Søg efter:
jan 18 2022
231 – Apostlen Filip

Apostlenes Gerninger 8,4-40
Da forfølgelsen begyndte i Jerusalem, var de troende spredt over hele regionen. Hvor end de gik, fortalte de folk om Jesus og Guds Rige.
Filip tog til byen Samaria og prædikede. Helligånden tillod ham at udføre mirakler blandt indbyggerne. De var forbløffede og lyttede nøje til hans forkyndelse. De var fyldt af glæde over, hvad de hørte.
I byen var der folk, som fulgte en magiker ved navn Simon. Men da de hørte om Jesus, modtog de budskabet med glæde, og også Simon kom til tro og blev døbt med de andre.
Apostlene hørte, at Samarias befolkning tog imod evangeliet, så de sendte Peter og Johannes for at mødes med dem. Efter de var ankommet, bad de for de troende og bad Gud om at give dem Helligånden. De to mænd lagde så hænderne på folket, og folket modtog straks Helligånden.
Simon var forbløffet over det, han så. Han tilbød Peter og Johannes penge og sagde: “Giv mig denne kraft, så jeg kan lægge hænderne på folk og give dem Helligånden.”
Peter sagde: “Du vil gå til grunde, sammen med dine penge. Du holder stadig fast i hedenskabet. Det onde bor inde i dig. Bønfald Gud om at slippe af med det.”
Simon råbte: “Gå i forbøn for mig, så de ting ikke sker!”

Efter at Peter og Johannes var vendt tilbage til Jerusalem, sendte Gud en engel til Filip. “Gå hen til vejen, der fører sydpå fra Jerusalem.”
Da Filip kom derhen, så han en etiopisk hofmand. Han var kasserer for den etiopiske dronning. Han var kommet til Jerusalem for at tilbede.
Guds Ånd sagde til Filip, at han skulle gå hen til hofmandens vogn. Da han gik derhen, opdagede han, at hofmanden sad og læste en tekst skrevet af en af de profeter, som flere hundrede år tidligere havde forudsagt Jesu komme. En tekst, der blandt andet fortæller, at Jesus er Guds lam, som skal dø.
Filip spurgte: “Forstår du, hvad du læser?”
Hofmanden sagde: “Nej, jeg har brug for nogen til at forklare mig det. Taler profeten om sig selv eller en anden?” Filip steg op i vognen og fortalte ham om Jesus og syndernes forladelse.
Da sagde hofmanden: “Se, dér er vand. Vil du døbe mig?”
Filip sagde: “Ja, hvis du tror, at Jesus er Messias og tager imod ham som din Herre.”
Etiopieren sagde: “Jeg tror, at Jesus Kristus er Guds søn.”
De standsede vognen, gik i vandet, og Filip døbte ham. Så snart manden kom op af vandet, så han, at Filip var væk. Ånden havde ført ham bort.

admin 0 Kommentarer
jan 17 2022
178 – Jesu fødsel

Mattæus 1,18-25 og Lukas 2:1-38
Kort efter Maria kom hjem fra sit besøg hos Elisabeth fandt Josef ud af, at Maria var gravid. Han vidste, at han ikke var faderen, men da han var en god mand, ønskede han ikke at gøre det officielt. I stedet besluttede han at afbryde deres forlovelse og sende hende væk.
Da Josef tænkte dette, viste en engel sig for ham: ”Josef, vær ikke bange for at tage Maria til hustru. Det barn, hun bærer på, er fra Helligånden. Når han bliver født, skal du kalde ham Jesus. Han er Messias. Han skal frelse sit folk fra deres synder.”
Josef tøvede ikke. Han gjorde straks Maria til sin kone, men han var ikke seksuelt sammen med hende før hun havde født.
De boede i Nazareth, som lå i den nordlige del af Israel. I de hellige Skrifter stod der, at Messias skulle fødes i Betlehem, som ligger tæt ved Jerusalem. På det tidspunkt udsendte Romerriget en ordre om, at alle skulle lade sig registrere i deres fødeby. Det betød, at Josef og Maria måtte tage turen til Betlehem.

Kort efter de var ankommet, var det tid for Maria at føde sit barn. Da barnet var født, pakkede hun ham ind i tøjstrimler og lagde ham i et madtrug, fordi der ikke var plads i husets gæsteværelse.
Samme nat vogtede hyrder deres får på en nærliggende mark. Pludselig stod en engel foran dem, og Herrens herlighed strålede omkring dem. Hyrderne blev bange, men englen sagde: ”Frygt ikke! Jeg er her med gode nyheder!”
Han pegede derefter mod den nærliggende by.
»I aften er Messias blevet født i Betlehem. Gå derhen, og I vil finde et barn, som er svøbt i stofstrimler og som ligger i en krybbe.”
Pludselig var hele området fyldt med engle, som priste Gud og sagde: ” Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag!” Derefter forsvandt de.

Hyrderne gjorde straks, som de fik besked på. De tog til Betlehem og fandt Maria, Josef og barnet, som englen havde sagt. De fortalte dem, hvad der skete den nat, og alle var forbløffede. Bagefter gik de tilbage til marken og priste Gud for det, de havde set.

Enogfyrre dage senere var det tid for Josef og Maria at tage Jesus med til templet og ofre til Herren. Så drog de tre til Jerusalem, og de mødte der en mand ved navn Simeon. Gud havde fortalt ham, at han ikke skulle dø, før han havde set Messias. Guds Ånd havde derfor tilskyndet ham til at gå op til templet netop dén dag, og da han så Maria og Josef spurgte han, om han måtte holde barnet. Da han så ind i Jesu ansigt, sagde han: “Priset være Gud! Nu kan du lade mig dø, for mine øjne har set din frelse.”
En kvinde ved navn Anna gik hen til dem. Hun var 84 år gammel, og hun havde tjent Gud i templet, lige siden hendes mand døde efter syv års ægteskab. Hun bad om at se barnet. Bagefter sagde hun til alle: “Messias er ankommet! Messias er ankommet!”

Josef tog derefter sin familie med tilbage til deres hjem i Betlehem.

VIDEOER


admin 0 Kommentarer
jan 17 2022
185 – Herrens Ånd er over mig

Matthæus 4,13-17 og 13,54-58
Lukas 4,14-32 og Johannes 4,43-54
En kongelig embedsmand fra Kapernaum opsøgte Jesus. Han sagde: “Min søn er syg og er ved at dø. Kom til Kapernaum og helbred ham.”
Jesus valgte at teste ham, så han sagde: ”Du er ligesom alle andre. Du vil ikke tro, hvis du ikke ser mirakler.”
Manden bad igen: “Herre, kom og helbred min søn. Han dør, hvis du ikke kommer hurtigt.”
Jesus fik medlidenhed med ham og sagde: “Gå i fred. Din søn lever.”
Manden så på Jesus og troede ham. På vej hjem mødte hans tjenere ham og sagde: “Din søn lever!”
Embedsmanden spurgte dem: “Hvad tid fik han det bedre?”
De sagde: “Feberen forlod ham omkring klokken et om eftermiddagen.”
Embedsmanden vidste, at det var det nøjagtige tidspunkt hvor Jesus sagde, at hans søn var helbredt. Hele mandens familie kom nu til tro på Jesus som deres Frelser.

Derefter tog Jesus til Nazareth, hvor han var vokset op som barn. Han gik ind i synagogen, ganske som han plejede. Han rejste sig, og tjenerne i syngagogen rakte ham en skriftrulle med Esajas’ Bog. Jesus valgte at læse dette afsnit højt:
“Herrens ånd er over mig, fordi han har salvet mig. Han har sendt mig for at bringe godt budskab til fattige, for at udråbe frigivelse for fanger og syn til blinde, for at sætte undertrykte i frihed, for at udråbe et nådeår fra Herren.”

Da han havde læst det, lukkede han bogen og satte sig ned. Imens alle i synagogen så spændt på ham, sagde han til dem: “I dag er dette skriftsted opfyldt.”
Alle var forbløffede. De sagde: “Er dette ikke Josefs søn, som voksede op i vores by?”
Jesus sagde: “Jeg ved, hvad I tænker. I har hørt om de mirakler, jeg har gjort i andre byer, og nu vil I gerne se mirakler her også.
Det er sandt, det ordsprog som siger, at en profet aldrig vil blive æret i sin hjemby. Da der var stor hungersnød på Elias’ tid var der mange enker i Israel, men Gud sørgede særligt for en ikke-jødisk enke. På Elisas tid var der mange mennesker i Israel med spedalskhed, men Gud valgte at helbrede en hedning fra Syrien.”
Dette gjorde folkene i synagogen rasende. De greb ham og førte ham ud af byen. De tog til det sted, hvor de henrettede folk ved at kaste dem ud fra en klippe. Da de kom dertil, indså de, at han ikke var sammen med dem. Han havde vendt sig, var gået gennem menneskemængden og forsvundet.
Herefter flyttede Jesus fra Nazareth til Kapernaum.

VIDEOER


admin 0 Kommentarer
jan 17 2022
215 – Indtoget i Jerusalem

Matthæus 21,1-11 og Markus 11,1-11 og Luk 19,28-44 og Johannes 12,1-19
Jesus og hans disciple blev inviteret ind i et hjem til et måltid. Lazarus blev også inviteret, og Martha hjalp med at tjene. Mens de spiste, hældte deres søster Maria dyr olie på Jesu fødder og tørrede dem med sit hår. Huset var fyldt med lugten af den parfumerede olie.
Judas Iskariot sagde: “Herre, den olie var spildt! Den kunne være solgt, og pengene kunne være givet til de fattige.” Han brød sig egentlig ikke om de fattige, men havde ansvaret for disciplenes penge og stjal fra dem.
Jesus sagde: “Lad hende være i fred. I kan altid hjælpe de fattige, men mig har I ikke altid. Maria har salvet mig til min begravelse. Og efterhånden som evangeliet spredes over hele verden, vil folk høre om, hvad hun gjorde.”

Næste dag gik Jesus til Oliebjerget. Han sagde til to af sine disciple: “Gå ind i landsbyen, og der vil I finde et æsel med sit føl. Løs dem og bring dem til mig. Hvis nogen spørger, hvad I laver, så sig til dem, at Herren har brug for dem.”
De to gik ind i landsbyen og fandt æslet og føllet. Mændene løsnede dem og begyndte at gå væk. Ejerne sagde: “Hvad laver I?” De svarede: “Herren har brug for dem,” og så han lod dem gå. Derfor førte disciplene æslet og føllet til Jesus.
Imens Jesus red på vejen, kom folk og bredte deres klæder ud foran ham. Der kom flere og flere, imens han red ned ad Oliebjerget. De skar palmegrene og lagde dem på vejen.
Folk råbte og priste Gud for alle de mirakler, de havde set. “Velsignet være kongen, som kommer i Herrens navn!” Mens Jesus fortsatte, råbte de: “Hosianna! Hosianna til Davids søn.”
Nogle af farisæerne sagde til Jesus: “Hører du, hvad dine disciple siger? Få dem til at holde op!”
Jesus sagde: “Hvis de holder op, vil stenene begynde at råbe.”

Da han var tæt på at ride ind i byen, standsede han og begyndte at græde. Han sagde: “Jerusalem! Jerusalem! Hvis du bare vidste det! I dag er en særlig dag for dig. En dag, der vil bringe dig fred. Men dine øjne er tildækket, så du ikke kan se. En mægtig hær vil ødelægge dig. Alt sammen fordi du ikke anerkendte tidspunktet for Guds komme til dig.”
Han og folkemængden fortsatte ind i Jerusalem. Hele byen var rystet over begivenheden. Besøgende fra andre lande spurgte: “Hvem er det?” Folket sagde: “Det er profeten Jesus fra Nazaret.”

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 17 2022
222 – Opstandelsen

Matthæus 27,62 – 28,15 og Mark 16,1-8 og Luk 24,1-12 og Joh 20,1-18
Alt var stille ved Jesu grav indtil tidlig søndag morgen, mens det stadig var mørkt. Pludselig kom der et jordskælv, og en engel dukkede op ved gravstedet. Han rullede den enorme sten væk og satte sig på den! Vagterne var rædselsslagne og besvimede. Og så … var alt stille igen.

Da solen stod op, gik Maria Magdalene og nogle andre kvinder ind i haven, så de kunne salve Jesu legeme. De spekulerede på, hvordan de skulle få nogen til at rulle stenen tilbage fra graven.
Da de kom til graven, så de, at soldaterne var væk, og at stenen var rullet tilbage. De så også, at graven var tom!
Maria vendte rundt og løb for at fortælle disciplene om den tomme grav. De andre kvinder blev i haven. Til sidst gik de ind i graven. De så to engle. En af englene sagde: “Vær ikke bange! I leder efter Jesus, som blev korsfæstet. Han er her ikke, for han er opstået fra døden. Gå nu og fortæl det til hans disciple og særligt til Peter.”

I mellemtiden fandt Maria disciplene og sagde: “De har taget Jesu legeme, og vi ved ikke, hvor det er!”
Da Peter og Johannes hørte det, løb de hen til graven. Johannes kom der først, men gik ikke ind. Peter skyndte sig ind, og Johannes fulgte efter. De så de klæder, der var blevet viklet rundt om Jesu krop, men liget manglede. De forlod graven og gik hjem, forvirrede over, hvad der var sket.

Efter at de var væk, kom Maria Magdalene tilbage til haven. Hun græd. Da hun kom til graven, så hun englene. En af dem sagde: “Hvorfor græder du?”
“Fordi de har taget min Herre bort, og jeg ved ikke, hvor han er.”
Hun vendte sig om og så en mand stå i nærheden. Hun vidste ikke, at det var Jesus. Hun troede, det var gartneren. “Herre, hvis du har taget ham bort, så fortæl mig, hvor han er, så jeg kan hente ham.”
Jesus sagde: “Maria!”
Øjeblikkeligt vidste hun, hvem det var! Hun faldt ned og tog fat i hans fødder: “Min Mester!”
Han sagde: “Hold mig ikke fast, men gå hen og sig til mine disciple, at I har set mig.” Straks rejste hun sig og løb for at finde disciplene.

Jesus viste sig derefter for de andre kvinder, da de gik tilbage til byen. De faldt ned og tilbad ham. Han sagde: “Gå og find mine brødre og sig dem, at jeg vil møde dem i Galilæa.”
Alle kvinderne fandt disciplene og sagde: “Jesus lever! Vi har set ham og talt med ham. Han er i live!” Mændene kunne ikke tro, at det virkelig var sandt.

Vagterne, der var ved graven, var rædselsslagne over begivenhederne den morgen. De gik hen og fortalte de religiøse ledere præcis, hvad der skete. Efter nogen diskussion gav ypperstepræsten vagterne en stor sum penge og sagde: “Fortæl folk, at Jesu disciple kom og stjal hans lig, mens I sov. Vi vil sørge for, at I ikke får problemer med Pilatus.” Vagterne tog pengene og gjorde, som de fik besked på.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 17 2022
223 – Vejen til Emmaus

Lukas 24,13-45
Om eftermiddagen den dag, hvor Jesus stod op fra de døde, forlod to disciple Jerusalem og begyndte at gå til Emmaus. De diskuterede begivenhederne i de foregående dage. Pludselig lagde de mærke til, at nogen gik i nærheden af dem. De var ikke klar over, at det var Jesus.
Han sagde: “Hvad taler I om?” De vendte sig om og så på ham. “Er du en fremmed her? Har du ikke hørt om de ting, der er sket i de sidste par dage?”
“Hvilke ting?”
“Vi taler om Jesus fra Nazareth, ham der talte Guds ord. Vores ledere fik ham korsfæstet for tre dage siden. I morges gik nogle kvinder til graven. De kom og fortalte os, at liget var væk. Nogle af mændene gik derhen, og det var virkelig væk. Nu siger kvinderne, at de så engle og faktisk har set Herren i live.”

Jesus sagde: “Hvorfor er I så sløve til at forstå? Profeterne sagde tydeligt, at Messias måtte lide disse ting.” Så gennemgik han Skriften for dem, helt fra begyndelsen, og forklarede dem de dele, der handlede om ham.

Da de nærmede sig Emmaus, sagde de til ham. “Det er for mørkt til at fortsætte. Bliv hos os.” Så han gik ind i huset med dem. Ved aftensmåltidet tog Jesus brød og velsignede det. Så brød han den og gav den til dem. Straks vidste de, hvem han var. Og så… forsvandt han!
De så forbløffet på hinanden. En af dem sagde: “Vores hjerter brændte i os, da han forklarede Skriftens ord og profetier for os!”

De vendte hurtigt tilbage til Jerusalem for at fortælle disciplene, hvad der var sket. De befandt sig i et aflåst lokale, fordi de frygtede de jødiske ledere.
Da de to mænd ankom, sagde de: ”Det er sandt! Herren er opstået. Han gik med os og forklarede Skriften. Vi genkendte ham ikke, før han brød brødet med os.” Disciplene kunne ikke tro det.
Pludselig stod Jesus nu iblandt dem og sagde: “Fred være med jer!” Alligevel kunne disciplene ikke tro, at det, de så, virkelig var Jesus. De troede, det var et spøgelse.
Derfor sagde Jesus: “Se på arrene på mine hænder og fødder. Her, rør ved dem! Et spøgelse har ikke kød og ben som disse.”
Han sagde: “Har I noget at spise?” De gav ham noget fisk og honningkage, og han spiste det.
Så åbnede Jesus deres sind, så de kunne forstå Skrifterne.

VIDEOER
https://vimeo.com/399646129/26d2f672c5

admin 0 Kommentarer
jan 16 2022
151 – Hoseas og Gomer

Hosea 1 – 3
Gud sagde til profeten Hoseas: “Du skal gå hen og finde dig en prostitueret, som du skal gifte dig med.”
Hosea tog hen hvor der boede prostituerede og valgte en ved navn Gomer. Hun sagde ja til at være hans kone. Men efter brylluppet fortsatte hun med at se sine mange elskere.

Snart ventede Gomer et barn med en af disse mænd. Hun fødte en søn, og Gud sagde til Hosea: “Accepter dette barn som dit eget.” Så Hoseas tog imod barnet og gav det navnet Jizre’el. Han prædikede for Israels folk og sagde: “Gud udvalgte jer og gjorde jer til sin ejendom. Men I er utro og løber efter andre guder. Nu siger han til jer: Husk Jizre’el og hvad Jehu gjorde der. På samme måde vil jeg dømme jer, og I vil ophøre med at være et folk i Jizre’el-dalen.’”

Gomer fik endnu et barn med en af sine elskere. Denne gang var det en pige. Hosea blev bedt om at acceptere hende, så han kaldte hende “Ingen Nåde.”
Efter at Ingen Nåde var vænnet fra, opsøgte Gomer igen sine elskere. Hun fødte endnu en søn. Gud sagde: “Accepter dette barn i dit hjem, men kald ham ‘Ikke Mit’.”

Hoseas prædikede for Israels folk: “I har bevæget jer langt væk fra Gud. I ved ikke, hvem I tilhører, og Gud siger: ‘Du er ikke min.’
“Men den dag kommer, hvor det vil ændre sig! Gud vil stolt sige: ‘I er mit folk, og jeg er jeres Gud’.”
Jizre’el vil sige til sin bror: ‘Du har et nyt navn. I stedet for Ikke Min, er det Du er min.’ Han vil sige til sin søster: ‘I stedet for Ingen Nåde er dit navn nu Stor barmhjertighed.’

Gomer blev træt af at bo sammen med Hosea og sine børn. Hun stak af med en af sine elskere, men fandt ud af, at han var slavehandler, og han gjorde hende til slave.
Hun længtes efter at være tilbage hos sin mand. Hun vidste, at det var umuligt at genvinde det, hun havde mistet.

Gud sagde til Hosea: “Gå hen til markedspladsen og køb din kone blandt slaverne.”
Profeten tog sine penge og gik til markedspladsen. Han så alle slaverne stå nøgne der. Blandt dem var Gomer. Hosea gik hen og betalte den krævede pris. Så tog han sin kappe af og brugte den til at dække sin kone. Sammen gik de tilbage til hans hus.
Han sagde: “Jeg valgte dig og giftede mig med dig. Nu har jeg købt dig. Du vil aldrig mere forlade mig og gå ud til dine elskere.” Hosea elskede hende og tog sig af hende.
Han sagde til Israel: “I har forladt jeres Gud og solgt jer til afguder. De har behandlet jer med foragt og misbrugt jer, efterladt jer nøgne og forladte. Men den dag vil komme, hvor Gud vil købe jer tilbage og vise jer Stor Barmhjertighed og sige: ‘Du er min’.”

admin 0 Kommentarer
jan 16 2022
160 – En brændt bogrulle

Jeremias 26 og 36, Anden Kongebog 24,1-7 Anden Krønikebog 36
Historierne 159 – 164 skete under profeten Jeremias’ liv og virke.
Jeremias havde profeteret i 23 år, da Jojakim blev konge. Juda var under Egyptens kontrol, og kongen betalte dem høje skatter år efter år.
Gud bad Jeremias at gå til templet og fortælle folket, at de skulle omvende sig, ellers ville templet blive lagt i ruiner. Efter at han var færdig med at prædike, greb præsten og profeterne ham og sagde: “Vi slår dig ihjel. Hvor vover du at komme og tale disse ting i Herrens navn!”
Judas embedsmænd forsvarede Jeremias og sagde: “Han har ret til at tale i Herrens navn. Slip ham fri.” De lod ham gå, men fortalte ham, at han ikke måtte komme tilbage til templet.
Herren sagde til Jeremias: “Skriv en bog med alt det, jeg har fortalt dig om den kommende dom over Juda og Jerusalem.”
Jeremias sendte bud efter Baruk, sin skriver, og dikterede ham alt, hvad Herren havde sagt. Da de var færdige, sagde profeten: “Jeg har ikke lov til at gå til templet, så tag derhen og læs denne bog for folket.”
Baruk gik hen og læste bogen i templet. Kongens embedsmænd hørte om bogen og bad ham læse den for dem. Da han var færdig, var embedsmændene bange. De sagde: “Kongen skal høre dette.”
De sagde til skriveren: “Vi tager denne bog med til kongen. Du og Jeremias skal gemme jer og ikke fortælle nogen, hvor I er.”

De tog bogen med til kong Jojakim, og han fik den læst op. Det var vinter, så han sad ved et bål, og hver gang en del af bogen var blevet læst højt, skar han siderne ud og kastede den i ilden. Hans embedsmænd bad ham om ikke at gøre det, men han blev ved, indtil hele bogen var væk.
Alle i lokalet hørte bogen, men ingen sønderrev deres tøj og ingen blev. Jojakim gav derefter ordre til at Jeremias og hans skriver skulle fængsles, men Gud beskyttede dem.

Gud sagde til Jeremias: “Skriv en anden bog, ligesom den, der blev brændt. Giv også denne besked til kong Jojakim: ‘Du brændte bogen, fordi du ikke ville have, at nogen taler om, hvordan Babylon vil ødelægge Jerusalem. Nu skal du høre, hvad der skal ske med dig: Din døde krop vil ikke blive begravet, men skal rådne under den bagende sol. Også Davids trone vil blive taget fra dine efterkommere.’”
Jeremias dikterede bogen endnu en gang, og Baruk skrev den ned. Som tiden gik, tilføjede han mere til den.
Jeremias sagde til Judas folk: “Babylon vil komme og ødelægge denne by og føre jer i fangenskab. I skal være der i halvfjerds år. Derefter vil Gud føre dine børn tilbage til dette land.”
Gud sendte et særligt budskab til Baruk. “Du er bekymret for, hvad der vil ske med dig. Du bærer byrden ved at være en skriftlærd for Guds profet. Bare rolig. Jeg skåner dit liv, når jeg ødelægger denne by. Jeg vil være med dig, hvor end du går.”

TRE VIDEOER


admin 0 Kommentarer
jan 16 2022
167 – Nebukadnesars drøm

Daniel 2
Nebukadnesar havde en drøm, der bekymrede ham. Han tilkaldte sine rådgivere og fortalte dem, at de skulle tyde hans drøm. De sagde: “Fortæl os drømmen, og vi vil fortælle dig, hvad den betyder.”
Kongen sagde: “I skal både fortælle mig min drøm og fortælle, hvad den betyder. Kan I gøre det, vil jeg belønne og ære jer. Hvis I ikke kan det, skal I lide en langsom død, og al jeres ejendom vil blive ødelagt. Fortæl mig nu min drøm!”
Hans rådgivere var chokerede. De spurgte endnu en gang: “Vil du ikke fortælle os din drøm, så vi kan fortælle dig dens betydning? ”
Nebukadnesar blev utålmodig. “I hørte, hvad jeg sagde. Hvis jeg fortæller jer min drøm, finder I simpelthen på noget som opmuntrer mig. Den eneste måde, jeg kan vide, om jeres fortolkning er korrekt, er hvis I fortæller mig drømmen.”
Da sagde rådgiverne: “Ingen konge har nogensinde bedt sine rådgivere om at gøre det. Kun guderne ved, hvad folk drømmer, når de sover.”

Nebukadnesar blev vred. Han erklærede, at alle rådgivere skulle dræbes. Daniel hørte om det og sendte straks en besked til kongen: “Giv mig tid, så skal jeg fortælle dig din drøm og dens betydning.”
Gud viste Daniel kongens drøm og gav ham tydningen. Derefter fik Daniel foretræde for kongen. Nebukadnesar sagde: “Er det sandt, at du kan fortælle mig min drøm og dens betydning?”
Daniel var forsigtig med sit svar: “Ingen mand er i stand til at gøre, hvad du beder om, men der er en Gud i himlen, som har vist mig, hvad du drømte, da du sov. Han gav dig en vision om, hvad der kommer til at ske i fremtiden: Du så en massiv statue i din drøm. Den havde et hoved af guld. Dens arme og bryst var af sølv, og dens bug og hofter var af bronze. Den havde ben af jern, og dens fødder var en blanding af jern og ler. Pludselig blev der hugget en sten ud af et bjerg, men man kunne ikke se hænderne, der gjorde det. Denne sten ramte fødderne og hele statuen blev ødelagt.
Stykkerne styrtede til jorden, og vinden blæste det væk, som om det slet ikke havde nogen vægt. Mens du så på, blev stenen større, indtil den fyldte hele jorden.
Det var din drøm. Her er nu betydningen af den: Gud har gjort dig til hovedet af guld. Efter dig vil der opstå et andet rige, der ikke er så godt som dit. Derefter vil et tredje kongerige af bronze regere verden. Det fjerde rige vil være så stærkt som jern og vil knuse alt. Dette rige vil blive delt i to, ligesom statuens ben. Det sidste rige vil også blive opdelt i to fødder med ti tæer. Det vil have styrke af jern, men være så skørt som almindeligt ler.
Stenen hugget ud af bjerget er Guds rige, som vil blive dannet uden menneskehænder. Gud vil ødelægge alle denne verdens kongeriger, men hans rige vil aldrig ende.
Min herre konge, Gud har vist dig fremtiden med en drøm, og det vil ske, som drømmen har sagt.”

Nebukadnesar faldt på knæ med ansigtet mod jorden. Han sagde: “Din Gud er den sande Gud! Han er Herren!” Nebukadnesar gjorde derefter Daniel til en stor hersker i sit rige.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 16 2022
155 – Femten år

Anden Kongebog 20 og Anden Krønikebog 32,24-33
Kong Hizkija blev ekstremt syg. Profeten Esajas gik hen til ham og sagde: “Gud har fortalt mig, at denne sygdom vil slå dig ihjel. Så forbered dig på at dø.”
Hizkija råbte til Gud. “Herre min Gud, jeg har vandret med dig og levet efter dine bud. Skån mit liv.”
Han vendte hovedet mod væggen og græd bittert. Endnu en gang talte Gud med Esajas. “Gå hen og fortæl kong Hizkija, at jeg har hørt hans bøn og har set hans tårer. Derfor vil jeg føje femten år til hans liv. Jeg vil også give ham et tegn, så han ved, at dette løfte er sandt. Jeg får skyggen på soluret til at gå ti grader tilbage.”
Hizkija så skyggen på soluret, og han så, hvordan den bevægede sig ti grader tilbage. Straks begyndte sygdommen at forlade ham, indtil han kom sig helt. Han sang for Herren og takkede.
Efter han blev rask, kom en delegation fra Babylon med gaver. De gav ham et brev fra deres konge, hvor han udtrykte glæde over Hizkija’ bedring.
Hizkija var tilfreds med dette og ærede delegationen med en rundvisning i sit palads og regeringsbygninger. Han tog dem med til skatkammeret og viste dem alle nationens skatte – inklusiv guld, sølv, krydderier og kostbar olie.

Efter at mændene fra Babylon var rejst, spurgte profeten Esajas: “Hvem var disse mænd, og hvad sagde de til dig?”
Kongen sagde: “De er fra et fjerntliggende land, et sted, der hedder Babylon.”
“Hvad viste du dem?”
“Jeg viste dem alt. Jeg skjulte ikke noget af værdi for dem.”
Profeten sagde: “Lyt til Herrens ord. ‘Der kommer en dag, hvor Babylon vil invadere Juda og tage alt, hvad de har set. Dine efterkommere vil blive personlige slaver for Babylons konge.’”
Hizkija bøjede hovedet og sagde til sidst: “Dette budskab fra Herren er godt. Intet af dette vil ske i mit liv. Mens jeg lever, vil der være fred og tryghed.”

admin 0 Kommentarer
Copyright © 2024 Carsten Riis Jensen | Carsten Riis Jensen