Søg efter:
jan 19 2022
189a – Lær os at bede

Mattæus 6,5-15 og Lukas 11,1-4
Jesus disciple var vant til at bede til Gud. Lige fra de var børn lærte folket nemlig en række faste, daglige bønner, som blev bedt på bestemte tidspunkter af døgnet.
Men for mange, også for Jesu disciple, var bøn blevet en remse, der blev sagt af vane og tradition, i stedet for en personlig samtale med og henvendelse til Gud.
Nogle af de disciple, som fulgte Jesus, havde tidligere fulgt Jesu fætter, Johannes Døber. Dengang de fulgte Johannes Døber, havde han lært dem endnu en bøn, altså en bøn ud over de faste, daglige. En mere personlig bøn.
Derfor, da Jesus en dag var gået for sig selv for at bede, skete det, at disciplene kom hen til ham og sagde: “Jesus, vi ved, at du ofte går for dig selv for at bede til Gud Fader. Nogle af os har været disciple af Johannes Døber, og han lærte os en personlig bøn. Vil du også lære os at bede, ligesom Johannes lærte sine disciple det?”

Jesus svarede: “Ja, det vil jeg gerne. Jeg vil lære jer en bøn, som begynder med, at vi altid skal huske, at Gud er vores himmelske Far og at vi skal ære ham. Derfor indleder vi vores bøn med at sige: Vor Far, du som er i himlene, helliget blive dit navn.”
Jesus fortsatte derefter og lærte disciplene en bøn, som de tog med sig videre ud i hverdagen og livet som kristne. Bønnen lyder:
Vor Fader, du som er i himlene!
Helliget blive dit navn,
komme dit rige,
ske din vilje
som i himlen således også på jorden;
giv os i dag vort daglige brød,
og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere,
og led os ikke ind i fristelse,
men fri os fra det onde.
For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 17 2022
197 – Johannes halshugges

Mark 6,14-29 og Luk 9,7-9
Johannes Døberen blev arresteret, blot fordi kong Herodes ønskede at behage sin kone. Johannes havde talt kraftigt imod deres ægteskab og sagt: “Det er synd at gifte sig med sin brors kone.”
Herodes’ kone ville, at Johannes nu skulle dø! Men Herodes vidste, at Johannes var en retfærdig mand. Kongen frygtede også folket, da han vidste, at de troede, han var en profet. Desuden nød han at høre Johannes prædike. Han besluttede at holde profeten i fængslet i stedet for at dræbe ham.
Herodes var vært for en stor fest for at fejre sin fødselsdag. Han inviterede mange indflydelsesrige mennesker. Under festen sendte han bud efter sin kones datter og fik hende til at danse for publikum. Herodes var tilfreds med hendes præstation, så han sagde til pigen: “Bed mig om noget, så skal jeg give dig det.”
Han kunne se, at det imponerede deltagerne ved festen, så han tilføjede: “Bed mig om hvad som helst. Jeg sværger, jeg vil give det til dig, også halvdelen af mit kongerige.”
Datteren besluttede at spørge sin mor: “Hvad skal jeg bede om?”
Det var præcis, hvad hendes mor ønskede. “Du skal bede om Johannes Døberens hoved.”
Pigen skyndte sig tilbage til festen og sagde: “Jeg vil have Johannes Døberens hoved på et fad. Og jeg vil have det nu.”
Herodes var chokeret. Han havde jo afgivet et løfte foran alle gæsterne, så han bad vagten gå ned og halshugge Johannes og give hovedet til pigen.

Vagten gjorde, som han fik besked på. Han gik til fængslet og halshuggede Johannes. Så bragte han hovedet tilbage og gav det til den unge kvinde på et fad. Hun tog det med til sin mor.
Johannes’ disciple gik til fængslet og fik hans lig. Efter at de havde begravet det, gik de hen og fortalte det til Jesus.
Nogen tid senere hørte Herodes om de ting, Jesus gjorde. Herodes sagde da: “Jeg dræbte Johannes, og nu er han opstået fra de døde. Han er kommet tilbage med store kræfter.”
Fra den dag af ønskede Herodes at møde og tale med Jesus.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 17 2022
196 – Betesda dam

Johannes 5
Der var en dam i Jerusalem, med navnet Betesda. Det var tæt på Fåreporten. Lokalbefolkningen troede, at en engel af og til lavede røre i dammes vand. De troede, at en syg person ville blive helbredt, hvis han eller hun var den første, der kom i vandet, efter at det var blevet rørt. Derfor opholdt en stor gruppe sig i nærheden af dammen og ventede på englen.
Jesus gik hen til dammen, da han var i Jerusalem til en jødisk højtid. Han så en mand, der havde været syg i 38 år. Jesus spurgte: “Ønsker du at blive helbredt?”
Manden sagde: “Ja, men når jeg ser vandet blive rørt, kommer andre altid i dammen før mig.”
Jesus sagde: “Rejs dig op! Tag din sengemåtte og gå hjem.” Straks blev manden helbredt og rejste sig. Jesus gik væk, imens manden tog sin måtte.

Nogle af de jødiske ledere så manden bære sin måtte. De sagde: “Hvor vover du! Det er sabbat. Det er ikke tilladt at bære sengemåtter på sabbatten.”
Manden sagde: “Men, der var en mand, som helbredte mig, og han bad mig tage min måtte og gå hjem.”
“Hvem sagde, at du skulle udføre dette arbejde på en sabbat?”
“Jeg ved det ikke. Han helbredte mig og så forsvandt han.”

Senere så Jesus manden i templet og sagde til ham: “Du er blevet helbredt, men du skal holde op med at synde. Hvis du ikke gør det, vil der ske dig noget værre.” Manden vidste nu, hvem der havde helbredte ham. Han skyndte sig hen til de jødiske ledere og fortalte dem, at det var Jesus.
Da de hørte det, besluttede de endeligt, at de måtte gøre en ende på den indflydelse Jesus havde på folket. De mente, at hans handlinger på sabbatten var fuldstændig uacceptable.
Jesus sagde til dem: “Min far arbejder på sabbatten, og det vil jeg også.”
Da de hørte det, begyndte lederne at drøfte, hvordan de kunne dræbe ham. De sagde: “Han bryder reglerne om sabbatten. Nu kalder han Gud sin far. Han tror, han er lig med Gud!”

Jesus sagde: “Sønnen gør kun det, som Faderen siger til ham. Faderen elsker Sønnen og giver ham magt, så han kan give liv til enhver, han vil. Faderen har gjort Sønnen til menneskers dommer. Hvis I ikke ærer Sønnen, ærer I ikke Faderen, som sendte ham. Jeg vil give evigt liv til dem, der hører mig og tror på ham, som har sendt mig. Den, der tror, vil ikke blive dømt, men er gået over fra døden til livet.
Hvordan ved I, om jeg fortæller jer sandheden? Jeg har sagt det til jer, men I mener ikke det er godt nok, fordi jeg jo taler om mig selv. I hørte Johannes Døberen tale om mig, men I troede ham ikke. Faderen talte om mig, men I lukkede jeres ører for ham. Mine mirakler viser, at jeg taler sandt, men I accepterer dem ikke som bevis. I studerer skrifterne konstant. De taler om mig, men I vender jeres øjne bort. Sandheden er, at I ikke er villige til at komme til mig og få liv.”

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 17 2022
198 – Mad til 5000 og gåtur på vandet

Matthæus 14,14-33 og Johannes 6,1-21 og Markus 6,30-52 og Lukas 9,10-17
Jesus gik op på et bjerg, hvor han underviste sine disciple. En stor skare gik med dem, så de kunne høre ham undervise. Snart viste det sig, at de var sultne, og der var ingen mad. Jesus vidste godt, hvad han ville gøre, men som en prøve valgte han at spørge Filip: “Hvor kan vi få mad til disse mennesker?”
“Herre, selv otte måneders løn kan ikke købe mad nok til alle disse mennesker.”
De andre disciple sagde: “Send dem ind i landsbyerne, så de kan købe mad selv.”
Jesus sagde: “Nej, jeg vil, at I skal give dem mad. Find ud af, hvor meget mad vi har.”
Andreas kom tilbage med en ung dreng. “Herre, denne dreng har fem bygbrød og to små fisk. Men hvordan kan det hjælpe os med så stor en skare?”
Jesus sagde: “Giv det til mig.”
Han tog brødet og fiskene og velsignede dem. Så delte han dem mellem disciplene og sagde: “Giv dette til folket og sig til dem, at de kan få så meget de vil.”
De serverede maden for folket, som spiste, indtil de var mætte. Der var over 5000 mennesker til stede. Så sagde Jesus: “Gå nu rundt og saml resterne.”
Da de havde gjorde det, havde de tolv kurve fulde af brød og fisk.
Folket sagde: “Det er ham, den hellige Skrift taler om – den store profet ligesom Moses.”

De begyndte at tale indbyrdes om at gøre ham til konge. Jesus vidste, hvad de tænkte på, så han sendte dem af sted og bad sine disciple sejle over på den anden side af søen. Selv gik han op på bjerget og bad.
Mens Jesus bad, bevægede en storm sig over vandet. Kæmpe bølger skubbede skibet ud mod midten. Mændene roede hårdt for at komme tilbage til kysten, men vinden var for stærk til dem.
Klokken tre om morgenen gik Jesus ud på vandet. Disciplene så, at der var noget, som bevægede sig oven på bølgerne. De skreg, fordi de troede, det var et spørgelse.
Jesus sagde: “Vær ikke bange. Det er mig.”
Peter sagde: “Herre, hvis det er dig, så bed mig komme ud til dig.”
“Kom herud!”, sagde Jesus.
Peter kravlede ud af båden og begyndte at gå på vandet hen til Jesus. Pludselig så han på bølgerne og vinden. Han blev bange og begyndte at synke. Han råbte: “Herre, frels mig.” Jesus rakte ud og greb ham. Han sagde: “Åh Peter, din tro er så lille. Hvorfor tvivler du?”
De to gik sammen tilbage og kravlede op i båden. Pludselig standsede stormen. Disciplene knælede ned og tilbad Jesus. De sagde: “Det er sandt. Du er Guds søn.”

VIDEOER



admin 0 Kommentarer
jan 17 2022
199 – Livets brød og mad til hunde

Matthæus 15,21-28 og Markus 7,24-30 og Joh 6,22-71
Dagen efter at Jesus havde bespist de 5000, fandt folkene ham på den anden bred og vidste, at han var ankommet med en bestemt båd. De vidste også, at båden var sejlet afsted dagen før uden ham, så de spurgte: “Hvordan kom du dertil?”
Jesus ignorerede deres spørgsmål og gik direkte til det virkelige problem. Han sagde: “I er her, fordi I fik fyldt jeres maver af det brød, jeg gav jer i går. Men I bør i stedet søge efter det levende brød, som giver dig evigt liv.”
De sagde: “Hvad kræver Gud af os?”
Jesus sagde: “Dette er, hvad Gud kræver: Tro på ham, som han har udsendt. Tro på mig!”
De sagde: “Giv os et tegn, så vi kan tro. Moses gav os manna i ørkenen. Hvilke mirakler kan du gøre?”
Han sagde: “Jeres fædre fik manna i ørkenen, men døde til sidst. Jeg er Livets Brød, som Gud sendte ned fra himlen. Brødet, jeg tilbyder jer, er mit legeme, og den drik, jeg giver, er mit blod. Mit kød og mit blod vil give dig evigt liv.”
Folk var chokerede! De sagde til hinanden: “Hvordan kan denne mand sige, at han er kommet ned fra Gud? Vi kender jo hans forældre. Og hvordan kan han give sit kød at spise og sit blod at drikke?”
Fra den dag holdt mange op med at følge ham. De sagde: “Det her tror vi simpelthen ikke på! ”

Jesus vendte sig mod de tolv og sagde: “Vil I også gå?”
Peter sagde: “Herre, hvor kan vi gå hen? Du er den, der giver os evigt liv. Vi har set og tror nu. Du er Guds Hellige.”
Jesus sagde: “Jeg har udvalgt jer tolv, men en af jer vil forråde mig.”

Derefter tog Jesus sine disciple med til Tyrus og Sidon, et hedningeområde nord for Israel. Mens han var der, kom en ikke-jødisk kvinde og sagde: “Davids søn, forbarm dig over mig. En dæmon har taget kontrol over min datter og torturerer hende konstant.”
Jesus ignorerede hende og sagde ikke et ord. Hun blev ved med at tigge, indtil hans disciple sagde: “Herre, send hende væk. Hendes gråd begynder at irritere os.”
Jesus så på hende og sagde: “Gud sendte mig for at hjælpe sine fortabte får, Israels folk.”
Da knælede hun ned foran ham og sagde: “Herre, hjælp mig.”
Han sagde: “Det er ikke rigtigt at tage den mad, der tilhører børnene, og fodre den til vilde hunde.”
Hun sagde: “Det er sandt. Men hundehvalpene får dog lov at sidde under bordet og spise de krummer, der falder ned til dem.”
Han sagde: “Kvinde, din tro er stor! Du kan gå hjem nu. Dæmonen har forladt din datter.”
Hun rejste sig og gik hjem. Der fandt hun sin datter liggende på sengen. Dæmonen var væk.

VIDEOER


admin 0 Kommentarer
jan 17 2022
200 – Mad til 4000

Matthæus 15,29 – 16:16 og Markus 8,1-21.27-30
Jesus forlod området ved Tyrus og Sidon og gik til hedningesiden af Genesaret Sø. Mens han underviste, kom store skare til ham med alle mulige sygdomme og problemer. Jesus helbredte dem alle, og folkemængden var forbløffet.
Så sagde Jesus til sine disciple: “Alle disse mennesker har nu været hos os i tre dage, og de er løbet tør for mad. Jeg vil ikke sende dem væk uden at give dem mad.”
Disciplene sagde: “Herre, vi har ikke mad nok til at brødføde den store skare.”
“Hvor meget har I?”
“Vi har syv brød og et par små fisk.”
“Sig til alle, at de skal sætte sig ned.”
Han tog brødet og fisken og velsignede det. Så brækkede han det i stykker og gav det til sine disciple. De gik rundt og gav det til de mange mennesker. Der var 4000 til stede. Alle spiste til de var mætte. Disciplene samlede så resterne, som fyldte syv kurve.

Bagefter sendte de folkene hjem. Jesus og hans disciple steg i båden og sejlede til den jødiske side af søen.
Her mødte de nogle jødiske ledere, som begyndte at skændes med Jesus. De ønskede, at han skulle give dem tegn fra himlen. Han nægtede og steg tilbage i båden.
Da de sejlede tilbage til hedningernes side af søen, indså disciplene, at de havde glemt at få nok mad med til turen. De havde kun et lille brød.
Jesus sagde til dem: “Pas på de religiøse lederes surdej.” Disciplene gik ud fra, at han skældte dem ud for at have glemt brødet.
Han sagde: “Jeres tro er stadig så lille! Har I ikke lige oplevet, at 5000 mennesker blev bespist med kun fem brød og to fisk. Hvor mange kurve samlede I bagefter?”
“Tolv.”
”I så også, hvordan 4000 mennesker blev bespist med kun syv brød og et par små fisk. Hvor mange kurve samlede I bagefter?”
“Syv.”
“Så lyt godt efter og forstå, hvad jeg siger. Pas på de religiøse lederes gær.” Endelig forstod mændene, hvad han talte om.

Da de kom til den anden side, tog Jesus dem med til Cæsarea Filippi. Der spurgte han dem: “Hvem siger folk, at jeg er?”
“Nogle siger, at du er Johannes Døberen. Andre siger, at du er Elias eller Jeremias.”
“Hvem siger I, at jeg er?”
Peter sagde: “Du er Messias, den levende Guds Søn.”
Jesus sagde: “Peter, du er velsignet! Du har ikke lært dette af mennesker, men Gud Fader har åbenbaret det for dig.”
Derefter sagde han til dem: ”I skal endnu ikke sige til nogen, at jeg er Messias.”

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 17 2022
201 – Forklarelsen på bjerget

Matthæus 17,1-13 og Markus 9,2-29 og Luk 9,28-36
Jesus tog Peter, Jakob og Johannes med op på et bjerg for at bede. Mens Jesus bad, faldt de tre disciple i søvn. Pludselig vågnede de og så Jesu ansigt stråle. Hans tøj var strålende hvidt og skinnede som lys.
De så, at han stod sammen med to andre mænd, og de kunne se, at det var Moses og Elias. De strålede også som solen. Moses og Elias talte med Jesus om hans død.
Peter hævede stemmen, da de to mænd begyndte at gå. Han sagde: “Mine herrer, det er godt, at vi er her. Tillad os at bygge tre hytter, én til dig, én til Moses og én til Elias.”
Mens han talte, dækkede en sky dem. Det gjorde disciplene bange. En stemme sagde: “Dette er min søn. Hør på ham!”
Disciplene faldt rædselsslagne på knæ. Jesus gik hen og rørte ved dem. “Vær ikke bange!” De så sig omkring, og alt var tilbage ved det normale. Den eneste person hos dem var Jesus.

Da de gik ned af bjerget, sagde Jesus: “Fortæl ikke nogen om, hvad I så i dag, før jeg er opstået fra de døde.” De undrede sig over, hvad han mente med ‘opstået fra de døde’, men ingen sagde noget om det.
I stedet sagde de: “Herre, hvorfor fortæller de skriftkloge os, at Elias skal komme først?”
Han sagde: “Ja, Elias skal komme og genoprette alt, men jeg siger jer: Elias er allerede kommet, og de kendte ham ikke, men gjorde med ham, som de ville. Sådan skal også Menneskesønnen lide for deres hånd.”
Disciplene forstod da, at Jesus talte om Johannes Døberen.

En stor folkemængde ventede på dem ved foden af bjerget. En mand løb hen og knælede foran Jesus. “Herre, forbarm dig over min søn, mit eneste barn. En ond ånd kaster ham rundt, nogle gange i ild, nogle gange i vand. Han kan ikke tale. Han skummer om munden og får krampe. Jeg kom til dine disciple, men de var ikke i stand til at hjælpe ham. Hvis du kan gøre noget for ham, så hjælp os.”
Jesus lagde mærke til, at manden sagde: “Hvis du kan gøre noget…”, så Jesus sagde: “Alt er muligt for den, som tror.”
Faderen begyndte at gå i panik. “Herre, jeg tror! Hjælp min vantro!”
Jesus sagde: “Bring barnet herhen.”
Da den onde ånd så Jesus, kastede han drengen til jorden. Han rullede rundt og frådende om munden.
Jesus sagde til ånden: “Far ud af denne dreng og vend aldrig tilbage! ”
Ånden for da ud af drengen, som skreg og faldt til jorden. Folk gispede og sagde: “Han er død.” Jesus gik hen og tog drengen i hånden og hjalp ham op.
Senere spurgte disciplene: “Hvorfor kunne vi ikke drive ånden ud af ham?”
Jesus sagde: “Denne slags kan kun ske ved bøn og faste.”

VIDEOER


admin 0 Kommentarer
jan 17 2022
202 – Betale tempelskat

Matthæus 17,22-27 og Markus 9,33-42
Jesus tog tilbage til Kapernaum med sine disciple. Undervejs sagde han: “De vil overgive Menneskesønnen til folk, som vil dræbe ham. Men efter dage vil han opstå fra de døde.”
Disciplene var forvirrede over, hvad han talte om. Alligevel spurgte de ham ikke om det, fordi de var midt i deres egen diskussion. De skændtes om hvem af dem der var den største.
Da de kom til huset i Kapernaum, lod Jesus alle tolv mænd samles. Han vinkede derefter et barn hen til sig og sagde: “Hvis du vil være den største af alle, skal du blive alles tjener.”
Så lagde han armen om barnet. “Når du byder sådan et lille barn velkommen i mit navn, byder du mig velkommen. Ja, du byder Gud velkommen.”

Johannes sagde: “Herre, vi fandt en mand, som uddriver dæmoner i dit navn. Men han var ikke en del af vores gruppe, så vi bad ham stoppe.”
“Nej, han skal ikke stoppe. En person arbejder ikke imod mig, hvis han gør mirakler i mit navn. Hvis han ikke er imod os, er han for os. Hør, hvis en mand giver en anden person en kop vand i mit navn, vil denne mand blive belønnet.”
Han lagde endnu en gang armen om barnet. ” Hvis en af disse små tror på mig, og nogen får ham til at synde, ville det være bedre, hvis den person blev bundet til en stor sten og kastet i havet.”

Næste dag gik en mand, der opkræver tempelskat, hen til Peter og sagde: “Betaler din rabbi tempelskat?”
“Øh, ja, det gør han.” Men Peter var ikke sikker. Tilbage i Kapernaum så Jesus, at Peter tænkte dybt. Han sagde: “Simon, fortæl mig, hvad du mener: Når en konge udsteder en skat, skal hans familie så også betale den?”
“Nej, alle andre skal betale, men ikke hans familie.”
Jesus sagde: “Det er sandt. Kongens sønner skal ikke betale. Men vi ønsker ikke at fornærme andre i dette spørgsmål, så gå ned til søen, kast en krog ud og tag den første fisk, der bider på, og når du åbner dens gab, vil du finde en mønt. Tag den og giv dem den for mig og dig.”

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 17 2022
203 – Tilgivelse

Matthæus 18,21-35
Peter stillede Jesus et spørgsmål. “Herre, hvis nogen gør mig uret, og jeg tilgiver ham, men han gør mig uret igen? Hvor mange gange skal jeg fortsætte med at tilgive ham – syv gange?”
Jesus sagde: “Peter, lyt godt efter. Du skal tilgive ham halvfjerds gange syv! Tænk på det på denne måde: En konge besluttede at gøre op med dem, der skyldte ham penge. Så han hentede en mand ind, der skyldte ham en million. Kongen indså, at denne mand ikke kunne betale ham tilbage. Så sagde han til sin bogholder: Tag denne mand, hans kone og hans børn og sælg dem. Og sælg alt hvad han ejer. Brug det, du får, til at betale af på hans gæld.’ Manden faldt til jorden og råbte: ‘Vær tålmodig med mig, så skal jeg betale dig alt, hvad jeg skylder.’ Kongen vidste, at det var et tomt løfte, men han var barmhjertig og sagde: ‘Slip denne mand fri. Jeg eftergiver hele hans gæld.’ Manden troede næsten ikke sine ører. Hele hans gæld var væk, og han var fri. Få dage senere fandt denne samme mand en ven, som skyldte ham 1000 kroner. Han tog fat i ham og begyndte at kvæle ham. ‘Du skylder mig 1000 kroner og jeg vil have dem nu.’ Vennen faldt på knæ og sagde: ‘Vær tålmodig med mig, så skal jeg betale dig alt, hvad jeg skylder’. ‘Nej, jeg har mistet min tålmodighed med dig! Jeg har tænkt mig at smide dig i et arbejdsfængsel, og du bliver der, indtil jeg får alle mine penge.’
Kongen blev chokeret, da han hørte, hvad der skete. Han sagde: ‘Dit utaknemmelige skarn! Jeg eftergav din gæld på en million, fordi jeg havde medlidenhed med dig. Hvordan kunne du behandle din ven sådan her, og for bare 1000 kroner!? Vagter, tag denne mand og smid ham i fængsel.’”

Jesus sagde så til Peter: “Min himmelske far viste dig barmhjertighed, da han tilgav alle dine synder. Derfor skal du være generøs med at tilgive andre.”

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 17 2022
204 – Kast den første sten

Johannes 7,1 – 8,12
Den årlige løvhyttefest nærmede sig, og Jesus ville til Jerusalem og deltage. Jesus lod som om han ikke gik, men da hans brødre var taget afsted, tog han også til Jerusalem.
De religiøse ledere ledte efter ham, men kunne ikke finde ham. Alle i byen talte om ham: Nogle sagde, at Jesus var en god mand, mens andre sagde, at han var en bedrager. Ingen ønskede at sige for meget, fordi de frygtede de religiøse ledere.

Halvvejs gennem højtiden gik Jesus til templet og begyndte at undervise. Alle var forbløffede over, hvad han sagde.
De religiøse ledere sendte vagter for at hente ham. De gik derhen, men de var ikke i stand til at få fat i ham, fordi det ikke var tid for ham at dø. Snart blev vagterne tryllebundet af hans undervisning. Da vagterne endelig vendte tilbage til de religiøse ledere, spurgte lederne: “Hvor er han? Hvorfor tog du ham ikke med?”
Vagterne sagde: “Vi har aldrig hørt nogen tale som denne mand.”

Næste morgen underviste Jesus igen i templet. De religiøse ledere gik hen til ham med en kvinde, som var blevet taget i ægteskabsbrud. De troede, de kunne bruge hende til at få beviser imod Jesus.
De sagde: “Mester, denne kvinde blev taget i ægteskabsbrud. Moseloven siger, at vi skal stene hende. Men vi vil have dig til at fortælle os, hvad vi skal gøre.”
Han opførte sig, som om han ikke hørte dem. Han bøjede sig ned og brugte fingeren til at skrive i sandet. Men de blev at spørge ham, og til sidst rejste han sig op og sagde: “I kan godt stene hende, men lad den, der er uden synd, kaste den første sten.” Så bøjede han sig ned og begyndte at skrive på jorden igen.
Mændene stod der uden at sige noget. Til sidst begyndte de gå derfra, én efter én, begyndende med de ældste. Da rejste Jesus sig. Han og kvinden var de eneste, der stod midt i mængden.
Han sagde til hende: “Kvinde, hvor er de folk, der anklagede dig? Har de ikke dømt dig til døden?”
Hun sagde: “Nej, det gjorde de ikke, Herre.”
Han sagde: ”Jeg dømmer dig heller ikke. Gå og synd ikke mere.”
Så vendte han sig mod folkeskaren og sagde: “Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig gå i mørke men have livets lys.”

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
Copyright © 2024 Carsten Riis Jensen | Carsten Riis Jensen