Søg efter:
jan 17 2022
179 – Vismænd fra Østen

Mattæus 2
Da Jesus var omkring 2 år gammel, kom nogle mænd fra et andet land på besøg. Deres forskning havde overbevist dem om, at der en dag ville komme en frelser til Israel. De studerede stjernerne og så tegn, der indikerede, at denne konge endelig var blevet født.
De tog til Jerusalem og talte med Herodes, kongen over Israel. De sagde: “Hvor er barnet, som er jødernes nye konge? Vi ser hans stjerne, og vi er kommet for at tilbede ham.”
Herodes var ond og grusom. Han blev vred, da han hørte nyheden om en anden konge. Alligevel beherskede han sig og fortalte mændene, at han ville undersøge sagen. Han kaldte på præsterne og lærerne og spurgte: “Hvor siger Skriften, at Messias skal fødes?”
De svarede: “Han skal fødes i Betlehem.”
Herodes gik tilbage til sine besøgende og bad om at høre mere om de himmelske tegn og præcis hvornår den kongelige stjerne først dukkede op. Så sagde han til dem: “Gå til Betlehem. Når I har fundet barnet, så meld tilbage til mig. Jeg vil også gerne tilbede ham.”

Mændene rejste de få kilometer til Betlehem og gik lige til huset, hvor Josef, Maria og Jesus nu boede. De bøjede sig for Jesus og tilbad ham. De gav ham gaver af guld, røgelse og myrra.
Gud advarede disse mænd om, at de ikke skulle vende tilbage til Herodes, så de undgik Jerusalem og rejste hjem en anden vej. Den nat viste en engel sig for Josef. “Herodes vil sende soldater for at dræbe barnet. Tag til Egypten og bliv der, indtil jeg siger, at I må vende tilbage.” Så stod Josef op om natten og tog sin familie med til Egypten.
Herodes blev vred, da han indså, at mændene havde været ulydige mod ham. Han sendte soldater til Betlehem og lod alle de unge drenge op til to år gamle blive slået ihjel.

Med tiden døde Herodes, og englen fortalte Josef, at det var sikkert at vende tilbage til Israel. Alligevel besluttede han at flytte sin familie til Nazareth i stedet for at tage tilbage til Betlehem.
Jesus voksede og blev stærk. Han var fyldt med visdom, og Guds nåde var over ham.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 17 2022
201 – Forklarelsen på bjerget

Matthæus 17,1-13 og Markus 9,2-29 og Luk 9,28-36
Jesus tog Peter, Jakob og Johannes med op på et bjerg for at bede. Mens Jesus bad, faldt de tre disciple i søvn. Pludselig vågnede de og så Jesu ansigt stråle. Hans tøj var strålende hvidt og skinnede som lys.
De så, at han stod sammen med to andre mænd, og de kunne se, at det var Moses og Elias. De strålede også som solen. Moses og Elias talte med Jesus om hans død.
Peter hævede stemmen, da de to mænd begyndte at gå. Han sagde: “Mine herrer, det er godt, at vi er her. Tillad os at bygge tre hytter, én til dig, én til Moses og én til Elias.”
Mens han talte, dækkede en sky dem. Det gjorde disciplene bange. En stemme sagde: “Dette er min søn. Hør på ham!”
Disciplene faldt rædselsslagne på knæ. Jesus gik hen og rørte ved dem. “Vær ikke bange!” De så sig omkring, og alt var tilbage ved det normale. Den eneste person hos dem var Jesus.

Da de gik ned af bjerget, sagde Jesus: “Fortæl ikke nogen om, hvad I så i dag, før jeg er opstået fra de døde.” De undrede sig over, hvad han mente med ‘opstået fra de døde’, men ingen sagde noget om det.
I stedet sagde de: “Herre, hvorfor fortæller de skriftkloge os, at Elias skal komme først?”
Han sagde: “Ja, Elias skal komme og genoprette alt, men jeg siger jer: Elias er allerede kommet, og de kendte ham ikke, men gjorde med ham, som de ville. Sådan skal også Menneskesønnen lide for deres hånd.”
Disciplene forstod da, at Jesus talte om Johannes Døberen.

En stor folkemængde ventede på dem ved foden af bjerget. En mand løb hen og knælede foran Jesus. “Herre, forbarm dig over min søn, mit eneste barn. En ond ånd kaster ham rundt, nogle gange i ild, nogle gange i vand. Han kan ikke tale. Han skummer om munden og får krampe. Jeg kom til dine disciple, men de var ikke i stand til at hjælpe ham. Hvis du kan gøre noget for ham, så hjælp os.”
Jesus lagde mærke til, at manden sagde: “Hvis du kan gøre noget…”, så Jesus sagde: “Alt er muligt for den, som tror.”
Faderen begyndte at gå i panik. “Herre, jeg tror! Hjælp min vantro!”
Jesus sagde: “Bring barnet herhen.”
Da den onde ånd så Jesus, kastede han drengen til jorden. Han rullede rundt og frådende om munden.
Jesus sagde til ånden: “Far ud af denne dreng og vend aldrig tilbage! ”
Ånden for da ud af drengen, som skreg og faldt til jorden. Folk gispede og sagde: “Han er død.” Jesus gik hen og tog drengen i hånden og hjalp ham op.
Senere spurgte disciplene: “Hvorfor kunne vi ikke drive ånden ud af ham?”
Jesus sagde: “Denne slags kan kun ske ved bøn og faste.”

VIDEOER


admin 0 Kommentarer
jan 17 2022
215 – Indtoget i Jerusalem

Matthæus 21,1-11 og Markus 11,1-11 og Luk 19,28-44 og Johannes 12,1-19
Jesus og hans disciple blev inviteret ind i et hjem til et måltid. Lazarus blev også inviteret, og Martha hjalp med at tjene. Mens de spiste, hældte deres søster Maria dyr olie på Jesu fødder og tørrede dem med sit hår. Huset var fyldt med lugten af den parfumerede olie.
Judas Iskariot sagde: “Herre, den olie var spildt! Den kunne være solgt, og pengene kunne være givet til de fattige.” Han brød sig egentlig ikke om de fattige, men havde ansvaret for disciplenes penge og stjal fra dem.
Jesus sagde: “Lad hende være i fred. I kan altid hjælpe de fattige, men mig har I ikke altid. Maria har salvet mig til min begravelse. Og efterhånden som evangeliet spredes over hele verden, vil folk høre om, hvad hun gjorde.”

Næste dag gik Jesus til Oliebjerget. Han sagde til to af sine disciple: “Gå ind i landsbyen, og der vil I finde et æsel med sit føl. Løs dem og bring dem til mig. Hvis nogen spørger, hvad I laver, så sig til dem, at Herren har brug for dem.”
De to gik ind i landsbyen og fandt æslet og føllet. Mændene løsnede dem og begyndte at gå væk. Ejerne sagde: “Hvad laver I?” De svarede: “Herren har brug for dem,” og så han lod dem gå. Derfor førte disciplene æslet og føllet til Jesus.
Imens Jesus red på vejen, kom folk og bredte deres klæder ud foran ham. Der kom flere og flere, imens han red ned ad Oliebjerget. De skar palmegrene og lagde dem på vejen.
Folk råbte og priste Gud for alle de mirakler, de havde set. “Velsignet være kongen, som kommer i Herrens navn!” Mens Jesus fortsatte, råbte de: “Hosianna! Hosianna til Davids søn.”
Nogle af farisæerne sagde til Jesus: “Hører du, hvad dine disciple siger? Få dem til at holde op!”
Jesus sagde: “Hvis de holder op, vil stenene begynde at råbe.”

Da han var tæt på at ride ind i byen, standsede han og begyndte at græde. Han sagde: “Jerusalem! Jerusalem! Hvis du bare vidste det! I dag er en særlig dag for dig. En dag, der vil bringe dig fred. Men dine øjne er tildækket, så du ikke kan se. En mægtig hær vil ødelægge dig. Alt sammen fordi du ikke anerkendte tidspunktet for Guds komme til dig.”
Han og folkemængden fortsatte ind i Jerusalem. Hele byen var rystet over begivenheden. Besøgende fra andre lande spurgte: “Hvem er det?” Folket sagde: “Det er profeten Jesus fra Nazaret.”

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 17 2022
223 – Vejen til Emmaus

Lukas 24,13-45
Om eftermiddagen den dag, hvor Jesus stod op fra de døde, forlod to disciple Jerusalem og begyndte at gå til Emmaus. De diskuterede begivenhederne i de foregående dage. Pludselig lagde de mærke til, at nogen gik i nærheden af dem. De var ikke klar over, at det var Jesus.
Han sagde: “Hvad taler I om?” De vendte sig om og så på ham. “Er du en fremmed her? Har du ikke hørt om de ting, der er sket i de sidste par dage?”
“Hvilke ting?”
“Vi taler om Jesus fra Nazareth, ham der talte Guds ord. Vores ledere fik ham korsfæstet for tre dage siden. I morges gik nogle kvinder til graven. De kom og fortalte os, at liget var væk. Nogle af mændene gik derhen, og det var virkelig væk. Nu siger kvinderne, at de så engle og faktisk har set Herren i live.”

Jesus sagde: “Hvorfor er I så sløve til at forstå? Profeterne sagde tydeligt, at Messias måtte lide disse ting.” Så gennemgik han Skriften for dem, helt fra begyndelsen, og forklarede dem de dele, der handlede om ham.

Da de nærmede sig Emmaus, sagde de til ham. “Det er for mørkt til at fortsætte. Bliv hos os.” Så han gik ind i huset med dem. Ved aftensmåltidet tog Jesus brød og velsignede det. Så brød han den og gav den til dem. Straks vidste de, hvem han var. Og så… forsvandt han!
De så forbløffet på hinanden. En af dem sagde: “Vores hjerter brændte i os, da han forklarede Skriftens ord og profetier for os!”

De vendte hurtigt tilbage til Jerusalem for at fortælle disciplene, hvad der var sket. De befandt sig i et aflåst lokale, fordi de frygtede de jødiske ledere.
Da de to mænd ankom, sagde de: ”Det er sandt! Herren er opstået. Han gik med os og forklarede Skriften. Vi genkendte ham ikke, før han brød brødet med os.” Disciplene kunne ikke tro det.
Pludselig stod Jesus nu iblandt dem og sagde: “Fred være med jer!” Alligevel kunne disciplene ikke tro, at det, de så, virkelig var Jesus. De troede, det var et spøgelse.
Derfor sagde Jesus: “Se på arrene på mine hænder og fødder. Her, rør ved dem! Et spøgelse har ikke kød og ben som disse.”
Han sagde: “Har I noget at spise?” De gav ham noget fisk og honningkage, og han spiste det.
Så åbnede Jesus deres sind, så de kunne forstå Skrifterne.

VIDEOER
https://vimeo.com/399646129/26d2f672c5

admin 0 Kommentarer
jan 16 2022
163 – Mudderbrønd

Jeremias 32 og 33 og 38 og 39, og 40,1-6 og 52,1-30
Anden Kongebog 25:3-21 og Anden Krønikebog 36
Historierne 159 – 164 skete under profeten Jeremias’ liv og virke.
Herren gav Jeremias et budskab til folket. Han sagde: “Valget er jeres. Vælg mellem liv eller død. Hvis I bliver i Jerusalem, vil I lide sult, sygdom og død. Hvis I overgiver jer til den babylonske hær, vil I overleve. Jeg har overgivet denne by til dem, og de vil totalt ødelægge den.”
Da Judas embedsmænd hørte det, gik de til kongen og sagde: “Denne mand skal dø. Han er en forræder. Han beder folk om at forlade os.”
Så Sidkija tillod dem at gøre, hvad de ville med Jeremias. De bandt ham med et reb og sænkede ham ned i en tom brønd. Der var ikke vand i den, men i stedet var bunden ikke andet end mudder. Snart var profeten sunket ned i mudderet.
En embedsmand løb hen til kongen og sagde: “Det er forkert! Profeten vil dø i den brønd. Han har hverken mad eller vand.”
Kongen gav manden tilladelse til at trække Jeremias op af brønden. Han fik 30 andre mænd til at hjælpe sig. De kastede gamle klude ned i brønden og bad profeten om at lægge dem under armene for at beskytte ham mod rebene. De trak ham derefter ud af brønden og førte ham tilbage til paladsfængslet.

Babylonierne holdt byen under belejring i to et halvt år. Til sidst brød de igennem murene og indtog byen. Da Sidkija hørte det, forsøgte han at flygte ud af Jerusalem.
Babylonierne fangede hurtigt kongen og førte ham til Nebukadnesar. Han lod Sidkija se på, imens soldater dræbte hans to sønner. Så stak de øjnene ud på ham, satte ham i lænker og førte ham til Babylon.
Babylonierne ødelagde byen totalt, så den aldrig igen kunne modstå dem. De ødelagde templet, brændte alle husene og brød murene ned. Hæren førte derefter resten af folket til Babylon og efterlod kun få til at passe landet.
Nebukadnesar hørte om Jeremias, så han sagde til en soldat: “Find denne mand, og sørg for, at han ikke kommer til skade. I skal passe ham og give ham, hvad han ønsker.”
Soldaten fandt profeten. Han var i lænker sammen med de andre, der blev sendt i eksil. Soldaten tog lænkerne af Jeremias og sagde: “Du er fri. Hvis du kommer til Babylon med os, vil vi tage os af dig og opfylde dine behov resten af dit liv. Men hvis du vil, kan du blive her i Juda. Det er dit valg.”
Jeremias sagde, at han ville blive i Juda, så de tillod, at han og Baruk vendte tilbage til deres hjem. Herren beskyttede også den embedsmand, der havde hjulpet profeten med at komme ud af brønden.
Herren sagde til Jeremias: “Der vil komme en dag, hvor jeg vil oprejse en retfærdig gren fra Davids slægt, og han skal bringe ret og retfærdighed til landet. Han vil blive kaldt: ‘Herren vor retfærdighed’.”

admin 0 Kommentarer
jan 14 2022
51 – Kobberslangen

4. Mosebog 20 – 21
Israelitterne rejste til et sted, hvor der ikke var vand. Folket gik til Moses og sagde: “Vi ville ønske, at vi var døde med vores brødre under Guds hånd. Du førte os hertil med mange løfter, men vi ser ingen gårde, figentræer eller vinmarker. Desuden er der hverken vand til os eller vores husdyr.”
Herren sagde til Moses: “Saml folket og stil dig foran dem med din stav. Tal til klippen, og den vil give dig vand. Der vil være nok til folket og deres husdyr.”
Så stillede Moses sig foran folket. Han sagde: “I er en flok rebeller. Skal jeg skaffe jer vand fra denne klippe?” Derefter slog han klippen to gange med sin stav. Der fossede vand ud, og alle fik nok.
Men Herren var ikke tilfreds med Moses og Aron. Han sagde: “I stolede ikke på min magt. Disse mennesker så, at du ikke respekterede min befaling. Derfor kommer du ikke til at lede folket ind i det land, jeg har lovet dem.”

Da Israels folk drog videre, kom de til Edoms grænse. Moses sendte en besked til deres konge og bad om tilladelse til at rejse igennem landet. Han forsikrede kongen om, at de ikke ville forstyrre og at de ville betale for alt vand, de drak.
Kongen nægtede at lade dem gå gennem landet. Han sendte endda sin hær til grænsen og truede med krig, hvis israelitterne gik ind i landet. Så Moses gik en anden vej.

Kort efter sagde Herren til Moses:
“Aaron er ved at dø. Tag derfor ypperstepræstens klæder af ham og giv dem til Eleazar, hans søn.”
Det gjorde Moses, og Aron døde kort efter. Israels folk sørgede over hans død i tredive dage.

Da israelitterne bevægede sig rundt i Edom, begyndte folket at klage igen. De sagde: “Vi behøvede ikke at komme her for at dø. Det kunne vi have gjort i Egypten. Vi har intet vand, og vi hader denne forfærdelige mad!”
Så sendte Herren giftige slanger ind i lejren. Folk blev bidt, og mange døde. De skyndte sig hen til Moses og sagde: “Vi har syndet! Vi skulle ikke have talt imod dig og Herren. Tal med Gud og bed ham om at fjerne slangerne.” Så bad Moses for folket.
Herren sagde til Moses: “Lav en slange af kobbere og sæt den på en stang. Folk vil blive helbredt fra deres slangebid, hvis de ser på kobberslangen.”

Mens Israels folk rejste, kom de til amoritternes landområde. De sendte en besked til kongen og spurgte, om de måtte rejse gennem hans land. De forsikrede ham om, at de ikke ville tage noget og ikke ville gøre skade.

Amoriternes konge nægtede. I stedet tog han sin hær og angreb Israel. Men Israels folk bekæmpede dem og besejrede dem fuldstændigt. De overtog alle deres byer og bosatte sig i dem. De kontrollerede hele landet lige op til Ammonit-grænsen.

admin 0 Kommentarer
jan 12 2022
16 – Abraham ofrer Isak

Første Mosebog 22
Da Isak var en ung mand, kom Gud til Abraham og sagde: “Abraham, tag Isak, den søn, du elsker så højt, og gå hen til et sted, jeg vil vise dig. Der skal du ofre ham som et brændoffer.”
Næste morgen stod Abraham tidligt op og huggede træ til ofringen. Han sadlede et æsel, tog to tjenere og begyndte rejsen.
Tre dage senere så Abraham det sted, Gud havde udvalgt. Han sagde til sine tjenere: “Bliv her med æslet. Isak og jeg vil gå hen og tilbede Herren. Vi kommer tilbage efter ofringen.”
Han bad Isak om at bære træet. Abraham tog de varme kul og kniven. Isak så sig omkring og spurgte: “Far, vi har brændet og ilden, men hvor er lammet vi skal ofre?” Abraham så på sin søn og sagde: “Gud vil selv give os et lam til ofringen.”
Da de kom til det sted, Gud havde udvalgt, byggede Abraham et alter og anbragte træet ovenpå. Dernæst bandt han sin søn og læg ham på alteret. Han rakte derefter ud efter kniven for at dræbe sin søn.
Men da råbte Herrens engel til ham fra himlen: “Abraham, Abraham! Dræb ikke din søn! Gør ham ikke noget! For nu ved jeg, at du frygter Gud, eftersom du var villig til at give mig din søn!”

Abraham så nu, at en vædder var fanget ved hornene i en busk. Han tog vædderen og brugte den som offer i stedet for sin søn. Abraham kaldte stedet “Herren ser”.
Bagefter sagde Gud til Abraham: “Fordi du adlød mig, vil jeg velsigne dig og dine efterkommere. Jeg vil give dig flere efterkommere end stjernerne på himlen og sandet på stranden. Og hele jorden vil blive velsignet på grund af dem.”

Så gik Abraham tilbage til hvor tjenerne ventede, og sammen gik de hjem.

VIDEOER

***

 

admin 0 Kommentarer
Copyright © 2024 Carsten Riis Jensen | Carsten Riis Jensen