Søg efter:
81 – Saul bliver konge

1 Samuel 9-10
Saul var af Benjamins stamme. Han var smuk og højere end alle andre. En dag bad hans far ham om at finde deres forsvundne æsler, så han tog nogle tjenere og ledte efter dem. Efter lang tids søgen var de ved at give op og tage hjem. Så pegede en af tjenerne på en nærliggende by og sagde: ”Der er en Guds mand i den by. Lad os gå derind og spørge ham, om han kan fortælle os, hvor æslerne er.”
De gik ind i byen og så en mand komme imod dem. De vidste ikke, at det var Samuel. Aftenen før havde Gud fortalt ham, at Saul ville komme næste dag. Herren sagde: “Han skal være kongen, som skal herske over Israel.”
Saul sagde til Samuel: “Ved du, hvor profeten bor?”
“Jeg er profeten. Kom med mig til et offer. Bagefter spiser vi et måltid sammen, og jeg vil fortælle jer mange ting. Og angående jeres æsler, så er de blevet fundet. Men du, Saul, har vigtigere ting at bekymre dig om. Israels fremtid er i dine hænder.”
Saul var chokeret. Han sagde: “Israels fremtid kan ikke være i mine hænder. Jeg er fra den mindste stamme i Israel. Og selv i den stamme er vores familie ikke vigtig.”

Samuel tog Saul med til en fest med tredive vigtige personer og gav ham ærespladsen. Kokken sørgede for et særligt måltid til Saul og sagde: “Dette måltid er lavet helt særligt til i dag, og nu serverer jeg det for dig.”
Saul og hans tjenere gik til Samuels hus for at overnatte. Han fik en plads på det flade tag, hvor der var køligt. Om morgenen sagde profeten til Saul: “Send dine tjenere hjem! Du skal blive her lidt længere, for jeg vil fortælle dig et budskab, jeg har fra Gud.”

Efter at Sauls tjenere var gået, tog Samuel noget olie og salvede Saul. Han sagde: “Gud har salvet dig til konge over sit folk.”
Profeten fortalte derefter Saul, hvad der ville ske med ham i løbet af de næste par dage, de steder, han ville tage hen, og de mennesker, han ville møde. Han sagde: “Når alle disse ting sker, vil Guds Ånd komme over dig. Du vil blive forvandlet og blive en helt ny person. På det tidspunkt vil du vide, hvad du skal gøre, fordi Gud vil være med dig.”
Alt skete, som Samuel havde sagt. Så der blev fastsat en dag, da Samuel skulle præsentere den nye konge for alle Israels stammer. Da det nøjagtige øjeblik kom, så Samuel sig omkring, men kunne ikke finde Saul. Han spurgte Gud: “Hvor er han?”
Herren sagde: “Se derovre. Han gemmer sig.”
Samuel sendte nogle mænd for at føre Saul frem for folket. Så vendte Samuel sig mod de andre og råbte: “Her er manden, som skal være jeres konge og udkæmpe jeres kampe og herske over jer.”

Folket råbte: “Længe leve kongen!” Fra den dag af var Herren med Saul og satte ham i stand til at udføre alle en konges pligter.

VIDEOER

82 – Fred for et øje

1 Samuel 11
Saul tog tilbage til sin hjemby efter han var blevet konge og ceremonien var slut. Gud fik flere militærmænd til at gå med ham. Andre lo ved tanken om, at han var deres konge. De viste deres afsky ved at nægte at give ham en gave. Saul ignorerede dette og vendte tilbage til sin families gård for at arbejde.

På samme tid drog den ammonitiske hær ud for at kæmpe mod en by i Israel. Byens ledere sagde til den ammonitiske konge: “Vi er villige til at overgive os til dig. Hvad er dine vilkår?”
Kongen sagde: “Her er mine betingelser: Jeg vil bruge byen til at fornærme hele Israel. Jeg vil gøre det ved at stikke det højre øje ud på alle, som bor i byen.”
Byens ledere sendte en besked tilbage: “Giv os syv dage til at overveje dine krav. Vi vil bruge tiden til at se, om nogen i Israel er i stand til at hjælpe os. Hvis ikke, underkaster vi os dine betingelser.”
Byens ledere sendte budbringere til hele Israel. Da nyheden kom til Sauls by, begyndte folket at jamre og græde. Saul kom til byen med sine okser efter at have afsluttet en dags arbejde på marken. Han spurgte: “Hvorfor græder alle?”
De fortalte ham den ammonitiske konges betingelser. Saul blev vred og Guds Ånd fyldte ham. Han vendte sig om og slog sine egne okser ihjel. Han skar dem i stykker og sendte dem rundt i Israel med dette budskab: “Se dette stykke kød! Sådan vil jeres okser se ud, hvis I ikke straks rejser hertil og kæmper. Alle mand skal af huse og marchere bag Saul og Samuel. Der er ingen undtagelser.”

Så snart folk hørte dette budskab, blev de fyldt af gudsfrygt og 330.000 mand gik med Saul i kamp.
Han sendte en besked til den by, som ammonitterne truede med at invadere: “Vi kommer med en hær for at forsvare jer. Vi ankommer i morgen.”
Byens folk blev glade og sendte bud til den ammonitiske konge: “Vi kommer ud til dig i morgen. Så kan du gøre med os, hvad du vil.”

Før solopgang angreb Sauls hær ammoniternes lejr. Israelitterne dræbte ammonitter hele formiddagen og hen på eftermiddagen. Kun få slap væk.
Efter denne store sejr sagde folket til Samuel: “Hvem er de mænd, som væmmedes over, at Saul nu er vores konge? Giv os deres navne, så slår vi dem ihjel.”
Saul sagde: “Nej! De skal ikke dø, for i dag er en særlig dag. I dag udfriede Herren Israel.”
Samuel sagde: “Jeg har en bedre idé. Lad os stå sammen og igen gøre Saul til vores konge.” Da forenede folket sig og gjorde Saul til deres konge.

84 – Jonatans sejr

1 Samuel 14
Fortsat fra forrige historie
Jonatan betragtede filistrenes lejr på den anden side af passet. Han sagde til sin våbendrager: “Lad os tage derover og dræbe nogle få filistre. Herren vil hjælpe os. Han lader sig ikke begrænse af, hvor mange vi er.”
Våbendrageren sagde: “Hvis du går, tager jeg med dig.” Jonatan sagde: “Her er min plan. Vi går over til bagsiden af filisterlejren. Vi sørger for, at de ser os. Hvis de befaler os at standse, går vi tilbage hertil. Men hvis de befaler os at komme op til dem, betragter vi det som et tegn fra Gud. Da ved vi, at Herren vil give os sejr.”

De besluttede ikke at fortælle kongen, hvor de skulle hen. Da de kom til klipperne, så filistrene dem. De sagde: “Se, hebræerne kommer ud af deres skjulesteder!” De råbte ned til Jonatan. “Kom op, så skal vi lære dig en lektie!”
Jonathan lo: “Følg mig. Herren har givet os dem.” De to mænd klatrede op ad klipperne og dræbte tyve filistre.
Nyheden spredte sig hurtigt gennem resten af filistrenes lejr. De gik i panik og sagde: “Israelitterne har lavet bagholdsangreb!” Pludselig rystede jorden, og deres panik blev til rædsel. De løb i alle retninger.
Mænd i Sauls lejr så det og fortalte det til kongen. Han så sig omkring. “Saml alle og find ud af, hvem der mangler.” De fandt ud af, at Jonatan og hans våbendrager var væk.
Da Saul samlede sine tropper, blev filistrene endnu mere paniske. Da Sauls hær marcherede til kamp, opdagede han, at filistrene kæmpede mod hinanden.

Israelitterne, der havde sluttet sig til filistrene, samlede sig nu om Saul. De, der gemte sig blandt klipper og i huler, kom ud og sluttede sig til kampen.
Saul ønskede, at hans mænd skulle fokusere fuldstændigt på at vinde kampen, så han råbte: “Jeg forbander enhver, der spiser mad, før vi vinder denne sejr.” Hans mænd adlød, men snart blev de sultne og trætte.
Jonathan vidste ikke, hvad hans far havde sagt. Han fandt noget honning i skoven og spiste det. Andre fortalte ham straks om kongens ordre. Han sagde: ”Det skulle kongen ikke have sagt. Se på mig. Jeg spiste noget honning, nu er jeg klar til at kæmpe igen. Vores mænd burde spise al den mad, som filistrene har efterladt. Så ville de kæmpe bedre.”
Saul indså endelig, at hans hær var sulten! Han fik lavet et måltid og lod sine mænd spise. Kongen ville derefter tilbage i kamp, men fornemmede, at der var noget galt. Han kaldte alle sammen og sagde: ”Der er noget galt, og jeg vil finde ud af, hvem der står bag. Når jeg ved, hvem det er, bliver han aflivet, selvom han er min egen søn.

Så trak han lod, og det faldt på Jonatan. Kongen spurgte ham: “Hvad har du gjort?”
“Jeg spiste noget honning. Hvis jeg skal dø for det, så er jeg klar til at dø.”
Saul sagde til sin søn: “Jeg aflagde ed, derfor skal du dø.”
Folket råbte: “Jonatan skal ikke dø! Gud brugte ham til at give os sejr i dag. Så sandt Gud Herren lever skal ikke et hår på hans hoved falde til jorden.
Folket reddede Jonatans liv. Dermed var slaget slut, og filistrene vendte tilbage til deres eget område.

VIDEOER

85 – Sauls ulydighed

1 Samuel 15
En dag gik Samuel til Saul med instrukser fra Gud: “Amalekitterne angreb mit folk, da jeg førte dem ud af Egypten. Gå derfor i kamp med dem og ødelægge alt. Dræb alle mennesker og alle deres kvæg. Efterlad ikke noget i live.”
Så tog Saul sin hær og angreb amalekiterne. Han besejrede dem, men dræbte ikke alt. Sauls mænd holdt det bedste af kvæget for sig selv. De fangede også kong Agag og slog ham ikke ihjel.
Herren sagde til Samuel: “Jeg beklager, at jeg gjorde Saul til konge over Israel. Han følger mig ikke, og han gør ikke, som jeg siger.”
Samuel sørgede og bad hele natten. Næste morgen gik han hen og fandt Saul. Da profeten ankom, sagde kongen: “Herren velsigne dig. Jeg har gjort, hvad Gud bad mig om at gøre.”
Samuel så på ham. “Hvorfor hører jeg så lyden af får og kvæg?”
“Åh, mændene reddede de bedste kvæg, så vi kunne ofre dem til Herren. Men vi dræbte resten.”
Samuel sagde: “Ti stille! Jeg vil fortælle dig, hvad Gud synes om det, du har gjort. Da du var ydmyg, gjorde Gud dig til leder over sit folk. Så gav han dig et job at udføre. Han sagde: ‘Dræb dette ekstremt syndige folk. Lad ikke nogen person eller noget dyr leve.’ Hvorfor gjorde du ham vred ved ikke at gøre, hvad han sagde?
Saul sagde: “Jeg adlød ham. Jeg dræbte alle undtagen Agag, deres konge. Og så dræbte jeg alle dyrene undtagen disse få. Vi beholdt det bedste som et offer.”

Samuel sagde: “Tror du, at Herren ønsker ofre mere end lydighed? Nej! Lydighed er bedre end ofringer. Stædighed er lige så slemt som at tilbede afguder. Du afviste Guds befaling. Derfor har han forkastet dig som konge over Israel.”
Saul sagde: “Jeg har syndet! Jeg kan nu tydeligt se, at jeg ignorerede Herrens befaling og ikke lyttede til dig. Jeg var bange for folket og adlød dem i stedet for Gud. Tilgiv min synd. Kom, lad os nu tilbede Herren sammen.”
Samuel vendte sig væk: “Nej, jeg vil ikke tage med dig. Du forkastede Herren. Nu afviser han dig som konge.”
Saul tog fat i Samuels kappe, og den gik i stykker, da han vendte sig væk. Samuel standsede og så på den ødelagte kappe. Han sagde: “Herren har revet Israels rige væk fra dig i dag. Han har givet det til din nabo, som er bedre end dig. Gud er ikke som menneskene. Han ændrer ikke mening.”
Saul råbte: “Jeg har syndet! Det eneste, jeg beder om, er, at du ærer mig foran folket. Kom, tilbed med mig.”

Så gik Samuel med ham og lod ham bøje sig for Herren. Profeten sagde da: “Bring mig Agag, Amalekiternes konge.”
Samuel tog et sværd og sagde: “Du har gjort mange kvinder barnløse. Nu bliver din mor barnløs.” Profeten dræbte derefter Agag og skar ham i stykker. Så vendte Samuel tilbage til sit hjem. Han besøgte aldrig mere Saul, så længe han levede. Alligevel sørgede han over ham konstant.

VIDEOER

86 – David salves til konge

1 Samuel 16
Samuel kunne ikke lade være med at tænke på, hvordan Gud forkastede Saul som konge over Israel. Herren sagde til Samuel: “Hold op med at tænke på Saul! Tag noget salveolie og gå til Isajs hjem i Betlehem. Jeg har udvalgt en af hans sønner til at blive konge.”
Samuel sagde: “Herre, kong Saul vil dræbe mig, hvis han finder ud af det.”
Herren sagde: “Tag en kalv til Betlehem og sig, at du kommer for at ofre til Herren. Inviter Isaj og hans sønner med til ofringen. Jeg vil da vise dig hvem af dem du skal salve.”
Så drog Samuel til Betlehem. Byens ledere blev bange, da de så ham. De mødtes med ham og sagde: “Kommer du i fred?” Profeten sagde: “Ja, jeg er kommet for at ofre til Herren. Hent Isaj og hans sønner og bed dem om at slutte sig til mig.”
Da de kom, blev Samuel straks imponeret over Isajs ældste søn og tænkte: ”Det må være ham, Herren har udvalgt.”
Gud sagde: “Samuel, se ikke på det ydre. Det er lige meget hvor høj en mand er eller hvor stærk. Jeg ser ting, du ikke kan se. Han er ikke den udvalgte.”
Isaj præsenterede derefter sin anden søn for Samuel. Heller ikke ham valgte Herren. Isaj præsenterede syv af sine sønner for profeten, men hver gang sagde Herren: “Han er ikke den udvalgte.”

Til sidst sagde Samuel til Isaj: “Har du ikke andre børn?”
“Jo, jeg har én mere. Min yngste. Han er ude og passer fårene.”
“Send bud efter ham. Jeg spiser ikke med dig, før jeg ser ham.”
Så snart David gik ind i lokalet, kunne Samuel se, at han var en flot, ung mand. Herren sagde: “Han er den udvalgte. Ham skal du salve.” Så salvede Samuel ham med olie. Da forlod Guds Ånd kong Saul og tog i stedet bolig i David.
Fra den dag af blev kong Saul plaget af depression. Hans tjenere fik en idé. De sagde: “Tillad os at finde en mand, som er dygtig til at spille på harpe. Så vil hans musik opmuntre dig, når du bliver deprimeret.”
Det takkede Saul ja til, og en af tjenerne sagde: »Jeg har hørt om en ung mand, som er meget dygtig til harpe. Han er en søn af Isaj fra Betlehem. Ud over at være god på harpen, er han en god soldat og har evnen til at tale foran folk. Han er også en mand, der går med Gud.”

Så sendte Saul besked til Isaj og sagde: “Send mig David, din søn, som er fårehyrde.” Så sendte Isaj David til Saul samt gaver til kongen.
Saul blev straks imponeret over ham. David blev gjort til Sauls våbendrager, men han spillede også på harpe, hver gang kongen blev ramt af depressionen. Lyden af hans harpe beroligede kongens ånd og gav ham fred.

VIDEOER

89 – Davids flugt fra Saul

1 Samuel 19
Saul ønskede at slå David ihjel. Derfor befalede han sine tjenere og Jonathan, at de skulle finde ham og dræbe ham. Jonatan skyndte sig hen til David og sagde: “Gem dig! Jeg vil tale med min far og se, om jeg kan få ham til fornuft. Jeg giver dig besked, hvis det lykkes.”
Jonatan talte med sin far og fortalte ham, at David var en loyal tjener og ikke ønskede at skade kongen. Saul lyttede til sin søn og lovede at lade David leve. Så gik David tilbage til kongens forgårde og tjente ham. Krig udbrød igen med filistrene og David førte hæren til sejr mod dem.

Endnu en gang lod Herren en ond ånd komme ind i kongen. Mens David spillede på harpe, greb Saul et spyd og kastede det efter ham. Han sprang af vejen og løb ud af værelset.
Saul kaldte på sine vagter og bad dem gå til Davids hus om morgenen og dræbe ham. Mikal hørte om det og advarede sin mand. “Du skal flygte i aften! De kommer i morgen for at slå dig ihjel.”
Han sprang ud af vinduet og hun placerede en afgudsstatue i hans seng og satte gedehår ovenpå det. Så dækkede hun det med et tæppe. Om morgenen sagde hun til vagterne: “Han ligger syg i sengen.”
Vagterne fortalte det til kongen, som sagde: ”Bær ham hen til mig på sengen, så jeg selv kan slå ham ihjel!”

Da de kom hen til sengen, så de statuen med gedehår på. Saul råbte af Mikal: “Hvordan kunne du lyve for mig og lade min fjende slippe væk?”
Hun sagde: “Han tvang mig til at gøre det. Han sagde, at han ville dræbe mig, hvis jeg ikke gjorde det.”

David gik til Samuel og fortalte ham alt, hvad der var sket. Saul fandt ud af, at David var sammen med Samuel, så han sendte vagter for at hente ham. Da de kom dertil, så de Samuel sidde sammen med nogle profeter. Pludselig satte vagterne sig ned og begyndte at profetere.
Saul hørte om dette, så han sendte flere vagter. Det samme skete for dem. De satte sig ned og begyndte at profetere. Så sendte Saul et tredje sæt vagter, og igen satte de sig ned og begyndte at profetere.
Til sidst gik Saul selv. Da han kom tæt på, hvor de var, kom Guds Ånd over ham, og han begyndte at profetere, mens han gik. Da han gik ind i huset, tog han sit tøj af, mens han profeterede. Så faldt han sammen og lå nøgen resten af dagen og hele natten.

90 – Tre pile

1 Samuel 20
David sagde: “Jonatan, hvorfor prøver din far at dræbe mig? Hvad har jeg gjort?”
Han sagde: “Kongen vil ikke slå dig ihjel. Det ville jeg vide, hvis det virkelig forholdt sig sådan.”
David sagde: “Så sikker som der er en Gud, og så sikker som du er i live, vil din far slå mig ihjel. Han fortæller dig det ikke, fordi han ved, at vi er venner.”
Jonatan sagde: “Hvad vil du, at jeg skal gøre? Sig det, og jeg gør det.”
David sagde: “I morgen skal jeg til en tredages fest med banket med kongen. Hvis han bemærker, at jeg ikke er der, så fortæl ham, at du gav mig tilladelse til at tage til Betlehem for at bringe et offer. Fortæl ham, at det var vigtigt, at jeg var der, fordi det involverer hele min slægt. Hvis din far accepterer det svar, så ved vi, at alt er godt, og at han ikke hader mig. Men hvis han bliver vred, så vil det være klart for os begge, at han vil slå mig ihjel. Jonatan, hvis du finder ud af, at han har god grund til at hade mig, så kom … og dræb mig selv.”
Jonatan sagde: “Jeg vil gå hen og finde ud af hvad min far mener om dig. Hvis du har ret, og han vil dræbe dig, sender jeg dig i fred. Men husk, vi aflagde et løfte til hinanden over for Herren. Hvis jeg dør, og Gud velsigner dig, så tag dig af min familie. Elsk min husstand, som om de var din egen. Her er min plan. Skjul dig bag den store klippe på marken. Jeg finder ud af, hvad min far mener om dig. Så kommer jeg her og skyder tre pile mod klippen. Jeg sender min tjener for at hente dem. Mens han går, råber jeg noget til ham. Hvis jeg siger: ‘De er på denne side af klippen’, så er det et signal om at alt er godt, og du kan komme tilbage. Men hvis jeg råber, ‘De er på den anden side af klippen’, så er det dit tegn på, at du skal flygte, fordi min far forsøger at dræbe dig.”

På festens første dag lagde Saul mærke til, at David ikke var der, men han sagde ikke noget. Den anden dag sagde Saul til Jonatan: “Hvor er Isajs søn? Han er savnet begge dage.”
“Jeg gav ham tilladelse til at tage til Betlehem. Hans familie samles for at ofre til Gud Herren, og hans brødre insisterede på, at han var der.”
Saul råbte ad sin søn. “Du søn af en prostitueret! Jeg ved, hvad du laver. Du tager hans side. Er du ikke klar over, at han vil tage dit kongerige? Du er en skam for vores familie. Gå nu og hent ham og bring ham her, så jeg kan dræbe ham.”
Jonatan sagde: “Hvad har han gjort? Hvorfor vil du slå ham ihjel?”
Saul greb et spyd og kastede det mod sin søn. Jonatan rejste sig fra bordet og gik. Han spiste ikke en hel dag, fordi han skammede sig over sin far.

Om morgenen gik han ud på marken med sin tjener. Han skød tre pile ud over klippen. Da tjeneren løb ud for at hente dem, råbte Jonatan: “De er på den anden side af klippen. Du skal skynde dig. Løb så hurtigt du kan.”
Tjeneren fandt pilene og bragte dem tilbage. Jonatan bad ham derefter om at tage udstyret og gå tilbage til byen.
Efter at han var gået, kom David frem. De to venner krammede og græd. Jonatan sagde: “Du har ret. Min far er fast besluttet på at dræbe dig. Gå nu, men husk vores løfte til hinanden og mellem jeres børn og mine børn.” Derefter gik David, og Jonatan gik tilbage til byen.

91 – Flugten fra Saul

1 Samuel 21-22
David flygtede fra Saul med kun få mænd til at hjælpe sig. De gik til Akimelek, præsten, som havde ansvaret for Pagtens Ark. Præsten sagde: “Hvorfor er du her?”
“Kongen sendte mig på en særlig mission. Han fortalte mig ikke at fortælle nogen om, hvor jeg skal hen. Vi gik så hurtigt, at vi ikke har spist længe, så vi vil bede dig give os det brød, du har der!”
Akimelek sagde: “Dette brød er det gamle skuebrød fra tabernaklet. Kun præster må spise det brød.”
Det var gammelt brød, de tog fra alteret, når de lagde nyt brød der. Præsten sagde: “Jeg tror godt du må tage det gamle brød, men kun hvis dine mænd har holdt sig rene for Herren.”
David sagde: “Vi er alle på en mission for kongen, så selvfølgelig har vi alle holdt os hellige for Herren.”
Akimelek gav dem det gamle brød. David lagde mærke til, at Do’eg, edomitten, så det hele. Han var den øverste hyrde for Saul.
David sagde til Akimelek: “Jeg gik så hurtigt, at jeg glemte at tage mine våben med. Har du et spyd eller et sværd, jeg må få?”
“Det eneste sværd, jeg har, er det, du tog fra Goliat. Du kan få det tilbage. Det er, hvad jeg har.”

David tog sværdet og fortsatte sin flugt fra Saul. Han tog til Gat, filistrenes by. Der ville han være uden for Sauls rækkevidde. Men folk sagde til filistrenes konge: “Dette er David, ham de synger om: Saul har dræbt sine tusinder, men David har dræbt sine titusinder.”
Da David hørte det, lod han som om han var sindssyg. Folk på den tid sårede ikke dem, der var sindssyge, fordi de var bange for, at der kunne være en ond ånd i dem. David faldt om og begyndte at kradse på dørstolpen. Han savlede, så det løb ned i skægget. Da kongen så det, sagde han: “Denne mand er skør. Få ham væk herfra!”
David forlod Gat og gemte sig i en hule. Hans brødre bragte ham alle deres slægtninge, så de kunne være sikre fra Saul. David førte sine forældre til Moab og efterlod dem i kongens beskyttelse der.
Snart begyndte mænd at ankomme for at slutte sig til David. Det var mænd, der var i en eller anden form for problemer eller overvældet af gæld. Til sidst var der 400 mænd, som samledes omkring David, og han blev deres leder.
I mellemtiden gik edomitten Do’eg til Saul og sagde: “Jeg så Akimelek give David mad og Goliats sværd.”
Saul sendte bud efter Akimelek og alle 85 præster, som var med ham. “Hvorfor hjalp du denne Isajs søn? Du ved, han vil slå mig ihjel.”
Akimelek sagde: “Jeg troede, han var din trofaste tjener. Han er trods alt din svigersøn. Jeg vidste ikke, at der var problemer mellem jer.”
Saul vendte sig mod sine vagter. “Dræb disse mænd, dem alle sammen. De er på Davids side.”
Vagterne var chokerede. De turde ikke slå Herrens præsters ihjel.
Saul vendte sig så til Do’eg, og sagde: “Dræb alle disse mænd og alt, hvad de ejer.” Do’eg dræbte alle præsterne, deres hustruer, deres børn og endda deres husdyr. Kun én søn af Akimelek var i stand til at undslippe. Han løb hen og fortalte David alt, hvad der skete.

VIDEOER

92 – En flig af Sauls kappe

1 Samuel 24
Saul jagtede nu David fra sted til sted. På et tidspunkt kom de til en stor klippeformation. David og hans mænd var på den ene side, og Sauls hær var på den anden. Hvis Saul var gået lidt længere, ville han have set David.
Netop da kom en budbringer til Saul og sagde: “Skynd dig! Du er nødt til at vende hjem. Filistrene har invaderet vores land!” Saul måtte trække sig tilbage for at redde nationen fra filistrene.
David flyttede sine mænd til En-Gedis kløfter. Da Saul var færdig med at kæmpe mod filistrene, hørte han, at David var i En-Gedi. Han udvalgte 3.000 af sine bedste soldater og tog med dem til En-gedi.
Undervejs stoppede Saul og gik ind i en hule for at tisse. Han vidste ikke, at David og hans hær var inde i den hule. Davids mænd var begejstrede over, at Herren tilsyneladende sendte Saul lige i hænderne på David. De hviskede: “Dræb ham!”
I stedet listede David sig ind på Saul og skar en flig af hans kappe af. Straks følte han skyld over at have gjort det. Han sagde til sine mænd: “Gud salvede Saul til at være konge over Israel. Selv min lillefinger vil ikke skade ham.” Han holdt sine mænd tilbage, så Saul fredeligt kunne forlade hulen. Da kongen gik, trådte David frem og råbte: “Min herre konge!”
Da Saul standsede og så sig tilbage, bøjede David sig. Han sagde: “Hvem lytter du til? Hvem sagde til dig, at jeg ville såre dig? Se på hjørnet af din kappe. Der mangler en flig, som jeg holder her i hånden. Gud overgav dit liv til mig, da du kom ind i denne hule. Mine mænd bad mig dræbe dig, men det gjorde jeg ikke, fordi du er min konge. Du er Herrens salvede, og jeg ville aldrig skade dig. Hør, hvad jeg siger. Jeg har ikke syndet mod dig. Du prøver stadig at dræbe mig. Jeg beder Herren om at dømme mellem os, og jeg ved, at han vil rette op på tingene. Men jeg vil aldrig såre dig.”

Da Saul hørte det, brød han sammen og græd. Han sagde: “Åh min søn David, du er mere retfærdig end jeg. Du har kun gjort godt imod alt det onde, jeg har gjort mod dig. Hvordan kan det være, at Herren overgav dit liv til mig, uden du slog mig ihjel? Nu ved jeg, at det er sandt: Du bliver konge over Israel. David min søn, sværg ved Gud Herren, at når du bliver konge, så vil du ikke dræbe ikke mine efterkommere. Fjern ikke min fars navn fra vores stamme.”

Det lovede David. Kongen tog så sine mænd og vendte hjem igen. David førte sine mænd op til fæstningen.
Omtrent på samme tid døde profeten Samuel, og alle i Israel sørgede over hans død.

94 – David skåner igen Saul

1 Samuel 26-27
Saul tog igen 3000 af sine bedste krigere og jagtede David. David hørte, hvor de var, så han gik derhen om natten.
Saul sov midt i lejren med sine mænd omkring sig. Ved siden af ham var Abner, hærføreren. Herren lod en dyb søvn komme over dem alle.
David tog Abishaj og gik lige op til hvor Saul og Abner sov. Abishai sagde: “I dag overgiver Gud din fjende til dig. Sig til, så slår jeg ham ihjel.”
David sagde: “Nej. Gud salvede ham til Israels konge. Gud har udpeget et tidspunkt, hvor Saul skal dø, og det vil jeg acceptere. Jeg vil aldrig røre en mand, der er salvet af Gud.”
David tog kongens vandkande og spyddet, der sad fast i jorden ved siden af Sauls hoved. De forlod lejren uden at nogen vågnede.

Da de var på sikker afstand, råbte David til Sauls lejr. “Abner, hør på mig.”
Abner vågnede og råbte derefter tilbage. ”Hvor vover du at vække kongen. Hvem er du?”
David sagde: “Abner, du er den bedste soldat i Israel. Alligevel formåede du ikke at beskytte kongen, Guds salvede. Mænd kom ind i lejren, mens du sov. Se dig omkring. Hvor er kongens spyd og vandkande? Du burde henrettes.”
Saul råbte tilbage: “Min søn David, er det din stemme jeg hører?”
“Ja, min konge. Det er min stemme. Hvad har jeg gjort siden du jagter mig som en kriminel? Den, der vendte dig mod mig, burde være forbandet.”
Saul sagde: “Åh, min søn David! Endnu en gang havde du en chance for at dræbe mig, men du gjorde det ikke. Det er nu klart for mig, at jeg har syndet. Jeg har været et fjols. Kom tilbage til mig. Jeg vil ikke såre dig.”
David sagde: “Ja, det er sandt. Herren overgav dig til mig, men jeg vidste, at jeg ikke må røre ved hans salvede konge. Må Gud værdsætte mit liv og skåne mig, ligesom jeg værdsætter dit liv. Jeg vil at Gud skal se, at jeg er retskaffen og loyal. Send en ung mand herover for at hente dit spyd.”
Saul sagde: “Min søn, du er velsignet af Gud. Du vil gøre store ting for Herren.” Derefter rejste kong Saul hjem igen.

David sagde til sine mænd: “På et tidspunkt vil Saul finde mig, og når han gør det, slår han mig ihjel. Jeg må hen til et sted, der er uden for hans rækkevidde. Hvilket bedre sted end hos filistrenes konge.”
Så førte David sine 600 mænd til Gat. Alle tog deres familier med sig. David sagde til kongen: “Giv mig en lille by i nærheden. Jeg fortjener ikke at bo i samme by som så stor en konge.” Kongen skænkede David byen Siklag. David og hans mænd blev der i et år og fire måneder. Filistrenes konge lærte at stole på David som en af sine egne landsmænd.

VIDEOER