin tjener ud for at sige til de indbudte: Kom, nu er alt rede! Men de gav sig alle som én til at undskylde sig. Den første sagde til ham: Jeg har købt en mark og bliver nødt til at gå ud og se til den. Jeg beder dig, hav mig undskyldt. En anden sagde: Jeg har købt fem par okser og skal ud at prøve dem. Jeg beder dig, hav mig undskyldt. Og en tredje sagde: Jeg har lige giftet mig, og derfor kan jeg ikke komme. Tjeneren kom tilbage og fortalte sin herre dette. Da blev husets herre vred og sagde til tjeneren: Gå straks ud på byens gader og stræder og hent de fattige, vanføre, blinde og lamme herind. Og tjeneren meldte: Herre, det er sket, som du befalede, men der er stadig plads. Så sagde herren til tjeneren: Gå ud på vejene og langs gærderne og nød dem til at komme, så mit hus kan blive fyldt. For jeg siger jer: Ingen af de mænd, som var indbudt, skal smage mit måltid.’”

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 17 2022
206 – Spedalske, dommere og stolthed

Lukas 17,11-19 og 18,1-14
Da Jesus var på vej til Jerusalem, gik han gennem en landsby. Ti mænd med spedalskhed gik hen imod ham. Sygdommen betød, at de skulle holde sig på afstand af andre mennesker. Derfor råbte til ham på afstand: “Mester, forbarm dig over os.”
Jesus råbte tilbage: “Gå og bliv tilset af præsten!”
De så på hinanden og besluttede at gøre, som han sagde. Undervejs indså de, at de alle var helbredt.
En af de ti mænd var fra Samaria. Han vendte sig straks om og løb tilbage til Jesus. Han sang og lovpriste Gud, mens han gik. Han bøjede sig for Jesus og takkede ham.
Jesus så sig omkring og sagde: ”Blev I ikke alle ti helbredt? Hvor er de andre ni? Du er fra Samaria, men alligevel er du den eneste, der kommer tilbage og takker Gud.”
Jesus hjalp manden med at rejse sig. “Gå, din tro har helbredt dig.”

Senere underviste Jesus om vigtigheden af aldrig at blive modløs, når man beder. Han sagde: “Der var en dommer, som ikke frygtede Gud og var fuldstændig ligeglad med mennesker. I hans by var der en enke, som blev ved med at gå til ham og sagde: Hjælp mig til min ret over for min modpart!’ Først nægtede dommeren at hjælpe hende. Til sidst sagde han: ‘Jeg er ligeglad med, hvad der sker med denne kvinde, men jeg vil alligevel hjælpe hende, for jeg er træt af, at hun generer mig.’”
Jesus sagde: “Du bør gå til Gud med den samme beslutsomhed. Men du har en fordel i forhold til enken. Dommeren brød sig ikke om hende, men I har en himmelske far, som elsker jer og gerne vil hjælpe jer.”

Jesus fortalte endnu en historie, da han lagde mærke til, at nogle troede, de var bedre end andre. Han sagde: “To mænd gik til templet for at bede. Den ene var en farisæer, som blev hædret af alle. Den anden var en skatteopkræver, som alle hadede og anså for at være landsforræder. Farisæeren stod på et fremtrædende sted og bad. ‘Gud, jeg er glad for, at jeg ikke er som andre mennesker – som dem, der er grådige eller uærlige – eller som dem, der er utro mod deres koner. Jeg er især glad for, at jeg ikke er som den elendige skatteopkræver derovre. Herre, som du ved, faster jeg to gange om ugen og giver dig en tiendedel af alt, hvad jeg tjener.’ Tolderen stod afsides. Han slog sig for brystet i skam. Han sagde: ‘Gud, jeg ved, at jeg er en synder. Vær mig synder nådig!.'”

Jeg siger jer: Det var ham, der gik hjem som retfærdig, ikke den anden. For enhver, som ophøjer sig selv, skal ydmyges, og den, der ydmyger sig selv, skal ophøjes.”

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 17 2022
205 – Mand født blind

Johannes 9
Jesus og hans disciple gik forbi en mand, der havde været blind siden fødslen. Hans disciple sagde: “Mester, hvem har syndet sådan at denne mand er blevet født blind? Var det ham selv eller hans forældre?
Jesus sagde: “Hans blindhed er ikke resultatet af en bestemt synd. Blindheden blevet givet ham, så han overfor andre kan vise Gud kraft i sit liv. Glem ikke, at jeg er verdens lys.”
Jesus spyttede så på jorden, tog den våde jord og smurte på mandens øjne. Så sagde han: “Gå til dammen og vask det af.”
Manden gik hen til dammen, vaskede øjnene, og pludselig kunne han se. Han gik hjem, og hans naboer var chokerede over, at han kunne se. De troede, at han måske ikke var den samme mand. Han sagde: “Det er mig! Jeg er manden, der blev født blind!”
“Hvordan fik du dit syn?”
“En mand ved navn Jesus spyttede på jorden og smurte det på mine øjne og bad mig gå og vaske det af. Da jeg gjorde det, kunne jeg se.”
De sagde: “Hvor er denne mand?” “Jeg ved det ikke.”

De førte ham til farisæerne, og han forklarede dem det hele. Han afsluttede sin historie med at sige: “Så jeg gik til dammen og vaskede det af, ligesom han sagde. Og nu kan jeg se.”
Da begyndte de religiøse ledere at skændes. Nogle af dem troede ikke, at dette mirakel var fra Gud, fordi det skete på sabbatten. Andre påpegede, at onde mænd ikke kan gøre mirakler.
Så spurgte de manden. “Hvad siger du? Hvilken slags mand helbredte din blindhed?”
Uden tøven sagde han: “Han er en profet!”
Det ville de ikke høre, så flere af dem begyndte at stille spørgsmålstegn ved, om manden nogensinde havde været blind.
De hidkaldte hans forældre. “Er det jeres blinde søn? Hvis ja, hvordan kan han så se?”
Forældrene var bange for at svare, fordi de vidste, at de religiøse ledere kunne få dem bortvist fra synagogen. De sagde: “Han er vores søn, og ja, han blev født blind. Det er alt, vi ved. Vi aner ikke, hvorfor han nu kan se. Han er voksen, spørg ham.”
Så de henvendte sig endnu en gang til manden: ”Giv Gud æren, ikke Jesus. Vi ved, at denne Jesus er en svindler!”
Manden sagde: ”Det ved jeg ikke noget om. Jeg ved bare, at før var jeg blind, men nu kan jeg se.”
Igen brød de sig ikke om hans svar. Så de spurgte ham endnu en gang, hvordan det skete.
Han sagde: “Jeg har allerede fortalt jer, hvad der skete. Hvorfor vil I høre det igen? Planlægger I at blive hans disciple?”

De var lamslåede over hans dristighed. “Nej! Vi er disciple af Moses, som talte med Gud. Hvor denne mand har sin myndighed fra, ved vi ikke.”
Manden var overrasket. Han sagde: “I ved ikke, hvor han får sin myndighed fra? Se på mig! Jeg var blind, og han helbredte mig! Gud giver ikke den slags magt til onde mennesker!”
Det gjorde farisæerne gale. “Hvor vover du at prøve at belære os det!” De smed ham straks ud af synagogen.

Jesus hørte om, hvad der skete, så han gik hen og fandt manden. Han sagde: “Tror du på Guds søn?”
“Herre, hvem er han, så jeg kan tro ham?”
Jesus smilede: “Du har set ham med din egne øjne. Det er ham, der taler til dig.”
Manden bøjede sig og sagde: “Herre, jeg tror.”

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 17 2022
201 – Forklarelsen på bjerget

Matthæus 17,1-13 og Markus 9,2-29 og Luk 9,28-36
Jesus tog Peter, Jakob og Johannes med op på et bjerg for at bede. Mens Jesus bad, faldt de tre disciple i søvn. Pludselig vågnede de og så Jesu ansigt stråle. Hans tøj var strålende hvidt og skinnede som lys.
De så, at han stod sammen med to andre mænd, og de kunne se, at det var Moses og Elias. De strålede også som solen. Moses og Elias talte med Jesus om hans død.
Peter hævede stemmen, da de to mænd begyndte at gå. Han sagde: “Mine herrer, det er godt, at vi er her. Tillad os at bygge tre hytter, én til dig, én til Moses og én til Elias.”
Mens han talte, dækkede en sky dem. Det gjorde disciplene bange. En stemme sagde: “Dette er min søn. Hør på ham!”
Disciplene faldt rædselsslagne på knæ. Jesus gik hen og rørte ved dem. “Vær ikke bange!” De så sig omkring, og alt var tilbage ved det normale. Den eneste person hos dem var Jesus.

Da de gik ned af bjerget, sagde Jesus: “Fortæl ikke nogen om, hvad I så i dag, før jeg er opstået fra de døde.” De undrede sig over, hvad han mente med ‘opstået fra de døde’, men ingen sagde noget om det.
I stedet sagde de: “Herre, hvorfor fortæller de skriftkloge os, at Elias skal komme først?”
Han sagde: “Ja, Elias skal komme og genoprette alt, men jeg siger jer: Elias er allerede kommet, og de kendte ham ikke, men gjorde med ham, som de ville. Sådan skal også Menneskesønnen lide for deres hånd.”
Disciplene forstod da, at Jesus talte om Johannes Døberen.

En stor folkemængde ventede på dem ved foden af bjerget. En mand løb hen og knælede foran Jesus. “Herre, forbarm dig over min søn, mit eneste barn. En ond ånd kaster ham rundt, nogle gange i ild, nogle gange i vand. Han kan ikke tale. Han skummer om munden og får krampe. Jeg kom til dine disciple, men de var ikke i stand til at hjælpe ham. Hvis du kan gøre noget for ham, så hjælp os.”
Jesus lagde mærke til, at manden sagde: “Hvis du kan gøre noget…”, så Jesus sagde: “Alt er muligt for den, som tror.”
Faderen begyndte at gå i panik. “Herre, jeg tror! Hjælp min vantro!”
Jesus sagde: “Bring barnet herhen.”
Da den onde ånd så Jesus, kastede han drengen til jorden. Han rullede rundt og frådende om munden.
Jesus sagde til ånden: “Far ud af denne dreng og vend aldrig tilbage! ”
Ånden for da ud af drengen, som skreg og faldt til jorden. Folk gispede og sagde: “Han er død.” Jesus gik hen og tog drengen i hånden og hjalp ham op.
Senere spurgte disciplene: “Hvorfor kunne vi ikke drive ånden ud af ham?”
Jesus sagde: “Denne slags kan kun ske ved bøn og faste.”

VIDEOER


admin 0 Kommentarer
jan 17 2022
199 – Livets brød og mad til hunde

Matthæus 15,21-28 og Markus 7,24-30 og Joh 6,22-71
Dagen efter at Jesus havde bespist de 5000, fandt folkene ham på den anden bred og vidste, at han var ankommet med en bestemt båd. De vidste også, at båden var sejlet afsted dagen før uden ham, så de spurgte: “Hvordan kom du dertil?”
Jesus ignorerede deres spørgsmål og gik direkte til det virkelige problem. Han sagde: “I er her, fordi I fik fyldt jeres maver af det brød, jeg gav jer i går. Men I bør i stedet søge efter det levende brød, som giver dig evigt liv.”
De sagde: “Hvad kræver Gud af os?”
Jesus sagde: “Dette er, hvad Gud kræver: Tro på ham, som han har udsendt. Tro på mig!”
De sagde: “Giv os et tegn, så vi kan tro. Moses gav os manna i ørkenen. Hvilke mirakler kan du gøre?”
Han sagde: “Jeres fædre fik manna i ørkenen, men døde til sidst. Jeg er Livets Brød, som Gud sendte ned fra himlen. Brødet, jeg tilbyder jer, er mit legeme, og den drik, jeg giver, er mit blod. Mit kød og mit blod vil give dig evigt liv.”
Folk var chokerede! De sagde til hinanden: “Hvordan kan denne mand sige, at han er kommet ned fra Gud? Vi kender jo hans forældre. Og hvordan kan han give sit kød at spise og sit blod at drikke?”
Fra den dag holdt mange op med at følge ham. De sagde: “Det her tror vi simpelthen ikke på! ”

Jesus vendte sig mod de tolv og sagde: “Vil I også gå?”
Peter sagde: “Herre, hvor kan vi gå hen? Du er den, der giver os evigt liv. Vi har set og tror nu. Du er Guds Hellige.”
Jesus sagde: “Jeg har udvalgt jer tolv, men en af jer vil forråde mig.”

Derefter tog Jesus sine disciple med til Tyrus og Sidon, et hedningeområde nord for Israel. Mens han var der, kom en ikke-jødisk kvinde og sagde: “Davids søn, forbarm dig over mig. En dæmon har taget kontrol over min datter og torturerer hende konstant.”
Jesus ignorerede hende og sagde ikke et ord. Hun blev ved med at tigge, indtil hans disciple sagde: “Herre, send hende væk. Hendes gråd begynder at irritere os.”
Jesus så på hende og sagde: “Gud sendte mig for at hjælpe sine fortabte får, Israels folk.”
Da knælede hun ned foran ham og sagde: “Herre, hjælp mig.”
Han sagde: “Det er ikke rigtigt at tage den mad, der tilhører børnene, og fodre den til vilde hunde.”
Hun sagde: “Det er sandt. Men hundehvalpene får dog lov at sidde under bordet og spise de krummer, der falder ned til dem.”
Han sagde: “Kvinde, din tro er stor! Du kan gå hjem nu. Dæmonen har forladt din datter.”
Hun rejste sig og gik hjem. Der fandt hun sin datter liggende på sengen. Dæmonen var væk.

VIDEOER


admin 0 Kommentarer
Copyright © 2025 Carsten Riis Jensen | Carsten Riis Jensen