Søg efter:
239 – Apostelmødet

Apostlenes Gerninger 15,1-35
Jødiske lærere fra Jerusalem tog til Antiokia. De prøvede at overbevise kirkens medlemmer om, at det er nødvendigt at adlyde jødisk lov for at blive frelst. Paulus og Barnabas var chokerede over denne lære og forsøgte at rette op på den. Det blev begyndelsen på et længerevarende skænderi.
Kirkelederne i Antiokia havde brug for vejledning fra apostlene, og derfor sendte de Paulus og Barnabas til Jerusalem sammen med flere andre.
Da de ankom til kirken i Jerusalem, aflagde de rapport om hedningernes modtagelse af evangeliet. Farisæerne blandt medlemmerne svarede ved at sige: ”Det er vidunderligt, at de tror på Jesus. Men nu skal de omskæres og læres at adlyde Moseloven.”

Dette gav anledning til en del debat. Endelig indså kirkelederne, at man var nødt til at finde en løsning på dilemmaet, hvis Guds rige fortsat skulle blomstre. De besluttede at mødes og ikke tage af sted, før de vidste hvad Guds vilje var i denne sag.
På et tidspunkt talte Peter med gruppen. Han sagde: »Jeg var den første, der forkyndte evangeliet for hedningerne. Gud tilgav deres synder og gav dem Helligånden. Den måde, han behandlede dem på, var ikke anderledes end hvordan han har behandlet os. Jeg tror ikke, at Gud bliver glad, hvis vi kræver, at de skal noget, som vi jøder ikke har været i stand til at gøre. Det er kun ved Herren Jesu Kristi nåde, at vi kan blive frelst fra vores synder, både jøder og ikke-jøder.”

Paulus og Barnabas fortalte derefter, hvad Gud havde gjort blandt hedningerne. De beskrev miraklerne og de vidundere, der skete. Til sidst rejste Jakob sig (Jesu bror) og talte til de andre. Han sagde: “Vi skal huske, at for år tilbage fortalte Skriften os om dette. Det står klart, at Gud vil kalde hedninger ved sit navn. Her er mit råd. Det vil ikke være rigtigt at vi pådutter alle vores regler på hedningerne. Lad os i stedet give dem tre enkle bud:

• Spis ikke kød, der er blevet ofret til idoler.
• Vær ikke umoralsk.
• Spis ikke blod eller noget, der er blevet kvalt.”

Kirken accepterede dette forslag. De skrev det i et brev og sendte det til Antiokia sammen med Paulus og Barnabas. De sendte også et par mænd, så der ikke skulle være tvivl om, at brevet var fra dem. En af mændene var Silas.
Da de ankom til Antiokia, gav de brevet til kirkelederne, som læste det op for menigheden. Kirken modtog brevet med glæde. Alle blev opmuntrede, da de hørte om deres frihed i Jesus.

VIDEOER

240 – Frihed til at tjene – Galaterbrevet

Galaterbrevet 1-6

Lærere fra Jerusalem rejste til kirken i Antiokia og hævdede, at ikke-jøder var nødt til at adlyde Moselovene for at kunne blive fuldstændigt tilgivet for synd. Efter at de kristne i Antiokia havde afvist dette, tog de samme lærere til Galatien – til de kirker, Paulus og Barnabas havde oprettet under deres første missionsrejse.
Paulus fandt ud af, at de kristne i Galatien valgte at acceptere denne lære, så han skrev et brev til dem, hvor han forklarede deres frihed i Jesus. Han skrev
:

Jeg er chokeret over, at I vendte jer bort fra Guds nåde. Disse falske lærere fortalte jer, at I er nødt til at holde jødisk lov for at blive fuldstændig frelst – og I troede på dem! Hvordan kan I være så tåbelige at acceptere dette “andet evangelium?”
Jeg gav jer Jesu rene evangelium. Selvom en engel fra himlen kommer og fortæller jer noget andet, så er dén engel forbandet! Enhver, der prædiker dette kætteri, er nemlig forbandet.
Tro mig, jeg forstår godt hvad det er, de har forsøgt at lære jer. Jeg elskede også den jødiske tradition – så meget, at jeg prøvede at ødelægge Guds kirker. Men Jesus frelste mig og kaldte mig til at forkynde evangeliet for ikke-jøder. Han instruerede mig personligt i tre år i Arabien.
De selvsamme falske lærere kom til Antiokia og forsøgte at gøre vores troende til slaver. Jeg tolererede det ikke et øjeblik – absolut ikke! Kirken sendte til sidst Barnabas og mig til Jerusalem for at diskutere dette med apostlene. De så, at Gud kaldte mig til hedningerne på samme måde, som Peter blev kaldt til jøderne.

Men senere måtte jeg konfrontere Peter med netop dette spørgsmål. Han kom til Antiokia og spiste frit sammen med hedninger. Men så kom nogle jøder fra Jerusalem. Han adskilte sig straks fra sine ikke-jødiske brødre. Andre jøder sluttede sig til ham i dette. Selv Barnabas blev trukket ind i dette hykleri. Jeg fortalte Peter, imens alle lyttede, at det ikke var rigtigt af ham at gøre!
Han ignorerede nemlig følgende sandhed: I Jesus er der ingen jøder eller hedninger. Der er ingen slaver eller frie. Vi døde alle sammen med Jesus, da han blev korsfæstet. Vi opstod fra de døde med ham, så nu lever Jesus i os. Frelsen kommer ved Jesu død, og det har intet at gøre med at holde loven.
Forstår I det? Hvordan lod I jer så let bedrage? Modtog I Guds Ånd fordi I adlød loven? Gjorde Gud mirakler blandt jer, fordi I var så gode? Absolut ikke! Det var på grund af jeres tro på Jesus. Vær ikke så dumme at tro, at du ved at holde loven kan føje noget som helst til det, Gud har gjort!
Gud gav ikke engang Abraham retfærdighed, fordi han holdt loven. Nej. Han blev født 430 år før den overhovedet blev nedskrevet. Han var retfærdig på grund af sin tro på Gud. Loven blev givet senere for at vise, at mennesker er syndere og fordømte. Loven afslører, at vi har brug for Jesus.

Gud sagde til Abraham: “Alle folkeslagene vil blive velsignet gennem dig.” Tænk på det. Løfterne givet til Abraham er nu givet til jer på grund af Jesus. Vil I vende ryggen til det?
Disse falske lærere ønsker at fjerne disse velsignelser, og de ønsker at fjerne den frihed, I nyder godt af i Jesus. Lad dem ikke gøre det! Denne frihed giver jer muligheden for at tjene andre.
I stedet for at bekymre jer om Loven, skal I fokusere på at lade jer lede af Guds Ånd. Han vil holde jer fra ting som umoral, afgudsdyrkelse, egoisme og så videre.
Guds Ånd giver jer kærlighedens gave, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, tro, mildhed og selvkontrol. Det kan loven ikke. Guds Ånd styrer jeres tanker og ønsker. Han giver jer kraft til

• At tilgive
• At hjælpe andre, når de har brug for dig
• At udrette store ting for Gud
• at give til dem, der investerer deres liv i dig.

Underkast jer ikke loven. Tillad i stedet Guds Ånd at styre dit liv.
I kan ikke narre Gud. I kommer til at høste konsekvenserne af det, du gør. Ødelæggelse venter dem, der er styret af kødelige ønsker. Livet gives til dem, der lader Guds Ånd bruge dem til at hjælpe andre.

Gud kender mit hjerte, og han ved, at jeg ikke skriver til jer, så jeg kan prale over for andre. Det er, hvad de falske lærere gør. Nej, jeg praler ikke af andet end Jesu kors. Jeg blev korsfæstet med ham, så denne verden er død for mig. Jeg bærer mærkerne af denne død på min krop.
Jesu Kristi nåde være med jer.

VIDEOER

247 – 1 Korintherbrev

1 Korintherbrev 1-7
Paulus var i Efesos, da han hørte om problemerne i menigheden i Korinth. Han skrev straks dette brev:

Jeg priser Gud for jer hele tiden. Det er indlysende for alle, at Gud har beriget jer med åndelige gaver, så I kan tjene ham, indtil Jesus kommer igen.
Jeg forstår, at der er splittelse blandt jer. Jeg har hørt, at nogle siger: “Jeg følger Paulus,” eller “Jeg holder fast i Apollos lære,” eller “Min kristendom kommer fra Peter.” Atter andre siger: “Jeg følger ikke nogen undtagen Jesus.”
Hvorfor spilder I tiden med sådanne skænderier? Da jeg var sammen med jer, fokuserede jeg fuldstændig på at give jer det enkle evangelium. Jeg lod mig ikke distrahere væk fra Jesu kors. Jeg var ligeglad med, at andre syntes at forkyndelsen af korset var latterlig. Jeg vidste, at det er Guds kraft.
Jeres splittelse skyldes stolthed. Er I ikke klar over, at Gud bruger tåbelige ting for at vise sin visdom? Husk, at jeg kom til jer i svaghed. Jeg fremstod ikke som en fantastisk person med fin tale. Nej, jeg stod midt iblandt jer og rystede af frygt. Jeg stolede fuldstændig på, at Gud Ånd ville gøre sin gerning i jeres liv. Og det gjorde han! I kom til tro! Det skete ikke ved menneskelig fornuft. Apollos og jeg lærte jer ikke Guds visdom. Guds Ånd lærte jer disse ting.

Jeg ved, hvordan man lærer Guds visdom til dem, der er modne i deres vandring med Herren. Men jeg gav jer mælk, fordi I var spædbørn i troen. Det er klart for mig, at I stadig ikke er klar til at blive fodret som modne kristne. I kæmper indbyrdes. I er jaloux på hinanden. Når man siger: “Jeg er af Paulus,” og en anden siger: “Jeg foretrækker Apollos,” så opfører I jer, som om I slet ikke kender Jesus.
Hvem er Paulus og Apollos overhovedet? Vi er Jesu slaver! Vi fik besked på at arbejde sammen med jer. Gud sagde: “Paulus, gå hen og plant troens frø. Apollos, vand planterne. Lad dem nu være i fred. Jeg får dem til at vokse.” Vi er blot slaver, der udfører vores tildelte arbejde. Gud er den, der har planlagt det hele.

Se nærmere på de af os, der kaldes apostle. Vi er ligesom krigsfangerne, der bliver paraderet gennem gaderne, indtil vi bliver dræbt. Vi er tåber for Kristus, svage og hadede. Vi er hjemløse, og vores konstante følgesvend er sult. Vi skal arbejde hårdt bare for at holde os i live.
Vi er nødt til at velsigne dem, der forbander os. Vi skal være tålmodige med dem, der misbruger os. Når folk bagtaler os, skal vi sige pæne ting om dem. Vi er verdens “skrald”! Alligevel er jeg jeres åndelige far, og I skal efterligne mig.

Jeg planlægger at komme og besøge dig. Når jeg ankommer, skal jeg så irettesætte jer som børn? Nej, jeg tror, I ønsker at jeg kommer med sagtmodighed. Derfor sender jeg Timoteus til jer, for at minde jer om evangeliet.

Der er et par problemer, der skal tages hånd om med det samme. For det første har jeg hørt, at der er en mand i kirken, som har sex med sin stedmor? Jeg kan ikke tro, at I tillader denne modbydelige synd. Fjern denne mand fra jeres fællesskab – straks! Synd er som gær. Med tiden overtager den hele dejen.

Jeg har også fået at vide, at I tager hinanden i retten, hvor der er ikke-kristne dommere. Er der ikke gudfrygtige mennesker i kirken, der kan dømme disse ting? Hør, den dag vil komme, hvor I skal dømme engle. I skal også dømme denne verdens mennesker. I bør kunne tage disse sager selv, blandt brødre. Hvis der ikke er nogen i kirken til at dømme mellem jer, så udhold uretfærdigheden! Tillad dig selv at blive snydt!

Der er også spørgsmålet om umoral. Det simple faktum er, at jeres krop ikke er skabt til seksuel urenhed. Gud skabte mennesker til sig selv og – som kristen – er din krop Helligåndens tempel. Da han betalte for dig, tog Guds Ånd dit legeme i besiddelse. Du er ikke længere din egen. Du skal prise Gud i alle ting.
Seksuelle behov skal opfyldes inden for ægteskabet. Gud har givet mig evnen til at forblive single, men ikke alle har denne gave. Derfor bør de gifte sig i stedet for at leve med et brændende begær. Når et par er gift, skal de være bevidste om hinandens behov.

Jeg ved, at nogle af jer er gift med en, der ikke kender Jesus. Bliv hos den person, i håbet om at vinde dem for Jesus. Hvis de forlader dig … ja, så er der ikke noget, du kan gøre ved det.
Accepter den situation i livet, som Gud har givet dig. Selvfølgelig er det i orden at forbedre sig selv, når det er muligt, men lad dig ikke tynge af at kæmpe imod den plads, Gud har givet dig.

Fortsættes i næste kapitel

VIDEOER

248 – 1 Korintherbrev fortsat

1 Korintherbrev 8-16
Paulus indledte dette brev med at skælde kirken ud for, fordi medlemmer inddelte sig i grupper, som dømte og fordømte hinanden. Han nævner derefter flere synder, som havde slået rod i menigheden. Han skriver videre:

I spurgte om flere ting, så jeg vil besvare hver af dem. Det første handler om at spise kød, der er blevet ofret til en afgud. Selvfølgelig ved vi, at en afgud ikke er en gud. Det er bare et stykke træ eller sten. Alligevel kan det at spise denne type kød støde nogen, der lige er kommet ud af afgudsdyrkelsen. Vi bør aldrig synde mod en medkristen. Derfor har jeg besluttet ikke at gøre noget, der får en bror til at snuble i sin tro.

Her er en anden regel at leve efter. Gør hvad der er lovligt for at vinde andre til Kristus. I har set mit eksempel. Jeg har afsat mange privilegier og er blevet alt for alle mennesker, så jeg kunne vinde nogle. Det er ligesom en løber, der gør hvad der skal til for at vinde et løb. Det kræver selvkontrol på alle livets områder. Han gør ikke noget, der bremser ham – og jo blot for at vinde en jordisk præmie! Men den belønning, der venter mig, er evig. Derfor gør jeg hvad der skal til for at vinde.

Gud vil sørge for, at du ikke bliver fristet over evne. Du vil altid finde en måde at undslippe, hvis du leder efter den.

Alt dette har at gøre med at spise kød, som er blevet ofret til afguder. Fokuser på at hjælpe andre og grundfæste deres tro. Når nogen inviterer dig til et måltid, så spis det uden at stille spørgsmål. Men hvis de siger, at det har været ofret til afguder, så lad det være. Hvad du spiser eller drikker, eller hvad du nu gør, gør det hele til Guds ære.

Jeg har hørt nogle foruroligende nyheder. Nogle af jer bruger Herrens nadver som en anledning til at spise jeres egen mad. Nogle af jer sidder og spiser store måltider, imens andre af jer sidder sultne. Hvordan kan I finde på at genere jeres trosfæller på denne måde?
Husk, at brødet og bægeret er til minde om vor Herres legeme og blod. Manglende respekt for vor Herres legeme er grunden til, at nogle af jer er syge, og ja, nogle er døde. I skal agte på jer selv, når I samles omkring nadvermåltidet. Vis ærbødighed og vis hensyn til hinanden.

I har også spurgt til de åndelige gaver. I skal huske, at Guds Ånd behandler kristne anderledes. Han giver hver af os gaver med det formål at tjene andre. Dette er ligesom den menneskelige krop. Hver del arbejder til gavn for helheden. Det er det samme med Kristi legeme. Den ene del siger ikke til den anden: “Jeg har ikke brug for dig.” Nej! Vi har alle brug for hinandens gaver. Gaverne er forskellige, men de kommer alle fra den samme Ånd.

Alligevel er vores gaver ubrugelige uden kærlighed. Det er kærlighed, der får vores gaver til at virke til gavn for andre. Kærlighed gør dig tålmodig og venlig i stedet for at fokusere på dig selv. Den tilskynder dig til at handle ordentligt med andre og ikke være egoistisk.
Kærlighed omfavner sandheden, men holder ikke styr på, hvad andre har gjort forkert. Den støtter altid andre og tror på det bedste om andre. Husk, vores gaver er vidunderlige, men de er kun midlertidige værktøjer. Kærligheden vil aldrig forsvinde.

Før jeg afslutter dette brev, vil jeg gøre evangeliet klart for jer. Jesus døde for vores synder, blev begravet og opstod fra de døde. Apostlene og andre var vidner om hans opstandelse. Til sidst viste han sig for mig, den mest uværdige af alle apostlene, fordi jeg forfulgte Guds kirke. Alligevel virker Guds nåde i mig.
Jesu opstandelse er grundlaget for vores tro. Hvis han ikke er i live, så eksisterer de, der dør, ikke længere. Hvis Jesus ikke opstod fra de døde, er der intet håb i verden, og alt, hvad vi har, er dette liv.
Men den gode nyhed er, at Jesus virkelig opstod. Og fordi han gjorde det, skal vi også opstå. Jesus skal herske over denne verden og afskaffe døden.
Den sidste basun vil lyde, og de døde vil opstå med deres herliggjorte kroppe. Så vil ligene af dem, der stadig er i live, blive forvandlede. Det her tager brodden af at dø, og døden sejrer ikke længere. Kan I ikke se? Gud giver os sejren gennem vores Herre Jesus Kristus.

Jeg vil afslutte dette brev med at minde jer om, at de kristne i Jerusalem har brug for vores økonomiske hjælp på grund af den store hungersnød. Hver af jer bør sætte penge til side for at hjælpe dem. Giv efter hvad Gud har givet dig. Send nogle af folkene fra menigheden afsted til Jerusalem med jeres gaver.

Stå fast i troen og vær stærk. Gør alt med kærlighed.
Akvila og Priskilla bad mig hilse jer.
Jeg beder Gud om at give jer vor Herre Jesu nåde. Og mine venner, jeg vil at I skal vide, at jeg elsker jer.

VIDEOER

21 – Brøndgraveren

Første Mosebog 26:12-33
Isak var bonde, mens han boede blandt filistrene. Herren velsignede hans høst så meget, at han blev mere og mere velhavende. Til sidst var hans rigdom så stor, at filistrene blev jaloux. De besluttede at lukke nogle brønde, Abraham havde gravet. Med tiden bad Abimelek Isak om at forlade landet. Han sagde: “Du er blevet for magtfuld. Vi føler, du er en trussel mod os.”
Isak flyttede til en anden dal, og hans tjenere lukkede nogle af Abrahams brønde op. De gravede også nogle nye. Pludselig fandt de dyrebart kildevand. Hyrderne i det område sagde: “Det vand tilhører os.” Så gik Isaks tjenere hen og gravede andre brønde og fandt igen vand. Igen sagde hyrderne: “Det er vores vand.”
De gik til et andet område og gravede nogle flere brønde. Denne gang var der ingen, der skændtes om det vand, de fandt. Isak sagde: “Endelig! Herren har gjort plads til os. Vi kan nu trives på dette sted.”

Abimelek og en delegation fra filistrene drog til Isak. Da han så dem, sagde han: “Du sendte mig væk i vrede. Så hvorfor er du kommet til mig nu?”
Abimelek sagde: “Det er klart for os, at Herren har været med dig hele denne tid. Vi ønsker en traktat med dig. Vi var gode ved dig, da du boede iblandt os. Ja, vi sendte dig bort, men det var med fred. Lad os nu blive enige om, at du vil behandle os på samme måde og ikke skade os.”
Så forberedte Isak et festmåltid, og de spiste og drak alle sammen. Næste morgen aflagde de begge ed om, at de ville leve i fred med hinanden.
Da Abimelek og hans delegation tog afsted, kom tjenere og fortalte Isak om deres nyeste brønd. De sagde: “Vi har fundet vand.” Så han kaldte stedet Beer-Sheba, som betyder “Pagtens brønd”.