194 – Jesus stilner to storme

Matthæus 8,23-34 og Markus 4,35 – 5,20 og Lukas 8,22-39
Jesus underviste hele dagen. Om aftenen sagde han til sine disciple: “Lad os sejle over til den anden side af søen.” Så de tog adskillige både og begyndte deres rejse til hedningesiden af Genesaret Sø.
Da Jesus var træt, gik han bagerst i båden og lagde sig på en pude. Snart faldt han søvn. I løbet af natten ramte en voldsom storm søen. Store bølger slog ind over båden og truede med at kæntre. Jesus sov igennem det hele.
Disciplene vækkede ham og sagde: “Mester, vågn op! Er du ligeglad med, at vi er ved at dø?”
Jesus vågnede og råbte: “Hold op! Vær stille!” Straks standsede vinden og havet blev stille.
Så vendte han sig mod disciplene og sagde: “Hvorfor blev I bange? Hvor er jeres tro?” Så lagde han sig ned og sov igen.
Mændene så på himlen og det stille hav. De sagde: “Hvad er det for et menneske, at selv vinden og havet adlyder hans stemme!”

De kom i land nær et sted, hvor en vild mand boede. Ingen var i stand til at kontrollere ham. Mange gange forsøgte de at sætte lænker på ham, men han knækkede dem nemt af. Han strejfede nøgen omkring i bjergene og levede i grave. Han græd og råbte og skar sig selv med sten.
Da han så Jesus og disciplene, løb han hen og knælede ned foran ham. Han råbte: “Jeg ved, hvem du er. Du er Jesus, den Højeste Guds Søn! Lad mig være i fred!”
Jesus sagde: “Hvad er dit navn?”
“Vi bliver kaldt Legion, fordi vi er mange. Vi beder dig, send os ikke ned i afgrunden. Se, der er en flok grise ovre på den bakke. Send os derhen.”
Jesus så på grisene og sagde: “Far i grisene! ”
Dermed forlod dæmonerne manden og for i grisene. Alle 2000 gik amok og styrtede ned ad bakken og ud over kanten. De styrtede i havet og druknede.
Mændene, der passede grisene, løb ind i byen og fortalte folket, hvad der var sket. En flok kom ud for at se det. Da de kom til Jesus, så de manden, der havde været dæmonbesat. Han sad stille, fuldt påklædt og lyttede til Jesus.
Igen fortalte mændene, hvad der var sket. Alle var bange, så de bad Jesus om at gå.

Da han steg i båden, sagde manden, der blev helbredt: “Må jeg tage med dig?” Jesus sagde: “Gå tilbage til dit folk og fortæl dem, hvor meget Herren har gjort for dig. Fortæl dem om Guds barmhjertighed over dit liv.”
Jesus og hans disciple forlod kysten og vendte tilbage til den jødiske side af søen. Manden tog til sin hjemby og begyndte at fortælle alle, hvad Jesus havde gjort for ham. De mennesker, der hørte det, var forbløffede.

VIDEOER